KLs konsulentfirma Komponent afholder "Politikerforløb på beskæftigelsesområdet" for fagudvalgsmedlemmer.

Læs program og praktiske oplysinger via nedenstående link:

https://www.komponent.dk/politik/kurser/politikerforloeb-introduktion-beskaeftigelsesomraadet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til orientering for landets kommuner og arbejdsmarkedsråd fremsendt den årlige redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. I redegørelsens kapitel 2 er den kommunale beskæftigelsesindsats omtalt. Se vedhæftede bilag 1 og 2.

Regeringen og en række partier indgik den 15. juni 2022 en aftale om "Opfølgning på evaluering af planloven mv." Aftalen rummer en lang række elementer om bl.a. grøn omstilling, byudvikling og modernisering og klimasikring af Køge Bugt Strandpark. Se bilag 3.

Tiltrådt.

Regeringen og en række partier har indgået en aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Kontanthjælpsloftet afskaffes og der ændres og reguleres på en lang række ordninger, som der kendes i dag. Endvidere indføres både en indkomsttrappe og en afklaringsret i kontanthjælpsystemet. Der indføres også et fritidstillæg til alle børn hvis forældre er i kontanthjælpssystemet.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne har den 14. juni 2022 indgået en politisk aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Aftalepartierne er enige om, at afskaffe kontanthjælpsloftet og en lang række andre ændringer af det nuværende system, samt indførelsen af en række nye tiltag.

Hovedelementerne i aftalen er:

• Det midlertidige børnetilskud videreføres som et permanent børnetillæg til forsørgere, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse) eller er berørt af den nye indkomsttrappe. Satserne svarer til det midlertidige børnetilskud fratrukket fritidstillægget.
• Fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet. Fritidstillægget er på 250 kr. pr. barn hver måned – max 1.000 kr. pr. familie.
• Kontanthjælpsloftet afskaffes og erstattes af en indkomstrappe med et fast niveau for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere maksimalt kan modtage i boligstøtte og særlig støtte.
• Lempeligere indkomstfradrag med blandt andet et fribeløb på enten 2.500 kr. eller 5.000 kr. pr. måned afhængigt af ydelsesniveau.
• Afklaringsret til borgere over 30 år, der har været i kontanthjælpssystemet i to år eller mere. Det omfatter løbende genvurdering og ret til at søge om ressourceforløb/fleksjob.
• Ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp. Det giver mulighed for, at kontanthjælpsmodtagere, der har arbejdet lidt, kan supplere deres feriegodtgørelse med kontanthjælp op til deres almindelige kontanthjælpssats.
• Lempede pensionsregler. Kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal hæve arbejdsgiverindbetalte pensioner med tilbagekøbsret, ophæves.
• Ekstra 500 kr. i kontanthjælp efter skat årligt til at kompensere for aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi, der reducerer kontanthjælpsmodtageres disponible indkomst.
• Boligstøtte ved forældrekøb afskaffes, og provenuet bruges på tiltag i kontanthjælpssystemet.
• Formuegrænsen for at modtage kontanthjælp hæves fra 10.000 kr. til 12.000 kr. for enlige og fra 20.000 kr. til 24.000 kr. for ægtepar og reguleres fremover i samme takt som kontanthjælpssatserne.
• Ret til at få dækket hele egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin til børnene. Kontanthjælpsmodtagere over 18 år, der har været på kontanthjælp gennem 12 måneder, får også dækket hele egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin.

• Understøttende følgeordninger til børns deltagelse i fritidsaktiviteter.

Se bilagsmaterialet for den fulde aftaletekst og uddybende forklaringer.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om børnetilskud, Sundhedsloven, Lov om individuel boligstøtte.

De økonomiske konsekvenser af det nye kontanthjælpssystem er udgiftsneutralt på nationalt niveau. De økonomiske konsekvenser af aftalen for Ishøj Kommune kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Administrationen indstiller at:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om det nye kontanthjælpssystem til efterretning.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd godkendte i juni 2018 de seks hovedpolitikker. Samlet fungerer de som værdibaserede styredokumenter, der beskriver hvilken overordnet retning, der ønskes for Ishøj.

På udvalgsmøderne i maj har de stående udvalg behandlet den for udvalget relevante politik, og er kommet med input til rettelser og justeringer af politikkens indhold.

Som aftalt i processen for revidering af hovedpolitikkerne fremlægges alle de reviderede politikker nu for alle stående udvalg. Kulturpolitikken følger efter sommerferien.

I perioden august - oktober vil der være mulighed for at drøfte input til strategier og involvering af relevante interessenter.

Før endelig vedtagelse af de seks reviderede hovedpolitikker skrives nyt forord til alle.

Administrationen indstiller at: Erhvervs -og Beskæftigelsesudvalget kommer med forslag til justeringer i hovedpolitikkerne i det omfang det måtte være relevant.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget havde ikke forslag til yderligere justeringer af hovedpolitikkerne.

For at videreføre, udvikle og styrke det tætte samarbejde mellem Ishøj Kommune og det lokale erhvervsliv, og dermed styrke de mange muligheder der er for vækst og innovation på erhvervsområdet, foreslås oprettet "Ishøj Erhvervsråd", der skal være det lokale politisk/strategiske forum for drøftelse af erhvervsudviklingen i Ishøj Kommune.

Den politiske vision i den reviderede erhvervs- og beskæftigelsespolitik er, at Ishøj Kommune skal medvirke til at skabe et godt erhvervsklima, der skaber optimale betingelser for at virksomhederne kan udvikle sig og dermed får mulighed for at skabe nye arbejdspladser i både eksisterende og nye virksomheder, der leder til varig beskæftigelse for kommunens borgere. Visionen skal bl.a. realiseres ved et konstruktivt samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og kommune, og ved et øget fokus på jobskabelse gennem at udvide og udvikle erhvervsmuligheder.

Jobskabelse er et af de centrale temaer i den nye erhvervs- og beskæftigelsespolitik, og det er ikke en tilfældighed, idet Ishøj Kommune i mange år har haft en af landets højeste ledighedsprocenter. Det er der et politisk ønske om at ændre, således at Ishøj Kommune i fremtiden ikke er kendetegnet ved en høj ledighed. Derfor afspejler den nye politik også et stærkt fokus på beskæftigelse, og beskæftigelse vil være et oplagt centralt tema for samarbejdet mellem Ishøj Kommune og erhvervslivet.

Udover beskæftigelse, er der en række andre områder, som det er helt naturligt at Ishøj Kommune og det lokale erhvervsliv har et tæt samarbejde omkring. Det gælder fx grøn omstilling, klimatilpasninger, udvikling af erhvervsområder, lærepladser på erhvervsuddannelsesområdet, kommunal udbudspolitik, lokale partnerskaber etc. For at styrke de dagsordner, og skabe et forum hvor alle relevante parter og aktører kan mødes, foreslås etablering af "Ishøj Erhvervsråd". Ishøj Erhvervsråd skal etableres som et politisk/strategisk samarbejde, hvor der skabes mulighed og rammer for en strategisk dialog om erhvervsudviklingen i kommunen med de mange aktører, som har indflydelse på dette.

Konkret foreslås Ishøj Erhvervsråd at blive etableret med deltagelse af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. Derudover skal Ishøj Erhvervsråd også indeholde repræsentation fra arbejdsmarkedets parter og fra relevante lokale uddannelsesinstitutioner. Sammensætningen af Ishøj Erhvervsråd skal afspejle de komplekse udfordringer, som Ishøj Kommune står med, især på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, og som kræver en bred involvering af mange forskellige aktører for at kunne ændres. Ishøj Erhvervsråd er tænkt som en helt central aktør for erhvervssamarbejdet i Ishøj Kommune, og skal derfor betragtes som en katalysator for et endnu tættere samarbejde mellem det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne og Ishøj Kommune.

Ishøj Erhvervsråd erstatter dermed:

• "Beskæftigelsesudvalget", der havde bred repræsentation af byrådsmedlemmer, arbejdsmarkedets parter og lokale uddannelsesinstitutioner, og
• "Erhvervskontaktudvalget", der havde repræsentation af borgmester og andre byrådsmedlemmer samt Ishøj Erhvervsforenings bestyrelse.

Se bilag 1 for forslag om nedsættelse af Ishøj Erhvervsråd.

Intet.

Med etablering af Ishøj Erhvervsråd følger en række opgaver som f.eks sekretariatsbetjening, kommunikationsaktiviteter og afholdelse af arrangementer, hvilket vil medføre ressourcetræk på administrationen og udgifter for Ishøj Kommune. I forbindelse med etableringen af Ishøj Erhvervsråd vil Ishøj Kommune:

• ophøre med sekretariatsbetjeningen af Ishøj Erhvervsforening med udgangen af 2022. Vedtægterne for foreningen angiver, at et ophør af Ishøj Kommunes sekretariatsbetjening af Ishøj Erhvervsforening skal ske med senest 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
• nedlægge "Erhvervskontaktudvalget", der hidtil har været det formelle samarbejdsforum mellem kommune og erhvervsliv. Erhvervskontaktudvalget har ikke haft møder i 2022, da der har været ønske om at nytænke organiseringen af erhvervssamarbejdet.

De sparede administrative ressourcer og omkostninger til sekretariatsbetjeningen af Ishøj Erhvervsforening og til sekretariatsbetjening af Erhvervskontaktudvalget vil tilsammen kunne dække omkostningerne i forbindelse med Ishøj Erhvervsråd, og det vil derfor ikke medføre øgede omkostninger for Ishøj Kommune samlet set, men kan holdes inden for eksisterende budget.

Administrationen indstiller, at

- oprette Ishøj Erhvervsråd i løbet af 2. halvår af 2022.

- nedlægge Erhvervskontaktudvalget.

Administrationen indstiller endvidere, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget opsiger aftalen om sekretariatsbetjening af Ishøj Erhvervsforening.

Tiltrådt idet:

- det tilføjes i bilaget at "øvrige" medlemmer af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tilforordnes Ishøj Erhvervsråd med såvel møde- som taleret.

- Udvalget ønsker forslaget sendt til høring hos Ishøj Erhvervsforening inden behandling i Byrådet.

Der stilles forslag om at etablere en central pulje på 1 mio. kr. til finansiering af småjobs for unge uddannelsesparate ledige under 30 år. Puljen skal sikre at flere unge hurtigere kommer i uddannelse eller job og dermed ikke længere modtager offentlig ydelse, og målet er at de med denne indsats varigt forbliver i selvforsørgelse.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på deres møde den 18. maj, at der skal udarbejdes forslag til etablering af en pulje til finansiering af småjobs i Ishøj Kommunes organisation. De småjobs der oprettes skal være øremærket til uddannelsesparate unge under 30 år. Puljen og dens finansiering skal indgå i forhandlingerne om Budget 2023.

Inspirationen til forslaget er bl.a. hentet fra Slagelse Kommune, der i 2020 oprettede cirka 120 småjobs til uddannelsesparate ledige under 30 år for en udgift på 3 mio kr. Succesen med etablering af småjobs har medført at Slagelse Kommune i 2023 forventes at anvende 7 mio kr. på dette formål. Roskilde Kommune har i 2021 etableret en tilsvarende pulje på 3 mio. kr. til samme målgruppe

Formålet med etableringen af småjobs er, at hjælpe uddannelsesparate unge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller komme i gang med en uddannelse.

Den grundlæggende idé er, at de unge tilbydes ansættelse i kommunen i 26 uger med et timetal, hvor lønnen præcis matcher den ydelse, som de allerede modtager. Den unge flyttes dermed fra ledighedsstatistikken og offentlig ydelse til selvforsørgelse. For kommunen er det nogenlunde udgiftsneutralt, da det beløb der udbetales til løn samtidig spares på udbetaling af ydelse. Dog er der den indbyggede udfordring, at det beløb der afsættes til puljen skal findes inden for servicerammen, hvorimod det der spares ligger uden for servicerammen. Erfaringer fra Slagelse viser, at 15% af de unge falder tilbage til offentlig forsørgelse efter de 26 uger, hvorimod 85% fortsætter i enten job eller uddannelse. Der er således tale om varige løsninger, hvor de unge mere permanemt flyttes fra offentlig forsørgelse. Indsatsen understøtter dermed den politiske målsætning om, at ledigheden i Ishøj Kommune skal forsøges nedbragt til landsgennemsnittet inden for de kommende 4 år.

I Slagelse og Roskilde har man prioriteret småjobs indenfor børneinstitutioner og ældreområdet, og med opgaver som rengøring, køkkenopgaver, deltagelse i det pædagogiske eller sundhedsfaglige arbejde som ufaglærte eller med særlige corona relaterede opgaver m.v. Der er tale om ordinære ansættelser så de unge må, i modsætning til praktikanter, deltage i opgaveudførelsen og indgå i vagter m.v.

Ved at afsætte en pulje på 1 mio. kr. forventes det, at der kan etableres 20-40 småjobs af 26 ugers varighed. Puljen skal konkret administreres centralt af fx HR afdelingen, og kan enten søges indtil den er opbrugt, eller der kan aftales en kvoteordning til de forskellige fagområder.

Finansieringen af småjobs foreslås finansieret ved, at der afsættes midler via Budget 2023 inden for servicerammen til etablering af småjobs.

Såfremt der er opbakning til den særlige pulje til etablering af småjobs, men der ikke kan findes midler inden for servicerammen i Budget 2023, må der søges tilvejebragt alternativ finansiering fx ved at de områder, der ønsker at bidrage til indsatsen, finder økonomi inden for deres eksisterende budget/serviceramme, som kan øremærkes til småjob til uddannelsesparate unge.

Da de forskellige småjobs forventes oprettet indenfor de forskellige centre i Ishøj Kommune vil det være logisk, at inddrage disse centre i arbejdet med at udarbejde et forslag til etablering af småjobs.

Ordningen med småjobs tænkes forankret hos Center for Ledelse og Strategi (CLS) der således vil komme til at administrere den foreslåede pulje på 1 mio. kr. Argumentet for at lade CLS administrere småjob-ordningen er bl.a. at de forskellige småjobs tænkes etableret mange steder i Ishøj Kommunes organisation og CLS vil, som stabsenhed, kunne løfte denne opgave på kompetent vis.

Der afsættes 1,0 mio kr. indenfor servicerammen til etablering af småjobs. På baggrund af erfaringerne fra Slagelse Kommune vil der kunne etableres cirka 20-40 småjobs for 1,0 mio. kr.

Administrationen indstiller at:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til forhandlingerne om Budget 2023, at der afsættes 1 mio. kr. til etablering af en småjobpulje målrettet uddannelsesparate ledige under 30 år.

Tiltrådt.

Der står i dag alt for mange mennesker udenfor arbejdsmarkedet på grund af psykiske, fysiske eller sociale årsager. Ud fra målgruppen ”borgere langt fra arbejdsmarkedet”, udvikler organisationen Code of Care, nye veje for disse menneskers kontakt til virksomhederne og dermed øgede muligheder for varigt job gennem etablering af jobs. Code of Care har i mange år arbejdet med, at motivere virksomheder til at ansætte borgere langt fra arbejdsmarkedet og disse borgere er der en del af i Ishøj Kommune, hvorfor Code of Care er en relevant samarbejdspartner for Ishøj Kommune.

Code of Care har fremsendt tilbud til Center for Beskæftigelse og Erhverv om et fremtidigt samarbejde. Code of Care bidrager bl.a til:

- At samle og inspirere virksomhedsledere til at involvere sig, sådan at der via jobåbninger i kommunens virksomheder etableres ny ansættelser til borgere langt fra arbejdsmarkedet.

- At udbrede det sociale ansvar via inspirations events, To Care or Not og mindre arrangementer for virksomhedsledere og deres netværk.

Meningen er, at 30-35 virksomhedsledere fra Ishøj samles i en Task Force for at udvikle processen og igangsætte initiativer, der sikrer at målet opnås. Den Involverende strategiproces gennemføres det første år og visionen fastsættes, løsninger udvikles, der prioriteres og en action plan, hvor alle bidrager med kompetencer og ressourcer, udarbejdes. Gennem 4-6 årlige Task Force møder brainstormes, prioriteres og igangsættes de fremkomne løsningsmodeller/ idéer. Møderne faciliteres af Code of Care i samarbejde med to medarbejdere fra Jobcentret på lederniveau og projektkoordinator niveau.

Kommunen informerer virksomhedslederne om økonomi, lovgivning, kompetencegab m.v. i forhold til målgruppen

Ishøj Kommune forudsættes, at opnå nedenstående resultater ved samarbejdet med Code of Care:

- Løsning på en udfordring omkring en specifik målgruppe, som kommunen ønsker, at virksomhedslederne tager hånd om.

- Et givende og inspirerende arbejdsliv for udsatte ledige, med det fællesskab og den identitetsfølelse, der opstår ved at være tilknyttet en arbejdsplads.

- Virksomheder der tager ejerskab i forhold til at bidrage til at løse samfundsudfordringer og skabe rummelige arbejdspladser – der også tager sig af egne medarbejdere.

- Virksomhederne er med til at udvikle den arbejdskraft, som de selv efterspørger.

- Branding af kommunen som et sted hvor erhvervslivet og kommunen arbejder sammen om at løse de sociale udfordringer.

- At være en del af det værdiskabende fællesskab.

Code of Care har etableret lokale Task Forces flere steder i landet: Læs mere om Code of Care på Code of Care

Tilbuddet fra Code of Care fremgår af bilagsmaterialet.

Lov om aktiv beskæftigelse.

Tilbuddet fra Code of Care lyder på en 3-årig samarbejdsaftale. En 3-årig periode skønnes nødvendigt for at opstarte og forankre projektet, som retter sig mod at få borgere langt fra arbejdsmarkedet tilknyttet arbejdsmarkedet. Tilbudsprisen for de tre år lyder på samlet 950.000 kr. Hertil kommer udgifter til markedsføring og materialer som estimeres til 50-100.000 kr. Se bilag for tilbud.

Udgifterne til samarbejdet med Code of Care afholdes inden for Center for Beskæftigelse og Erhvervs eget budget.

Administrationen indstiller at:

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget accepterer tilbuddet fra Code of Care, som det fremgår af bilagsmaterialet.

Tiltrådt.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned.

Administrationen indstiller at: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget har på møde den 28. marts besluttet, at der i forbindelse med budget 2023 udarbejdes et rådighedskatalog på 22 mio. kr. Sagen har været 1. behandlet på alle fagudvalg i maj og genbehandles nu med henblik på, at finde råderum svarende til rammen i sagsfremstillingen, dvs. forslag til mulige besparelser vedrørende servicerammen.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt præcist at vurdere den økonomiske status for 2023, ligesom størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2022. Det er trods de mange usikkerheder, der foreligger, administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med henblik på at overforholde servicerammen. Økonomi- og Planudvalget har på møde den 28. marts 2022 besluttet, at der udarbejdes et rådighedskatalog på 22 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau:

Økonomi- og Planudvalget 5 mio. kr.

Teknik- og Bygningsudvalget 3 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget 0 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget 8 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget 1 mio. kr.

Social- og Sundhedsudvalget 5 mio. kr.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 0 mio. kr.

Med baggrund i overstående har Økonomi- og Planudvalget besluttet, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i maj og juni med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. Fagudvalgene har således mulighed for at bekræfte idéer, som er drøftet på udvalgsmødet i maj med henblik på, at administrationen udarbejder endeligt rådighedskatalog.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2023:

• 24. juni: Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag (overskrifter og beløb, så der kan dannes et samlet overblik).
• 27. juni: Temamøde for Byråd og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2023.
• 04. juli: Udfyldte skemaer med rådighedsforslag skal være indsendt til økonomiafdelingen senest den 4. juli.
• 27. juni - 5.aug.: Hen over sommeren kvalitetssikrer administrationen forslag og beregninger. De endelige skemaer til rådighedskataloget skal være færdige den 5. august, hvor de samles i et katalog.
• 10. aug.: Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog.
• 16. aug. - 31. aug.: Høringsperiode. Budgetmateriale sendes i høring i råd, brugerbestyrelser og MED-udvalg.

Indkomne høringssvar udsendes til Byrådet, når de er samlet i løbet af uge 36.

Fagudvalget beslutter råderumsforslag til budget 2023 inden for udvalgets områder svarende minimum til rammen i sagsfremstillingen.

Tiltrådt.

Til efterretning fremlægges orientering om, at stigende energipriser betyder, at det vil kræve meget store energibesparelser at overholde energibudgettet i 2022 og 2023.Hvis energibesparelserne ikke opnås, vil der blive behov for at øge kommunens energibudget med 2 millioner kr. i 2022 og 2023.

Energipriserne er steget kraftigt det sidste års tid, og udviklingen er intensiveret siden krigen i Ukraine. Center for Ejendommes fremskrivning af energiforbruget viser, at udgifterne til energi ender lige over to millioner højere i 2022, end der er budgetteret. Billedet for 2023 forventes at være nogenlunde samme niveau som 2022.

Kommunens elpris er steget med over 20% fra 2021 til 2022, og forventningen er, at den først falder mærkbart igen i 2023. Derudover bidrager skærpede krav til afkøling af fjernvarmevand til den forventede budgetoverskridelse. Fjernvarmetaksten er stort set uændret i forhold til de seneste år, og Kommunes naturgaspris er fastlåst på et lavt niveau indtil udgangen af 2022. I 2023 forventes gasprisen dog at blive fordoblet, og dermed mere end kompensere for den faldende elpris.

Det kræver meget markante besparelser på energiforbruget at spare 2 millioner kroner. For at sætte det i perspektiv, svarer besparelseskravet til helt at lukke ca. 25.000 kvadratmeter i det sidste halvår af 2022.

Center for Ejendomme har en løbende energibesparende indsats, men den kommer ikke til at resultere i besparelser i sådan en størrelse, at det vil kompensere for de stigende priser. En intensivering af energibesparelsesindsatsen vil afbøde end del af udfordringen i 2023, men det vil kræve yderligere anlægsmidler, og da det tager tid at gennemføre tekniske tiltag, vil de have begrænset effekt i 2022.

Hvis budgettet for 2022, og sandsynligvis også 2023 skal holdes, kræver det kraftige reduktioner af energitunge funktioner. Det kan blandt andet inkludere 1) nedlukning af af svømmehal, idrætscenter og andre kommunale kvadratmeter, 2) mindre eller ingen ventilation, 3) stop for brugerreguleret (og derfor høje) rumtemperaturer og 4) stop for rumkøling i blandt andet Rådhusets mødecenter. Indgreb på disse områder vil have konsekvenser for medarbejdere og borgere. En kold weekend i juni gav syn for sagen, da sommerlukning af varmeanlæg betød mange klager over dårligt indeklima.

Center for Ejendomme arbejder videre med at gennemføre de mest skånsomme besparelser under forudsætning af, at energibudgettet skal overholdes. Direktionen har udsendt notat til kommunale ledere med varsel om indgribende energibesparelser og anmodning om forståelse og deltagelse i at gennemføre energibesparelser.

Ishøj Kommunes energibudget for 2022 ligger på 18.048.000 kr. Den forventede udgift til kommunalt energiforbrug forventes at beløbe sig til 20.100.000 kr. i 2022 og 20.200.000 i 2023

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Administrationen indstiller at: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender referatet.

Godkendt.