Referat
Folkeoplysningsudvalget torsdag den 12. december 2024 kl. 18.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter - kursuslokale 1 og 2 Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270

Sagsfremstilling

Henrik Olsen vælger dagens sang.

Næste gang vælger Rasmus Ørvad Boné dagens sang.

Beslutning

Henrik Olsen valgte sang nr. 241 'Det kimer nu til julefest'.

Beslutning

Pkt. 1 - 5 taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  1. Regeringen og en række andre partier har indgået aftale om forsøg med kulturpas for 43.000 unge. Der sættes gang i to forsøg, der skal bringe flere unge ind i nye fællesskaber. Der kommer et kulturpas på 2.000 kr. (1.000 kr. om året). Derudover vil regeringen og aftalepartierne afsætte midler til kulturpas-forløb, hvor flere unge kan blive en del af længerevarende kultur-, forenings- og idrætsfællesskaber.
    Kulturministeriets pressemeddelelse kan læses her - https://kum.dk/aktuelt/nyheder/nyskabende-aftale-paa-plads-om-kulturpas
    .
  2. Handicapforeningerne i Danmark har anmodet om at oplyse om deres hjemmeside, www.ledsagerkort.dk. Her fremgår det, hvor personer med et handicap kan medtage deres nødvendige ledsager, uden at skulle betale for vedkommende, da ledsageren er nødvendig for at kunne hjælpe med praktiske ting, når der benyttes tilbud til offentligheden. Hjemmesiden indeholder oplysninger om mere end 1.100 steder, hvor mennesker med handicap kan bruge deres ledsagerkort. I Ishøj Kommune kan ledsagekortet anvendes hos Kulturium Musikteater og Biograf, ARKEN Museum for Samtidskunst og Ishøj Svømmehal. Information om ledsagerkortet vil indgå i det kommende nyhedsbrev til folkeoplysende foreninger og aftenskoler.
  3. I henhold til det godkendte budget for 2025 har Center for Kultur og Fritid udarbejdet en budgetoversigt på det folkeoplysende område. Enkelte folkeoplysende foreninger modtager tilskud fra andre puljer til aktiviteter, som der er afsat budget til.
    Budgetoversigten er vedhæftet.
  4. Center for Kultur og Fritid har sendt breve til foreninger med orientering om, at det er tid til at indgive lokaleønsker i forbindelse sæsonfordeling 2025/2026 for Brohuset samt idrætsfaciliteter. Foreningerne er blevet opfordret til kun at søge de tider, som de reelt skal bruge og er blevet bedt om at være opmærksomme på deres kontaktoplysninger i foreningsportalen. Brevene er vedhæftet dagsordenen.
  5. Ishøj Karate Klub har haft en udøver udtaget til U21 VM i Italien i oktober 2024 og har på den baggrund ansøgt om tilskud. Center for Kultur og Fritid har udbetalt et tilskud på 1.400 kr. jf. retningslinjer for Udviklingspuljen.

Bilag

Sagsfremstilling

Siden 2020 har Ishøj Kommune været en del af den 10-årige indsats 'Klar livet - uden røg og rusmidler' sammen med ni andre kommuner på Vestegnen og Sydamager. Formålet med indsatsen er at styrke unges muligheder i livet ved at fremme deres mentale sundhed og mindske deres forbrug af rusmidler. Indsatsen tager udgangspunkt i KKR-Hovedstadens fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed samt en røgfri- og nikotinfri generation 2030. Den fælles indsats har et ønske om, at unge mennesker rustes til at blive gode aktører i eget liv, så de kan håndtere fremtidige udfordringer og træffe gode valg, der understøtter deres ønsker for livet.

"Klar Livet"- indsatsen er i perioden 2024-2027 støttet af Nordea-fonden i et projekt, der særligt er målrettet unges brug af tobaks- og nikotinprodukter. I de seneste år er der sket en stigning i børn og unges brug af nikotin. 31,3 pct. af de 15 -17- årige bruger mindst et tobaks- eller nikotinprodukt.

Nikotin er et meget afhængighedsskabende stof, som er særligt farligt for børn og unge. Forskning peger på, at brugen af nikotin i ungdommen blandt andet kan nedsætte koncentrationsevnen, øge risikoen for angst og depression og være gate-way til andre rusmidler.

Helle Stuart vil bl.a. komme ind på:

  • Udvikling i nikotinprodukter
  • Konsekvenser ved brug af nikotinprodukter
  • Nikotinafhængighed og -abstinenser
  • De voksnes rolle
  • Anbefalinger til kommunernes indsatser i forhold til nikotin og tobak
  • Hvor er der hjælp og støtte at hente

Efter oplægget tager Folkeoplysningsudvalget en drøftelse af, hvordan Ishøjs foreningsliv kan bidrage til stærke fællesskaber uden røg og nikotin.

Lovgrundlag

Ishøj Kommunes politik for røg- og nikotinprodukter

Økonomi

"Klar Livet uden røg og rusmidler" har modtaget fondsmidler fra Nordea Fonden og etableret et samarbejde med DGI, som er rådgiver på indsatsen, der er målrettet foreningslivet.

Indstilling

- Folkeoplysningsudvalget tager oplægget til efterretning.
- Folkeoplysningsudvalget opfordrer foreninger til at være med i "Klar Livets" indsats om tobak og nikotinfri fritid.

Beslutning

Tiltrådt.
Præsentationsmateriale fra oplægget er vedhæftet referatet.

Beslutningskompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal drøfte, hvordan foreningslivet kan bidrage til stærke fællesskaber, hvor nikotin ikke er en del af kulturen.
Helle Stuart, leder af samarbejdet "Klar Livet uden røg og rusmidler" holder oplæg om emnet "nikotin og unge".
Jeanet Flørnæss, Center for Kultur og Fritid, deltager under pkt.og facilieterer fælles drøftelse.

Bilag

Sagsfremstilling

Boxergruppe Sydkysten ansøger puljen Udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud om et tilskud på 18.800 kr. til en ny havetraktor.

Boxergruppe har eget træningsareal på Taastrup Valbyvej 115 og vedligeholder derfor selv pladsen. Der søges om tilskud til en ny havetraktor til græsslåning som erstatning for den nuværende, som står over for en udskiftning. Foreningen er pt. 60 medlemmer, hvoraf 1 medlem er bosiddende i Ishøj Kommune. Foreningen har 50 års jubilæum i 2025 og har fast træning tre gange ugentligt med agility, hundesport træning IGP, hvalpe- og unghundehold og lydighedstræning.

Ansøgningen er vedhæftet dagsordenen.

Boxergruppe Sydkysten har tidligere modtaget tilskud til indkøb af græsslåmaskine i 2017, tilskud til udskiftning af trapezplader på det private klubhus' tag i 2020 samt tilskud til redskabsskur og nøglesystem i 2022. Tilskuddene blev dengang bevilget i henhold til tidligere gældende retningslinjer.
I 2023 reviderede Folkeoplysningsudvalget retningslinjerne for tilskud til folkeoplysende foreninger, hvor det er specificeret, hvad der kan og ikke kan søges tilskud til.

Formålet med udviklingspuljen er at sikre en rummelighed, der giver mulighed for, at forskellige organisationsformer kan påvirke og udfordre hinanden og forandre sig i dynamisk samspil med et folkeoplysende sigte. Formålet med puljen er endvidere at give mulighed for, at det organiserede foreningsliv kan udvikle organisationsformer, der kan involvere nye grupper i foreningslivet, ligesom aktiviteter arrangeret af selvorganiserede grupper kan tilgodeses.
Jf. punkt 6.3 i retningslinjerne, kan der blandt andet søges tilskud til særligt udstyr, redskaber og materialer til foreningsaktiviteter. Retningslinjerne er vedhæftet dagsordenen.

Administrationen har gennemgået ansøgningen og vurderer, at denne falder uden for de tilskudsmuligheder der fremgår i Udviklingspuljen. Der kan jf. puljen opnås tilskud til udstyr og inventar til foreningsaktiviteter. Det vurderes, at en havetraktor ikke hører under denne kategori, da det er udstyr til at drifte foreningens arealer og dermed ikke aktivitetsbaseret. På den baggrund er det administrationens anbefaling, at der ikke ydes tilskud til indkøb af havetraktor.

Ansøgningen er fremsendt til Foreningsunionen, der afholder møde den 9. dec. og derfor først fremlægger indstilling på Folkeoplysningsudvalgets møde.

Lovgrundlag

Retningslinjer for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejdei Ishøj Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven.

Økonomi

Boxergruppe Sydkysten søger et fuldt tilskud på 18.800 kr., men oplyser, at de vil kunne lægge en egenbetaling. Foreningen har en egenkapital på ca. 25.000 kr.

Folkeoplysningsudvalget har på møde i oktober frigivet de resterende midler fra puljen til Center for Kultur og Fritid til anvendelse/køb af foreningsudstyr og materialer.

Indstilling

ansøgning afvises, da den falder uden for Udviklingspuljens kriterier.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Boxergruppe Sydkysten søger om et tilskud på 18.800 kr. fra udviklingspuljen til indkøb af havetraktor.

Bilag

Beslutning

  1. Spørgsmål om der er gratis tilbud til nytilflyttere i Ishøj Kommune.
  2. Spørgsmål om der er udfordringer med selvbetjent bibliotekstid. Hertil er svaret, at der ikke opleves udfordringer på Kulturium Bibliotek.


Pkt. 1 - 2 til efterretning.