Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget onsdag den 21. juni 2023 kl. 19.00

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

Der er 2 punkter:

  1. KL´s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg (ABU) påtænker at besøge os i forbindelse med deres udvalgsmøde den 18. august.

(ABU) har ansvaret for KL’s politik på beskæftigelses-, digitaliserings- og borgerserviceområdet. Tre gange om året er de på kommunebesøg ifm. et ordinært udvalgsmøde. De er interesserede i at besøge os, da vi har etableret et jobcenter for nylig, og fordi vi har haft anledning til at gentænke indsatser mv. Herudover har vi vist gode resultater og nu også vundet en arbejdsmiljøpris.

Til mødet vil Ishøj Kommune være repræsenteret af borgmester Merete Amdisen, udvalgsformand Rasmus Boné, kommunaldirektør Kåre Svarrer Jakobsen og erhvervs- og beskæftigelseschef Jørgen Dan Pedersen.



  1. Udvalgets medlemmer er blevet tilmeldt KL's Jobcamp den 9. - 10. november i Aalborg. Alle skulle gerne have fået en bekræftelse på tilmeldingen, og her er et link til at rette, såfremt nogen ønsker en anden workshop, end den man er blevet tilmeldt. Der er ligeledes booket overnatning på Hotel Gestus tæt på Kongrescentret. Der vil komme nærmere info om transporten, men vi påtænker at køre i biler og tage med Molslinjen over Odden-Århus.



Beslutning

Til efterretning.

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har på møderne i april og maj måned godkendt forslag til besparelser på sammenlagt 500.000 kr., som vil indgå i rådighedskataloget til byrådets behandling af budget 2024. Af vedlagte bilag fremgår til udvalgets orientering de skemaer, som videresendes til byrådet til behandling.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har derudover på mødet i maj måned bedt administrationen om at udarbejde en konkret businesscase ved ansættelse af yderligere 2 virksomhedskonsulenter i CBE.

Virksomhedskonsulenterne skal bidrage til at nedbringe ledigheden yderligere, hvilket på sigt vil kunne medføre yderligere besparelser på ydelsesudbetalinger. Således har Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i 2022 anvendt ca. 18 mio. kr. mindre på ydelsesområdet end budgettet. Budgettet på ydelsesområdet er i 2023 nedskrevet med 10 mio. kr. i forhold til 2022. Såfremt vi kan fastholde en nogenlunde lav ledighed i Ishøj, kan der også ved udgangen af 2023 vise sig et mindre forbrug end budgetteret. De positive resultater i 2022 og 2023 er fremkommet ved, at ledigheden har været lavere end forventet ved budgetlægningen.

Forslaget om 2 yderligere virksomhedskonsulenter understøtter målsætningen om at søge at nedbringe ledigheden i Ishøj Kommune til landsgennemsnittet, hvilket kræver investering i beskæftigelsesindsatsen.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Spareforslagene til rådighedskataloget vil netto medføre en samlet besparelse på 500.000 kr. inden for servicerammen, såfremt de vedtages af Byrådet som fremlagt. Derudover vil der være behov for en bevilling til "Ungekompasset" på 300.000 kr., for at besparelserne kan realiseres. Dette beløb er uden for servicerammen.

Der afsættes 1.1 mio. kr. til ansættelse af 2 virksomhedskonsulenter. Beløbet er uden for servicerammen, og belaster dermed ikke servicerammen. En ledig koster som udgangspunkt ca. 150.000 kr. om året i udgifter til ydelse. Der er refusion på udgiften ud fra Stsaten i henhold til "refusionstrappen", og refusionen udgør i gennemsnit ca. 30% af udgiften. Dermed bliver den kommunale udgift ca. 105.000 kr. årligt pr. ledig. Investeringen i 2 virksomhedskonsulenter skal gerne medføre, at ledigheden nedbringes yderligere, og der dermed kan reduceres på udgifterne til udbetaling af ydelse til de ledige.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender udvidelsesforslaget, og sender det videre til yderligere behandling i Byrådet i forbindelse med behandlingen af budget 2024.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget fremsender forslag til byrådets behandling i forbindelse med budget 2024. Bilagene indholder forslag til rådighedskataloget for 500.000 kr., som allerede er vedtaget på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets mødet i maj måned. Derudover er der også forslag om at afsætte 1,1 mio. kr. til ansættelse af yderligere 2 virksomhedskonsulenter.

Sagsfremstilling

KL har gennemført en måling af tilfredsheden med Jobcentrenes virksomhedsservice. Ishøj Jobcenter har valgt at deltage i denne undersøgelse i 2023. Det koster 10.000 kr. årligt at deltage i undersøgelsen.

Undersøgelsen gennemføres kvartalsvist, men kommunen bestemmer dog selv, hvor ofte der udsendes spørgeskema. I slutningen af 2023 samles resultatet for hele året. I bilag 1 præsenteres resultaterne af undersøgelsen i 1. kvartal.


Undersøgelsen viser den overordnede tilfredshed med Jobcenteret. Derudover viser den blandt andet virksomhedernes tilfredshed med information, responstid og Jobcenterets forståelse for virksomhedens behov. Undersøgelsen viser også tilfredsheden med samarbejdet med Jobcenteret i forbindelse med formidling af kandidater og oprettelsen af praktikker, løntilskud mv.


Overordnet set viser undersøgelsen, at:

  • 79% af virksomhederne er tilfredse med Jobcenterets virksomhedsservice.
  • 25% af virksomhederne har svaret på spørgeskemaet. Det er meget almindeligt i denne type undersøgelser. Den samlede svarprocent for alle de deltagende kommuner er 29%.


KL har udgivet en samlet rapport for de 28 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen i 1. kvartal 23. KL’s rapport er vedlagt i bilag 2.


Dette er første gang, at Ishøj Kommune har deltaget i undersøgelsen, så der mangler et sammenligningsgrundlag til tidligere år. Men efterhånden som vi deltager i undersøgelsen flere gange, vil det blive muligt at se, om der sker en positiv udvikling.

Lovgrundlag

Intet

Økonomi

Udgiften til deltagelse i KL’s undersøgelse i 2023 er 10.000 kr. Udgiften er afholdt inden for Center for Beskæftigelse og Erhvervs ordinære budget.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt. Fremadrettet deltager Ishøj Kommune halvårligt i undersøgelsen.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Ishøj Kommune deltager i KL’s tilfredshedsmåling af jobcentrenes virksomhedsservice 2023. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget præsenteres her for resultatet af målingen for 1. kvartal.

Bilag

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har ønsket at følge arbejdet med småjobpuljen tæt.

Via småjobpuljen kan uddannelses- og aktivitetsparate unge blive ordinært ansat i Ishøj Kommune i max 26 uger med et timetal, der gør, at de bliver selvforsørgede.

Formålet med ansættelsen er at hjælpe de unge i gang på arbejdsmarkedet. Der er afsat 1.000.000 kr. i småjobpuljen. For det beløb forventes det, at der kan etableres ca. 15-30 småjobforløb på 26 uger, afhængig af hvilken ydelse de unge er berettiget til.

Indsatsen blev igangsat den 21. marts 2023, og pt. er der disponeret 29% af puljen med ansættelse af fire unge. Fire unge er ansat og to afventer ansættelsessamtale.

To af de unge, der har småjobs i børnehaver, har fået PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse) elevplads i de børnehaver, hvor de er ansat og overgår til dette 1. august. De var til samtale på lige fod med de andre ansøgere, men de havde givet et så godt indtryk i småjobbet, at de blev tilbudt elevpladserne.

I alt er der udbudt elleve stillinger i puljen, hvoraf de fire er besat og der afholdes samtaler til yderligere 2 småjobs. Det har vist sig vanskeligt at besætte stillingerne, da nogle af de unge har svært ved at se sig selv i jobs, hvor de ikke tjener ret meget mere, end de modtager i ydelse. Det undersøges, hvilken konsekvens det kan have for deres ydelse. Se bilag 1 for yderligere information.

Der er en del småjobs inden for det samme arbejdsfelt (pædagogisk, plejecenter m.v.), til gengæld er der ingen småjobs inden for det tekniske og grønne område. Der vil blive gennemført en særlig indsats for at få etableret småjobs inden for flere jobområder/brancher.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

I Budget 2023 blev der afsat 1 mio. kr. til etablering af en småjobpulje målrettet uddannelsesparate ledige under 30 år.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på småjobpuljen til unge.

Bilag

Sagsfremstilling

Code of Care er en gruppe virksomheder (en taskforce), der arbejder aktivt på at fremme socialt ansvar i Ishøj Kommunes virksomheder. Ishøj Kommune er selv en del af taskforcen.


Pt. består taskforcen af 44 virksomhedsledere. Dertil kommer syv virksomhedsledere der følger arbejdet på sidelinjen, da de ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at deltage i Code of Cares møder.


Se bilag 1 for orientering om Code of Cares afholdte og planlagte aktiviteter.

Lovgrundlag

Lov om Aktiv Beskæftigelse

Økonomi

I juni 22 blev der truffet beslutning om at indgå et treårigt samarbejde med Code of Care til en samlet pris på 950.000 kr. Derudover blev det vedtaget, at Center for Beskæftigelse og Erhverv afholder udgifter til materialer, markedsføring mv. fra eget budget. Dertil kommer, at CBE også bidrager med arbejdskraft svarende til ca. ½ årsværk til projektunderstøttelse, planlægning, koordinering og kommunikation.


Der er pt. ingen nye udgifter.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får status på arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar via Code of Care.

Bilag

Sagsfremstilling

Erhvervsrådet afholdte sit andet møde onsdag den 7. juni.


Mødet omhandlede to temaer:

1) Virksomhedernes brug af Erhvervshus Hovedstaden – med oplæg fra Erhvervshus Hovedstaden samt Virksomheden Toner Genbrug der fortalte om deres erfaringer med at benytte Erhvervshus Hovedstadens tilbud.

2) Klimatiltag i kommunens virksomheder – med oplæg om DK2020 Klimahandleplanen og dialog om, hvilke klimatiltag der er mest relevante at indgå i for Ishøjs virksomheder.


Planen er, at næste møde skal omhandle temaet ”Kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder og vedvarende beskæftigelse til kommunens borgere”.


Virksomhedernes deltagelse ved Erhvervsrådsmødet var desværre ikke så stort som ønsket. Ud af rådets ti virksomhedsledere deltog kun fire, hvoraf kun to virksomhedsledere deltog i hele mødet. Der er derfor behov for at evaluere på, om der skal iværksættes tiltag, der kan fremme en større repræsentation af virksomheder på møderne.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Ingen

Indstilling

at udvalget drøfter indhold og form på Erhvervsrådets møder, og om der skal iværksættes tiltag til at fremme en større repræsentation af virksomheder på møderne.

Beslutning

Drøftet. Administrationen kommer med oplæg til næste møde i Erhvervsrådet.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget følger op på Erhvervsrådsmødet den 7. juni, og drøfter det fremtidige arbejde med Erhvervsrådet.

Sagsfremstilling

Kommunerne skal løbende føre tilsyn med landets sprogcentre og hvert andet år indsende en tilsynsrapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Formålet med kommunernes tilsyn med danskuddannelserne er at sikre, at kvaliteten i danskuddannelserne lever op til love og regler, men også at de lever op til lovens overordnede intentioner om at understøtte voksne indvandreres integration og vej til varig beskæftigelse.

Tilsynet omfatter tre områder: Det administrative, det økonomiske og det pædagogiske.

Som driftskommune står Brøndby Kommune for tilsynet med VSK på vegne af de 11 kommuner i hovedstadsområdet, som samarbejder om sprogcenteret – herunder Ishøj Kommune.

Brøndby Kommune anvender en ekstern konsulent, med faglige kompetencer inden for dansk som andetsprog, som overordnet tilsynsførende. Seneste tilsyn er foretaget for perioden den 1. december 2020 til den 1. december 2022 (se bilag).

Tilsynet vurderer, at VSK fuldt ud opfylder gældende lovgivning både på det økonomiske, det administrative og det pædagogiske område. Det vurderes endvidere, at kvaliteten i danskuddannelserne på VSK lever op til gældende lovgivning og indfrier lovens overordnede intentioner om at understøtte voksne indvandreres integration og vej til varig beskæftigelse.

Tilsynsrapporten er efterfølgende gennemgået af SIRI, som i en skriftlig tilbagemelding til driftskommunen vurderer, at tilsynet er udført meget tilfredsstillende. Styrelsen har ingen anmærkninger til tilsynet.

Tilsynsrapporten samt styrelsens tilbagemelding på tilsynet er vedlagt som bilag 1 og 2.

Lovgrundlag

Danskuddannelsesloven.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om tilsyn med danskuddannelserne ved Vestegnens Sprog og Kompetencecenter (VSK) samt Styrelsen for International Rekruttering og Integrations tilbagemelding på tilsynet.

Tilsynet med VSK føres af Brøndby Kommune som driftskommune og er gældende for Ishøj Kommune. Tilsynet dækker perioden den 1. december 2020 til den 1. december 2022.

Tilsynsrapporten såvel som tilbagemeldingen fra styrelsen er uden anmærkninger.

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Se bilag 1.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

1. Resultater af spørgeskemaundersøgelse om værdig sagsbehandling i Ishøj Jobcenter.

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen har været i gang i februar og marts 2023. Borgerne blev spurgt om fire spørgsmål, hvor der var svarkategorier, samt et fritekst-felt, hvor borgeren kunne notere, hvis de ønskede at orientere Jobcenteret om andet.

Der er kommet 68 besvarelser i perioden.

Konklusion

Ud fra undersøgelsen kan vi konkludere:

  • 95 % oplever i høj grad eller meget høj grad at blive hørt, forstået og respekteret.
  • 97 % oplever i høj grad eller meget høj grad at det som de taler med sagsbehandleren om i samtalen, er relevant for dem.
  • 76 % af borgerne oplever at forventningerne til dem er tilpas, 22 % oplever at de er for høje.
  • De fleste borgere oplever det som vigtigt, at de oplever at blive hørt, forstået og respekteret, samt at de får tilbudt relevante muligheder, som kan hjælpe dem videre.
  • De færreste borgere oplever det som vigtigt er at have samme sagsbehandler i Jobcenteret, samt at der bliver stillet passende forventninger til dem.

Der arbejdes videre med værdig sagsbehandling i CBE, og der er planen at gennemføre undersøgelser halvårligt.

2. Ishøj Jobcenter har vundet Arbejdsmiljørådets arbejdsmiljøpris. Link: www.arbejdsmiljoeprisen.dk/vindere-2023/vinder-i-kategorien-psykisk-arbejdsmiljoe/

Arbejdsmiljøprisen uddeles af Arbejdsmiljørådet til fire arbejdspladser, som gør noget særligt for arbejdsmiljøet, og som kan inspirere andre. Der uddeles priser i kategorierne: ”Kemi og vådt arbejde”, ”Muskel og skeletbesvær”, ”Arbejdsulykker” samt ”Psykisk arbejdsmiljø”.

Ud af 44 indkomne kandidater til arbejdsmiljøprisen i kategorien ”psykisk arbejdsmiljø” blev 3 nomineret - og Ishøj Jobcenter vandt.

Begrundelsen fra dommerkomiteen var bl.a., at Ishøj Jobcenter havde arbejdet aktivt med borgerinddragelse og værdighed i sagsbehandlingen som et element i at forbedre arbejdsdagen for de ansatte.

Arbejdsmiljøprisen fejres ved et arrangementet i Brohuset torsdag den 22. juni kl. 15.30 - 17.00.

3. En artikel i NB Beskæftigelse oplyser, at: "To ud af tre ukrainere er i job - men nogle kommuner halter efter". Artiklen oplyser, at 66 procent af de ukrainske flygtninge, der er vurderet til at være jobparate, i dag er i beskæftigelse.

I Ishøj ligger vi bedre end landsgennemsnittet, idet vi her har 70% af de jobparate Ukrainske flygtninge i beskæftigelse.

Artiklen kan læses her (kræver adgang): Analyse: To ud af tre ukrainere er i job - men nogle kommuner halter efter (nb-beskaeftigelse.dk)

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.