Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget onsdag den 20. april 2022 kl. 19.00
Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune har modtaget tilsagn til støtte på baggrund af indsendt ansøgning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Konkret har STAR valgt at støtte med 1.071.224 kr. til projekt om styrket fokus på jobformidling i kommuner og A-kasser. Ishøj Kommune er gået sammen med A-kasserne i 3F - Høje-Taastrup og HK Danmark om, at sende en fælles ansøgning, og det er denne ansøgning, der nu er blevet imødekommet. Center for Beskæftigelse og Erhverv vil nu påbegynde opstarten af projektet i tæt samarbejde med de to A-kasser. Se bilag 1 med tilsagn fra STAR.
Center for Beskæftigelse og Erhverv har foretaget en organisationsændring pr. 1 april. Hensigten med ændringen er bl.a at styrke det erhvervsmæssige fokus med henblik på at sænke ledigheden i Ishøj Kommune, som traditionelt er en af landets højeste. Organisationsændringen medfører bl.a. oprettelsen af Erhverv og Udvikling, der netop skal have en klart fokus på den virksomhedsrettede del af Centrets virke. Se bilag 2.
Der har den 31. marts været afholdt møde med repræsentanter fra Erhvervslivet. Mødets formål var at høre erfaringer fra, hvordan Høje Taastrup Kommune har organiseret deres erhvervssamarbejde, og efterfølgende drøfte hvordan vi i Ishøj Kommune kan organisere os mest hensigtsmæssigt.
Ishøj Kommune har den 7. april modtaget brev fra Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Ministeren skriver, at han regner med, at der kommer over 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark, og i den forbindelse beder han alle om at hjælpe med til at skaffe arbejde til ukrainerne. Ministeren gør i brevet bl.a. opmærksom på den nye hjemmeside jobguideukraine.dk, som er et site for ukrainske jobsøgende. Se bilag 3.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Et første forslag til en revideret Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik fremlægges til drøftelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
Sagsfremstilling
Ishøj Byråd har besluttet, at der skal foretages en revision af kommunens seks hovedpolitikker. Det betyder, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal udarbejde en revideret politik på udvalgets område, der herefter skal behandles af de øvrige politiske fagudvalg i Ishøj Kommune for slutteligt at blive endelig vedtaget i Ishøj Byråd forventeligt i 3. kvartal af 2022.
Med udgangspunkt i den gældende Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik og den gældende Styrelsesvedtægt for 2022-2025 har administrationen udarbejdet et første forslag til ny Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik for Ishøj Kommune.
Lovgrundlag
Styrelsesloven.
Økonomi
Ingen økonomi direkte forbundet til den nye Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik, men udgifter til realisering af den vedtagne politik kan forventes.
Indstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter det første udkast til en revideret Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik, og på baggrund af udvalgets forslag og kommentarer til udkastet, udarbejder administrationen et revideret udkast til politik.
Beslutning
Tiltrådt. Revideret udkast forelægges på næste udvalgsmøde.
Bilag
Resume
På baggrund af flere besøgsønsker fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer foreslås det at udarbejde en bruttoliste over besøgsønskerne.
Sagsfremstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er et helt nyt udvalg i Ishøj Kommune. Der kan derfor være behov for, at hente inspiration udefra til at udvikle erhvervs- og beskæftigelsesområdet i kommunen. Det er Styrelsesvedtægten for 2022-2025, der angiver retningen for udvalgets besøgsvirksomhed, nemlig hvilke opgaver udvalget skal varetage i Ishøj Kommune. Det er budget 2022, som definerer de økonomiske rammer for udvalgets besøgsvirksomhed. De stående udvalg, og altså også Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, har ikke selvstændige budgetter til besøgsvirksomhed. Afholdelse af udgifter til besøgsvirksomhed for byrådsmedlemmer afholdes i praksis af Center for Ledelse og Strategi, der sorterer under Økonomi- og Planudvalget. Besøgsvirksomhed sorterer i budget 2022 under "Politisk Organisation", hvor der er afsat i alt 6.721.000 kr.
Med henblik på, at systematisere de mange ønsker om studieture vil det være relevant, at udarbejde en bruttoliste over ønsker til besøg herunder beskrivelse af formålet for besøget og hvordan besøget relaterer sig til de opgaver, som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har ifølge Styrelsesvedtægten. Med en bruttoliste over ønskede besøgsmuligheder vil det herefter være muligt, at udarbejde en besøgsliste herunder at fastlægge en besøgsfrekvens.
Lovgrundlag
Regler for politiske udvalgsrejser og studieture er beskrevet i bilag 2.
Økonomi
Midler til besøgsvirksomhed er i budget 2022 angivet under punktet "Politisk Organisation". Her er afsat i alt 6.721.000 kr.
Indstilling
Administrationen indstiller at: Med udgangspunkt i Styrelsesvedtægtens afsnit om udvalgets virke, træffer Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutning om at udarbejde bruttoliste over besøgsønsker.
Beslutning
Tiltrådt. På næste møde præsenteres forslag til mødedatoer.
Bilag
Resume
Nøgletallene i denne måned består både af de sædvanlige nøgletal på beskæftigelsesområdet og af et par notater, som søger at svare på en række spørgsmål, der blev stillet til nøgletallene i sidste måned.
Sagsfremstilling
Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned.
Indstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene og notaterne til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Sagsfremstilling
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Indstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender referatet.
Beslutning
Godkendt.