Referat
Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 24. april 2018 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter - kursuslokale 1 og 2 Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270

Sagsfremstilling

Birte Søbye Christensen vælger dagens sang.

På næste møde vælger Berit Olsen dagens sang.

Beslutning

Birthe Søby Christensen valgte "det er i dag et vejr"

 

 

Sagsfremstilling

  1. På næste møde er der besigtigelsestur. Center for Kultur og Fritid foreslår, at Folkeoplysningsudvalget besøger idrætshallen på Strandgårdskolen og Ishøj IF's klubhus. Ønsker/idéer til besøg kan foreslås på mødet.
  2. Foreningerne Forfatterværkstedet, Ishøj Revyforening og VideoWorkshop2000 er ophørt.
    Aftenskolen Ishøj Musikforening er ophørt pr. 31/12-2017.
  3. Kulturnatten i Ishøj Centeret bliver i år afholdt den 4. maj fra 18:00 - 22:00. Pjece uddeles på mødet.
  4. DIF og DGI administrerer en ny fælles pulje, som i 2018 udgør ca. 45. mio. kr. og som skal skabe rum for udvikling i foreningerne. Lokale foreninger under DIF og DGI kan ansøge puljen. Link: https://www.dif.dk/da/politik/nyheder/nyheder/2018/januar/foreningspulje.
  5. Ishøj Kommune er værtsby for Legeskibet (www.legeskibet.dk) i perioden 23. – 29. august. Legeskibets aktiviteter er finansieret af Lauritzen fonden. Gerlev Idrætshøjskole kommer med en skonnert (Havnsø) og stiller gratis med personale til afvikling af aktiviteter, de dage hvor skibet ligger i Ishøj.
    Ishøj Kommune og Legeskibet samarbejder omkring skolebesøg, ”design, leg og ungeinddragelse”, aspirantkursus, visionssejlads og skattekistekursus (kursusforløb for pædagoger eller lærere i Ishøj). Samarbejdsaftale er vedhæftet dagsordenen.
  6. Dansk Oplysnings Forbunds tidsskrift Spektrum af marts 2018 fremlægges på mødet.

Beslutning

Ad 1 Strandvangen 54 ønskes besøgt

Ad 3 Pjecen vedhæftes referatet.

Til efterretning

Bilag

Resume

Folkeoplysningsudvalgets interne konference blev i år afholdt den 23. - 24. marts på Konventum i Helsingør.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidscentret har udarbejdet referat fra konferencen.

Som det fremgår af referatet blev flere emner præsenteret for udvalget og drøftet:

  • Tilskudsregler på foreningsområdet
  • Udvidelse af Get2Sport aftale
  • Kulturpolitik
  • Medborgerpolitik
  • www.detskeriishoj.dk

Referat fra konferencen er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at tage evaluering af den interne konference til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Fredag deltog 16 personer i konferencen, og lørdag deltog 14 personer.

De samlede udgifter for konferencen udgør 31.445,20 kr.

Udgift pr. konferencedeltager er 1.965,325 kr.

Byrådsmedlemmernes andel, som kan afholdes af byrådssekretariatet, er 9.826,625 kr. (5 byrådsmedlemmer).

Bilag

Resume

Forslag til fordeling af banetider til fritidsbrugere i Ishøj Svømmehal for sæsonen 2018/2019. Udgangspunktet er den ramme (antal timer samt tidspunkter) for fritidsbrugernes benyttelse af svømmehallen, der blev vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for denne ramme er blandt andet, at der er offentlig adgang i hele svømmehallens åbningstid. Desuden er det et krav, at der skabes en indtægt til hallens drift gennem udlejning til eksterne brugere. Lederen af Ishøj Svømmehal har i samarbejde med de berørte foreninger udarbejdet et forslag til fordeling af timer. Timerne til Tib Tab Tynde (TTT) er forlods reserveret inden fordelingen, idet der er tale om kommunale aktiviteter. I dagtimerne koordineres foreningernes brug af svømmehallen med folkeskolernes aktiviteter.

  • Ældre i Bevægelse er tildelt timer på onsdage og torsdage. De har ønsket tid onsdag formiddag, i stedet for onsdag morgen, men det tidsrum er tildelt Vibeholmskolen.
  • GTI (Greve-Tune-Ishøj Svømmeklub) og NIKON har begge ansøgt om timer på to baner torsdag aften og tildeles derfor én bane hver.
  • GTI har ønsket morgentid mandage fra kl. 6. Grundet manuel bundsugning, kan dette ikke lade sig gøre.
  • Ishøjgård har ikke ønsket tider for den følgende sæson.
  • Ishøj Ungdomsskole har ikke benyttet de tildelte timer i flere år, og har heller ikke søgt om banetid for den kommende sæson.

Forslag til foreningernes brug af Ishøj Svømmehal samt rammeplanen vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget er vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Idrætsråd indstiller, at forslaget til lokalefordeling i Ishøj Svømmehal 2018-2019 godkendes.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at forslaget til lokalefordeling i Ishøj Svømmehal 2018-2019 godkendes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Resume

Center for Kultur og Fritid har modtaget ansøgninger med ønsker til anlægsprojekter fra tre idrætsforeninger.

Sagsfremstilling

Idrætsforeningerne Torslunde-Ishøj Idrætsforening, Ishøj Volley & Beachvolley Klub samt Ishøj Tennisklub har fremsendt ønsker til kommende anlægsprojekter.

Torslunde-Ishøj Idrætsforening ansøger om etablering af en kunstgræsbane i Ishøj Landsby.

Ishøj Tennisklub ansøger om etablering af et tennisanlæg, hvor der kan spilles padeltennis.

Ishøj Volley & Beachvolley Klub ansøger om etablering af et beachvolleyanlæg ved Ishøj Idræts- & Fritidscenter.

Ansøgningerne fra foreningerne er vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Idrætsråd indstiller, at de 3 foreningers ønsker tages med i idé kataloget for kommende budgetår.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at ønsker til anlægsprojekter vil indgå i en fremtidig prioritering af anlægsprojekter.

Beslutning

Tiltrådt

Økonomi

Ansøgningerne med ønsker til anlægsprojekter vil indgå i drøftelserne af budget 2019.

Bilag

Sagsfremstilling

  1. Neysti oplyser, at bro er usikker.
  2. Roklubben spørger til forsikring af materiel.
  3. Der blev spurgt til data forordningen for foreninger.
  4. Foreningsunionen spurgte til krav om leje i Ishøj Kultur Café.


    Kristian Pedersen melder afbud til mødet i maj.

Beslutning

Til efterretning.