Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget onsdag den 19. april 2023 kl. 19.00
Boligforeningen AAB - afd. 55, Beboerhuset, Strandgården 21, 2635 Ishøj
Beslutning
Til efterretning.
Beslutningstema
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget afholder dette udvalgsmøde i Beboerhuset hos AAB: https://aab55.dk/beboerhuset/
Udvalget får en rundvisning og hører formanden for afdelingsbestyrelsen Wagn Jensen fortælle om planerne for
modernisering af centeret i AAB afd. 55.
Beslutning
Til efterretning.
Sagsfremstilling
Erhvervsstrategien har været til høring i Teknik- og Bygningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Planudvalget.
Ingen af de tre udvalg har haft bemærkninger til strategien i forbindelse med høringen.
Den endelige erhvervsstrategi, er vedlagt som bilag 1.
Lovgrundlag
Ishøj Kommunes Styrelsesvedtægt.
Økonomi
Ingen
Indstilling
at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender Erhvervsstrategien
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Endelig godkendelse af Ishøj Erhvervsstrategi 2023 efter høring i Teknik- og Bygningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Planudvalget.
Bilag
Sagsfremstilling
Administrationen foreslår en studietur til Esbjerg. Grundet afstanden anbefales det, at turen foregår over to dage med overnatning i Esbjerg. Administrationen foreslår derudover, at relevante afdelingsledere og udviklingskonsulenter fra Center for Beskæftigelse og Erhverv inviteres med, for at sikre størst muligt fagligt udbytte til brug for det efterfølgende arbejde i Ishøj Kommune.
Esbjerg:
Opkvalificering af ledige til energisektoren
Jobcenter Esbjerg har i samarbejde med AMU haft stor succes med opkvalificering og omskoling af ledige borgere til at arbejde offshore på Nordsøen. De har blandt andet lavet et forberedende kursusforløb, der har medført at virksomhederne kan bruge de nye medarbejdere offshore fra dag et. De er blevet screenet, kender arbejdsforholdene og har de rigtige kurser og kvalifikationer.
Tilflytterservice
Esbjerg Kommunes tilflytterservice har haft stor succes med at hjælpe såvel medfølgende ægtefæller til tilflyttede offshore medarbejdere og ukrainske flygtninge ud på arbejdsmarkedet, allerede inden de har fået deres opholdsbevis. Succesen ligger både i at hjælpe tilflyttere til kommunen med idéer til og viden om jobsøgning i Danmark og i et stort opsøgende arbejde med at skabe kontakt til så mange virksomheder som muligt.
Fritidsjobindsats
Kommunen har iværksat fritidsjobsindsatsen Energi til mere for at imødekomme udfordringen med, at kommunen har en høj andel unge, der hverken har været i uddannelse eller beskæftigelse. Vives midtvejsevaluering af indsatsen viser, at de foreløbige resultater er, at to ud af tre deltagere enten er kommet videre fra indsatsen til et fritidsjob eller til et andet tilbud, der passer den pågældende deltager bedre.
Fire dages arbejdsuge
I Jobcenter Esbjerg har medarbejderne siden 1. januar 2021 har haft mulighed for at vælge, om de ønsker en 4- eller 5-dages arbejdsuge. Ca. 90 procent af medarbejderne har valgt 4-dages arbejdsugen. Forsøget kører over 3 år og evalueres af VIVE.
Erhvervsservice
Business Esbjerg tilbyder erhvervsfaglige arrangementer, netværk og 1-1 sparring med virksomhedsledere. De har følgende fokusområder: Arbejdskraft, iværksætteri, energi og data og virksomhedsservice. boligområder.
Økonomi
Udgifter afholdes inden for budgettet til studieture for politiske udvalg.
Beslutning
Udvalget besluttede studietur til Esbjerg foråret 2024.
Beslutningskompetence
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Præsentation af mulig plan for studietur for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Sagsfremstilling
Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere den økonomiske situation for 2024, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2023. Det er dog administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med forslag til reduktion af servicerammeudgifter. På den baggrund har Økonomi- og Planudvalget besluttet, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau:
Udvalg | Andel af rådighedskatalog |
Social- og Sundhedsudvalget | 6 mio. kr. |
Børne- og Undervisningsudvalget | 6 mio. kr. |
Teknik- og Bygningsudvalget | 2 mio. kr. |
Klima- og Miljøudvalget | 0 mio. kr. |
Kultur- og Fritidsudvalget | 3 mio. kr. |
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget | 0,5 mio. kr. |
Økonomi- og Planudvalget | 3 mio. kr. |
Samlet | 20,5 mio. kr. |
I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i marts - maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i marts er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På udvalgsmøderne i april konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Dette med henblik på, at der kan træffes en endelig beslutning på udvalgsmøderne i maj, om hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. Om nødvendigt kan udvalgsmøderne i juni også inddrages til arbejdet med rådighedsforslagene.
Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2024:
- 23. juni: Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag (overskrifter og beløb, så der kan dannes et samlet overblik)
- 26. juni: Temamøde for Byråd og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2024
- 28. juni: Udfyldte skemaer med rådighedsforslag skal være indsendt til økonomiafdelingen senest den 28. juni.
- 28. juni - 4. aug.: Hen over sommeren kvalitetssikrer administrationen forslag og beregninger. De endelige skemaer til rådighedskataloget skal være færdige den 4. august.
- Uge 32: Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog.
- 16. aug. - 5. sep.: Budgetmaterialet sendes i høring til den 5. september i råd, brugerbestyrelser og MED-udvalg.
Indkomne høringssvar udsendes til Byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.
Økonomi
Materialet vedr. budget 2024-2027 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2023.
Indstilling
at udvalget beslutter, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med rådighedskataloget, herunder hvad fagudvalget gerne vil have præsenteret på udvalgsmøderne i maj.
Beslutning
Udvalget principgodkendte de 3 forslag til besparelser og træffer endelig beslutning på udvalgsmødet i maj.
Beslutningskompetence
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 27. februar 2023 besluttet, at der i forbindelse med budget 2024 udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2024. Arbejdet blev igangsat på udvalgsmøderne i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i marts - maj drøfter udvalgene budget 2024 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.
Sagsfremstilling
Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned.
Lovgrundlag
Intet.
Økonomi
Intet.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
Bilag
Sagsfremstilling
1.
Nyt medlem til Ishøj Erhvervsråd
Steven Friberg fra UXV Technologies har takket ja til at være en del af Ishøj Erhvervsråd som medlem udpeget af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
2.
Status på Code of Care Ishøj
Code of Care taskforcen omfatter pt. 38 virksomheder.
Taskforcen afholdt møde torsdag den 13. april.
Administrationen orienterer på udvalgsmødet om Code of Care Ishøjs planer for sommerens og efterårets aktiviteter.
3.
Ishøj Jobcenter er nomineret til arbejdsmiljøprisen 2023
Ishøj Jobcenter er en blandt 3 arbejdspladser i Danmark, som er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2023 for bedste psykiske arbejdsmiljø. Jobcentret er indstillet på baggrund af det fokus, der har været på at behandle brugerne af jobcentret med værdighed og ordentlighed, og at man tror på at alle har værdi og at alle kan noget af værdi, og hvordan den tilgang giver mening, værdi, arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne. Det bliver afgjort onsdag den 24. maj, hvem af de 3 nominerede, der ender med at vinde Arbejdsmiljøpricen 2023 for bedst psykisk arbejdsmiljø.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt. Notat vedr. søgning til ungdomsuddannelser blev omdelt på mødet.
Beslutningskompetence
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
Sagsfremstilling
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.