Referat
Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 18. marts 2025 kl. 18.00
Ishøj Idræts- og Fritidscenter - kursuslokale 1 og 2 Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270
Sagsfremstilling
Jørn Højmark vælger dagens sang.
Næste gang vælger Merete Larsen dagens sang.
Beslutning
Jørn Højmark valgte sang nr. 179 'Den danske sang'.
Beslutning
Tilføjelse af pkt. nr. 6 og 7:
6. Orientering om Fritidsmesse og uddeling af pjece.
7. Orientering om sag 18 og 19 fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde.
Pkt. 1 - 7 til efterretning.
Sagsfremstilling
- Den fælleskommunale Handicapidræt- og Fritidspulje hjælper sammen med organisationen Specialsport.dk foreninger i Ishøj i gang med at opstarte fritidstilbud til børn og unge med særlige behov eller funktionsnedsættelser. Specialsport.dk yder også rådgivning til familier i forbindelse med at finde det rigtige tilbud. I følgende videoindslag kan I møde Ishøj Karate Klub, der i 2024 fik hjælp til at opstarte et hold for børn med særlige behov, og høre mere om, hvordan Specialsport.dk og Handicapidræt- og Fritidspuljen kan hjælpe: https://ishoj.dk/aktuelt/nyheder/foreninger-kan-fa-hjaelp-til-at-starte-sportstilbud-for-born-med-saerlige-behov/
- Ældre i Bevægelse har modtaget 2.500 kr. i gratialer for 25 års jubilæum.
- Center for Kultur og Fritid modtager mange henvendelser fra foreninger, der ønsker at blive godkendt som folkeoplysende forening i Ishøj Kommune og benytte kommunens faciliteter. På nuværende tidspunkt er administrationen i dialog med fem foreninger, hvor deres fokuseres på foreningernes formål og aktiviteter samt krav til jf. Folkeoplysningsloven og Ishøj Kommunes retningslinjer.
- Godkendte folkeoplysende foreninger, der er hjemmehørende i Ishøj Kommune, kan nu søge om medlemstilskud for 2025 efter de retningslinjer, som er vedtaget af Ishøj Byråd. Der søges via Ishøj Foreningsportal og ansøgningsfristen er den 31. marts 2025. Information om medlemstilskud sendes ud til samtlige foreninger via Center for Kultur og Fritids nyhedsbrev.
- Det seneste nyhedsbrev fra Center for Kultur og Fritid kan læses på følgende link - Nyhedsbrev fra Kultur og Fritid Ishøj Kommune marts 2025 - Nyhedsbrev.
Sagsfremstilling
Lokalefordelingsudvalget har med afsæt i indkomne ansøgninger om træningstider, og retningslinjer for tildeling af tider, udarbejdet et forslag til sæsonfordeling, der har været i høring hos ansøgerne. Frist for at indgive høringssvar var den 10. februar 2025.
Der er kommet en indsigelse fra Ishøj Volley og beachvolleyklub og en opfølgende kommentar fra SB50 Ishøj Badminton.
Uenigheden drejer sig om, hvorvidt Ishøj Volley og beachvolleyklub eller SB50 Ishøj Badminton skal tildeles Hal III om torsdagen i tidsrummet 18.00-18.30.
Det var administrationens opfattelse, at der på baggrund af de indkomne bemærkninger ikke var muligt at opnå enighed i lokalefordelingsudvalget. På den baggrund fremlægges de to foreningers synspunkter for Idrætsrådet for en beslutning, som derefter sendes videre til Folkeoplysningsudvalget med administrationens anbefaling.
Forslag til sæsonfordeling, indsigelser og lokalefordelingsudvalgets kommentar af indsigelser samt Ishøj Kommunes lokaleregulativ er vedhæftet dagsordenen. Det har ingen betydning for den nuværende sæsonfordeling, at et nyt og revideret lokaleregulativ fremlægges for godkendelse i Kultur og Fritidsudvalget i marts 2025.
Den indkomne indsigelse fra Ishøj Volley og beachvolleyklub
Ishøj Volley og beachvolleyklub er tildelt tid torsdag kl. 18.30-22.00 i Hal II og kl. 17.00-18.00 i Hal III.
Ishøj Volley og beachvolleyklub protesterer imod at miste tid i Ishøj Idrætscenters Hal II torsdage kl. 17.30-18.30 til fordel for Hal III torsdag kl. 17.00-18.00.
Ishøj Volley og beachvolleyklub foreslår, at de i stedet for den mistede træningstid og baneplads i Hal II tildeles halvanden time i Hal III, torsdag kl. 17.00-18.30.
Den indkomne kommentar fra SB50 Ishøj Badminton
SB50 Ishøj Badminton kan ikke imødekomme indsigelsen fra Ishøj Volley og beachvolleyklub.
SB50 Ishøj Badminton foreslår, at Ishøj Volley og beachvolleyklub tildeles 1 time ekstra torsdag kl. 16.00 – 17.00, så de har 2 timer sammenhængende tid.
Lokalefordelingsudvalget har drøftet følgende to løsningsforslag. I vedhæftede bilag med løsningsforslag fremgår også argumenter for og imod:
Løsningsforslag 1
Ishøj Volley og beachvolleyklub tildeles ½ time mere i Hal III torsdag kl. 17.00-18.30.
SB50 Ishøj Badminton forkortes ½ time fra kl. 18.00-20.00 til kl. 18.30-20.00. International badminton fastholder deres tid fra kl. 20.00-22.00
Løsningsforslag 2
Ishøj Volley og beachvolleyklub tildeles 1 time mere i Hal III torsdag kl. 16.00-18.00.
SB50 Ishøj Badminton og International badminton fastholder deres tider.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler løsningforslag 1 fordi aktiviteteter for børn og unge prioriteres højere end voksne ifgl. lokaleregulativet, og fordi SB50 Ishøj Badminton selv med dette løsningsforslag har fået tildelt flere timer end beregnet i forhold til medlemstal. Indsigelser samt løsningsforslag og argumenter hertil fremgår af bilag.
Ishøj Idrætsråd indstiller, at Folkeoplysningsudvalget godkender løsningsforslag 1.
Lovgrundlag
Lokaleregulativet.
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget godkender løsningsforslag 1 til fordeling af idrætslokaler for sæson 2025/2026.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Forslag til sæsonfordeling af idrætslokaler for sæson 2025/2026 fremlægges til godkendelse.
Bilag
Sagsfremstilling
Faste Brohusbrugere, herunder øvrige foreninger, netværk og oplysningsforbund, har i perioden 1. december 2024 til og med 1. februar 2025 kunne indsende deres ønsker til faste lokalebookinger til den nye sæson 2025-2026, som løber fra 1. august 2025 - 31. juli 2026. Brohusbrugerne fik tilsendt informationen først i december 2024, og blev ligeledes tilbudt hjælp og vejledning i forbindelse med Brohusets brugermøde 22. januar 2025.
De er ved ansøgningen blevet bedt om, at oplyse:
- Aktivitetens formål
- Målgruppens alder (ungdom/senior/blandet)
- Forventet antal deltagere pr. hold
I alt har 22 faste brugergrupper søgt om lokaler i Brohuset den kommende sæson.
Fordelingen af lokaler foretages efter objektive kriterier, som er beskrevet i lokalregulativet 2023. Det har ingen betydning for den nuværende sæsonfordeling, at et nyt og revideret lokaleregulativ fremlægges for godkendelse i Kultur og Fritidsudvalget i marts 2025.
Lokalefordelingen i Brohuset adskiller sig fra Idrætslokaler ved at aktiviteterne og bookingerne varierer fra uge til uge i løbet af en måned og i løbet af året. Det fremlagte forslag illustrerer fire uger på en gennemsnitlig måned.
I de tilfælde hvor der har været sammenfald i ansøgningerne, er der i dialog med de forskellige brugergrupper og administrationen blevet fundet tilfredsstillende løsninger.
I det vedlagte forslag til lokalefordeling for Brohuset er der enkelte konflikter, som administrationen har følgende bemærkninger til:
- En række brugere mødes fx 1. onsdag eller sidste søndag i måneden, men har (af tekniske grunde) søgt lokalet hver uge. Disse konflikter godkendes rent teknisk og tilrettes inden det sendes ud til foreningerne.
- De brugere som har søgt om sæsonbooking af salen godkendes med det forbehold, at deres sæsonbooking viger for andre faste brugeres månedlige møder og enkeltstående arrangmenter, som kun kan afholdes i salen. Fx. 3. søndage i salen.
- Visionen for Brohuset er at være et medborger- og sundhedshus, hvilket aktiviteter skal afspejle og derfor prioriteres i anvisning af lokaler.
- Det er ikke alle brugergrupper i Brohuset, som på forhånd har et fastlagt program for den kommende sæson. Administrationen arbejder gennem et tættere samarbejde med forskellige brugergrupper på at øge synligheden af de enkelte foreninger og netværksgruppers aktiviteter. Dette gøres både gennem øget dialog og via det fremtidige nye bookingssystem.
Forslag til lokalefordeling samt lokaleoversigt for Brohuset er vedhæftet dagsordenen.
Lovgrundlag
Lokaleregulativet.
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget godkender forslag til fordeling af lokaler i Brohuset for sæson 2025/2026.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Center for Kultur og Fritid fremlægger forslag til lokalefordeling for Brohuset i sæson 2025/2026, der løber fra 1. august 2025 til 31. juli 2026.
Bilag
Sagsfremstilling
Pokalpriserne er Ishøj Kommunes årlige hyldest til foreninger og frivillige, der er med til at gøre en særlig forskel for det folkeoplysende arbejde i kommunen til glæde for kommunens borgere ved uddeling af foreningspriser til årets pokalfest.
Foreninger og borgere i Ishøj Kommune kan hvert år senest den 15. februar indstille kandidater til foreningspriserne i henhold til de gældende kriterier for hver af priserne.Ud af de indsendte indstillinger nominerer Folkeoplysningsudvalget en kandidat i hver kategori til den endelige votering i Kultur- og Fritidsudvalget.
Der er i 2025 indsendt i alt 23 nomineringer fordelt på 18 personer til tre af Pokalpriserne.
Initiativprisen, som hylder en forening eller selvorganiseret grupppe, der arbejder inden for folkeoplysningens rammer har ikke fået nogen indstillinger, som opfylder kravene til denne pris. Administrationen lægger derfor op til at denne pris ikke uddeles.
Der har i 2025 være gjort en ekstra indsats for at oplyse og opfordre Ishøj borgere til at nomine kandidater til de fire priser. Opfordringen er blevet videreformidlet i Kultur og Fritids nyhedsbrev, mail direkte til foreningerne, på storskærme i Bilka og Kulturium, folier med QR koder på 7 af kommunes hvide varebiler, og ved udgangen i Idræts- og Fritidscentret samt opslag og stories på facebook, som er blevet delt i forskellige grupper, bl.a. Vores Ishøj og Ungdomsskolens instagramprofil og har fået omkring 3.000 visninger. Indstillingsskemaet er i 2025 ligeledes blevet forenklet ved at borgere kunne udfylde et digitalt indstillingsskema via kommunens hjemmeside, som erstattede det tidligere fysiske indstillingsskema, som krævede printer m.
Indstillingerne fremlægges på mødet og indsamles igen. Resultatet af afstemningen er hemmeligt og må ikke videreformidles, da de endelige vindere først offentliggøres ved Pokalfesten 20. maj 2025. Resultatet videregives af administrationen til Kultur- og Fritidsudvalget.
Retningslinjer for uddeling af priser og hyldest af idrætspræstationer på det folkeoplysende område er vedhæftet dagsordenen.
Heraf fremgår det, at de tre paraplyorganisationer (Ishøj Idrætsråd, Foreningsunionen og IBUS) samt Folkeoplysningsudvalget indstiller hver især prisvindere blandt kandidaterne til Kultur- og Fritidsudvalget, som herefter udvælger årets prisvindere iblandt alle indstillingerne. Der indstilles og udvælges én kandidat til hver pris, medmindre der ingen egnede kandidater er. Paraplyorganisationerne og Folkeoplysningsudvalget indstiller i marts, og Kultur- og Fritidsudvalget udvælger på møde i april.
Lovgrundlag
Retningslinjer for uddeling af priser og hyldest af idrætspræstationer.
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget indstiller prisvindere blandt kandidater til Hædersprisen, Ildsjælsprisen, Initiativprisen og Ungelederprisen.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget.
Beslutningstema
Folkeoplysningsudvalgets indstilling af prisvindere blandt kandidater til Hædersprisen, Ildsjælsprisen, Initiativprisen og Ungelederprisen til Kultur og Fritidsudvalgets beslutning på møde i april 2025.
Bilag
Sagsfremstilling
I 2023 blev der foretaget en omfattende revidering af retningslinjer på det folkeoplysende område. Ved godkendelsen af retningslinjerne blev det også besluttet, at der efter ca. et år skal ske et genbesøg af retningslinjerne.
De nuværende retningslinjer har været i høring hos paraplyorganisationerne, aftenskolerne samt arbejdsgrupper nedsat af Folkeoplysningsudvalget. Udvalget har på temamøde i november 2024 drøftet retningslinjerne.
Administrationen foreslår nedenstående proces- og tidsplan for drøftelser og revidering af retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning.
Der er i tidsplanen taget højde for årshjulet for aftenskolerne, som søger om kommende års undervisningstilskud d. 1. november.
Marts: Proces- og tidsplan fremlægges til godkendelse i Folkeoplysningsudvalget.
April - maj: Drøftelser med arbejdsgruppe samt repræsentanter fra aftenskoler
August: Forslag til retningslinjer fremlægges til drøftelse i folkeoplysningsudvalget
September: Høring af retningslinjer hos aftenskoler
Oktober: Indstilling fra Folkeoplysningsudvalget (21. oktober) og beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget (28. oktober)
Folkeoplysningsudvalget har tidligere nedsat arbejdsgruppe til revision af retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning med følgende medlemmer:
Pia Beckmann Skourup, Ishøj Byråd
Jørn Højmark, voksenundervisningsområdet
Merete Larsen, voksenundervisningsområdet
Brian Pirmo, Ishøj Idrætsråd
Mette Grentoft, handicapområdet
Lovgrundlag
Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Indstilling
proces- og tidsplan for revidering af retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Folkeoplysningsudvalget.
Beslutningstema
Proces- og tidsplan for revidering af retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning fremlægges til godkendelse.
Beslutning
Intet under eventuelt.