Brev fra Lev: Udsatterådet beslutter at følge op på om borgere på botilbud i Ishøj Kom-mune får gavn af tilbuddet om sundhedstjek af egen læge på botilbudene.

Forslag om en årlig handicaprådsrapport, som udarbejdes i samarbejde mellem handicaprådets medlemmer og administrationen drøftes på et kommende møde.

Kick-off mødet 29. maj. Der var en oplevelse af, at Ishøj Kommune skal være drevet af foreninger og frivillighed og at der manglede et fokus på samspil med virksomheder.

Drøftelse om støjninveau i Det Gule Hus. Hvad kan der gøres ved det?
Det blev aftalt at tage punktet op på næstkommende møde.

Handicaprådet

• Nyt fra formand og næstformand
  • Orientering om henvendelse fra Lev om at sætte brugen af sundhedstjek for borgere på botilbud på dagsordenen (se bilag)
  • Tilgængelighed
  • Forslag om en årlig Handicaprådsrapport
  • Orientering om Kick-Off møde om visionen med kommunens råd den 29. maj 2024
• Opfølgning fra sidste møde
   
  • Etablering af specialiserede plejeboliger i Blok 6 på Kærbo til ældre borgere i botilbud (jf. punkt 12, Handicaprådsmøde den 17. april), har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2024
  • Sundheds-, social- og ældrestrategierne har efter høringssvar (jf. punkt 13, Handicaprådsmøde den 17. april) været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 10. juni 2024
  • Etablering af nye væresteder (jf. punkt 15, Handicaprådsmøde den 17. april), blev behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde i punkt 44 den 18. april. Det blev besluttet:
     
    • at der i budget 2024 ikke arbejdes videre med etablering af nyt værested, men der ses på muligheden for at forbedre rammerne for de eksisterende væresteder
    • at der i forbindelse med udvalgets drøftelser af budget 2025 drøftes muligheden for at indgå et samarbejde med frivillige organisationer om etablering af aktivitetscaffeer på Søstedet til målgruppen af hjemløse og borgere, som er kommet i egen bolig efter ophold i herberg

I relation til etablering af reserverede handicapparkeringspladser til borgere, som bor i en almennyttig bolig, har borgerne tidligere søgt om etablering af en sådan plads ved kommunen, hvorefter kommunen har kontaktet boligselskaberne for at få samtykke til etablering af en sådan plads på deres areal. Derefter er ansøgningen om etablering af reserveret handicapparkeringsplads blevet sendt til samtykke ved politiet af kommunen. Ved politiets samtykke blev pladsen herefter etableret af Ishøj kommunes medarbejdere, og etableringsomkostningerne blev bekostet af borgeren.

I forbindelse med en ansøgning om etablering af reserveret handicapparkeringsplads i november 2023, blev administrationen, af Københavns Politis vejtekniske afdeling, gjort opmærksom på, at denne procedure var forkert, og at kommunen i sager om etablering af reserverede handicapparkeringspladser på privat område ikke burde sidde med godkendelse, da bestemmelsesretten over disse parkeringsarealerne er boligselskabernes.

Administrationen arbejdet på at få klarhed over, hvordan det sikres, at den fremadrettede forvaltningsmæssige praksis sker på et korrekt grundlag.

Administrationen har været i kontakt med de boligselskaber i kommunen, hvis beboere kommunen havde modtaget ansøgninger fra på erkendelsestidspunktet, for at informere om den nye procedure og baggrunden herfor. Derudover har administrationen i marts kontaktet samtlige boligselskaber skriftligt med henblik at informere om den nye procedure og sikre, at samtlige boligselskaber ved at håndtering af reserverede handicapparkeringspladser på deres arealer, er en administrativ opgave de fremadrettet skal håndtere.

Da kommunen har etableret reserverede handicapparkeringspladser med en type skilte, som ikke har samme gyldighed på private arealer, hvor der foretages privat parkeringskontrol, som på offentlige, vil der i forbindelse med den praktiske udmøntning af den nye procedure skulle ske en omskiltning på de private områder, hvor kommunen tidligere har etableret reserverede handicapparkeringspladser. Dette vil repræsentere en mindre udgift for kommunen. Arbejdet forventes at være færdigt senest med udgangen af 3. kvartal 2024. Omskiltningen foretages i dialog med boligselskaberne.

Boligselskaberne kan fremadrettet tildele handicapparkeringspladser ud fra kriterier, de finder passende, og som ikke nødvendigvis er lig kommunens. Dog har administrationen opfordret boligselskaberne til ikke at fratage de reserverede handicapparkeringspladser fra personer, som er blevet tildelt disse under den gamle procedure, for at beskytte kommunens udsatte borgere. Boligselskaberne kan selv vælge, om de vil følge denne opfordring.

Færdselsloven og Bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder.

Omskiltningen vil udgøre en mindre udgift for kommunen nu og her. Udgiften finansieres indenfor eksisterende budget.

Administrationen indstiller, 16. april 2024, pkt. 21:

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 16. april 2024, pkt. 21:

Orienteringen er taget til efterretning.

Teknik- og Bygningsudvalget

Teknik- og Bygningsudvalget orienteres hermed om tidligere fejlbehæftet procedure i relation til etablering af reserverede handicapparkeringspladser på boligselskabers private område, samt den fremadrettede procedure.

Baggrund
’Plejehjem i eget hjem’ er som koncept udviklet i Haderslev Kommune i samarbejde med innovationshuset ’Public Intelligence’. Det har været en del af udviklingsprojektet ’Fremtidens plejecentre’, hvor man både vil understøtte de seneste års langt større fokus på at imødekomme borgernes ønsker og behov og skabe alternative ikke fysiske pladser til den tiltagende demografi af ældre. Udgangspunktet er, at de fleste ønsker at blive boende i eget hjem, også hvis der med alderen opstår behov for støtte (Bilag 1).

I Ishøj er erfaringen, at særligt borgere med anden etnisk herkomst, kan have vanskeligt ved at tage imod tilbud om traditionelt plejehjem. Konceptet ’Plejehjem i eget hjem’ kunne være et muligt bud på en løsning til ældre og deres pårørende, som ønsker at blive boende i eget hjem, men har et større behov for hjælp end den normale hjemmepleje kan imødekomme og som ville være i målgruppe for en plejebolig på et plejehjem. Det kan betyde, at borgere kan ende deres dage i eget hjem eller udskyde tidspunktet, hvor de flytter på plejecenter.

I Haderslev anskuer de ’Plejehjem i eget hjem’ som en alternativ og supplerende boform til plejecentre, der skaber mere værdi for de ældre via et større fokus på selvbestemmelse og mestring af eget liv.

Grundlaget for ’Plejehjem i eget hjem’
’Plejehjem i eget’ er bygget op omkring konceptet Borgernære (faste)Teams, som er blevet yderligere specialisere i forhold til at være superbrugere og formidlere af velfærdsteknologi. Dertil har de i Haderslev Kommune en økonomisk styringsmodel, som gør det muligt at sammenligne priser på ydelser på forskellige tilbud. I Haderslev Kommune har det været en inddragende proces med borgere, seniorråd, pårørende, plejecentre og andre aktører i forhold til udviklingen. Desuden bunder beslutningen også i en detaljeret plejeboliganalyse, samt definition og analyse af målgruppen, som de har sat til at være de 5 % mest plejekrævende i hjemmeplejen og de 15 % mindst plejekrævende på plejecentrene.
Erfaringen er, at det kræver en ekstra indsats at kompetenceløfte personalet til brugen af den specialiserede teknologi og formidlingen af den til borgere og pårørende. I Haderslev har de valgt at ansætte en medarbejder med it-kompetencer i teamet.

Indhold i ’Plejehjem i eget hjem’
Tilbuddet skræddersyes så vidt muligt til den enkelte med særligt fokus på tryghed, ernæring, tidlig opsporing af sygdom, forebyggelse af fald og ensomhed, velfærdsteknologi, tværfaglighed og koordinering, samt et udbygget samarbejde med pårørende. For at tilbuddet kan være økonomisk bæredygtigt må prisen ikke må overstige prisen på en plejehjemsplads, hvilket i Haderslev svarer til, at teamet omkring borgeren højst leverer 17 timers ugentlig støtte ved siden af velfærdteknologisk kommunikation. I Ishøj ville man skulle lave en nærmere analyse af denne beregning. Borgeren og dennes pårørende skal være indstillet på at klare sig i mange timer uden personale.
I en evaluering fra pilotprojektet viser tilbagemeldinger fra borgere og pårørende, at der generelt er stor tilfredshed med tilbuddet. Også medarbejderne udviser stort engagement og glæde og melder om høj trivsel.

Fordele og opmærksomhedspunkter
Fordelene ved ’plejehjem i eget hjem’ er:

• At tilbuddet understøtter velfærds- og værdighedspolitikken i Ishøj Kommune
• At borgere, der ønsker at blive længere tid eller resten af sin tid i eget hjem, og har øget plejebehov ud over den normale hjemmepleje, kan bruge sin selvbestemmelsesret
• Personalet i ’Plejehjem i eget hjem’ rapporterer om høj medarbejderglæde og engagement
• På sigt vil det kunne det aflaste fysiske boliger på plejecentrene
• Måske kan rekruttering ind i et team med stor teknologisk fokus, som en del af omsorgsløsningen, tiltrække flere mandlige medarbejdere til hjemmeplejen

Opmærksomhedspunkter ved ’plejehjem i eget hjem’ i Ishøj:

• Størrelserne på kommunerne er forskellige, fx har vi ca. 121 borgere i plejebolig, mens Haderslev Kommune har budgetteret med 347 pladser i 2025. Det kræver derfor en analyse af, om Ishøj Kommune har volumen nok til at dække investeringer i den nødvendige teknologi og rekruttering af specialiserede medarbejdere i forhold til en økonomisk bæredygtig indsats.
• Ishøj Kommune er i gang med at implementere Borgernære (faste)Teams i hjemmeplejen og udvikle organiseringen med mindre teams, hvilket forventes at være i drift medio/ultimo 2025. Denne erfaring kan være afgørende for, om et team omkring borgere, som kunne være i målgruppen for ’Plejehjem i Eget Hjem’, kan få den rette understøttelse til succesfuldt at udføre opgaven.
• En økonomisk styringsmodel, der skal understøtte monitoreringen af Borgernære Teams, er i gang med at blive udviklet. Den ville også skulle danne grundlag for et team bag ’Plejehjem i eget hjem’
• Borgernes boligstørrelse kan have betydning i fht. hjælpemidler, der kan være i hjemmet, og dermed for hvem der kan komme i betragtning til at indgå i Plejehjem i eget hjem
• Mulige afledte konsekvenser for pårørende, når plejen foregår i hjemmet

Etablering af Plejehjem i eget hjem' vil kræve en nærmere beregning af, hvordan økonomien for en sådan indsats ville se ud i Ishøj Kommune. Økonomien i den nuværende indsats, samt udbredelsen af den i Haderslev, hører til under hjemmeplejen/visitationens budget, hvilket betyder, at økonomien er sammensat af udgifter til hjemmeplejeydelserne samt de ekstra omkostninger i forbindelse med den ekstra hjælp, som borgere i Plejehjem i eget hjem tildeles.

Administrationen indstiller, 13. maj 2024, pkt. 53:

• at orienteringen tages til efterretning
• at sagen drøftes igen i 2025, når de borgerrettede teams er på plads.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. maj 2024, pkt. 53:

Tiltrådt.

Orienteringen er taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Af budgetaftalen for budget 2024-2027 fremgår det, at Social- og Sundhedsudvalget afsøger erfaringer med ’Plejehjem i eget Hjem’ for at kunne drøfte fordele og ulemper i løbet af 2024. Administrationen har set på Haderslev Kommune som inspiration, da det er den kommune, der umiddelbart har flest erfaringer på området har udviklet en model, de har fået erfaring med.

I perioden fra 1. januar til 31. december 2023 har der været 58 registrerede henvendelser til Borgerrådgivningen, som dækker på tværs af centre i hele kommunen mod 27 registrede hendvendelser i 2022. Det er Borgerrådgiverens vurdering, at stigningen skyldes et udbredet kendskab til Borgerrådgiverens funktion. 60% af henvendelserne har drejet sig om vejledning eller vejvisning, mens 40% af henvendelserne har været klager. I Ishøj har der ikke været sager, hvor det har været nødvendigt at give kritik eller lave henstillinger.

Center for Voksne og Velfærd har modtaget 27 henvendelser ud af de totalt 58 registrede, hvoraf 48% har været klager og 52% af henvendelserne har drejet sig om råd og vejledning. I 2022 fik CVV i alt 21 henvendelser i perioden august til december. Antallet af henvendelser synes altså mindre end forrige år.

Borgerrådgiveren kan se, at der bliver arbejdet med fokuspunkter fra sidste års anbefalinger, men fortæller også, at centret ikke er i mål med at løse udfordringerne endnu, og det afspeljer sig i henvendelserne, som har samme tendenser som sidste år:

• Lang sagsbehandlings tid
• manglende eller mangelfulde svar
• kaotiske processer
• manglende eller ubehagelig dialog med borgerne

Borgerrådgiveren bemærker, at den skriftelige kommunikation til og med borgerne er blevet bedre i og med at der er fokus på forståelige sproglige formuleringer, selvom om det stadig ses, at sagerne til tider gøres mere komplekse og besværlige end, hvad der er nødvendigt. Borgerrådgiveren beretter, at nogle borgere har oplevet, at få forskellige og modsatrettede beskeder fra ansatte i kommunen. Borgerrådgiveren påpeger at det tager tid at lave ændringer, såvel som tålmodighed i forhold til at genskabe tillden for de borgere, som har mistet den til systemet, og samtidig ser hun, at der med den nye ledelse og ansættelse af en jurist, bliver arbejdet med at lave tiltag til forbedringer.

Borgerrådgiverens anbefalinger ud fra erfaringer i 2023

• at centrene bliver skarpere på sagsbehandlingsproccer og på kommunikation med borgerne
• at centrene løbende arbejder med arbejdsgange og procesbeskrivelser, samt at alle relevante medarbejdere har kendskab til dem, så sagerne bliver løst på en ensartet struktureret måde
• at medarbejderne arbejder struktureret med at forstå, hvem borgeren er og hvilke forklaringsbehov borgeren har for at kunne benytte sig af relevante kommunikationsmetoder

Borgerrådgiverens afrapportering til byrådet sker inden for rammerne af vedtægten for funktionen, som er udarbejdet i medfør af lov om kommunernes styrelse § 65e og styrelsesvedtægtens §18

Ingen

Administrationen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Handicaprådet ser, at der er en bevægelse i den rigtige retning.

Handicaprådet oplever at borgerrådgiveren er god til dialog både med borgerne og admi-nistrationen, og at der er et godt samarbejde hele vejen rundt.

Orienteringen tages til efterretning.

Handicaprådet

Orientering om Borgerrådgiverens årsrapport for januar - december 2023

Administrationen fremlægger følgende kvalitetsstandarder til høring:

• Støtte til praktisk hjælp i form af rengøring, madserviceordning, tøjvaskeordning(ny) og indkøbsordning (ny), Servicelovens § 83
• Støtte til personlig hjælp i form af personlig pleje, Servicelovens § 83
• FlexHandicap (ny), Servicelovens § 117

Administrationen har besluttet, at der fremadrettet højst kommer tre kvalitetsstandarder i høring på et møde. Derfor udskydes de øvrige kvalitetsstandarder fra tidsplanen. Tidsplanen for revidering af kvalitetsstandarder opdateres til august 2024, jf. beslutningen om højst at behandle tre kvalitetesstandar på ét møde.

Serviceloven

Ikke relevant.

at Handicaprådet indgiver sit høringssvar.

Høringssvarene skal behandles på Social- og Sundhedsudvalgets møde til september.

Handicaprådet har en oplevelse af, at ordlyden er meget mere i øjenhøjde end tidligere.

Standarderne bliver gennemgået på næste DH møde den 14. august og svarene sendes efterfølgende til Administrationen.

Handicaprådet mener også at kvalitetsstandard vedrørende helbredstillæg i forbindelse med fodbehandling skal i høring i handicaprådet, da den også vedrører handicappede pensionister. Udkast til denne kvalitetsstandard kommer derfor også i høring sammen med de øvrige 3 udkast.

Handicaprådet

I følge tidsplanen for revidering af kvalitetsstanarder, fremlægger administrationen en række kvalitetsstandarder i høring.

• Orientering om overblik over initiativer på det sociale området i Ishøj

Administrationen opdaterer overblik over initiativer på sociale området en gang om året. Overblikket indeholder korte beskrivelser og praktiske og oplysninger om initiativerne. Det er ikke en udtømmende liste, og der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i løbet af året. Overblikket ligger på kommunens hjemmeside, biblioteket og i Brohuset.

• Temamøde om status på på økonomien efter økonomiaftalen mellem Regeringen og KL den 25. juni kl. 16.30-17.30 i Kulturium

Taget til efterretning

Handicaprådet

Intet til dette punkt.