Referat
Folkeoplysningsudvalget onsdag den 27. oktober 2021 kl. 19.15

Ishøj Idræts- og Fritidscenter, kursuslokale 1 og 2 - Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270

Sagsfremstilling

Ole Beckmann vælger dagens sang.

På næste møde vælger Erkan Yapici dagens sang.

Beslutning

Ole Beckmann valgte sang nr. 228 'Regnvejrsdag i november'.

Beslutning

Pkt. 1 - 6 til efterretning.
Ad. pkt. nr. 5: Fritidsmessen er aflyst grundet den nuværende coronasituation i Ishøj Kommune.

Sagsfremstilling

  1. Center for Kultur og Fritid fremlægger oversigt af september 2021 over udbetalte medlemstilskud fra 2012 til og med 2021. Oversigten er vedhæftet dagsordenen.
  2. Center for Kultur og Fritid fremlægger oversigt over oplysningsforbundenes undervisningstilbud i Ishøj Kommune i sæson 2021/2022 på baggrund af deres programmer. Oversigten er vedhæftet dagsordenen.
  3. Danmark Idrætsforbund yder et ekstraordinært tilskud på 75.000 kr. til DIF get2sport-indsatsen i Ishøj Kommune. Bevillingen sker på baggrund af midler, der helt særligt er blevet tildelt DIF fra Kulturministeriet. Bevillingen har til hensigt at styrke DIF get2sport-idrætsforeningerne i Ishøj Kommune til at genstarte foreningslivet efter den svære coronaperiode. Bevillingsskrivelsen er vedhæftet som bilag.
  4. Feriefolder til alle skolebørn i Ishøj Kommune med aktiviteter for efterårsferien i uge 42 uddeles på mødet. Folderen kan ses på detskeriishoj.dk
  5. Fritidsmessen afvikles den 4. november kl. 12-14 i Ishøj Idræts og Fritidscenter. Eleverne fra 5.-8. klasse fra Ishøjs skoler deltager som et led i skoledagen. På Fritidsmessen kan de unge få et indblik i et mangfoldigt fritidstilbud, som forhåbentlig kan inspirere de unge til, hvad et indholdsrigt fritidsliv kan indebære. Formålet er at vise, at der er mange veje til en fritid med indhold, interesse og sociale fællesskaber.
  6. Lions Ishøj åbner for at foreninger i Ishøj kan søge om tilskud til aktiviteter i forbindelse med afholdelse af 50 års jubilæum. Flyer vedhæftes dagsordenen.

Bilag

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid fremlægger forslag til Folkeoplysningsudvalgets mødekalender for 2022.

Folkeoplysningsudvalget holder møde den 4. tirsdag i hver måned med undtagelse af juni måned og december måned. Juli måned er mødefri.

Det foreslås, at der holdes besigtigelsestur i forbindelse med maj mødet.
FOLU's interne konference foreslås i 2022 afholdt som temamøde i Ishøj af hensyn til den store fritidskonference, som plejer at afholdes hver anden år i lige år i efteråret. Temamødet samt ordinært FOLU møde foreslås derfor afholdt den 23. august.

Arbejdsgruppen, der planlægger fritidskonferencen, vil i forbindelse med evaluering af fritidskonferencen i 2020/2021 drøfte og foreslå en ny dato for den kommende fritidskonference.

Forslag til mødekalender 2022 vedhæftes dagsordenen.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende forslag til mødekalender for 2022.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Ishøj Bokseklub søger om et ekstraordinært tilskud på 31.547,50 kr. til træningsudstyr. Udstyret vil muliggøre at klubben i højere grad kan tilpasse træningen de enkeltes niveauer, kan fremme talenternes niveau samt udvide antallet af træninger og igangsætte et boksehold for piger.

Sagsfremstilling

Ishøj Bokseklub gennemgår en transformation i denne periode gennem get2sport-samarbejdet og med nye deltagere på bestyrelsesholdet.
Medlemshåndtering er systematiseret og overgået til holdsportsplatformen, ligesom vision og strategi er drøftet. Som get2sport samarbejdspartner er Ishøj Bokseklub orienteret mod at være sig sit sociale ansvar bevidst.
Ishøj Bokseklubs ansøgning til den ekstraordinære pulje på 31.547,50 kr. til generelt træningsudstyr såvel som børne- og unge-specifikt træningsudstyr, der vil gøre det muligt for klubben at nå nogle af de mål der ligger i den nærmeste fremtid, herunder etablering af særskilt pigehold - et område hvor idrætsdeltagelsen generelt er lav, hvorfor en særskilt indsats her er af strategisk betydning.
Ansøgningen er vedhæftet dagsordenen.


Ishøj Idrætsråd indstiller, at bakke op om ansøgningen. Der er bred enighed i idrætsrådet om at de beskrevne initiativer i Ishøj Bokseklub skal understøttes.

Ansøgningen sendes videre med anbefaling.

Økonomi

Restbeløbet til ekstraordinære tilskud er pr. 3. oktober 2021 udgør 143.378,25 kr.

Foreningens egenkapital pr. 1.1.2021 var 7.170 kr.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at der bevilges 31.547,50 kr. i ekstraordinært tilskud til træningsudstyr.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Folkeoplysningsudvalget behandlede den 15. juni 2021 ansøgningen fra Ishøj Karate Klub om ændrede træningsfaciliteter. Folkeoplysningsudvalget besluttede, at der skulle arbejdes videre med en undersøgelse af muligheder og konsekvenser af karateklubbens forslag, såvel om en midlertidig løsning kan udarbejdes.

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet notat af 5. oktober 2021, som vedhæftes dagsordenen.

Sagsfremstilling

I ansøgningen beskriver Ishøj Karate Klub, hvordan klubben ønsker at ændre deres træningsforhold og omgivelser for at kunne få bedre kontakt til forældrene og for at fremme den sociale sammenhængskraft i klubben. Målet er samtidig at nå ud til flere og derved skabe mulighed for at kunne træne flere unge medlemmer og honorere den venteliste klubben har.
Det konkrete forslag indebærer, at gymnastiksalen samt tilstødende depot i Ishøj Idræts & Fritidscenter inddrages og omdannes til kampsportsfaciliteter.
Dette vil få betydning for de nuværende brugere af gymnastiksalen, som der skal findes plads til andetsteds. Dog vil Ishøj Karate Klubs timer i det nuværende kampsportslokale frigives.

Ishøj Karate Klub har gennnem de sidste år oplevet markant medlemsfremgang og er kommunens største kampsportsklub med 148 medlemmer.

Center for Kultur & Fritid vurderer, at Ishøj Karateklub er en veldrevet og sund klub, der anerkendes for deres store indsats på det sportslige og foreningstekniske område, men også for at tage socialt ansvar. Den "disciplinerende" og fællesskabsbaserede betydning af kampsporten bør ikke underkendes, og Ishøj Karate klub løfter denne "opgave" virkeligt godt.
En etablering af nyt kampsportslokale til Ishøj Karate Klub vil kunne hjælpe Ishøj Karate Klub med at nå deres sportslige og foreningsspecifikke mål og gøre dem i stand til at løfte mere i forhold til lokalsamfundet.
Notatet af 5. oktober 2021 beskriver muligheder og konsekvenser ved karateklubbens forslag.

Ishøj Idrætsråd indstiller, at sende ansøgningen videre med anbefaling, under forudsætning af en løsning af de i notatet beskrevne udfordringer med depotplads, manglende timer til den øvrige foreningsidræt, foreningsinddragelse af de berørte foreninger og skoler.

Idrætsrådet ønsker ligeledes en løsning på bibeholdelse af den funktionalitet som den eksisterende gymnastiksal, i dag har for den generelle drift af Ishøj Idræts & Fritidscenter.

Idrætsrådet ser et potentiale i at kampsportsområdet får forbedret deres faciliteter.

Idrætsrådet har et ønske om et kampsportshus, der kan rumme både karateklubber, Budo og boksning.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at følge Ishøj Idrætsråds indstilling, således at Folkeoplysningsudvalget støtter ansøgningen principielt under forudsætning af, at lokalefordelingsudvalget finder en løsning på lokaleudfordringen.
Skoler og andre parter inddrages i projektet.
Alternativt undersøges, om der kan opføres et kampsportshus med delvis midler fra Lokale og Anlægsfonden.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Foreningslivet inviteres til at deltage i samkørselskampagne.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at sagen tages efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune har indgået samarbejde med samkørselsudbyderen Nabogo, og i den forbindelse skydes der en kampagne i gang med start 1. november 2021.

Alle foreninger i kommunen kan være med til at fremme samkørsel ved at deltage i kampagnen, som også indeholder et konkurrenceelement. Opgaven er enkel. Kan foreningen skaffe 50 brugere i Nabogo appen, kvitterer Nabogo med 5.000 kr. til foreningskassen.

Læs mere om kampagnen og konkurrencen i det vedhæftede bilag, hvor der også findes kontaktoplysninger på Nabogo´s kampagneansvarlige, som foreningerne kan tilmelde sig hos.

Bilag

Sagsfremstilling

  1. Foreningsunionen holder 30 års jubilæum lørdag den 6. november i Brohuset kl. 12 - 14. Folkeoplysningsudvalget inviteres til arrangementet.
  2. Formanden orienterede om den nuværende coronasituation i Ishøj Kommune.
  3. Kalbiye Yüksel efterspurgte opgørelse over indtægter fra Regionen i forbindelse med vaccinecentret i Ishøj Idræts & Fritidscenter.
  4. Erkan Yapici spurgte om den nyanlagte parkeringsplads ifm. vaccinecentret i Ishøj Idræts & Fritidscenter fremover skal bruges til andet formål. Der bliver blandt andet etableret 2 paddelbaner.
  5. Ebbe Rosenberg gjorde opmærksom på, at der vil blive udarbejdet en skriftlig evaluering af fritidskonferencen.
  6. Berit Olsen spurgte på vegne af eliteforeningerne om, hvornår elitetilskuddet udbetales.
  7. Spørgsmål om armbånd i svømmehallen. Der rettes henvendelse til Center for Kultur og Fritid for nærmere afklaring.
  8. Spørgsmål om lokalebooking af skolehaller i skolernes ferieperioder.
  9. Spørgsmål om Ishøj Idrætsråds inddragelse i anlægsprojektet om ny hal på Vibeholmskolen.
    Idrætsrådet har på deres seneste møde den 6. oktober drøftet proces og ønsker.

Beslutning

Pkt. 1 - 9 til efterretning.