Referat
Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 28. april 2020 kl. 19.00
Virtuelt møde - Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270
Resume
Fritids- og Foreningskonsulent Malene Rasmussen deltager på mødet og holder et temaoplæg vedrørende holdfællesskaber, hvor Ishøj foreningers aftaler om holdfællesskaber fremlægges.
Sagsfremstilling
Folkeoplysningsudvalget drøftede på intern konference i august 2019 principperne for holdfællesskaber.
I januar 2020 vedtog Ishøj Byråd (sag nr. 14) at følge Folkeoplysningsudvalget indstilling, som indebærer:
- Center for Kultur og Fritid skal orienteres om holdfællesskaber og modtage den bagvedliggende
samarbejdsaftale. Aftalen fremlægges for Folkeoplysningsudvalget til orientering.
- Et medlem i et holdfællesskab kan ikke være aktivt medlem i begge foreninger, men kun hvor medlemmet har sit tilhørsforhold.
I Ishøj Kommune har tre idrætsforeninger indgået et holdfællesskab med en anden idrætsforening på tværs af kommunegrænsen: Ishøj Volley & Beachvolleyklub, Ishøj Svømmeklub og SB 50 Badminton.
I oplægget gennemgås de enkelte aftaler med særligt fokus på, hvordan medlemmer i holdfællesskabet defineres og registreres.
Ishøj foreningers aftaler om holdfællesskaber samt Ishøj Volley og Beachvolleyklubs indsigelse er vedhæftet referatet. Center for Kultur og Fritids notat på baggrund af møde med Ishøj Volley & Beachvolleyklub er ligeledes vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget vedtager, at tage temaoplægget til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Sagsfremstilling
- Folkeoplysningsudvalget vedtog i december 2019 at yde Ishøj Volley & Beachvolleyklub et tilskud på 19.600 kr. til indkøb af bandereklamer. På februarmødet i 2020 vedtog udvalget at yde et tilskud igen på 19.500 kr. til indkøb af bander.
Tilskuddene blev bevilget som følge af krav stillet af forbundet Volleyball Danmark ved afvikling af kampe. Af sag nr. 20 om eliteidrætstilskud fremgår orientering om Ishøj Volley & Beachvolleys nedrykning fra ligaen.
Da de sidste bander endnu ikke er indkøbt, har Center for Kultur og Fritid på baggrund af foreningens nuværende situation besluttet ikke at købe banderne. De allerede indkøbte 8 bander er tilstrækkeligt til at opfylde Volleyball Danmarks krav til afvikling af kampe i 1. division og vurderes også tilstrækkeligt for andre foreningers brug af bander. Det betyder, at tilskuddet på de 19.500 kr., som blev bevilget i februar 2020, bortfalder, og Ishøj Volley & Beachvolleyklub opfordres til at søge igen, hvis de rykker op i ligaen, og der fortsat er krav om flere bander. - Folkeoplysningsudvalget efterspurgte på møde den 25. februar et mere indgående kendskab til Boxergruppe Sydkyst/Ishøj i forbindelse med behandling af ansøgning om ekstraordinært tilskud. Se vedhæftet notat. Til orientering er Boxergruppe Sydkyst/Ishøj medlem af Foreningsunionen.
- Center for Kultur og Fritid fremlægger oversigt over oplysningsforbundenes undervisningstilbud i Ishøj Kommune i sæson 2019/2020. Oversigten er vedhæftet dagsordenen.
- Arken Taekwondo Klub har meddelt Center for Kultur og Fritid, at det ikke længere er muligt at fortsætte aktiviteterne grundet helbredsmæssige årsager, og derfor er foreningen blevet opløst. Arken Taekwondo Klub blev stiftet i 2018 og har i indeværende sæson haft træningstider på Vibeholmskolen. Der er ikke overskydende midler i foreningen.
- Oplysningsforbundenes Fællesråd har i en skrivelse til kommunerne gjort opmærksom på konsekvenserne på aftenskoleområdet som følge af coronavirus. Skrivelsen er vedhæftet dagsordenen.
Center for Kultur og Fritid og driftsstederne har udarbejdet notat for status i forbindelse med driften på hele udvalgets område set i forhold til de centrale udmeldinger fra ministerier og KL m.fl.
Notatet beskriver de forskellige driftsområder og Kultur og Fritidscentrets beslutninger og aktiviteter i tiden fra 11. marts 2020 og frem til den 14. april 2020. Beskrivelserne er ret detaljeret på en række områder og prøver også at give et bud på eventuelle konsekvenser på de enkelte områder.
Indstilling
Tilføjelse af pkt. nr. 6:
Center for Kultur og Fritid har den 27. april 2020 sendt brev og oversigt ud til foreningerne i Ishøj om delvis åbning af udendørs idræts- og fritidsfaciliteter i Ishøj Kommune.
Pkt. 1 - 6 til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Anlæg i Ishøj Idræts & Fritidscenter til beachvolley, strandhåndbold og strandfodbold er afleveret fra entreprenøren og klar til ibrugtagen.
Sagsfremstilling
Anlægget er kommunalt ejet og stilles til rådighed for godkendte foreninger, organisationer mv. der er hjemhørende i Ishøj Kommune. Udlån sker i henhold til Folkeoplysningsloven.
Der arbejdes på muligheder for skiftende brug af anlægget for de foreninger, der har en kerneaktivitet, som afvikles på sand. Den skiftende brug af anlægget og derved opstilling af udstyr vil påfalde brugerne, ligesom det gør sig gældende for indendørsaktiviteter.
I henhold til lokaleregulativet varetages udlån af Ishøj Kommunes lokaler herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg af Folkeoplysningsudvalget og administreres af Center for Kultur og Fritid. På den baggrund lægger Center for Kultur og Fritid op til, at anlægget administreres i det eksisterende bookingssystem (Ishøj Foreningsportal), hvori andre indendørs- og udendørsanlæg administreres fra. Fordeling af træningstider sker på baggrund af foreningernes ønsker og ud fra retningslinjerne i lokaleregulativet.
Der lægges endvidere op til, at år 2020 betragtes som et forsøgsår, hvor efterspørgsel og benyttelse af anlægget, skal være med til at danne grundlag for efterfølgende gældende retningslinjer, som udarbejdes i efteråret 2020. I den sammenhæng vil det være aktuelt at inddrage formanden for lokalefordelingsudvalget samt foreninger.
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget indstiller, at anvendelsen af anlægget administreres af Center for Kultur og Fritid, og at 2020 frem til sommer 2021 er et forsøgsår med henblik på udarbejdelse af retningslinjer i efteråret 2021.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Lokalefordelingsudvalget fremlægger forslag til fordeling af faste træningstider i idrætslokaler for sæsonen 2020/2021.
Sagsfremstilling
Forslaget har været sendt i høring hos ansøgerne i februar måned med svarfrist den 1. marts 2020.
Der er indkommet to indsigelser fra ansøgerne, som efterfølgende har været behandlet i lokalefordelingsudvalget.
Oversigt over indsigelser kan ses i vedhæftet bilag.
Lokalefordelingsudvalgets forslag til fordeling af faste træningstider er vedhæftet dagsorden.
Ishøj Idrætsråd anbefaler,
- at indsigelsen fra Ishøj Gymnastikforening vedrørende onsdage i gymnastiksalen i Ishøj Idræts & Fritidscenter imødekommes, således at træningstiden om onsdagen bliver kl. 16:30-20:00.
- at indsigelsen fra Ishøj Gymnastikforening vedrørende torsdage kl. 16:30-20:00 i gymnastiksalen i Ishøj Idræts & Fritidscenter afvises.
- at indsigelsen fra Ishøj Volley & Beachvolleyklub vedrørende mandage i hallen på Gildbroskolen kl. 17:00-18:00 afvises. Dog kan Ishøj Volley & Beachvolleyklub benytte træningstiden, når Ishøj IF overgår til udendørstræning.
Efter Idrætsrådets behandling af sagen har Ishøj Volley & Beachvolleyklub rettet henvendelse til Center for Kultur og Fritid vedrørende proces for lokalefordelingen af idrætslokaler og behandling af de indkomne indsigelser.
Ishøj Idrætsråd indstiller, at forslaget til lokalefordeling for idrætslokaler i sæson 2020/2021 godkendes med de anførte anbefalinger i forhold til de indkomne indsigelser.
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget vedtager, at følge Ishøj Idrætsråds indstilling og godkende forslag til fordeling af faste træningstider i idrætslokaler for sæsonen 2020/2021.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Center for Kultur og Fritid fremlægger forslag til lokalefordeling for Foreningshuset Vejlebrovej 45 B i sæson 2020/2021, som løber fra 1. august til 31. juli.
Sagsfremstilling
Øvrige foreninger og oplysningsforbundene har fået tilsendt materiale angående lokalefordeling for Foreningshuset Vejlebrovej 45 B for perioden den 1. august 2020 - 31. juli 2021. Alle inklusiv de nuværende brugere blev bedt om at fremsende ønsker for den nye sæson.
Som kriterierne foreskriver, kan foreninger maksimalt forvente at få tildelt faste tider 3-4 dage pr. uge.
Ledige timer kan løbende bookes til enkeltstående møder og arrangementer.
Forslag til lokalefordeling for Foreningshuset Vejlebrovej 45 B samt kriterierne for fordeling er vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende vedlagte forslag til lokalefordeling i Foreningshuset Vejlebrovej 45 B for sæson 2020/2021.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Der er indkommet ansøgninger fra de fire følgende foreninger til eliteidrætspuljens 1. runde 2020: Ishøj Volley & Beachvolley Klub, Ishøj Karate Klub, Budo Sportskarate Ishøj og Ishøj Cricket Club.
Sagsfremstilling
Ishøj Byråd har i 2020 afsat 418.000 kr. til eliteidrætspuljen (209.000 kr. pr. halvår). Ansøgningsfristen i 2020 den 1. februar og den 1. august og sædvanligvis med svar henholdsvis i marts og september. Grundet siuationen med covid-19 behandles sagen først på dette møde.
Ishøj Volley og Beachvolleyklub har anmodet Volleyball Danmark om nedrykning fra ligaen til 1. division. Orienteringsbrevet er vedhæftet dagsordenen. Volleyball Danmark har imødetkommet ønsket og derfor er Ishøj Volley og Beachvolleyklub fra 1.september 2020 ikke længere en ligaklub. Det betyder også, at foreningen derfra ikke længere kan tildeles midler fra eliteidrætspuljen i henhold til de gældende kriterier.
I januar vedtog Folkeoplysningsudvalget ændringer i kriterierne for uddeling af midler fra eliteidrætspuljen. Heri en præcisering af det organisatoriske forhold mellem forskellige forbund og stilarter under Dansk Karate Forbund. Budo Sportskarate Ishøj har ønsket at nuancere den fremlægning, idet deres opfattelse er, at det er mere nuanceret end dem fremlægning Dansk Karate Forbund har givet for Center for Kultur og Fritid. Der har været afholdt møde med Budo Sportskarate Ishøj omkring dette. Referat fra mødet samt Budo Sportskarate Ishøjs kommentar er vedhæftet dagsordenen.
I nedenstående oversigt fremgår ansøgt beløb for 2020 samt foreningens sportslige niveau:
| Niveau | Ansøgning | Ansøgt beløb |
Budo Sportskarate Ishøj | I alt 8 atleter: | Der søges til mentaltræning, fysioterapeut, massør, udstyr, uddannelse af trænere samt rejse- og stævne-udgifter. | Forventet udgift til eliteområdet i 2020: |
Ishøj Cricket Club | Elitedivisionen, herrer, spillertrup på 21 spillere | Der søges til trænerhonorar, turnerings-udgifter, rejseudgifter, taltentarbejde samt udstyr. | Forventet udgift til eliteområdet i 2020: |
Ishøj Karate Klub | I alt 5 atleter: | Der søges hovedsageligt om tilskud til rejse- og stævneudgifter, men også til trænerhonorar. | Forventet udgift til eliteområdet i 2020: Ansøgt beløb i 2020: |
Ishøj Volley og Beachvolleyklub | Volleyligaen, herrer, spillertrup på 21 spillere, heraf: | Der søges hovedsageligt om tilskud til | Forventet udgift til eliteområdet i 2020: |
Ansøgningsskemaer med begrundelse for ansøgning og beskrivelse af det sportslige set-up samt elitebudget er vedhæftet dagsordenen.
Ud fra gældende kriterier og en samlet vurdering vedtager Folkeoplysningsudvalget en uddeling af elitestøtte til eliteidrætsforeningerne.
Kriterier for eliteidrætspuljen er vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Folkeoplysningsudvalget vedtager, at yde 51.000 kr. til Ishøj Volley & Beachvolleyklub, 52.000 kr. til Ishøj Cricket Club, 47.000 kr. til Budo Sportskarate Ishøj og 59.000 kr. til Ishøj Karate Klub.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Tiltrådt.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Tiltrådt.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
1. Spørgsmål om det er muligt at se en oversigtskort over placeringen af de mødelokaler etc. i Brohuset, som er tildelt foreningerne.
Oversigten er endnu ikke færdigudarbejdet. Det vil blive forelagt Folkeoplysningsudvalget, når det er færdigudarbejdet.
2. Spørgsmål om afvikling af Pokalfesten i 2020.
Pokalfesten vil i år igen blive afholdt. Da det ikke er forsvarligt at kunne samles så mange i idrætscentret, vil overrækkelsen ske i mindre forsamlinger og blive filmet, så det bliver præsenteret virtuelt til alle de interesserede.
Indstilling
Pkt. 1 - 2 til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.