Referat
Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 26. april 2022 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter - kursuslokale 1 og 2 Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270

Sagsfremstilling

Milishia Moradi vælger dagens sang.

På næste møde vælger Selcuk Mehmet Özcan dagens sang.

Beslutning

Milishia Moradi valgte sang nr. 3 'I østen stiger solen op'.

Beslutning

Tilføjelse af pkt. nr. 4:

4. DIF Get2 Sport har modtaget en stor donation fra Grundfos Fonden som uddeles direkte til foreninger der tager i mod og inkluderer flygtninge i deres aktiviteter og fællesskab. Støtten gives til flygtninge der er i klubben og kan søges til kontingent, beklædning/udstyr, stævnedeltagelse, forældrearrangementer og sociale aktiviteter. Man søger direkte, og processen søges holdt enkel og hurtig. I linket står der, hvad der er værd at vide, inklusiv ansøgningsskema og kontaktinformation.
Link: https://www.dif.dk/nyheder/2022/03/ukraine


Pkt. 1 - 4 til efterretning.

Sagsfremstilling

  1. Ansættelse af ny Get2Sport medarbejder er i gang. Start forventes efter sommerferien.
  2. Information til foreninger om mulig brug af klublokaler til ukrainske flygtninge er udsendt.
    Brevet er vedhæftet dagsordenen.
  3. Center for Kultur og Fritid hører gerne fra foreninger, som vil tilbyde ukrainske flygtninge at deltage i foreningsaktiviteter. Kontakt og orientering kan ske til kultur@ishoj.dk.

Bilag

Sagsfremstilling

Folkeoplysningsudvalget inviterer hvert andet år alle de tilskudsberettigede foreninger i Ishøj Kommune til Fritidskonference. Konferencen holdes som en tur uden for kommunen.

Formålet med konferencen er:
- at give foreningsledere og folkeoplysningsudvalgets medlemmer et fagligt input
- at give inspiration ved besøg i en anden kommune
- at styrke det sociale fællesskab for herigennem at skabe grobund for at etablere partnerskaber på tværs.

Konferencen har være holdt siden år 2000.

Arbejdsgruppen, der planlægger fritidskonferencen for foreninger og folkeoplysningsudvalg, holder den 26. april møde med repræsentanter fra Vejle Kommune med henblik på at besøge Vejle i år for at få inspiration. Arbejdsgruppen vil på udvalgsmødet begrunde valg af sted samt fremlægge foreslag til tidspunkt for konferencen.

Administrationens anbefaling:
Administrationen anbefaler, at fritidskonferencen afholdes i foråret 2023, da den forrige fritidskonference blev afholdt i oktober 2021 (grundet corona). Da konferencen afholdes hver 2. år, anbefales det, at konferencen skydes til foråret 2023 for at give et nogenlunde mellemrum mellem konferencerne. Det betyder, at der vil være ca. 1,5 år imellem konferencerne, og udvalget vil fortsat kunne planlægge og deltage 2 konferencer i indeværende valgperiode.

Økonomi

Der er i 2022 afsat 141.000 kr. til afholdelse af fritidskonferencen.

Udgifterne er primært i forbindelse med transport, overnatning og forplejning for 80 deltagere, som primært er medlemmer i foreninger og Folkeoplysningsudvalg.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende at Fritidskonference 2022 afholdes på foreslået tidspunkt i Vejle.
Arbejdsgruppen bemyndiges til at arbejde videre med forslag til program/indhold på konferencen. Programforslag fremlægges senere til godkendelse i Folkeoplysningsudvalget.

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at Fritidskonference 2022 afholdes den 16. eller 23. september 2022 i Vejle. Arbejdsgruppen bemyndiges til at arbejde videre med forslag til program/indhold på konferencen. Programforslag fremlægges senere til godkendelse i Folkeoplysningsudvalget.

Tiltrådt.

Resume

Med baggrund i byrådets drøftelser angående kompensation til foreningslivet for regionens anvendelse af Ishøj Idræts & Fritidscenter til vaccinecenter er der afsat 453.627 kr. til ønsker fra foreninger (indendørssporten). Sagen har været behandlet i Folkeoplysningsudvalget den 27. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget den 29. november 2021 og senest i byråden den 4. januar 2022.

Sagsfremstilling

Foreningslivet i og omkring Ishøj Idræts & Fritidscenter har på grund af forlængelsen af perioden frem til 15. oktober 2021 for vaccinecentrets tilstedeværelse afviklet deres aktiviteter efter en nødplan der har fungeret, men vanskeliggjort afviklingen af aktiviteterne.
Med udgangspunkt i drøftelserne omkring 1. etape af kompensationen til foreningslivet har Ishøj Idrætsråd optaget en dialog med medlemsforeningerne omkring ønsker til en kompensation for især indendørs idrætterne.
Dette er efterfølgende blevet behandlet i Folkeoplysningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og senest i Ishøj Byråd den 4. januar 2022, hvor det blev besluttet at afsætte 453.627 kr. til dækning af udgiften til kompensation for foreningslivet samt at der fremsendes ny sag i kommende byrådsperiode om prioritering af forslag indenfor økonomirammen.

Ishøj Idrætsråd har indsendt ønsker fra foreninger (indendørssporten) og Ishøj Idræts & Frtidscenter til Center for Kultur- og Fritid.
Liste med prissatte ønsker til vurdering og prioritering af Ishøj Idrætsråd er vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Idrætsråd har drøftet, vurderet og prioriteret de indkomne ønsker og indstiller at udvalget følger Idrætsrådet anbefaling.

Økonomi

453.627 kr. er overført fra 2021 til anvendelse i 2022.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at Ishøj Idrætsråds anbefaling og prioriterede forslag indenfor økonomirammen godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

FDF Tranegilde ansøger om brug af det kommunale klubhus beliggende på Vejlebrovej 125, da det grundet pladsmangel ikke længere er muligt for dem at afvikle deres foreningsaktiviteter i den pavillon, de nu har adgang til. Klubhuset benyttes på nuværende tidspunkt af FDF Ishøj. FDF Tranegilde har ansøgt om at bruge klubhuset de dage, hvor FDF Ishøj ikke bruger det.

Sagsfremstilling

FDF Tranegilde har i en længere periode haft udfordringer i forhold til at rumme deres aktiviteter i den pavillon, de på nuværende tidspunkt bruger. De har mange børn til børnemøder og er i gang med at udvide deres aktiviteter til at omfatte Familie FDF. De oplever allerede nu, at forældre holder deres børn hjemme fra Spejder, når de ikke kan være ude, da det ikke fungerer at være mange børn på lidt plads.

Både pavillonen og klubhuset er kommunalt ejet og udlånt til foreningerne. De er beliggende på Vejlebrovej 125. FDF Tranegilde og FDF Ishøj er de eneste primære brugere af de to huse og har ikke været en del af sæsonfordeling for lokaler, da der indtil nu ikke har været behov for dette.

FDF Tranegile har tidligere søgt om at få bygget en skillevæg i pavillonen. Dette er blevet undersøgt, og vurderingen fra Center for Kultur og Fritid er, at det ikke vil løse deres pladsproblemer, men at det er muligt at bygge en væg, der kan afdæmpe støjniveauet. Tilbud på at få bygget skillevæggen lyder på 27.365 kr. excl. moms. FDF Tranegilde har på nuværende tidspunkt adgang til klubhusets køkken og toilet om torsdagen, da der ikke er køkken og rent drikkevand i pavillonen. Deres ønske er dermed at udvide brugen af klubhuset til også at gælde fællesrummet alle de dage, FDF Ishøj ikke bruger klubhuset.

FDF Ishøj har på nuværende tidspunkt ikke børnemøder og bruger derfor ikke klubhuset til at afvikle spejderaktiviteter. De arbejder på at rekruttere nye børn og er ved at oprette børnemøder, men har de seneste år ikke haft spejderrelateret aktiviteter. Vedhæftet er en uddybing af de to foreningers virke.

Udlån af kommunale lokaler skal følge Folkeoplysningsloven samt Ishøj Kommunes Lokalerekulativ, hvori det fremgår, at fordeling af lokaler skal prioritere børn og unge først. Ligeledes fremgår det af Lokalerekulativet, at
"Folkeoplysningsudvalget kan inddrage tilladelsen til at benytte lokaler m.m., hvis de ikke benyttes i tilstrækkeligt omfang.” §5 stk. 7.

Center for Kultur og Fritid har afdækket sagen og på baggrund af skriftlig og mundtlig dialog med begge foreninger beskrevet tre scenarier. Scenarierne er justeret i løbet af processen og er for nu følgende:

1. At FDF Tranegilde får bygget en væg i pavillonen, så de har to rum og fordelingen af pavillonen og klubhuset forbliver den samme.

2. At FDF Tranegilde bruger klubhuset hus om torsdagen, hvor de har børnemøder og FDF Ishøj bruger klubhuset de andre dage.

3. At FDF Tranegilde og FDF Ishøj deler både pavillonen og klubhuset ud fra en plan, der revideres i forbindelse med sæsonfordeling af øvrige lokaler i Ishøj.

I bilag 1 er de tre scenarier og opmærksomhedspunkter uddybet.

Center for Kultur og Fritid har holdt møde med begge foreninger, hvor de tre scenarier er blevet drøftet. Referater fra begge møder er vedhæftet

FDF Ishøj ønsker at gå med scenarie 1, hvor de ikke låner deres klubhus til FDF Tranegilde. De er dog åbne overfor scenarie 2, hvor FDF Tranegilde kan bruge klubhuset torsdage og muligvis onsdage, hvor de ikke selv har aktiviteter. Hvis dette træder i kraft, ønsker de, at der bliver etableret en lås til deres opbevaringsrum, så de kan låse deres ting inde.

FDF Tranegilde ønsker scenarie 2, hvor de bruger klubhuset torsdage. Det er dog med det forbehold, at de også kan bruge klubhuset søndage, hvor de har Familie FDF. Derudover øsnker de også at bruge klubhuset til de fire årlige weekendlejre, de holder.

Administrationens anbefaling:
Center for Kultur og Fritid anbefaler at indføre scenarie 2 og imødekomme FDF Tranegildes forbehold om brug af klubhuset søndage og til de fire årlige weekendlejre. Yderligere anbefales det, at denne fordeling revurderes på baggrund af behov i forbindelse med den årlige fordelingsplan for lokaler. Center for Kultur og Fritid anbefaler også at imødekomme FDF Ishøjs forbehold om at indstallere en lås til deres opbevaringsrum. Center for Kultur og Fritid afklarer i samarbejde med foreningerne de praktiske forhold (rengøring, opbevaring, køkkenfaciliteter og planlægning af weekendlejre) for brug af klubhuset.

Lovgrundlag

Lokalerekulativet §5, stk.1 og stk. 7. Folkeoplysningsloven §21, stk. 3.

Indstilling

 Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende administrationens anbefaling.

Beslutning

Tiltrådt.

Udvalget var desuden enige om, at der skal være en fortsat dialog i forhold til at få bedst mulig benyttelse af de kommunale lokaler til børn og unge.

Bilag

Resume

Der er indkommet ansøgninger fra de tre følgende foreninger til eliteidrætspuljens 1. runde 2022: Budo Sportskarate Ishøj, Ishøj Cricket Club og Ishøj Karate Klub.

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd har i 2022 afsat 428.000 kr. til eliteidrætspuljen (214.000 kr. pr. halvår). Ansøgningsfristen er den 1. februar og den 1. august og med svar henholdsvis i april og september.

I oversigten fremgår oplysninger om foreningens sportslige niveau, ansøgningen samt ansøgt beløb og oplysninger om forventede udgifter til eliteidrætsområdet og bevilling i forudågende år:

Ansøger

Niveau

Ansøgning

Ansøgt beløb

Budo Sportskarate Ishøj

I alt 7 atleter:
1 atlet på Dansk Karate Forbund landshold, WIKF landshold og Team Danmark.
1 atlet på Dansk Karate Forbund landshold og WIKF landshold.
5 atleter på WIKF landshold, (heraf 1 på DKarF talentcenter)

Der søges til mentaltræning, fysioterapeut, massør, udstyr, uddannelse af trænere, talentarbejde samt rejse- og stævneudgifter.

Ansøgt beløb i 2022:
456.900 kr.
Forventet udgift til eliteområdet i 2022:
491.900 kr.

Ishøj Cricket Club

Elitedivisionen, herrer, spillertrup på 24 spillere

Der søges til trænerhonorar, dommergebyr, turnerings-udgifter, rejseudgifter, taltentarbejde, udstyr samt træning med fokus på mentaltræning, fysioterapi, kostvejledning og styrketræning.

Ansøgt beløb i 2022:
176.000 kr.
Forventet udgift til eliteområdet i 2022:
176.000 kr.

Ishøj Karate Klub

I alt 1 eliteudøver:
1 eliteatlet (Team Danmark)
(klubben har ved ansøgningstidspunktet meddelt 2 eliteudøvere men efterfølgende konstateret, at den ene udøver har trukket sig fra elitearbejdet.)

5 Talentcenterudøvere (Dansk Karateforbund)
Udøverne medtages i den samlede vurdering om klubbens elitearbejde. Der er vedhæftet et notat fra klubben om talentcenterudøvernes aktiviter og resultater.

Der søges hovedsageligt om tilskud til rejse- og stævneudgifter, men også til trænerhonorar.

Ansøgt beløb i 2022:
387.000 kr.

Korrigeret ansøgt beløb i 2022 (iht. kriterier):
327.000 kr.
Forventet udgift til eliteområdet i 2022:
387.000 kr.


Ansøgningsskemaer med begrundelse for ansøgning og beskrivelse af det sportslige set-up samt elitebudget er
vedhæftet dagsordenen.
Supplerende notater fra karateklubberne om beskrivelse af karate og elitearbejdet er vedhæftet dagsordenen.

Ud fra gældende kriterier og en samlet vurdering vedtager Folkeoplysningsudvalget en uddeling af elitestøtte til eliteidrætsforeningerne.

Kriterier for eliteidrætspuljen er vedhæftet dagsordenen.

Eliteidrætspuljen er en pulje, der adskiller sig fra andre tilskudspuljer administreret af Center for Kultur og Fritid, da tilskuddet både beregnes ud fra en faktuel og kvalitativ vurdering. Den faktuelle vurdering bygger på et beregningsskema, som primært tager udgangspunkt i antal eliteudøvere samt ansøgt beløb iht. kriterier for tilskud. Den kvalitative vurdering bygger på foreningen som helhed ud fra blandt andet opmærksomhedspunkter, der fremgår af kriterierne. Den kvalitative vurdering noteres i beregningsskemaet og indgår i den foreslåede fordeling af eliteidrætstilskud.
Administrationen fremlægger beregningsskema og forslag til bevilling af 1. rates eliteidrætstilskud i 2022.

I 2020 har Center for Kultur og Fritid været i dialog med karateklubberne for at afklare, hvornår en atlet er på eliteniveau. Der blev efterfølgende besluttet, at atleter på talentcenter ikke anses som eliteatleter medmindre de kan vise dokumentation for resultater opnået på eliteniveau. Dog tages der i vurderingen af tilskuddet højde for, hvor mange atleter der er på talentcenter, da det styrker elitegrundlaget og dermed udviklingspotentialet. Dette indgår dermed i den kvalitative vurdering.

Da eliteidrætspuljen er en dynamisk pulje, og definitionen af elite udvikler sig, vil vurderingsgrundlaget løbende være genstand for drøftelse og tilretning. Administrationen forventer, at kriterier og vurderingsgrundlag vil blive taget op til genbehandling i Folkeoplysningsudvalget i den kommende tid.

Lovgrundlag

Retningslinjer for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i Ishøj Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven.

Økonomi

Der er for 1. halvår 2022 afsat 214.000 kr. til eliteidrætstilskud.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at bevilge 69.000 kr. til Ishøj Cricket Club, 85.000 kr. til Budo Sportskarate Ishøj og 60.000 kr. til Ishøj Karate Klub.

Tiltrådt.

Carsten Alberg og Asmat Ullat deltog ikke i sagsbehandlingen af punktet grundet inhabilitet.

Bilag

Resume

Forslag til fordeling af vandtid til fritidsbrugere i Ishøj Svømmehal for sæsonen 2022-23.
Udgangspunktet er den ramme for fritidsbrugernes benyttelse af svømmehallen, der er blevet vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalget har på seneste udvalgsmøde den 23. marts 2022 besluttet af fastholde rammeplanen.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for den godkendte ramme for tider er blandt andet, at der er offentlig adgang i hele svømmehallens åbningstid. Desuden er det et krav, at der skabes en indtægt til hallens drift gennem udlejning til eksterne brugere.

Timerne til Tip Tab Tynde (TTT) og Ishøj Ungdomsskole, samt Ishøj Svømmehals holdtræning (babysvøm, crawl hold, bevægelse i vand med flere) er reserveret inden fordelingen, idet der er tale om kommunale aktiviteter. I dagtimerne koordineres foreningernes brug af svømmehallen med folkeskolerne. Her er Ældre i Bevægelse tildelt timer onsdage og torsdage i dagtimerne.

Der blev afholdt fordelingsmøde med foreningsbrugerne den 14. januar 2022 på baggrund af brugernes ønsker.
Referat fra mødet er vedhæftet dagsordenen.

På mødet fremkom flere ønsker, som rammeplanen ikke åbner mulighed for. Kultur- og Fritidsudvalget har drøftet disse ønsker på seneste udvalgsmøde den 23. marts 2022, hvor det blev besluttet, at fastholde nuværende rammeplan.
Svømmehallens notat omkring foreningsønsker til ændring af rammeplanen er vedhæftet dagsordenen.
Kultur og Fritidsudvalgets dagsordenpunkt er vedhæftet dagsorden.

Aftenskolen FOF Køge Bugt har forespurgt mulighed for vandtid i Ishøj Svømmehal. På baggrund af forespørgslen er der udarbejdet et notat, som belyser forholdene og evt. mulighed for vandtid i svømmehallen. Center for Kultur og Fritid vurderer, at der ikke kan tildeles tid til FOF til babysvømning i Ishøj Svømmehal. Notatet er vedhæftet dagsordenen.

Forslag til fordeling for henholdsvis foreninger og skoler er vedhæftet dagsordenen.
Rammeplanen er ligeledes vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Idrætsråd indstiller, at forslag til fordelingsplan 2022-23 sendes videre til Folkeoplysningsudvalget med anbefaling.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende forslag til banefordelingsplan for sæson 2022-23 i Ishøj Svømmehal.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

  1. Mette Grentoft spurgte om, hvornår arbejdet med revidering af retningslinjer går i gang, og hvornår arbejdsgrupperne kan forvente at blive indkaldt.
    Revidering af retningslinjerne forventes at gå i gang i slutningen af efteråret 2022.
  2. Jens Hansen spurgte ind til lokalefordelingen af Brohuset for sæson 2022/2023, og hvornår foreningerne kan forvente at få svar på ønsker til lokaler.
    Foreningerne får endeligt svar, når udvalget har godkendt fordelingsplanen.
    Der blev anmodet om eventuelt at rykke lokalefordelingen tidligere på året.
  3. Jørn Højmark spurgte, om der for enkelte foreninger ville være konsekvenser for det tidligere konstaterede misligholdelse af ordensregler i Brohuset. Der blev også spurgt ind til udgifterne for de indrapporterede skader.
    De vedrørende foreninger har modtaget henstillingsbreve, og ordensregler mv. vil på brugermødet i Brohuset den 27. april blive tydeliggjort.
    Skaderne har ikke store økonomiske følger.
  4. Ishøj Tennis Klub holder lørdag den 30. april Tennissportens Dag i klubhuset ved Ishøj Idræts & Fritidscenter i tidsrummet kl. 10-13.

Beslutning

Pkt. 1 - 4 til efterretning.