Ishøj Kommune ved borgmester Merete Amdisen og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget afholder dialogmøde med erhvervslivet om hvordan den fremtidige erhvervspolitik skal udformes i Ishøj, og hvordan indsatsen og samarbejdetskal organiseres. Dialogmødet finder sted torsdag den 31. marts kl. 10.30 i Byrådssalen. Til mødet er inviteret bestyrelserne i Ishøj Erhvervsforening og Centerforeningen samt en række større enkeltvirksomheder samt NEXT.

Administrationen har ansøgt en pulje kaldet "Styrket fokus på jobformidling i kommuner og a-kasser" udbudt af STAR. Formålet med puljen er at styrke fokus på god jobformidling og at understøtte jobcentre og a-kassers arbejde med at håndtere jobordrer med henblik på, at der sker en stigning i antallet af jobordrer, at der formidles relevante kandidater, og at ingen ledige borgere går fra en samtale, uden at de har fået at vide, hvor der er ledige job. Ansøgningen er udarbejdet i samarbejde med 3F Høje-Taastrup og HK Danmark, der således vil være en del af projektet, hvis ansøgningen bliver imødekommet af STAR. Svar på hvorvidt ansøgningen imødekommes er sat til ultimo marts.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede på sidste møde i februar, hvor mange af de borgere der blev ledige ved Coronakrisens begyndelse, som stadig er ledige. Administrationen kan se, at indenfor de jobparate er der 35 personer på a-dagpenge og 4 personer på kontanthjælp.

Til efterretning.

Ishøj Byråd godkendte i juni 2018 de seks hovedpolitikker. Samlet fungerer de som værdibaserede styredokumenter, der beskriver hvilken overordnet retning, der ønskes for Ishøj.

Ishøj Byråd besluttede på deres møde den 1. marts en model for revision af de seks hovedpolitikker, hvor hver politik i revisionen har et af de stående fagudvalg som primært udvalg.

Medborgerpolitikken er en tværgående politik, der sikrer et fælles værdigrundlag. De fem øvrige hovedpolitikker viser, hvilke overordnede visioner Ishøj Kommune har for indsatser på områderne børn & unge, velfærd, erhverv & beskæftigelse, kultur samt miljø.

Alle politikker behandles på alle stående udvalg, før de behandles på Byrådet. Det forventes, at alle seks hovedpolitikker er revideret med udgangen af tredje kvartal 2022.

Som en afledt effekt af revisionen bliver afsnittet i budgettet om kommunens vision, mission og værdier rettet, så det refererer til hovedpolitikkernes visioner og ambitioner.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at administrationen, på baggrund af udvalgets drøftelser, udarbejder et konkret forslag til proces- og inddragelsesplan, som fremlægges på et kommende udvalgsmøde.

Tiltrådt.

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område i Ishøj Kommune skal der udarbejdes en ny Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik. Den skal følges op af  underligggende strategier - en for beskæftigelsesområdet og en for erhvervsområdet. Vi har allerede en strategi på beskæftigelsesområdet i form af Bekæftigelsesplan 2022, men der er ikke lavet en Erhvervsstrategi til at understøtte politikken. Der er derfor behov for en beslutning om at igangsætte dette arbejde, og en tidsplan for arbejdet.

Ishøj Byråd har vedtaget, at alle de seks hovedpolitikker, som Ishøj Byråd har vedtaget skal revideres og har samtidigt også vedtaget en overordnet tidsplan for hvornår det skal ske i 2022. Således også for den gældende Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik.

Endvidere har Ishøj Byråd vedtaget en Beskæftigelsesplan for 2022. Det skete den 1. februar. Der er imidlertid ikke vedtaget en tilsvarende Erhvervsstrategi.

Der er indkaldt til et dialogmøde mellem en række virksomheder, borgmester Merete Amdisen og det samlede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg den 31. marts. Her tages der fat på en drøftelse af, hvordan den fremtidige dialog mellem kommune og erhvervsliv ønskes, og der vil blive mulighed for at komme med ønsker til en fremtidig strategi for erhvervsudviklingen i Ishøj Kommune.

Selve udarbejdelsen af en fremtidig erhvervsstrategi, vil skulle foregå i sampil mellem Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og det lokale erhvervsliv, og skal kunne understøtte den Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik, der skal udarbejdes over de kommende måneder, og hvor erhvervslivet også inddrages. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der er en vis parallelitet i det arbejde.

Se bilag 1 for en samlet tidsplan.

Lov om aktiv beskæftigelsespolitik og Lov om erhvervsfremme vil være to centrale love i politik- og strategiformuleringen.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at der sideløbende med politikudarbejdelsen også sættes gang i udarbejdelsen af en erhvervsstrategi som angivet i tidsplanen.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd afholdte budgetseminar den 8. marts og på baggrund af dette kan Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget have en første drøftelse af budget 2023. På mødet kan udvalget drøfte ønsker til prioritering af budget, herunder service og anlæg.

Der er flere emner, som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte i relation til budget 2023:

1. Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Rasmus Ørvad Boné har formuleret en politisk ambition om, at Ishøj Kommune skal have en ledighedsprocent som er på niveau med landsgennemsnittet. Historisk har Ishøj Kommunes ledighedsprocent været cirka 3 % højere end landsgennemsnittet. Budget 2022 er i høj grad udarbejdet i lyset af, hvordan erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen hidtil har været. Hvis udvalgsformandens politiske ambition skal realiseres, er der behov for at nytænke indsatsen, og evt. lade den nytænkte indsats blive afspejlet i budget 2023.

Det vil være naturligt at inddrage den nye Beskæftigelsesplan for 2022 og drøfte om de politiske mål i planen også vil have budgetmæssige konsekvenser i forhold til udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2023 og dermed også for udvalgets samlede budget for 2023. Aktuelt kan det konstateres, at den landsgennemsnitlige sæsonkorrigerede ledighed (januar 2022), ifølge Danmarks Statistik er på 2,7 %, mens den sæsonkorrigerede ledighed i Ishøj er på 5,3 %. Ledigheden er faldet i 2021 i Ishøj og er på et lavt niveau, hvilket er positivt, men ledigheden er ikke faldet meget mere i Ishøj, end det er sket på landsplan.

Det skal dog nævnes, at udgangspunktet for at få ledigheden ned ikke er nem. Uddannelsesniveauet er lavt i Ishøj, så forudsætningerne for den enkelte til at få et job er svære. Sundhedsprofilen blandt borgerne er også dårlig, hvilket også kan være en udfordring, når den enkelte borger skal have et job. Den relativt høje ledighed kombineret med, at mange borgere har lavtlønnede jobs medfører, at den gennemsnitlige skattepligtige indkomst målt pr. indbygger i Ishøj Kommune er den laveste i landet. Med flere i beskæftigelse vil borgernes indkomst stige, og borgernes generelle sundhedstilstand vil forventeligt også forbedres, da det ikke er fremmende for sundheden at være ledig.

2. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har tidligere ytret politisk ønske om, at Ishøj Kommune selv løste flere opgaver vedr. jobrettede indsatser møntet på ledige i stedet for, at disse opgaver bliver løst af eksterne leverandører. Hvis Ishøj Kommune fremadrettet skal varetage jobrettede indsatser, kan dette også få afledte budgetmæssige konsekvenser.

3. Af Styrelsesvedtægten fremgår bl.a. at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal inddrage virksomheder og uddannelsesinstitutioner i beskæftigelsesindsatsen. Her kan det være oplagt at etablere et langt tættere samarbejde med erhvervslivet og med uddannelsesinstitutionerne, end tilfældet er i dag, bl.a. med det formål at få ledigheden ned.

4. Det kan også være oplagt, at se på om Ishøj Kommune, som organisation, kan bidrage til at mindske ledigheden - noget som kun i mindre grad sker i dag. Ishøj Kommune selv er den største arbejdsgiver i kommunen.

Intet med direkte relation til sagsfremstillingen men en lang række love kan bringes i spil i relation til forslag til budget 2023. Af de mest centrale kan nævnes Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik og Lov om sygedagpenge, Lov om uddannelsesvejledning efter grundskoleniveau, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), Integrationsloven, Lov om forberedende grunduddannelse (FGU) samt Lov om erhvervsfremme.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter ønsker til prioritering af budget 2023.

Drøftet. Slagelse-modellen og Code of Care undersøges nærmere.

På det seneste udvalgsmøde blev der udtrykt politisk ønske om, at Ishøj Kommune fremover løser flere af de jobrettede indsatser selv i modsætning til at købe disse indsatser hos eksterne leverandører. Administrationen har derfor forsøgt at skabe et overblik ved, at kigge på det hidtidige i forbrug 2022 og på de anvendte midler til den jobrettede indsats i 2021.

I budget 2022 er der afsat cirka 42,4 mio. kr. til aktiviteter jobrettet mod de ledige. Erfaringsmæssigt anvendes langt den største del af de afsatte midler til aktiviteter til betaling af eksterne aktører, som løser opgaver for kommunen. For at skabe et overblik har administrationen kigget på hvordan midlerne til betaling af eksterne leverandører, til den jobrettede indsats møntet på Ishøj-borgere, er blevet anvendt i 2021 og på ressourceanvendelsen i de to første måneder af 2022. I 2021 betalte Ishøj Kommune cirka 42,4 mio. kr. til eksterne leverandører for ydelser rettet mod Ishøj-borgere. Betalingerne skete via det fælles Jobcenter Ishøj-Vallensbæk.

Jobcenter Ishøj kan i 2022 kan starte helt forfra og indgå kontrakter med eksterne leverandører på egen hånd og Jobcenter Ishøj kan dermed styre hvilke ydelser de eksterne leverandører skal levere, og hvilke priser der aftales.

I bilag 1 ses et skema over budgetterne på de områder, som har indsatser med eksterne leverandører. I alt er der indsatser for 42,4 mio. kr. Heraf udgør beskæftigelsesindsatsen for voksne ca. 22,2 mio. kr.

Udvalget har på mødet i februar måned udtrykt ønske om, at Ishøj Kommune fremadrettet selv løser nogle af de beskæftigelsesrettede indsatser målrettet de ledige, for på den måde at kunne anvende de 22,2 mio. kr. mere optimalt. Jobcenret har arbejdet videre med det ønske, og anser det som hensigtsmæssigt, at Ishøj Kommune fremadrettet selv varetager indsatser, hvor ledighed hos den enkelte er den primære opgave der skal løses - altså de jobrelaterede indsatser. Hvis der derimod kræves et mere specialiseret forløb, typisk fordi den ledige har mange andre udfordringer end ledighed, vil disse forløb fortsat blive købt hos eksterne leverandører med den fornødne faglige specialistviden.

Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik m.fl.

Budget 2022.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at Ishøj Jobcenter fremover selv kan vælge at varetage indsatser, hvor ledighed hos den enkelte er den primære opgave der skal løses - altså de jobrelaterede indsatser, hvorimod mere specialiseret forløb fortsat blive købt hos eksterne leverandører med den fornødne faglige specialistviden.

Tiltrådt.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har sendt orienteringsbrev til alle landets kommuner om skærpet tilsyn.

Ishøj Kommune har 15. februar 2022 modtaget besked fra beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om, at kommunen sandsynligvis ikke er i risiko for at komme under skærpet tilsyn i foråret 2022, da kommunen forventes at leve op til de fastsatte minimumskrav. Ishøj Jobcenter overvåger løbende udviklingen med henblik på at undgå skærpet tilsyn.

Kommunerne har en vis frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkelte borgers behov. Denne kommunale frihed følges af en styrket og systematisk faglig monitorering og opfølgning på kommunernes indsats fra STAR’s side. Formålet er at skærpe fokus på de kommuner, der ikke lever op til intentionerne i beskæftigelseslovgivningen.

Kommuner, der ikke formår at forvalte friheden i overensstemmelse med intentionerne om, at der skal gives en aktiv indsats til borgerne, underlægges en skærpet opfølgning. Hvis de ikke retter op på den manglende indsats, kan de i yderste konsekvens sættes under administration med faste krav til indsatsen.

Monitoreringen af kommunerne sker på baggrund af målinger af kommunernes resultater og indsatser. Skærpet tilsyn er alene tiltænkt de kommuner, som ikke leverer resultater, og som samtidig efterlader borgere passive uden indsats og kontakt med jobcentret.

Som et led i monitoreringen af kommunerne opgør STAR resultatmål. Her opgøres andelen på offentlig forsørgelse i forhold til den forventede andel ud fra kommunens rammevilkår. Det er alene for de kommuner, der er dårligere end forventet (og dermed har flere på offentlig forsørgelse end forventet), at der ses nærmere på flg. to fokusmål.

1.       Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, der ikke har modtaget minimum ét aktivt tilbud eller minimum 6 ugers / 225 timers beskæftigelse de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.

2.       Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, som har modtaget færre end fire samtaler de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.

Med det skærpede tilsyn stilles krav til at kommunerne udarbejder en redegørelse samt en genopretningsplan for, hvordan kommunerne sikrer, at borgerne modtager en indsats, der er i overensstemmelse med intentionerne i forenklingen.

Herudover skal kommunen få foretaget en ekstern gennemgang af 15 pct. af sagerne for de målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene. Formålet er at afdække, hvilke organisatoriske, ledelsesmæssige og/eller administrative udfordringer, der er årsagen til kommunens manglende indsats.

Kommuner, der er omfattet af det skærpede tilsyn, har en genopretningsperiode på ni måneder til at rette op på indsatsen. Hvis de lever op til begge fokusmål ved næste årlige opgørelsestidspunkt, udgår de af det skærpede tilsyn.

Hvis kommunen i løbet af genopretningsperioden, eller den forlængede genopretningsperiode, ikke formår at leve op til begge fokusmål, bliver kommunen sat under administration. Når en kommune sættes under administration, skal kommunen leve op til nogle centralt fastsatte krav til antal samtaler og aktive tilbud, herunder give alle borgere med 12 måneders ydelsesanciennitet mindst 4 samtaler og 1 aktivt tilbud årligt, som svarer til kravene i de to fokusmål. Desuden skal der indgås aftale med et eksternt konsulent-/revisionsfirma om en årlig gennemgang af samtlige sager, hvor kommunen ikke har overholdt kravene i fokusmålene.

Bekendtgørelse om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats: BEK nr 1409 af 16/12/2019.

Intet.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Folketinget har vedtaget en særlov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra Ukraine. Endvidere har Regeringen dannet et partnerskab med en række kommunale organisationer samt abejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer om job til ukrainere.

Særloven, som Folketinget har vedtaget, giver ret til midlertidig opholdstilladelse til to grupper af borgere:

Gruppe 1: Ukrainske statsborgere og borgere, der har flygtningestatus i Ukraine

Gruppe 2: Ovenstående borgeres ægtefæller, samlevere (i mere end 1,5 år), børn eller andre forhold af bevaringsværdig status. Et eksempel på en person, der tilhører gruppe 2 er en person, der er gift med en ukrainer, men ikke selv har ukrainsk statsborgerskab eller flygtningestatus i Ukraine, eller er dansker.

For at borgere, der tilhører gruppe 2, kan få opholdstilladelse, kræver det, at det ukrainske familiemedlem får opholdstilladelse, da det er denne tilladelse, der betinger tilladelsen til personen i gruppe 2.

Foreløbigt udløber alle opholdstilladelser 17. marts 2024. Der er åbent for, at ansøgningerne kan indsendes nu. Se bilag 2, Notat om særlov.

Partnerskab for ukrainere i job

Regeringen, KL, Danske Regioner og en række arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer er enige om at nedsætte et partnerskab, der giver de fordrevne fra Ukraine hurtig adgang til det danske arbejdsmarked uden at de bliver mødt af rigide regler og barrierer. Parterne har derfor aftalt en række initiativer der har til formål at fremme en hurtig adgang til arbejdsmarkedet for ukrainerne.

- Hurtig kompetenceafklaring: Der skal skal ske en hurtig kompetenceafklaring af den enkelte ukrainer. Det står ikke noget i partnskabsaftalen om hvem der konkret skal løfte denne opgave.

- Meld job ind i en jobbank. Virksomheder der har ledige job kan melde dem ind til en nyoprettet særlig jobbank for ukraniere. Kommuner og andre relevante aktører kan også bruge jobbanken til at matche ukrainere og virksomhederne.

- Mulighed for danskundervisning. Med særloven bliver ukrainerne omfattet af Integrationsloven. Det betyder, at de får mulighed for at modtage gratis danskundervisning.

- Fokus på opkvalificering. Personer med ophold efter særloven er omfattet af Integrationslovens selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, hvorfor der er mulighed for opkvalificering i form af kurser mv.

- Mulighed for igu-forløb. Ukrainerne får adgang til at blive omfattet af igu-ordningen da denne mulighed skrives ind i særloven.

- Fokus på ordentlige arbejdsvilkår. Ansættelse af ukrainere skal ske efter almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår. Se bilag 3, Partnerskab om ukrainere i job.

L 145 Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Intet.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned.

Intet

Intet

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning.

Til efterretning.

Det tidligere Økonomi- og Planudvalg igangsatte i september 2021 arbejdet med at lave en Helhedsplan for bymidten. Økonomi- og Planudvalget har på mødet d. 21. februar drøftet oplægget til den kommende Helhedsplan, herunder ønsker til den videre politiske proces. Næste skridt er, at plan-oplægget behandles i de relevante fagudvalg, hvorefter der inviteres til en række tema-borgermøder om planens indhold, forventeligt i maj måned 2022. Et udkast til helhedsplanen forventes udsendt i offentlig høring i 10 uger fra slutningen af juni 2022.

I Planstrategi 2016-2028 vedtog byrådet at samle bycenter, stationsforplads og uddannelsesområdet i en "udvidet bykerne". Købet af Brohuset, nye muligheder for boligudvikling, ARKENWALK samt letbanens ankomst i Ishøj har aktualiseret, at der udarbejdes en samlet plan for bykernen. Økonomi- og Planudvalget vedtog den 23. august 2021 at opstarte arbejdet med Helhedsplanen. Helhedsplanen indeholder en samlet vision for bymidten samt principper og beskrivelser af muligheder for boligudvikling, bedre mobilitet og flere grønne arealer. Målet er at sikre en sammenhængende bykerne med fokus på kvalitet i både det bebyggede miljø og i byrummet.

En Helhedsplan er Byrådets vision for udviklingen af et afgrænset område. Helhedsplanen er ikke bindende i juridisk forstand, men den er et vigtigt signal til samarbejdspartnere og evt. investorer om, hvilken fremtidig udvikling Byrådet ønsker for området. Helhedsplanen kan også fastlægge principper for den fremtidige planlægning, som dog først endeligt vil blive konkretiseret i lokalplaner for de enkelte arealer.

Udkastet til Helhedsplanen for bymidten indeholder en række forslag til, hvordan bymidten på sigt kan udvikle sig henimod et mere grønt og attraktivt område med større oplevet tryghed og større kvalitet i byrummet. Kort sagt et sted, der i højere grad end i dag inviterer til, at alle borgere i Ishøj har lyst til at bruge området aktivt.

Der har allerede været gennemført en undersøgelse af borgernes ønsker til en fremtidig bymidte. Undersøgelsen indgår som en del af analysearbejdet i planen, men i det videre arbejde vil der forsat være behov for en omfattende inddragelse af både borgerne - og byrådet - ift. planens indhold og vision. Der er derfor udarbejdet en proces- og tidsplan, som netop har fokus på at sikre en grundig offentlig proces omkring planen.

Proces- og tidsplan

21. februar: Temadrøftelse af udkast til Helhedsplan (Økonomi- og Planudvalget).

Marts: Udvalgsbehandling i henholdsvis Teknik- og Bygningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Erhvervs- Beskæftigelsesudvalget.

2. Maj – 3. juni: Dialogperiode opstartes: Tema-opdelte borgermøder som f.eks. kunne omhandle ”mobilitet”, ”det grønne” og ”boligudvikling, der giver tilbage”.

Juni: Udvalgsbehandling i Teknik- og Bygningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Erhvervs- Beskæftigelsesudvalget.

28. juni: Byrådet sender Helhedsplanen i offentlig høring i 10 uger. Høring forventes afsluttet 2. september.

September: Udkast til helhedsplan og høringssvar udvalgsbehandles.

4. oktober: Byrådet vedtager helhedsplan for bymidten.

Dialogperiode:

I dialog- og høringsperioden (maj – sept.) planlægges en række aktiviteter, som har til formål at sikre, at borgerne kender til den kommende plan og kan give deres holdninger til kende. Udover tema-opdelte borgermøder, hvor byrådet og borgerne kan diskutere emner som byens grønne rum, byudvikling og bæredygtig mobilitet, arbejdes der pt. med følgende:

• Etablering af midlertidige tiltag såsom pop-up oaser, pop-up kunst-projekt, forsøg med wayfinding etc. Disse midlertidige aktiviteter skal styrke borgernes oplevelse af de tanker og visioner, der ligger i Helhedsplanen. Aktiviteterne søges finansieret gennem de relevante faglige puljer, såsom puljen for mere natur og grønne områder/oaser.

En fast "stand" i hele høringsperioden med plancher og faktuel information om Helhedsplanens indhold. Der vil blive arbejdet med, hvordan standen kan gøres interaktiv, så borgerne har mulighed for at give deres holdninger til kender. Placering af standen skal ligeledes afklares.

Helhedsplanen er en politisk plan og følger ikke af en konkret lovgivning.

Vedtagelsen af Helhedsplanen medfører ikke i sig selv en økonomisk udgift for kommunen. I forlængelse af planen vil der blive udarbejdet en liste over mulige projekter og initiativer, der kan bidrage til at realisere planen. Det skal i den forbindelse afsøges, hvilke eksterne samarbejdspartnere, herunder fonde og statslige puljer, der kan bidrage med medfinansiering af kommende tiltag i bymidten. Hvert enkelt projekt vil blive fremlagt til politisk drøftelse og beslutning.

Køreplan og budget for midlertidige tiltag i dialog- og høringsperioden fremlægges til beslutning for ØPU i april måned.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at udkastet til ny helhedsplan for Bymidten drøftes, og at administrationen tager input fra drøftelserne med i den videre proces.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bakker op om udkast til helhedsplan.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender referatet.

Tiltrådt.