På Handicaprådets møde den 5. februar 2025 (punkt 3), besluttede Handicaprådet at følge op på en opfordringen fra Danske Handicaporganisationer (bilag 1) om at tage initiativ til at drøfte muligheder for en styrket indsats for fritidsjob til unge med funktionsnedsættelser. Rådet ønsker i forlængelse heraf en dialog med Den Kommunale Ungeindsats (KUI) med henblik på at undersøge:

• Hvordan kommunen i højere grad kan fremme fritidsjob blandt unge med funktionsnedsættelser
• Muligheder for samarbejde med lokale aktører og erhvervsliv
• Hvordan kendskabet til eksisterende ordninger og muligheder kan udbredes

Jørgen Dan Pedersen vil på mødet give en status på den aktuelle fritidsjobindsats i Ishøj Kommune, herunder

• Muligheder og udfordringer for unge med funktionsnedsættelser
• Indsatsen Ungeløft (se bilag 2)

Bilag og Links

Bilag 1: Henvendelse fra Danske Handicaporganisationer

Bilag 2: Flyer om KUI og Ungeløft

KL's inspirationsmateriale: https://www.kl.dk/beskaeftigelse-og-integration/kommunal-ungeindsats/fritidsjobindsatsen

ingen

ingen

at orienteringen tages til efterretning

at det drøftes, hvordan kendskabet til ordningerne kan udbredes

Jobcenterchef Jørgen Dan Pedersen giver et overblik over de indsatser, der er i Ishøj Kommune for at hjælpe unge mennesker i fritidsjob (se bilag til referat for liste). Ud over dem der er nævnt på listen nævner har også indsatsen 'parat-til-start', som er et samarbejde med Dagrofa Foodservice, der tilbyder jobtræning til borgere med autisme.
Jørgen fortæller at KUI er forpligtet til at kontakte unge op til 25 år, som ikke er i job eller under uddannelse med henblik på at hjælpe dem i gang. På minvejleder.dk kan den unge se, hvem der er hans/hendes vejleder.
Medlemmer af Handicaprådet deler deres erfaringer i forhold til besværet med at få sit første job grundet handicap og at det derfor er vigtigt at have fokus på, at unge med funktionsnedsættelser ved at de kan få hjælp til fritidsjob og derigennem få erfaringer de kan tage med videre.
Jørgen oplyser, at der ikke er en eneste ung med funktionsnedsættelse i Ishøj Kommune, der har benyttet sig af de to indsatser - hjælpemidler og fritidsjob med mentor - i forhold til at få et fritidsjob. Jørgen er enig med handicaprådet i at det kalder på, at der bliver gjort opmærksom på muligheden både til borgerne og i virksomhederne i Ishøj Kommune. Der drøftes muligheder for at udbrede kendskabet til ordningen:

• Jørgen vil skrive det i sit nyhedsbrev til erhvervslivet
• Danske Handicaporganisationer har lavet en flyver, der kan deles ud
• Der kan laves en nyhed på Ishøj.dk, hvor der skrives om hvordan ordningen fungerer
• Skoler, der har unge med funktionsnedsættelser, kan informeres, så lærere kan tale med sine elever ned til 13-14 år om muligheden og indstille til ordningen
• Forældrerådet (til børn med særlige behov) kan informeres om muligheden og hjælpe med at udbrede budskabet

Jørgens oplæg er vedlagt som bilag til referat.

Handicaprådet

Handicaprådet drøfter sammen med den kommunale ungeindsats (KUI), hvordan Ishøj Kommune kan understøtte udviklingen af en bæredygtig indsats, der hjælper unge med funktionsnedsættelser i fritidsjob. Jobcenterchef Jørgen Dan Pedersen deltager under punktet og orienterer om kommunens nuværende indsatser og muligheder.

Nyt fra formand og næsteformand

• Kontanthjælpsreform
• Forslag om temadag med fokus på patientforeninger i forbindelse med Handicapuge - uge 49
• Opfølgning på foredraget "Sygt barn - sygt system"
• Indstilling til frivilligpriser - Ældreprisen, Handicapprisen og Den sociale frivilligpris

Opfølgning fra sidste møde

• Intet til dette punkt

Ingen

Ingen

at oienteringen tages til efterretning

-Jørgen Dan informerer om kontakthjælpsreformen og hvor mange borgere den kommer til at berøre i Ishøj.

-Det besluttes at Handicaprådet giver en del af deres midler til arrangere temadag for patientforeninger i forbindelse med den internationale handicapuge.

-Foredraget 'sygt barn - sygt system' blev af de medlemmer af Handicaprådet som deltog oplevet som informativt og godt. Der var en oplevelse af, at flere forældre fik inspiration til at ansøge om hjælp på andre måder end hidtil, hvilket blev oplevet som positivt.

Indstillinger til frivilligepriser:

-Handicaprådet indstiller Rema 1000 til handicapprisen

-Der er ikke forslag til Indstillinger til de øvrige priser

Handicaprådet

Udsatterådet og Handicaprådet har indsendt to fælles budgetforslag i forlængelse af tidligere drøftelser:

- Forebyggelseskoordinator til indsats for værested og fælleskaber

- Øget tilgængelighed på kommunens hjemmeside Ishoj.dk

Ingen

Ingen

at orineteringen tages til efterretning

Orientenering er taget til efterretning

Der kommenteres på, at ordet 'forebyggelseskoordinator, ikke helt er i overensstemmelse med det Handicaprådet og Udsatterådet ønskede at have fokus på. Administrationen tager kommentaren til efterretning og sikrer at der kommer en mere rammende overskrift.

Status på indsendelse af budgetforslag til Budget 2026.

Baggrund

Det overordnede formål i den nye Ældrelov er at skabe rammerne for en ældrepleje, der tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation og behov og derigennem understøtter borgeren i at opnå mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed samt tid til omsorg og nærvær. Ældreloven tager afsæt i tre bærende værdier:

• Den ældres selvbestemmelse.
• Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse.
• Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Dette danner grundlaget for den helhedspleje og den tilgang, der indføres med den nye Ældrelov. Som kommune skal vi etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb.

Ved indførsel af helhedspleje kommer der et skifte i tilgangen i kommunens tilbud om hjælp og pleje, der overordnet set skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte, således at den enkelte borger oplever så høj grad af selvhjulpenhed som muligt. Hjælpen i helhedspleje skal tilpasses den enkeltes behov, ressourcer og livssituation, og medarbejdere og borgere skal sammen tilrettelægge hjælpen.

Målgruppe
Målgruppen for Ældreloven er borgere, som har nedsat funktionsevne grundet aldring og som derved har behov for pleje og omsorg til at opretholde deres daglige livsførelse. Loven er således primært henvendt til borgere som har nået folkepensionsalderen, men kan også henvende sig til yngre borgere, såfremt en vurdering af borgerens behov for pleje og omsorg svarer til det behov, som ældre kan have.

Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025 for nye borgere samt for borgere, der grundet ændring i behov for hjælp skal revisiteres. Borgere der allerede modtager hjælp, skal revisiteres senest den 1. juli 2027.

Beskrivelse af forløbene
Administrationen foreslår, at der i Ishøj Kommune etableres fire forløb. I vedhæftede skema ses et overblik over forløbene. (Bilag 1)

Forslaget til forløb i helhedsplejen tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes funktionsniveau i forhold til graden af selvstændighed og behov for hjælp. Der tages derfor udgangspunkt i en graduering af borgerens ressourcer og behov, der dermed er bestemmende for omfanget af hjælp og pleje samt den tilgang, som medarbejderne har i samarbejdet med borgeren. I den forbindelse skal der i forløbene tages højde for borgere med fysiske og kognitive udfordringer.

Medarbejderne kan indtage en rolle, hvor de henholdsvis guider, støtter, hjælper eller kompenserer borgeren alt efter den enkelte borgeres ressourcer og behov i den enkelte situation. Dette betyder, at medarbejderens rolle overfor borgeren ligeledes gradueres på linje med udviklingen i funktionsniveau. Fremfor fokus på opgaver vil der være fokus på borgerens mål, ressourcer og behov. I beskrivelsen af borgerens funktionsniveau anvendes definitioner fra Fælles Sprog III, således at det bidrager til systematik og et fælles sprog på tværs af organisationen.

Alle forløb kan rumme alle former for hjælp (praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning) samt inddragelse af pårørende og civilsamfund. Dette er ikke ensbetydende med, at den enkelte borger skal have alle former for hjælp, men det giver mulighed for at justere løbende uden at skulle revisitere grundet midlertidige ændringer i borgerens ressourcer og behov. Som en del af forløbene skal medarbejderne samarbejde med pårørende samt understøtte borgerne i at deltage i fællesskaber og aktiviteter i civilsamfundet. Dette skal give borgerne mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber, opbygge betydningsfulde relationer samt leve et sundt og aktivt liv. Dette arbejde vil være med til at understøtte realiseringen af Byrådets vision og pejlemærket om sunde og aktive liv samt understøtte ældrestrategiens fokus på bekæmpelse af ensomhed og inaktivitet.

Videre proces
Forløbene tænkes ind i arbejdet med den kulturforandring og omstilling, som Social- og Sundhedsudvalget blev præsenteret for i forbindelse med status på borgernære teams i april 2025. Det skal sikres, at medarbejdere arbejder ud fra samme fælles forståelse af helhedspleje og klædes på til den nye måde at arbejde på. Dette arbejde er allerede påbegyndt og det fortsætter.

I forlængelse heraf vil der være fokus på at sikre den rette kommunikation og vejledning til de borgere og deres pårørende, så det også er tydeligt, hvad der ligger i helhedspleje, og hvilken betydning det får for den hjælp, de modtager. Desuden skal omsorgssystemet tilpasses til overgangen fra enkeltydelser til forløb og ny økonomistyringsmodel skal implementeres.

Yderligere beskrivelse af baggrund, beskrivelse af forløb mm. fremgår af bilag 2.

Ældrelovens §§ 9 og 10.

Kommunerne skal etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgs-forløb, der både indeholder:

• Personlig hjælp og pleje.
• Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
• Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning en til en sygehusindlæggelse.
• Pleje- og omsorgsforløbene skal træde i stedet for de nuværende enkeltydelser, der bevilliges til ældre borgere i kommunen.

Midler til implementering og omstilling i forbindelse med overgangen til Ældreloven er indeholdt i udmøntningen af de statstildelte puljer til faste teams (borgernære teams i Ishøj Kommune) og til løft af kvaliteten i ældreplejen svarende til sammenlagt 3,9 mio. kr. i 2025. Heraf er de 2,7 mio. kr. varige og stigende til 2,98 mio. kr. i 2026 og 4,26 mio. kr. i 2027.

Arbejdet med udvikling af den økonomiske styringsmodel er igangsat og udvalget forventes at få forelagt en sag i efteråret 2025. Ældrelovens fokus på forløb og dermed et farvel til enkeltydelser stiller krav om en ny måde at styre økonomien på, for at sikre, at implementeringen af forløbene ikke bliver udgiftsdrivende og for at understøtte fokus på forebyggende, vedligeholdende og rehabiliterende indsatser i helhedsplejen.

at Handicaprådet afgiver høring

Administrationen indstiller, 10. juni 2025, pkt. 65:

at forslaget til forløb i helhedsplejen sendes i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. juni 2025, pkt. 65:

Tiltrådt.

Handicaprådet peger på følgende opmærksomhedspunkter:

Hvordan sikrer man at borgere, der ikke selv anerkender, at de har behov for støtte, får den hjælp de har brug for?
Hvordan balancerer man i vurderingen af om borger profiterer af at blive guidet og hvornår de skal have hjælp?

Social- og Sundhedsudvalget.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. april 2025 blev udvalget præsenteret for en status på arbejdet med implementeringen af borgernære teams i Ishøj Kommune. I forlængelse heraf fremlægges forslag til beskrivelse af forløb i helhedsplejen. Sagen sendes i høring i Seniorrådet og Handicaprådet inden endelig godkendelse i Byrådet i august 2025.

Afdelingsleder for hjemmeplejen og sygeplejen Dina Munk-Hansen deltager under dette punkt.

Baggrund
Handicapsagsbarometret indgår som et væsentligt element i det samlede initiativ vedrørende styrket retssikkerhed og øget tillid på handicapområdet, som følger aftalen om reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022 - 2025. Formålet med barometeret er at tilvejebringe et årligt aktuelt overblik over sagsbehandlingskvaliteten på landsplan på udvalgte bestemmelser i lov om social service.

Handicapsagsbarometer 2024 består af to selvstændige undersøgelser af henholdsvis servicelovens § 41 (børn) og servicelovens § 100 (voksne). Det er tale om anden rapport i en række på tre årlige undersøgelser, som belyser sagsbehandlingen i ikke-påklagede sager, således at datagrundlaget udgøres af et bredt udsnit af kommunale afgørelser uden for klagesystemet.

Ankestyrelsen har gennemgået i alt 385 afslags- og bevillingssager indsendt af 97 kommuner. Det fremgår af undersøgelsen, at retsgrundlaget er korrekt anvendt i 90 procent af sagerne, mens i 13 procent af sagerne er konstateret retlige mangler. I 10 procent af de gennemgåede sager vurderes de konstaterede fejl at have væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed. Den hyppigst forekommende mangel relaterer sig til utilstrækkelig sagsoplysning, mens overskridelse af sagsbehandlingsfristen er identificeret som den største udfordring i forhold til overholdelse af procesregler.

Af Ankestyrelsens erfaringer i perioden 2020 - 2023 fremgår det, at i 40 procent af de i alt 2.528 klagesager vedrørende servicelovens § 100 har Ankestyrelsen enten hjemvist, ændret eller ophævet kommunernes afgørelser. Den samlede rapportering fremgår af bilag 1.

Resultater i Ishøj Kommune
Ishøj Kommune har bidraget med tre sager til undersøgelsen. Ankestyrelsens vurdering er, at alle tre sager ville være blevet stadfæstet, såfremt de var blevet indbragt for Ankestyrelsen. Det vurderes dermed, at sagsbehandlingen i de undersøgte sager lever op til gældende lovgivning og praksis på området for dækning af nødvendige merudgifter til voksne. I samtlige tre sager er der foretaget helhedsvurderinger i overensstemmelse med gældende retsprincipper. Der foreligger ét afslag og to bevillinger med flere forskellige resultater. Den nærmere Ishøj specifikke gennemgang fremgår af bilag 2.

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen i rapporten fremhæver, at undersøgelsens resultater er generaliserbare på tværs af landets kommuner, og at man ikke kan udlede noget om sagsbehandlingskvaliteten i de enkelte kommuner, da det undersøgte grundlag er for lille.

Lovændringer på området
Som led i den nationale rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet, indgået den 2. maj 2024, er det besluttet at indføre en ny model for administration af merudgiftsydelser. Formålet med den nye model er at etablere et mere ensartet, enkelt og gennemsigtigt system, der styrker borgernes retssikkerhed og forenkler de administrative procedure. Den 22. april 2025 er der fremsat lovforslag om implementering af denne forenkling i både Lov om Social Service og Barnets Lov. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Betegnelsen merudgiftydelse ændres til kompensationsydelse, og begrebet merudgifter ændres til kompensationsberettigede udgifter. Dette indebærer, at administrationen skal revurdere eksisterende sager, samt fremadrettet sagsbehandle efter de nye lovbestemmelser.

Servicelovens § 100.
Retssikkerhedsloven § 79 a.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Administrationen indstiller, 15. maj 2025, pkt. 60:

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 15. maj 2025, pkt. 60:

Taget til efterretning.

Taget til efterretning

Social- og Sundhedsudvalget

I henhold til retssikkerhedsloven § 79 a skal resultaterne fra Ankestyrelsens juridiske serviceeftersyn forelægges til politisk behandling. Social- og Sundhedsudvalget orienteres på den baggrund om resultaterne i Handicapsagsbarometer 2024 vedrørende sagsbehandling efter servicelovens § 100 om dækning af nødvendige merudgifter til voksne. Sagen sendes til høring i Handicaprådet.

Baggrund

Handicapsagsbarometeret indgår som et væsentligt element i det samlede initiativ vedrørende styrket retssikkerhed og øget tillid på handicapområdet, som følger aftalen om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022 - 2025. Formålet med barometret er at tilvejebringe et årligt aktuelt overblik over sagsbehandlingskvaliteten på landsplan på udvalgte bestemmelser i lov om social service.

Handicapsagsbarometeret 2024 består af to selvstændige undersøgelser af henholdsvis servicelovens § 41 (børn og unge) og servicelovens § 100 (voksne). Undersøgelsen er lavet i forhold til afgørelser truffet i 2023 efter servicelovens § 41, og ikke efter barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Der er tale om den anden rapport i en række på tre årlige undersøgelser, som belyser sagsbehandlingen i ikke-påklagede sager, så datagrundlaget udgøres af et bredt udsnit af kommunale afgørelser uden for klagesystemet.

Ankestyrelsen har gennemgået i alt 385 afslags- og bevillingssager indsendt af alle landets kommuner. Det fremgår af undersøgelsen, at retsgrundlaget er forkert anvendt i 50 procent af sagerne, og 45 procent af sagerne omfatter både bevillinger og afslag. I 39 procent af sagerne vurderes de konstaterede fejl at have væsentlige betydning for afgørelsens rigtighed. Den hyppigst forekommende mangel relaterer sig til udgiftens størrelse, hvorvidt der er tale om en merudgift samt, hvorvidt udgiften er nødvendig. I en fjerdedel af sagerne, opfylder kommunerne ikke kravet til begrundelse, hvor de ikke tilstrækkeligt beskriver de faktiske forhold eller hovedhensyn, der har været bestemmende for afslaget. I 46 procent af sagerne er datoen for ansøgning og afgørelse kendt, men kommunerne overholder ikke deres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Den gennemsnitlige overskridelse af fristen er 13 uger.

Af Ankestyrelsens erfaringer i perioden 2020 - 2023 fremgår det, at i 40 procent af de i alt 2.932 klagesager vedrørende servicelovens § 41 har Ankestyrelsen enten hjemvist, ændret eller ophævet kommunernes afgørelser. Den samlede rapportering fremgår af bilag 1.

Resultater på børneområdet i Ishøj Kommune
Ishøj Kommune har bidraget med tre sager til undersøgelsen. Ankestyrelsens vurderer, at to af sagerne ville være blevet stadfæstet, mens en sag ville være blevet hjemvist, hvis de var blevet indbragt for Ankestyrelsen. Det vurderes dermed, at sagsbehandlingen i de to undersøgte sager lever op til gældende lovgivning og praksis på området for dækning af nødvendige merudgifter til børn, mens den ene undersøgte sag ikke gør det. Den hjemviste sag mangler oplysninger (officialprincippet) om målgruppevurdering samt udgiftens størrelse. I samtlige tre sager er der foretaget helhedsvurderinger i overensstemmelse med gældende retsprincipper. Der foreligger en bevilling og to delvise bevillinger. Den nærmere Ishøj-specifikke gennemgang af børneområdet fremgår af bilag 2.

Med henblik på at opnå læring fra Ankestyrelsens tilbagemelding har administrationen foretaget en fornyet gennemgang af den hjemviste sag. På baggrund heraf må det konstateres, at kommunen ikke deler Ankestyrelsens vurdering. I den konkrete sag er der gennemført både en grundig målgruppevurdering samt beregninger af merudgifterne, ligesom der er indhentet oplysninger fra relevante samarbejdspartnere for at sikre et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen i rapporten fremhæver, at undersøgelsens resultater er generaliserbare på tværs af landets kommuner, og at man ikke kan udlede noget om sagsbehandlingskvaliteten i de enkelte kommuner, da det undersøgte grundlag er for lille.

Servicelovens § 41.

Retssikkerhedsloven § 79 a.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning

Administrationen indstiller, 15. maj 2025, pkt. 73:

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 15. maj 2025, pkt. 73:

Taget til efterretning.

Taget til efterretning

Børne- og Undervisningsudvalget.

I henhold til retssikkerhedsloven § 79 a skal resultaterne af Ankestyrelsens juridiske serviceeftersyn forelægges til politisk behandling. Børne- og Undervisningsudvalget orienteres på den baggrund om resultaterne i Handicapsagsbarometer 2024 vedrørende sagsbehandling efter servicelovens § 41 om dækning af merudgifter til børn og unge. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet.

Formål og metode
Formålet med tilsynet er at vurdere, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn. Socialtilsyn Hovedstaden vurderer kvaliteten og sikrer dialogen med tilbuddet med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af kvaliteten. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de syv overordnede kvalitetstemaer, hvor hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier (mål). For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer, som er tegn på, at den kvalitet, der er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.

Ved dette tilsyn er udvalgt følgende temaer i kvalitetsmodellen:

• Sundhed og trivsel
• Organisation og ledelse
• Kompetencer
• Økonomi

De øvrige temaer er behandlet ved tidligere tilsyn i 2023 og 2024.

Tilsynets samlede vurdering
Socialtilsynet vurderer, at Spindehuset har fokus på, at borgerne udnytter deres fulde potentiale i forhold til dagsbeskæftigelse tilrettet målgruppen. Tilbuddet støtter borgerne i at indgå i det omgivende samfund med en vis social relation og leve et så selvstændigt liv som muligt. Tilbuddet understøtter borgernes mentale sundhed, trivsel samt udvikling og sikrer borgernes selv- og medbestemmelse. Tilbuddet har en klar beskrevet målgruppe, hvor borgerne har individuelle behov og funktionsniveauer og heraf behov for individuelle tilgange og metoder. Tilbuddet benytter socialfærdighedstræning som metoder og tilgange, hvilket bevirker positive udviklingsforløb blandt borgerne.

Det vurderes, at tilbuddet har en hensigtsmæssig organisering samt en ansvarlig og kompetent ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt. Det bemærkes dog, at ledig plads gennem en årrække har betydet underskud i tilbuddets økonomi. Ledelsen består af en afdelingsleder og en pædagogisk teamleder. Medarbejdergruppen består af faguddannet pædagoger eller social- og sundhedsassistenter, der arbejder delvist i tilbuddet og delvist i et udekørende team. Medarbejderne anvender relevante social færdighedstræning som metode med vægt på inddragelse af borgerne og deres individuelle behov. Recovery/CHIME er tilført medarbejdergruppen som systematisk metode til borgergennemgang. Tilbuddet vægter ekstern supervision. De fysiske rammer er hjemligt indrettet og ligger i et boligkvarter med almennyttige rækkehuslejligheder og grønt område. De fysiske rammer vurderes at kunne understøtte trivsel og tryghed for borgerne i målgruppen - såvel inde som ude i forhold til indretning og faciliteter. Tilbuddets fysiske rammer er i mange år ikke blevet vedligeholdt af udlejer LEV. Tilbuddet har dog i 2024 indgået en vedligeholdelsesplan. Tilbuddets beliggenhed tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder og aktiviteter i det omkringliggende samfund giver gode muligheder for at understøtte borgernes trivsel og sociale liv. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet.

Tilsynets vurdering i forhold til temaer

• Uddannelse og beskæftigelse scorer 4 ud af 5 point (ikke vurderet ved dette tilsyn)
• Selvstændighed og relationer scorer 5 ud af 5 point (ikke vurderet ved dette tilsyn)
• Målgruppe, metoder og resultater scorer 4,5 af 5 point (ikke vurderet ved dette tilsyn)
• Sundhed og trivsel scorer 4,7 af 5 point
• Organisation og ledelse scorer 4,7 ud af 5 point
• Kompetencer scorer 4,5 af 5 point
• Fysiske rammer scorer 4,0 af 5 point (ikke vurderer ved dette tilsyn)

Socialtilsynet har hverken givet påbud eller anbefalet opmærksomhedspunkter- og udviklingspunkter ved dette tilsyn.

På baggrund af tilsynets resultater vedrørende udvalgte temaer, har administrationen udarbejdet en handleplan. (Bilag 2)

Lov om socialtilsyn §§ 6 og 12-18.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at Handicaprådet tager orientering til efterretning.

Administrationen indstiller, 10. juni 2025, pkt. 70:

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. juni 2025, pkt. 70:

Taget til efterretning.

Taget til efterretning

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om resultatet af Socialtilsyn Hovedstadens anmeldte tilsynsbesøg den 3. april 2025 i Bofællesskabet Spindehuset. (Bilag 1) Det er socialtilsynets samlede konklusion, at tilbuddet har den fornødne kvalitet. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet.

Repræsentant for Ishøj Kommune til Frivilligrådets landspanel
Den nuværende repræsentant i Frivilligrådets landspanel har trukket sig fra posten og derfor er der behov for en ny repræsentant. Opgavens omfang er beskrevet i bilag 1.

Status på Det fleksible Bostøtteteam (BOS)
Grundet ændringer i dagsorden har formandskabet besluttet at i stedet for temadrøftelse vedr. BOS giver administrationen en kort status.

Ingen

at orienteringen tages til efterretning

Taget til efterretning

Handicaprådet

Administrationen afgiver meddelser til rådet.

.