Referat
Folkeoplysningsudvalget torsdag den 10. december 2020 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter - kursuslokale 1 og 2 Aftentelefon Malene Rasmussen 20823271

Sagsfremstilling

Bayram Yüksel vælger dagens sang.

På næste møde vælger Ole Beckmann dagens sang.


Beslutning

Der blev ikke sunget på mødet grundet flytning af mødets lokation.

Sagsfremstilling

  1. Året der gik ved formanden.

Beslutning

Pkt. 1 til efterretning.

Resume

Center for Kultur og Fritid søger om et ekstraordinært tilskud på 164.903,75 kr. inklusiv moms til panelhegn ved boldbaner på Torbens Eje.

Sagsfremstilling

Torslunde Ishøj Idrætsforening, fodboldafdelingen, træner og spiller kampe på græsanlægget på Torbens Vænge 10.

Fodboldbanerne er på flere af siderne omsluttet af læskærmende beplantning og heriblandt tjørnebuske.
Disse tjørnebuske bevirker at fodboldene kan punktere, når de ryger ud i beplantningen samt at det kan være svært at finde boldene.

TIIF Fodbold har i år mistet omkring 20 fodbolde, som alle er punkterede efter at være endt i beplantningen omkring banen.

Folkeoplysningsudvalget har på møde den 24. november 2020 ydet et tilskud til erstatning af fodbolde på 5.000 kr. (sag nr. 40).

Center for Kultur og Fritid har afholdt møde med TIIF Fodbold omkring muligheden for etablering af hegn de nødvendige steder omkring banerne.

Der er indhentet tilbud på opsætning af panelhegn de nødvendige steder på anlægget.
Tilbud og beskrivelse samt oversigtskort er vedhæftet dagsordenen.

Økonomi

Udgiften til panelhegn udgør 164.903,75 kr. inklusiv moms. Finansieringen deles mellem den ekstraordinære pulje samt budgettet tilhørende anlægget på Torbens Vænge 10.

Resterende midler ekstraordinær pulje: 113.863,60 kr.

Resterende midler driftsbudget Torbens Vænge: 32.000 kr.

Samlet udgør det 145.863,60 kr.

Udgiften kan afholdes inden for rammen, da udgiften uden moms udgør 131.923 kr.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at anvende restbeløb til etablering af hegn ved boldbaner på Torbens Eje.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

  1. Den årlige quiz.
  2. Brian Pirmo takkede for et godt år i Folkeoplysningsudvalget og oplyste, at der i 2020 har været stor opbakning til møderne Ishøj Idrætsråd. Som formand i Ishøj Idrætsråd planlægger Brian Pirmo, at tage på besøg hos alle interesserede medlemsforeninger i 2021.

Beslutning

Pkt. 1-2 til efterretning.