Referat
Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 23. november 2021 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter, kursuslokale 1 og 2 - Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270

Sagsfremstilling

Erkan Yapici vælger dagens sang.

På næste møde vælger Brian Pirmo dagens sang.

Beslutning

Erkan Yapici valgte sang nr. 20 'I skovens dybe, stille ro'.

Beslutning

Pkt. 1 - 3 til efterretning.

Sagsfremstilling

  1. Den 4. november 2021 er der foretaget indkaldelse af indstillinger til valg af medlemmer og tilforordnede til Folkeoplysningsudvalget for perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025. Indstillingsfrist er fredag den 19. november kl. 12.00.
  2. I henhold til det godkendte budget for 2022 har Center for Kultur og Fritid udarbejdet en budgetoversigt for folkeoplysning og fritidsaktiviteter.
    Budgetoversigten er vedhæftet dagsordenen.
  3. Fritid & Samfunds medlemsblad 'Kultur og Fritid' nr. 2, 2021 er vedhæftet dagsordenen.

Bilag

Resume

I henhold til "Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune" kan oplysningsforbund søge tilskud til deres virksomhed én gang årligt.

Sagsfremstilling

Oplysningsforbundene AOF Vestegnen, FOF Køge Bugt og Ishøj Oplysningsforbund har fremsendt ansøgninger om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning for 2022. Alle har bilagt ansøgningen "Erklæring om indhentelse af børneattest", som folkeoplysningsloven foreskriver.

Center for Kultur og Fritid har med baggrund i ansøgningerne udarbejdet notat med forslag til fordeling af tilskud for 2022.

AOF Vestegnen og AOF Storkøbenhavn er ved at fusionere og vil derfor søge på ny om at blive godkendt som folkeoplysende aftenskole i Ishøj. Sagen forventes forelagt Folkeoplysningsudvalget på møde i december. Med henblik på den kommende sag vil et bevilget aftenskoletilskud til AOF Vestegnen i 2022 blive reserveret og udbetalt såfremt den fusionerede aftenskole bliver godkendt som tilskudsberettiget i Ishøj.

Økonomi

I det godkendte budget for 2022 er der afsat 148.000 kr. som tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning.
I henhold til de fremsendte ansøgninger søges der om et samlet tilskud på 352.219 kr.
Center for Kultur og Fritids forslag til fordeling af tilskud tager forbehold for covid-19 situationen og de konsekvenser det har haft for oplysningsforbundene i 2021.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende forslaget til fordeling af tilskud for 2022.

Beslutning

Tiltrådt.

Folkeoplysningsudvalget opfordrer Ishøj Oplysningsforbund til at søge om yderligere dækning af udgifter til voksenundervisningen i 2022.

Bilag

Resume

Med baggrund i byrådets drøftelser og senest Folkeoplysningsudvalgets drøftelser på mødet den 27. oktober 2021 angående kompensation til foreningslivet for Regionens anvendelse af arealer og lokaler i og omkring Ishøj Idræts & Fritidscenter, fremlægger Center for Kultur og Fritid opgørelse over udgifter og indtægter for perioden 1. september - 15. oktober 2021. Opgørelsen udviser beløb, der kan anvendes til kompensationen til foreningslivet.

Sagsfremstilling

Foreningslivet i og omkring Ishøj Idræts & Fritidscenter har på grund af forlængelsen af perioden frem til 15. oktober 2021 for vaccinecentrets tilstedeværelse afviklet deres aktiviteter efter en nødplan der har fungeret, men vanskeliggjort afviklingen af aktiviteterne.
Med udgangspunkt i drøftelserne omkring 1. etape af kompensationen til foreningslivet har Ishøj Idrætsråd optaget en dialog med medlemsforeningerne omkring ønsker til en kompensation for især indendørs idrætterne.
Foreningernes ønsker er endnu ikke prissatte, hvilket Center for Kultur og Fritid arbejder med for nuværende.

Ishøj Idrætsråd har fremsendt liste over ønskerne fra foreningerne. Listen er vedhæftet dagsordenen.

Økonomi

Notatet af 2. november 2021 udviser, at der til kompensation til foreningerne er 453.627 kr. tilrådighed.

Den samlede indtægt for perioden er 834.887 kr. og afledte udgifter for Ishøj Idræts & Fritidscenter på 381.260kr. hvorefter der er 453.627 kr. til dækning af udgiften til kompensation for foreningslivet. Sagen er udgiftsneutral og trækker derfor ikke på kassebeholdningen.


Indstilling

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at

- der gives en bevilling til lejeindtægt på 834.887 kr.
- dergives en bevilling til afledte udgifter på 381.260 kr.
- der gives bevilling til kompensation til foreningerne på 453.627 kr., samt at bevillingen kan overføres til budgetet for 2022.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

  1. Brian Pirmo oplyste, at Ishøj Badminton Klub på trods af corona har fået 20 % flere medlemmer.
  2. Asmat Ullah oplyste, at Ishøj Cricket Club ikke har mistet medlemmer på grund af coronasituationen. Han orientede også om planlagte kampe i klubben.
  3. Jens Hansen orienterede om Foreningsunionens jubilæumsreception.
    Jens orienterede desuden om uheldige forhold i Brohuset, hvor der konstateres brug af lokaler til arrangementer af privat karakter. Der appelleres til at foreninger bliver bedre til at rengøre efter sig.
  4. Brian Pirmo spurgte om rengøringsstandarden på Strandgårdskolen.
  5. Jens Hansen og Ebbe Rosenberg spurgte om vagtforhold i Brohuset.
  6. Benny Naamansen spurgte om parkeringen på den tidligere grusbane ved Ishøj Idræts & Fritidscenter. Grusbanen er ved at blive lavet om til paddelbaner.
    Ole Beckmann orienterede om parkeringsforholdene generelt.

Beslutning

Pkt. 1 - 6 til efterretning.