Pia Juel Olsen og Johnny Munk-Petersen vil vise Handicaprådet rundt på Hjælpemiddeldepotet. Det ordinære møde fortsætter herefter.

Taget til efterretning

Ledelsesrepræsentant fra Handicap og Psykiatri, voksne vil deltage på mødet og fortælle om indsatserne under covid19 samt de kommende måneders indsatser.

Kim Hostrup Hansen gav en orientering om de indsatser, der har været under covid-19, og de læringer, der har været heraf. Blandt andet har en af læringerne været, at man skulle have været i gang med det opsøgende arbejde tidligere i processen.
Et medlem fra Handicaprådet foreslog, om man fremover kan havve et digitalt beredskab, så man er gearet til at håndtere en stor del af den borgerrettede kommunikation på digitale platforme.

Den 11. juni 2020 afholdes er et evalueringsmøde, hvor man bl.a. vil drøfte denåbningen af det gule hus. Her vil repræsentanter fra udsatteråd og handicapråd blive indviteret med.

Det vigtige i at kommunikere til borgere såvel som pårørende blev drøftet. I en situation som den vi har været i, er kommunikation en nøglefaktor.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Siden 2018 har Ishøj Kommune afholdt en frivilligfest en gang årligt for at hylde frivillige på det sociale område i Ishøj. Frivilligfesten afholdes på Frivillig Fredag den sidste fredag i september måned.

I 2018 var der 135 deltagere til festen, og i 2019 var der 175 deltagere til festen. Det må forventes at deltagerantallet for fremtiden vil ligge på samme niveau - muligvis højere. Eftersom prisen for frivilligprisen afregnes ud fra en kuvertpris, må der ses på et koncept for frivilligfesten fremover, således at festen kan afholdes inden for et budget på kr. 50.000. I vedhæftede notat beskrives tre forskellige forslag til et koncept for frivilligfesten i fremtiden. I forbindelse med frivilligfesten vil det ligeledes være muligt for foreninger og initiativer, at reklamere for sit tiltag via en lille bog eller stand. Handicaprådet bedes tage stilling til, hvilket koncept for frivilligfesten, de peger på.

Handicaprådet peger på en blanding af model 1 og 3. Der er ikke umidelbart tilslutning til at man adgangsbegrænser, men omvendt skal det begrænses, så de store forenigner ikke sætter sig på alle pladser. Handicaprådet efterspørger boder eller stande, hvor forenignerne kan reklamere for sig selv og man kan i højere grad netværke.

Handicaprådet påpegede på et tidligere rådsmøde, at der ikke var mulighed for, at borgerne kunne låne et hjælpemiddel af kommunen i en afgrænset periode. På den baggrund har administrationen udarbejdet retningslinjer for udlån af hjælpemidler, hvormed borgere med et midlertidigt behov for et hjælpemiddel kan låne et sådan. Vedhæftet er retningslinjer for udlån af hjælpemidler og småhjælpemidler.

Ordningen bliver evalueret efter et år. Taget til efterretning.

Orienteringspunkt
Pilotprojektet projekt sundhedstjek for udsatte borgere, er mere end halvvejs gennem den toårige periode, projektet løber i. Derfor har Center for Voksne og Velfærd i samarbejde med Sundhed og Analyse lavet en midtvejsevaluering af projektet. Evalueringen forelægges til orientering og sendes efterfølgende til orientering i Handicaprådet.

Projekt sundhedstjek er et toårigt pilotprojekt målrettet 40 udsatte borgere med tilknytning til socialpsykiatrien i Ishøj Kommune. Undersøgelser viser, at udsatte borgere generelt har en dårlig sundhedstilstand, og i gennemsnit lever 12 år kortere end normalbefolkningen. Endvidere viser undersøgelser, at udsatte borgere har svært ved at navigere i det offentlige sundhedssystem, og derfor sjældent opsøger læge. Det primære formål med projektet er dermed at undersøge, hvorvidt en håndholdt og målrettet sundhedsindsats kan forbedre udsatte borgeres sundhedstilstand samt styrke kontakten til det offentlige sundhedssystem, herunder særligt den praktiserende læge.

Projektet startede i oktober 2018, og slutter således med udgangen af september 2020. Der er lavet en midtvejsevaluering, som beskriver de foreløbige resultater og erfaringer med projektet.
Midtvejsevalueringen viser overordnet;

• At det udvidede lægetjek af borgernes sundhedstilstand fører til, at sygdomme og begyndende sygdom findes og den nødvendige behandling iværksættes.
• At stort set alle borgere i projektet har et stort ønske om at gøre noget ved deres sundhedstilstand, men at det for nogle borgere er meget svært, selvom de i projektet tilbydes håndholdte indsatser målrettet deres behov. Dette kan blandt andet tilskrives, at der er stor forskel på de borgerne i projektet. Nogle borgere har et relativt højt funktionsniveau, og andre borgere har mange og komplekse udfordringer.
• At der er en sammenhæng mellem mængden af udfordringer hos borgere i projektet og kapaciteten til at gøre handle på de sundhedsudfordringer, de har.
• At det tyder på, at den håndholdte og målrettede sundhedsindsats, der kendetegner projekt sundhedstjek, rent faktisk medvirker til, at udsatte borgeres sundhedstilstand bedres.

Ved projektets afslutning i oktober 2020 vil der blive foretaget en afsluttende evaluering. I den forbindelse vil der blive foretaget endnu et udvidet sundhedstjek ved egen læge. Derudover vil der blive foretaget interviews med borgere fra projektet for at få deres perspektiv på forløbet, herunder hvorvidt de har fået styrket kontakten til sundheddssystemet. Samtidig med den afsluttende evaluering vil der med udgangspunkt i den læring, projektet har givet, blive fremlagt anbefalinger til, hvordan man fremadrettet kan understøtte, at udsatte borgeres sundhedstilstand bedres.

Vedhæftet er midtvejsevaluering samt bilag.

10. februar 2020, pkt. 14:

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager midtvejsevalueringen til efterretning og sendes sagen til orientering i Handicaprådet.

Social- og Sundhedsudvalget, 10. februar 2020, pkt. 14:

Tiltrådt. Sagen skal endvidere sendes til Udsatterådet.

Taget til efteretning.

Der etableres et Forenings- og Netværksområde i Brohuset. I sommeren 2021 er det planen, at aktiviteter fra Foreningshuset 45B, Seniorlokalerne samt huset på Tranegilde Strandvej skal flytte over i Forenings- og Netværksområdet i Brohuset. Frem til sommeren 2021 vil Forenings- og Netværksområdet gennemgå en ombygning, således at det tilpasses til de nye behov.

Frivillighed og Lokalsamfund har igangsat en proces med brugerne af Seniorlokalerne og brugerne af huset på Tranegilde Strandvej i forhold til aktiviteternes flytning til Brohuset.

Processen indebærer dels en orientering om flytningen, og dels inddrages brugerne i afdækningen af, hvilke behov der er til faciliteter, lokaler mm. i Forenings- og Netværksområdet.

Processen ser således ud:

- Uge 16: Alle brugere orienteres telefonisk, hvorefter orientering samt spørgsmål fremsendes pr. mail. Se vedhæftede brev.

- Uge 18: Brugernes inputs samles og videreformidles til det byggeteam, som skal stå for ombygningen af Forenings- og Netværksområdet i Brohuset.

Center for Kultur og Fritid er varetager processen med brugerne af Foreningshuset 45B.

Rådet tager orientering til efterretning.

OBS på at Tilgængelighedsudvalget bliver inddraget i dette arbejde. Taget til efterretning.

Beslutningspunkt

Administrationen forelægger udkast til Social- og Sundhedsudvalget Retningslinje for Velfærdsteknologi 2020-2021 samt udkast til Handleplan for velfærdsteknologiske indsatser 2020-2021 til godkendelse.

Administrationen har udarbejdet udkast til Retningslinje for Velfærdsteknologi 2020-2021 samt udkast til Handleplan for velfærdsteknologiske indsatser 2020-2021, som fastsætter rammer og retning for arbejdet med Velfærdsteknologi for social- og ældreområdet i Ishøj Kommune (se bilag).

Formålet med Retningslinje for Velfærdsteknologi 2020-2021 er at:

• Opstille målsætninger som kan imødekomme velfærdspolitikkens vision
• Udvikle bedre service og robusthed for borgere i Ishøj Kommune
• Skabe systematik og overblik i arbejdet med velfærdsteknologi

Handleplan for velfærdsteknologiske indsatser 2020-2021 beskriver de indsatser der skal bidrage til den velfærdsteknologiske transformation som Ishøj gennemfører 2020-2021. Handleplan for velfærdsteknologiske indsatser 2020-2021 skal sikre den rette prioritering af konkrete indsatser og udmøntning af målsætningerne i retningslinjen for velfærdsteknologi.

8. april 2020, pkt. 15:



9. marts 2020, pkt. 27:

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender at sende Retningslinje for velfærdsteknologi 2020-2021 samt Handleplan for velfærdsteknologiske indsatser 2020-2021 til høring i Seniorrådet, Udsatterådet samt Handicaprådet med høringsfrist d. 15. april. 

Social- og Sundhedsudvalget, 9. marts 2020, pkt. 27:

Tiltrådt.

Handicaprådet, 8. april 2020, pkt. 15:

Taget til efterretning.

Godkendelsessag

Den nuværende aftale med den eksterne leverandør Altiden, som Ishøj Kommune har indgået kontrakt med om levering af hjemmeplejeydelser, udløber d. 30. juni 2020. Der er derfor igangsat en proces om udbud af hjemmeplejeydelser. Sagen forelægges til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget og sendes efterfølgende til godkendelse i Økonomi- og Planudvalget samt til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

Ishøj Kommune leverer hjemmeplejeydelser efter serviceloven §§ 83 og 83 a til kommunens borgere. Kommunen skal som minimum tilbyde borgerne at vælge mellem to leverandører, hvoraf den ene kan være den kommunale hjemmepleje. Ishøj Kommune indgik i 2018 kontrakt med Altiden (daværende Aleris) om levering af hjemmeplejeydelser. Kontrakten udløber pr. 30. juni 2020, hvorfor der er igangsat en udbudsproces om levering af hjemmeplejeydelser til Ishøj Kommunes borgere.

Ved seneste udbudsproces i 2017/2018 varetog konsulentfirmaet Tolstrup og Hvilsted opgaven på vegne af Ishøj Kommune. Tolstrup og Hvilsted har indgående erfaring med udbudsopgaver og ved sidste udbudsforløb leverede de et tilfredsstillende stykke arbejde for Ishøj Kommune. Derfor har administrationen valgt igen at indgå et samarbejde med Tholstrup og Hvilsted om udbudsopgaven.

Tolstrup og Hvilsted har udarbejdet tilbud om varetagelse af udbuddet på vegne af Ishøj Kommune. Af tilbuddet fremgår procesplan for udbud samt pris for varetagelse af opgaven. Af tilbuddet fremgår endvidere, at Tolstrup og Hvilsted anbefaler Ishøj Kommune at starte med ny leverandør pr. 1. november 2020, dvs. fire måneder efter den nuværende kontrakts udløb. Årsagen er, at erfaring viser, at sommerferieperioden er et dårligt tidspunkt for opstart med ny leverandør. I perioden fra d. 30. juni - 31. oktober 2020 forlænges den eksisterende kontrakt med Altiden. (grundet covid-19 er opstartsdatoen rykket til 1. januar 2021)

Det koster kr. 269.000 kr. for 2 klippekort á hver 100 timer at få Tolstrup og Hvilsted til at forestå udbudsprocessen. Såfremt der er klip tilbage efter udbuddet, kan disse bruges andre steder i Ishøj Kommune. Det er administrationens vurdering, at der er behov for ekstern konsulentbistand til denne komplekse udbudsopgave, hvormed det sikres, at udbuddet lever op til de lovkrav, der er til udbud.

Center for Borger, Økonomi og IT samt Center for Voksne og Velfærd finansierer udgiften til udbuddet.

Vedhæftet er tilbud samt procesplan fra Tolstrup og Hvilsted.

Taget til efterretning.

Der vil være en udgift på kr. 269.000, som foreslås finansieret af videreførsler fra 2019/2020.

Orienteringspunkt
Der er udarbejdet en årsrapport for Træningscenteret, der giver et overblik over nøgletal og udvikling på genoptræningsområdet. Afdelingsleder Nathalie Hjort Pedersen deltager under punktet, og præsenterer årsrapporten for 2019 i både Ishøj og Vallensbæk Kommune. Sagen sendes efterfølgende til orientering i seniorråd og handicapråd i begge kommuner.

Årsrapporten viser opgørelser over udviklingen i antal henvendelser til genoptræning, fordeling af hvilke diagnosegrupper samt udviklingen i leveret tid på de forskellige lovgivninger. Derudover vises ventetider på opstart af træning og kort om udviklingen af specialiseret genoptræning.

Af årsrapporten fremgår det at:

• I 2019 var fordelingen af leveret tid 58 % til Ishøj og 42 % til Vallensbæk.
• Der ses en stigning i antal henvendelser fra 2018 til 2019 på samlet set 0,8 %.
• Der ses et fald i leveret tid (timer).

Opgørelse af leveret tid (timer) indeholder udelukkende den tid, hvor terapeuten er sammen med borgeren. Derudover bruges der tid til journalskrivning, koordinering med andre fagpersoner (fx bandagist, sagsbehandlere, hjemmepleje, hjerneskadekoordinator), udfærdigelse af selvtræningsprogram samt transport til og fra hjemmetræning, bassintræning i Ishøj Svømmehal mv., hvilket der ikke registreres tid på. Overgangen til pakkeforløb i sidste halvdel af 2018, hvor flere hold gik fra 60 min. til 45 min., vurderes at være en del af forklaringen på et fald i leveret tid.

Der er ikke en oplevelse i Træningscenteret af, at terapeuterne har fået mere tid til rådighed som følge af et fald i leveret tid (timer). Cura kræver fortsat mere administrationstid end det tidligere omsorgssystem, da systemet ikke er målrettet træning er der administrative udfordringer hermed.

Der ses følgende tendenser på træningsområdet i Ishøj og Vallensbæk:

• Borgerne opleves at have et lavere funktionsniveau og forringet almentilstand. Dette giver et øget tidsforbrug på koordination samt transporttid hjem til borgerne, som ikke har kræfter til at komme til Træningscenteret.
• At borgerne har et lavt funktionsniveau ved opstart af genoptræning giver en øget tendens til korte og afbrudte forløb pga. genindlæggelser og generelt manglende overskud til genoptræning.
• Der ses en stigning i andelen af borgere, der visiteres til individuel træning. Dette underbygger oplevelsen af, at flere borgere har så lavt funktionsniveau, at de har behov for individuel træning. Denne ændring er markant fra 2018 til 2019.
• Lovgivningen om kortere ventetid på genoptræning giver en tendens til flere udeblivelser fra den første vurderingssamtale, fordi borgerne ikke er fysisk og mentalt klar til at opstarte genoptræning inden for 7 dage efter udskrivelse.
• Terapeuternes ressourcer og kompetencer efterspørges i stigende omfang som følge af et relevant og stigende fokus på tværfagligt samarbejde i vores organisation.

Punktet ”Opsummering og perspektivering” er tilføjet i starten af rapporten. Her er det muligt at danne sig et overblik over rapportens indhold samt bagvedliggende forklaringer til datamaterialet.

Datamaterialet til årsrapportens tal fra 2018 og 2019 er udelukkende baseret på terapeuternes håndregistreringer, da det hidtil ikke har været muligt at trække brugbare data fra omsorgssystemet. Dette forventer vi at kunne i løbet af 2020.

Vedhæftet er årsrapport 2019 for Træningscenteret.

11. maj 2020, pkt. 46:

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2020, pkt. 46:

Tiltrådt. Sagen sendes til Seniorrådet og Handicaprådet til efterretning.

Handicaprådet er obs. på udviklingen i leveret tid. Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

Træning og Rehabilitering i Ishøj Kommune varetager kommunens tilbud for ernæringsterapi. Her præsenteres årsrapporten for 2019. Teamleder Nathalie Hjort Pedersen deltager under punktet.

Borgere, som har et utilsigtet vægttab og nedsat appetit fx i forbindelse med sygdom, kan modtage ernæringsterapi i Ishøj Kommune. Ernæringsterapi er diætvejledning ved klinisk diætist, hvor borgerne får hjælp til at sammensætte deres kost, så vægttabet stabiliseres eller vægten øges. Tilbuddet kræver henvisning.

Årsrapporten viser at:

• I 2019 har der været henvist 31 borgere til ernæringsterapi.
• Borgerne er i gennemsnit blevet telefonisk kontaktet af en sundhedskonsulent 1,5 dage efter modtagelse af henvisningen.
• Henvisningerne fordeler sig jævnt over året, dog med lidt månedlige udsving.
• Henvisningerne fordeler sig på følgende måder ift. diagnoser: Geriatri (dvs. behandling og rehabilitering af ældre patienter) 55 %, kræft 13 %, KOL 3 % og andet 29 %. Andet dækker bl.a. over ortopædkirurgiske, hjerterelaterede og reumatologiske (dvs. sygdomme i bevægeapparatet) diagnoser.
• Henvisningerne kommer både fra fysioterapeuter og ergoterapeuter (12 stk.), egen læge (6 stk.), hverdagsrehabilitering og hjemmevejledere (6 stk.), hjemmeplejen (3 stk.), plejepersonale (2 stk.), andre (1 stk.), samt borgere som selv henvender sig (1 stk.).

Træning og Rehabilitering forventer at antallet af henvisninger i indeværende år kommer til at overstige antallet fra 2019. I første kvartal af 2020 havde Træning og Rehabilitering således modtaget i alt 14 henvisninger til ernæringsterapi. Det er 9 flere end på samme tidspunkt i 2020. Årsagen til stigningen i antal henvisninger kan blandt andet forklares med et større samarbejde mellem fysio- og ergoterapeuterne i Træningscenteret og diætisten i Sundhedscenteret.

Gruppen af henviste borgere rummer en stor diversitet og dermed også en stor kompleksitet, når effekten af tilbuddet skal vurderes. De 31 borgere repræsenterer fx både terminale syge borgere og syge borgere, der skal rehabiliteres efter kirurgiske indgreb. Ernæringsterapien og den deraf følgende diætbehandling tilrettelægges efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der lægger vægt på et individualiseret forløb med udgangspunkt i borgerens behov og kliniske situation. Den kliniske diætist sætter derfor i samråd med borgeren eller plejepersonalet et fælles mål for diætbehandlingen.

Ni borgere blev afsluttet i enighed. Det sker, når borgeren opnår vægtøgning, eller viser sig at være i stand til selv at fortsætte diætbehandlingen på egen hånd, og dermed har forståelse for principperne og målet med kostens sammensætning.

Seks borgere overgår til plejehjem/-centre. Med dette forstås, at den kliniske diætist igangsætter ernæringsterapien ved at udarbejde en plan sammen med plejepersonalet. Denne plan er en rettesnor for plejepersonalet i det daglige pædagogiske arbejde med at opmuntre og motivere borgeren til at indtage nok mad til at dække deres ernæringsbehov.

De fem borgere, der er afsluttet efter eget ønske, ønsker ikke at fortsætte med vejledningen, indtil det aftalte mål er opnået. De ønsker ikke forløb, blot en enkelt vejledning, der kan bidrage med viden omkring, hvordan de skal agere fremadrettet.

De to borgere, der er afsluttet af andre årsager, har ikke behov for ernæringsfaglig udredning. Det kan fx være borgere, der har haft utilsigtet vægttab som følge af tab af ægtefælle. Her er de henvist videre til fx sorg- og livsmodsgruppe.

Der er ikke udarbejdet statistisk sammenligningsgrundlag mellem kommunerne, hverken på Vestegnen eller på nationalt niveau. Det skyldes, at der ikke foreligger nogle nationale retningslinjer for henvisninger til ernæringsterapi i kommunalt regi og dermed heller ikke noget validt sammenligningsgrundlag, i det kommunerne løser opgaven meget forskelligt. Dette ses blandt andet ved, at de kliniske diætister er organiseret meget forskelligt i kommunerne.

Årsrapporten er vedlagt som bilag.

11. maj 2020, pkt. 47:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2020, pkt. 47:

Tiltrådt. Sagen sendes til Seniorrådet og Handicaprådet til efterretning.

Handicaprådet bemærker, at der ikke fokuseres på overvægtige men primært på småtspisende. Taget til efterretning.

Orienteringspunkt

Træning og Rehabilitering tilbyder forløbsprogrammer med udgangspunkt i forskellige kroniske sygdomme. Her præsenteres årsrapporten for forløbsprogrammerne i 2019. Teamleder Nathalie Hjort Pedersen deltager under punktet.

Sundhedskonsulenter og fysio- og ergoterapeuter i Træning og Rehabilitering varetager i samarbejde med Vallensbæk Kommune de tre store forløbsprogrammer for borgere med henholdsvis KOL, diabetes og kræft. Desuden tilbydes diætistvejledning til borgere med prædiabetes, forløb til borgere med lænderygsmerter samt hjerteforløbsprogram. Sidstnævnte er udliciteret til Albertslund Kommune. Formålet med indsatserne er at styrke borgernes evne til at mestre hverdagslivet med en kronisk sygdom.

Årsrapporten viser at:

• Sundhedscenteret har i 2019 modtaget 197 henvisninger til forløbsprogrammer heriblandt 39 henvisninger til psykologhjælp, overvægt, stress osv., som Sundhedscenteret ikke tilbyder.
• Størstedelen af de modtagne henvisninger omhandler KOL, diabetes og kræft.
• Borgerne er i gennemsnit blevet telefonisk kontaktet af en sundhedskonsulent 0,92 dage efter modtagelse af henvisningen.
• Henvisningerne fordeler sig jævnt over året dog med lidt månedlige udsving.
• 45 % af de henviste borgere er nydiagnosticerede og har fået stillet diagnosen for under 6 måneder siden. 47 % fik diagnosen for mere end 6 måneder siden. 8 % blev henvist med prædiabetes.
• Henvisningerne kommer primært fra egen læge (108 stk.) eller hospital (65 stk.) mens en mindre andel (23 stk.) kommer fra henholdsvis træningscenter, jobcenter, andre steder, eller ved at borgerne selv henvender sig.

Træning og Rehabilitering forventer at antallet af henvisninger i indeværende år kommer til at overstige antallet fra 2019. I første kvartal af 2020 havde Træning og Rehabilitering således modtaget i alt 82 henvisninger, hvilket er 50 flere end på samme tid i 2019. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at tilbuddet omkring rygestop fra årsskiftet er hjemtaget til kommunen, hvor imod tilbuddet tidligere har været udliciteret. Træning og Rehabilitering har det seneste år ændret strategi i forhold til indsatsen omkring forløbsprogrammer. Tidligere er borgerne henvist direkte til et specifikt forløbsprogram med udgangspunkt i deres diagnose. Fokus var dengang i høj grad på at undervise borgerne i sygdomslære. Nu er der i langt højere grad en sundhedspædagogisk tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker for ændring af livsstil, når deres forløb planlægges.

Der er ikke udarbejdet noget statistisk sammenligningsgrundlag mellem kommunerne hverken på Vestegnen eller på nationalt niveau. Dette skyldes, at arbejdet med forløbsprogrammerne rodfæster sig i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Disse retningslinjer fortolkes meget forskelligt fra kommune til kommune. En sammenligning vil derfor ikke kunne foretages på validt grundlag. Sundhedsdatastyrelsen arbejder for nuværende på at udvikle et spørgeskema, som kan bruges til dialogstøtte i kontakten med borgere, som har en kronisk sygdom. Dette spørgeskema målrettes i første omgang til borgere med diabetes 2 og iskæmisk hjertesygdom. Spørgeskemaet genererer data kaldet PRO-data.

Ved første møde med borgeren afholdes en afklarende samtale. Samtalen har til formål sammen med den enkelte borger at afdække, hvilke behov/ønsker og mål borgeren har for egen sundhed. Effekten af denne indsat vurderes ved den afsluttende og opfølgende samtale, der finder sted 3-6 måneder efter den afklarende samtale. Sundhedscenteret forventer at benytte PRO-spørgeskemaet i disse samtaler så snart det frigives til nationalt brug. Det er forventningen, at data fra spørgeskemaet kan sige noget om effekten af indsatsen.

Træning og Rehabilitering har indtil videre valgt at fokusere på at generere aktivitetsdata for de forskellige sundhedstilbud. For nuværende findes der som nævnt ikke nogen nationale data til sammenligning med andre kommuner. Ved forespørgsel i netværket af de andre kommuner i Sydklyngen (Vestegnen og Sydamager) har to kommuner henholdsvis Vallensbæk og Tårnby Kommuner meldt tilbage angående deres antal af henvisninger til forløbsprogrammer i 2019. Heraf ses det, at Vallensbæk Kommune har modtaget 121 henvisninger til forløbsprogrammer, hvilket svarer til 0,00726 henvisninger per indbygger, mens Tårnby Kommune har modtaget 346 henvisninger, hvilket svarer til 0,00804 henvisninger per indbygger. Til sammenligning har Ishøj Kommune haft 0,00856 henvisninger per indbygger.

Årsrapporten er vedhæftet som bilag.

Ordforklaring til side 7 i årsrapporten: Dyslipidæmi er ændret eller øget niveau af fedtstoffer i blodet som fx kolesterol. PCOS er en forkortelse for Poly Cystisk Ovarie Syndrom, som er en hormonel forstyrrelse hos kvinder grundet blærer på æggestokken.

11. maj 2020, pkt. 48:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2020, pkt. 48:

Tiltrådt. Sagen sendes til Seniorrådet og Handicaprådet til efterretning.

Taget til efterretning.

Handicaprådet spørger til, hvordan ændring i det forpligtende samarbejde vil påvirke indsatsen over for borgerne. Hvad skal der ske, når vi måske ikke længere skal deles om Jobcentret og genoptræning? Der er også brugere af det gule hus, der er fra Vallensbæk. Bortfalder der midler som følge af ophævelse af det forpligtende samarbejde?

For nuværende kan administrationen såvel som det politiske niveau ikke sige ret meget, om hvad der kommer til at ske. Men det blev aftalt, at punktet sættes på som fast punkt på de kommende møder i Handicaprådet. Handicaprådet opfordres til at komme med inputs inft. hvad de ser af udfordringer for deres målgruppe, såfremt det forpligtende samarbejde ophører.

Orienteringssag

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2019 for Ishøj Kommune. Sagen forelægges endvidere for Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.

Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2019 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, herunder også børneområdet. Statistikken vedrører således Borgerservice, Center for Børn og Forebyggelse samt Center for Voksne og Velfærd. Statistikken omfatter tillige borgere fra Vallensbæk Kommune, på de områder hvor Ishøj Kommune som følge af det forpligtende samarbejde varetager opgaver inden for det specialiserede socialområde for både børn og voksne. Der skelnes derfor ikke mellem, om en sag er indbragt af en Ishøj eller Vallensbæk borger.

Der er i bilag 2, tabel 1 vist Ankestyrelsens behandling af Ishøj Kommunes klagesager på social- og beskæftigelsesområdet for hele 2019, og de forudgående år, 2018 og 2017. I 2019 har Ankestyrelsen afgjort 131 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I tabel 1 fremgår det, hvordan disse klager er fordelt på lovområder, samt om Ankestyrelsen har henholdsvis stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist klagen.

En nærmere forklaring af Ankestyrelsens begreber er gengivet i bilag 1.

Det som tabel 1-a, i bilag 2 viser er, at det primært er klagesager inden for aktivloven og servicelovens område der antalsmæssigt vejer tungt. Der er sket et lille fald i det samlede antal klagesager fra 151 i 2017, til 136 i 2018 og til 131 i 2019. Antallet af stadfæstelser er faldet antalsmæssigt. Såvel omgørelses som stadfæstelsesprocenten beregnes i forhold til alle sager, med undtagelse af de afviste/henviste sager, der ikke medgår. Stadfæstelsesprocenten i Ishøj Kommune var således 67 % i 2017, 64 % i 2018 og 63 % i 2019.

Tabel 2, i bilag 2 viser en oversigt over omgørelsesprocenter for hele landet og for Ishøj Kommune i perioden fra 2013 til 2019.

I Ishøj Kommune ligger omgørelsesprocenten lidt højere end landsgennemsnittet. For hele landet er omgørelsesprocenten 30 % i såvel 2017 som 2018, og 33 % i 2019, mens den for Ishøj Kommune var på 32 % i 2017, 36 % i 2018, og 37 % i 2019.

På servicelovens område ligger Ishøj Kommune dog under landsgennemsnittet med hensyn til at få omgjort vores afgørelser, henholdsvis 9 % bedre i 2017, 2 % i 2018 og 3 % i 2019.

Det er på aktivlovens område, at Ishøj Kommune har en forholdsvis høj omgørelsesprocent.

Antallet af klagesager har dog været jævnt faldende. Hvor der i 2017 var 48 klager vedrørende Aktivloven, var der 43 i 2018, hvilket i 2019 var faldet til 31 sager. Altså en reduktion i antallet af klager på ca. 35 %. Omgørelsesprocenten er dog fortsat lidt højere end landsgennemsnittet. I 2017 lå Ishøj Kommune 9 % højere end landsgennemsnittet, hvilket blev øget til 13 % i 2018. Dette tal er faldet, og Ishøj ligger nu på 43 %, hvilket er 11 % højere end landsgennemsnittet på 32 %.

Aktuelt er der igangsat en tværgående indsats for at styrke kvaliteten i kommunens afgørelser generelt. I samarbejde med Center for Ledelse og Strategi, Center for Børn og Forebyggelse og Center for Voksne og Velfærd har juristerne i kommunen planlagt og gennemført praksisnært kursusforløb i `den gode afgørelse`.

11. maj 2020, pkt. 52:

Forslag til beslutning:

Social- og sundhedsudvalget tager Ankestyrelsens ankestatistik for 2019 til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2020, pkt. 52:

Tiltrådt. Sagen sendes til Handicaprådet.

Handicaprådet er glade for, at de kan følge udvikingen i ankesager i Ishøj Kommune. Taget til efterretning.

Retssikkerhedsloven §§ 76-79b.

Opfølgning på tilgændelighed i Brohuset.

Ny dato for foredrag om angst og autisme.

Initiativer for sårbare og udsatte grupper ift. covid-19:
Der er den 25. april 2020 indgået en aftale mellem regeringen og Folketingets øvrige partier om initiativer for sårbare og udsatte grupper ift COVID-19, som skal sikre særlig støtte til socialt udsatte børn og voksne og mennesker med handicap mhp at få dem bedst muligt gennem krisen. Aftalen indebærer, at der etableres tre partnerskaber om hhv. socialt udsatte børn og socialt udsatte voksne og mennesker med handicap . Endvidere, at der igangsættes en række yderligere initiativer til samme grupper, primært ved at forskellige organisationer får støtte til at udvikle og gennemføre forskellige aktiviteter. Aftaler lægger også op til at f.eks. aktivitets- og dagtilbud, væresteder og bostøtte så vidt muligt genoptages tilpasset de sundhedsfaglige retningslinjer. Tilsvarende for så vidt angår opgaver på området for udsatte børn og unge, som gradvist skal vende tilbage til normale kontaktformer, besøg mv. Endelig lægger aftalen op til, at der sker en lempelse af besøgsrestriktionerne på bosteder og anbringelsessteder.

Aftalen kan læses her: https://sim.dk/media/37951/aftale-om-initiativer-for-saarbare-og-udsatte-grupper.pdf

Helle Nees finder ny dato for foredraget efter efterårsferien.

Der var et spørgsmål til eventuelt omkring måling af blodtryk.