Referat
Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 21. oktober 2025 kl. 18.00
Ishøj Idræts- og Fritidscenter - kursuslokale 1 og 2 Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270
Sagsfremstilling
Dagens sang vælges af Carsten Alberg.
Næse gang vælger Asmat Ullah dagens sang.
Beslutning
Carsten Alberg valgte sang nr. 335a 'Midsommervise'.
Beslutning
Pkt. 1 - 11 taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- På byrådsmøde mandag den 6. oktober godkendte Ishøj Byråd kommunens budget for 2026. Der er flere anlægsinitiativer og ingen besparelser på Kultur og Fritidsområdet. Budgetaftalen er vedhæftet dagsordenen.
- Administrationen fremlægger oversigt over udbetalte medlemstilskud fra 2016 til og med 2025. Oversigten er vedhæftet dagsordenen.
- Administrationen fremlægger oversigt over oplysningsforbundenes undervisningstilbud i Ishøj Kommune i sæsonen 2025/2026 lavet på baggrund af deres programmer. Oversigten er vedhæftet dagsordenen.
- Center for Kultur og Fritid har inviteret foreninger hjemmehørende i Ishøj Kommune til inspirations- og introduktionsarrangementer vedrørende kommunens nye bookingsystem og kommunikation den mandag 3. og den tirsdag 4. november i Idrætscentret. Invitation er vedhæftet dagsordenen.
- Hovedstadens Letbanes 1. etape åbnes søndag den 26. oktober 2025. Åbningen vil blive fejret med aktiviteter på Ishøj Station og Ishøj Strand ARKEN i tidsrummet kl. 10.30 til 14.30. Oversigt over foreløbige aktiviteter på dagen ses i vedhæftede bilag. Alle foreninger er indbudt til at deltage på dagen med aktiviteter via Center for Kultur og Fritids nyhedsbrev, og der har været direkte kontakt til foreninger med oplagte aktiviteter. Ishøj Harmonika Klub og Syng dig glad deltager på dagen.
- Medborgerforum afholdt for 2. gang Kulturfestival i Brohuset lørdag den 20. september med 12 optrædener/indslag på 2 scener. 16 lokale foreninger og grupper deltog med stande, madservering og anden aktivitet. Desuden var Kulturium, Kulturskolen og Fritid for Alle aktivt tilstede dagen igennem. Det estimeres, at ca. 1.000 mennesker deltog i løbet af dagen. Igen i år lykkedes det Kulturfestivalen at samle en meget mangfoldig flok Ishøj-borgere til en dag med fælles kulturoplevelser og god stemning.
- Kulturministeriet har d. 18. september 2025 sendt et hyrdebrev, der præciserer tolkningen af hjemhørskravet i folkeoplysningsloven. Det er Kulturministeriets vurdering, at det er i overensstemmelse med folkeoplysningsloven, når visse kommuners folkeoplysningspolitik og -praksis tillader folkeoplysende foreninger at være hjemmehørende i flere kommuner. På samme måde vil en kommunal folkeoplysningspolitik eller -praksis, om at en folkeoplysende forening udelukkende kan være hjemmehørende i én kommune (den pågældende), ligeledes være i overensstemmelse med folkeoplysningsloven. Det fremgår således, at det er op til den enkelte kommune at vurdere, om en forening kan anses for at være hjemmehørende i kommunen – og at det er i overensstemmelse med loven både at tillade og at afvise, at en forening er hjemmehørende i flere kommuner. Brevet er vedhæftet dagsordenen.
I Ishøj har vi retningslinjer for godkendelse af nye frivillige folkeoplysende foreninger. Her lægges der vægt på, at foreningens formål, aktiviteter og tilhørsforhold ses i en sammenhæng. For aftenskoler har Ishøj ingen retningslinjer ved godkendelse af nye aftenskoler, som tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. Her er loven grundlaget, og praksis i Ishøj er at kigge på aktiviteterne for den aftenskole, som ønsker at blive godkendt i Ishøj. Til aftenskolerne ydes der kun tilskud og udlånes lokaler for aktiviteter i Ishøj Kommune. - Spejderhytten på Skovvej 39 er natten til den 24. september nedbrændt. Der er ikke sket personskader, men branden har været så omfattende, at hytten og inventar ikke kunne reddes. Spejderhytten benyttes fast af både af DDS og KFUM-spejdere, som Center for Kultur og Fritid er i dialog med. Der er aftalt løsninger for brug af andre kommunale lokaler på kort sigt og administrationen kigger samtidig på en mere langsigtet løsning, således at spejderne understøttes bedst muligt i deres virke og kan fortsætte de faste aktiviteter. Der er aftalt med KFUM, at det månedlige møde for familiespejd sker i Skovhytten, hvor der for nuværende er booket et år frem. KFUMs aktiviteter for deres ældste gruppe flyttes til KFUM-Spejderne Islev, som allerede arbejder sammen og laver fælles aktiviteter. For DDS er der endnu ikke aftalt booking af kommunale lokaler, men DDS er orienteret om muligheder på den korte bane og skal drøfte det i bestyrelsen.
- Den 18. september deltog FC Ishøj, Strandgårdsparkens Boldklub, BK Ishøj Flamme, Ishøj Volley & Beach Volleyklub, Ishøj Gymnastikforening og Fitness Ishøj i møde vedrørende modernisering af klublokaler samt fælles brug af lokaler. Der blev aftalt en tidsplan for nedpakning og flytning, som sker i samspil mellem foreninger og Ishøj Idrætscenter, og foreningerne kom med input til de fremtidige klublokaler. Derudover blev der præsenteret et skitseforslag til indretning af hjørnelokalet, som foreningerne tog positivt imod og kom med konstruktiv feedback til. Der vil blive arbejdet videre med foreningernes input, som resulterer i et endeligt forslag til ny indretning af hjørnelokalet, der bliver et multifunktionelt foreningslokale.
- Københavns Vestegns Politi har udsendt pamfletter om el-køretøjer, hvor der gøres opmærksom på reglerne for børn og unges brug af el-løbehjul, elcykler mv. Pampletterne er vedhæftet dagsordenen.
- Ruder10 - Ishøj Bridgeklub fejrede 21. september deres 25 års jubilæum og modtog 2.500 kr. i jubilæumsgratiale.
Bilag
Sagsfremstilling
Folkeoplysningsudvalget (FOLU) er nedsat af Ishøj Byråd i henhold til Folkeoplysningsloven. Udvalget har til opgave at sikre, at den folkeoplysende virksomhed inddrages i beslutninger om blandt andet budget, regler og politik på området. Byrådet har delegeret kompetencer til administrationen, FOLU og Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) med henblik på at løse kommunale opgaver inden for folkeoplysningsområdet.
Folkeoplysningsudvalget konstitueres med en 4-årig valgperiode svarende til kommunalvalget. Valg af medlemmer til udvalget sker snarest muligt efter kommunalvalget og senest inden d. 1. april i det efterfølgende år. Folkeoplysningsudvalgets gældende vedtægter er fra 2013, og som del af drøftelser om udvalgets virke lægger administrationen op til en revidering af vedtægterne forud for konstituering af et nyt Folkeoplysningsudvalg i januar 2026.
Som del af konstituering af nyt byråd og politiske udvalg arbejdes der i kommunen med at have en fælles delegationsplan for alle politiske udvalg, som også skal dække folkeoplysningsområdet. Denne forventes at blive godkendt af byrådet i starten af 2026. I den forbindelse lægger administrationen op til enkelte ændringer til kompetencefordeling på folkeoplysningsområdet, som vil blive indarbejdet i den fælles delegationsplan.
Vedtægter:
Der foreslås ændringer til vedtægter, hvor indhold vedrørende mødevirksomhed udgår og indskrives i eller fremgår allerede i udvalgets forretningsorden. Derudover foreslås ændring i medlemssammensætning, hvor det anbefales at antal byrådsmedlemmer nedjusteres fra 7 til 4 og antal øvrige medlemmer nedjusteres fra 8 til 7. Antal tilforordnede justeres fra 8 til 4. Administrationen foreslår herudover, at formanden udpeges af Ishøj Byråd og anbefales at være formanden for Kultur- og Fritidsudvalget. Næstformanden vælges af Folkeoplysningsudvalget og vælges blandt foreningsrepræsentanterne.
Forslag til reviderede vedtægter samt bilag med de foreslåede ændringer og tilhørende kommentarer er vedhæftet dagsordenen.
Kompetencefordelingsplan på det folkeoplysende område:
Kompetencefordelingsplan på det folkeoplysende område angiver, hvem der har beslutningskompetence for de enkelte opgaver på det folkeoplysende område. Den er sidst vedtaget i 2022, og siden da er retningslinjer på folkeoplysningsområdet revideret. I den forbindelse er der sket ændringer til kompetencer. Fx har Byrådet besluttet at retningslinjer om tilskud, godkendelse af foreninger, pokalfest samt udlån af lokaler skal besluttes i KFU og ikke i BYR. Derudover administreres tilskud til store mesterskaber af administrationen, mens det før var FOLU, der havde beslutningskompetencen.
Folkeoplysningsudvalget har i dag kompetencen til at godkende foreninger som folkeoplysende foreninger. Af Folkeoplysningsloven og kommunens retningslinjer fremgår en række objektive kriterier, som en forening skal opfylde for at kunne godkendes. Udvalget har tidligere drøftet, at denne godkendelsesproces i praksis opleves som begrænset, idet der ikke er mulighed for at træffe en anden beslutning, hvis en forening opfylder alle kravene. Det betyder, at udvalgets rolle i godkendelsen primært er administrativ og vurderende i forhold til dokumentation. Det foreslås således ændret sammen en en række andre opgaver, hvor kompetencer flyttes mellem FOLU, KFU og administration.
Ændringsforslagene vedrører sikring af tilskud efter objektive kriterier, godkendelse af folkeoplysende foreninger og afgrænsninger hertil, gebyropkrævning, ordensregler for kommunale faciliteter, tidspunkter for udlån af lokaler samt lokaleudlån til andre brugere hvis formål i overvejende grad tjener borgernes interesser. Enkelte orienteringspunkter fra FOLU til KFU udgår. Relevante orienteringspunkter skal i praksis fortsat individuelt vurderes inden de meddeles til KFU.
Ændringsforslagene - hvor der flyttes nogle kompetencer fra FOLU til administrationen - kan opleves som en væsentlig ændring i opgavefordelingen. Formålet er gøre sagsbehandlingen mere effektiv og mindre bureaukratisk. Da praksis i dag i større omgang allerede er regelstyret, vil administrationen med kompetencen sikre en hurtigere proces for foreningerne og brugerne. Udvalget vil dog fortsat have en vigtig rolle i de principielle og politiske drøftelser.
Bilag med de foreslåede ændringer er vedhæftet dagsordenen.
Den videre proces:
Ishøj Byråd har kompetencen til at nedsætte et udvalg med repræsentation for den folkeoplysende virksomhed og dermed nedsætte et kommende Folkeoplysningsudvalg med tilhørende vedtægter, herunder angivelse af medlemssammensætning og formandskab. Udvalget har til opgave af udføre de opgaver, som er uddelegeret fra byrådet jf. gældende kompetencefordelingsplan.
Med henblik på det kommende byråds konstituering af et nyt Folkeoplysningsudvalg i januar 2026, vil sagen - efter høring i Folkeoplysningsudvalget - fremlægges til indstilling i KFU d. 12. november og til godkendelse i Ishøj Byråd d. 25. november.
I december vil der være periode for indstilling af ikke politiske kandidater til udvalget. Byrådet udpeger formand og politiske medlemmer på sit konstituerende møde i december.
I januar 2026 vælger Byrådet de øvrige udvalgsmedlemmer og tilforordnede af Folkeoplysningsudvalget for perioden 2026-2029.
I februar 2026 afholder det nye Folkeoplysningsudvalg konstituerende møde med vedtagelse af revideret forretningsorden.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Økonomi
Ingen økonomisk betydning
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget afgiver høring og indstiller, at forslag til reviderede vedtægter og ændringer til kompetencefordelingsplan godkendes.
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget støtter op omkring administrationens forslag til ændrede vedtægter og kompetencefordelingsplan.
Beslutningskompetence
Ishøj Byråd
Beslutningstema
Høring af forslag til reviderede vedtægter og ændringer til kompetencefordelingsplan.
Bilag
Sagsfremstilling
Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning blev revideret ultimo 2023. Ved godkendelsen af retningslinjerne blev det besluttet, at der skulle ske et genbesøg af retningslinjerne.
Forud for genbesøget har de nuværende retningslinjer i september 2024 været i høring hos aftenskolerne. Kommentarer i forbindelse med høringen vedrører administrationen af tilskud til pensionister mfl. til nedsættelse af egenbetaling (fremover italesat som PEA tilskud).
I 2025 har Folkeoplysningsudvalgets nedsatte arbejdsgruppe holdt møder, herunder dialogmøde med aftenskolerne vedrørende deres aktiviteter og målgruppe, tilskudsmodeller samt administration af PEA tilskud. Administrationen har blandt andet delt opmærksomhedspunkt med arbejdsgruppen omkring budgetrammen for PEA tilskud, og hvad det anvendes til.
Et andet opmærksomhedspunkt har været størrelsen på det årlige tilskud til aftenskolerne for folkeoplysende voksenundervisning. For 2025 har de 3 godkendte aftenskoler i Ishøj skulle deles om et tilskudsbudget på 168 t.kr., hvilket var ca. 100 t.kr. mindre end det ansøgte. Nogle af aftenskolerne har tidligere givet udtryk for, at et større tilskud vil kunne understøtte udvidelse af aftenskoleaktiviteter.
På det seneste arbejdsgruppemøde gennemgik administrationen forslag til reviderede retningslinjer for folkeoplysende voksenundervisning. Forslaget forelægges nu Folkeoplysningsudvalget og sendes derefter i høring hos aftenskolerne. På Folkeoplysningsudvalgets møde i november forventes en endelig indstilling, som fremlægges til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget på mødet i december. De nye retningslinjer forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2026.
De primære ændringer er:
- Præciseringer og uddybninger af tekst
- Ansøgningsfrist ændres fra 1. november til 1. oktober
- Tilskud udbetales i 3 rater – januar (40%), april (20%) og september (40%)
- Der ydes ikke tilskud til undervisning eller foredragsvirksomhed som afvikles, hvor mere end 20% af aktiviteten afvikles uden for Ishøj Kommune grænse og som ikke på forhånd er godkendt af Folkeoplysningsudvalget.
- Oplysning om at nye aftenskoler ikke kan forvente at modtage undervisningstilskud, hvis de godkendes efter undervisningstilskuddet er fordelt.
- Præcisering af supplerende tilskud og erklæring for deltagere med handicap i relation til et konkret emne – herunder at Ishøj Kommune ved stikprøvekontrol kan forlange at få forevist indhentede handicaperklæringer (praksis i dag).
- Ved fleksible tilrettelæggelsesformer følger Ishøj Kommune KL’s anbefaling om max. beløb pr. undervisningstime.
- Ved regnskabsaflæggelse skal der også oplyses om lederløn ift. det samlede tilskudsbeløb.
- Ved mellemkommunal afregning opkræver administrationen ikke bopælskommunen, hvis afregningen samlet er under 250 kr. pr. kommune. Der er samarbejde med de gamle amtskommuner om ikke at opkræve mellemkommunal refusion.
- PEA tilskud (nedsættelse af egenbetaling for pensionister mfl.): Aftenskolerne skal ikke længere sende alle ansøgningsskemaer til kommunen. I stedet sendes en oversigt, og aftenskolerne gemmer ansøgningsskemaer til stikprøvekontrol.
Regler for tilskuddet præciseres. Der kræves ikke længere en egenbetaling på 150 kr. pr. hold med et max tilskud på 800 kr. I stedet ydes der et tilskud på 50% af kursusprisen for ét hold pr. år, hvor tilskuddet fortsat max kan udgøre 800 årligt. - Ved tilskud til lokaler ydes der i dag tilskud med 75% af lejeudgifterne. Der specificeres med, at tilskuddet højst kan udgøre kulturministeriets fastsatte maksimumsats pr. aktivitetstime (samme regler for frivillige foreninger). I dag låner aftenskolerne primært de kommunale lokaler gratis. Men der har tidligere været udbetalt lokaletilskud for leje af Kulturium til foredragsrækker.
- Nyt afsnit om tilbagebetaling af tilskud ved ophør.
- Nyt afsnit om tilsyn og stikprøvekontrol – det er blevet præciseret, hvad tilsynet indebærer og omfatter. Der er både et økonomisk kontrol og aktivitetskontrol.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven og retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune i henhold til folkeoplysningsloven.
Økonomi
Ved ændring af reglerne for PEA tilskud forventes der primært en mindreudgift for tilskud til pensionister mfl., som deltager i foredragsrækker. Tilskuddet vil gå fra ca. 84% dækning til 50% dækning af deltagernes deltagerudgift til foredragsrækker og kan fortsat max være 800 kr.
På nuværende tidspunkt forventes en mindreudgift på 80 t.kr, som administrationen anbefaler bliver flyttet til puljen for tilskud til aftenskolernes voksenundervisning med virkning fra 2026. Dette vil understøtte aftenskolerne og give dem mulighed for at udvide sine aktiviteter i Ishøj. Som baggrund henvises der til uddeling af undervisningstilskud for 2025, hvor aftenskolernes ansøgninger udgjorde ca. 100 t.kr. mere end, hvad puljen kunne dække.
Indstilling
- Folkeoplysningsudvalget godkender udkast til reviderede retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning med henblik på høringsproces og videre godkendelse.
- Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at der flyttes 80 t.kr. fra budgettet for PEA tilskud til budgettet for tilskud til aftenskolernes voksenundervisning.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af udkast til reviderede retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning fremlægges forud for høring hos aftenskoler og godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.
Bilag
Sagsfremstilling
Administrationen har lavet en samlet indstilling til puljen Udviklingsarbejder, nye initiativer og ekstraordinære tilskud, dels fra indkomne ansøgninger fra foreninger og dels fra indkomne input fra sidste Folkeoplysningsudvalgsmøde samt input fra administrationen. Indkomne ansøgninger er vedhæftet som bilag.
På sidste møde besluttede Folkeoplysningsudvalget, at restmidler fra folkeoplysende voksenundervisning på 19.465 kr. overgik til udviklingspuljen. Udviklingspuljen udgør dermed 108.781 kr. Med forbehold for, at der fortsat kan indkomme ansøgninger til puljen til behandling på møde i Folkeoplysningsudvalget d. 26. november.
I og med en væsentlig andel af puljen fortsat er uforbrugt i oktober måned indstiller administrationen at frigive midler til indkøb af udstyr og inventar til foreningsbrug til glæde for borgerne, hvilket er inden for puljens rammer. En praksis som også blev anvendt sidste år.
For at imødekomme flest mulige ansøgninger, indstiller administrationen, at de foreninger, hvis egenkapital har en vis størrelse, medfinansierer halvdelen af det ansøgte beløb.
Formålet med udviklingspuljen er at sikre en rummelighed, der giver mulighed for, at forskellige organisationsformer kan påvirke og udfordre hinanden og forandre sig i dynamisk samspil med et folkeoplysende sigte. Formålet med puljen er endvidere at give mulighed for, at det organiserede foreningsliv kan udvikle organisationsformer, der kan involvere nye grupper i foreningslivet, ligesom aktiviteter arrangeret af selvorganiserede grupper kan tilgodeses.
Jf. punkt 6.3 i retningslinjerne, kan der blandt andet søges tilskud til særligt udstyr, redskaber og materialer til foreningsaktiviteter. Retningslinjerne er vedhæftet dagsordenen.
I nedenstående er oplistet fra punkt 1-4 forslag fra Folkeoplysningsudvalget samt administrationen. Punkt 5-10 er indkomne ansøgninger. Administrationen har gennemgået og vurderet de enkelte forslag og ansøgninger. I bilag er vedlagt administrationens vurdering, som er afsættet for administrationens indstilling.
1. Indkøb og opsætning af skab med briksystem til opbevaring af fjernbetjening til pointtavle på Strandgårdsskolen - 16.000 kr.
2. Indkøb og opstilling af CONtrainer - 300.000 kr.
3. Opsætning af bredere dør mellem hal og depot på Strandgårdsskolen -
4. Tilskud til DDS og KFUM, hvis spejderhytte samt al udstyr er brændt ned - 50.000 kr.
5. Indkøb af bander - 60.421 kr.
6. FDF Tranegilde søger tilskud til opsætning af bålhytte - 76.470 kr.
7. Ishøj Karate Klub søger tilskud til indkøb af udstyr til nyt træningskoncept med styrketræning for skadesforebyggelse - 33.700 kr.
8. Ishøj Badeforening Isbjørnen søger tilskud til nyt læsejl - 18.163 kr.
9. Ishøj IF søger tilskud til indkøb af udstyr - 68.845 kr.
10. Brætspilscafeen søger tilskud til indkøb af brætspil - 10.000 kr.
11. Ishøj Taekwondo Klub søger tilskud til indkøb af måtter og basisudstyr - 25.000 kr.
Administrationen anbefaler, at de uforbrugte midler på 108.781 kr. frigives til administrationen med henblik på at udbetale tilskud til ansøgerne samt løbende at indkøbe inventar og udstyr ud fra en prioriteret liste og samtidig sikre plads til eventuel indkomne ansøgninger til deltagelse i store mesterskaber, som behandles administrativt.
Administrationen indstiller, at følgende prioritering med tilhørende beløb godkendes.
4.Tilskud til DDS og KFUM til indkøb af nødvendigt udstyr til at afholde aktiviteter - 50.000 kr.
10.Tilskud til Brætspilscafeen - 10.000 kr.
11.Tilskud til Ishøj Taekwondo Klub - 25.000kr.
7.Tilskud til Ishøj Karate Klub - 16.850 kr.
Lovgrundlag
Retningslinjer for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i Ishøj Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven.
Økonomi
Der er 108.781 kr. uforbrugte midler i udviklingspuljen 2025. Der er ønsker for i alt 658.629 kr.
Administrationens forslag til prioritering udgør indkøb for i alt 101.850 kr.
Indstilling
- Folkeoplysningsudvalget vedtager at godkende frigivelse af udviklingspuljens restmidler for 2025 til administrationen med henblik på at udbetale tilskud til ansøgerne samt løbende at indkøbe inventar og udstyr ud fra den godkendte prioriterede liste og samtidig sikre plads til eventuel indkomne ansøgninger til deltagelse i store mesterskaber
- Godkende prioriteret rækkefølge for anvendelse af midlerne.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Folkeoplysningsudvalget skal træffe beslutning om anvendelse af midler fra Udviklingspuljen.
Bilag
Beslutning
1. Ønske om opsætning/adgang til toilet ved shelterne på Skovvej 39. Det kan eksempelvis være toiletvogn eller adgang til Strandvangen 54.