Referat
Handicaprådet torsdag den 21. august 2014 kl. 16.00
4. Nord
Resume
Oplæg om Fritidsguider v/ centerchef for Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning (PPR) René Juhl.
Sagsfremstilling
Fritidsguider
Fritidsguiderne er et projekt, hvor mennesker med et handicap eller en sindslidelse får støtte til at deltage i foreningslivet og komme i gang med en fritidsaktivitet. Det er således frivillige, som hjælper den handicappede eller sindslidende med at finde frem til en passende fritidsaktivitet og ikke mindst deltage i denne.
Formålet med Fritidsguiderne er, at mennesker med funktionsnedsættelser får mulighed for at finde frem til en fritidsinteresse og blive en del af det fællesskab, som eksisterer i de fleste foreninger omkring en fritidsaktivitet.
Beslutning
René Juul gav en status på, hvor langt Ishøj Kommune er med projekt Fritidsguiderne.
Det vurderes, at der lige nu er 15-20 unge i alderen 12-18 år i Ishøj Kommune, som kunne være i målgruppen for en fritidsguide. Næste skridt i analysen er, at der tages kontakt til disse unge og deres forældre for at få kortlagt interessen for en fritidsguide.
Handicaprådet ønsker at blive orienteret om den videre proces, hvormed René Juhl inviteres til at deltage på et møde, når der er nyt om Fritidsguiderne.
Resume
Oplæg om handicapområdet v/ leder for Handicap og Psykiatri Karoline Winther-Lund
Beslutning
Karoline Winther-Lund holdte oplæg om de tilbud, som findes inden for handicap- og psykiatri i Ishøj Kommune.
Handicaprådet ønsker i løbet af 2015 at besøge nogle af disse tilbud.
Bilag
Resume
Meddelelser fra formand Merete Amdisen
Sagsfremstilling
1. Økonomi for Handicaprådet
2. Handicapkonference i Albertslund Kommune d. 26. september 2014 - status på tilmelding og deltagelse.
3. Status på Handicapportalen, Socialstyrelsen
4. Drøftelse om afholdelse af konference i foråret 2015
Beslutning
- Økonomi: Handicaprådet har brugt i alt 10.685 kr. og har derfor 35.465 kr. tilbage i indeværende år.
- Medlemmer af Handicaprådet tilmeldes Handicapkonferencen, som afholdes i Albertslund d. 26. september.
- Handicaprådet er tilmeldt portalen på Socialstyrelsen.dk og vil i den kommende tid orientere sig på hjemmesiden samt anvende sig af portalens forskellige muligheder.
- Handicaprådet ønsker at afholde en konference i 2015 og drøfter mulige emner herfor. Forslag kan sendes til formand Merete Amdisen (mem@ishoj.dk) eller næstformand Birte Søbye (bsc@ishoejby.dk)
Resume
Borgerservice flytter i nye lokaler pr. 1. september 2014.
Plantegning over de nye lokaler for Borgerservice fremlægges Handicaprådet i henhold til tilgængelighed.
Sagsfremstilling
Mere plads til borgerne
I de nuværende lokaler for Borgerservice, er der i alt 53,5 kvm til borgerbetjening, venteområde og selvbetjeningsstande. I dagligdagen oplever Borgerservice, at dette er for trængt for de borgere, som personligt møder op. Derfor tredobles borgerarealet i de nye lokaler til 165 kvm. Med de nye lokaler skabes der således bedre vilkår for borgerbetjening, bedre selvbetjeningsløsninger samt et separat venteområde til alle borgere.
Beslutning
Handicaprådet blev orienteret om de nye lokaler for Borgerservice samt indretningen af disse. Tilgængelighed er indtænkt i indretningen af de nye lokaler, hvormed der bl.a. er mere plads til borgerne samt hæve-sænke borde både ved borgerbetjening og ved selvbetjeningstilbuddene.
Der afholdes officiel åbning af Borgerservice d. 8. september kl. 13.00
Bilag
Resume
Borger- og Socialservice har udarbejdet Ishøj Kommunes første seksualpolitik. Politikken er gældende for det specialiserede voksenområde (SEL § 85, 101, 103, 104, 107 og 108). Tanken er, at indholdet i politikken kan bruges som inspiration på andre områder også.
Politikken fremlægges for Handicaprådet med høringsfrist den 4. september.
Sagsfremstilling
Formålet med seksualpolitikken er at:
- Skabe fokus på det enkelte menneskes ret til støtte omkring seksualitet, uanset handicap.
- Skabe åbenhed og dialog omkring emnet seksualitet som en del af det pædagogiske arbejde.
- Være med til at ruste den enkelte medarbejder til at kunne forholde sig professionelt til borgerens seksualitet.
- Skabe rammer og procedurer for rådgivning og støtte.
- Give klare anvisninger for forebyggelse og håndtering af seksuelle krænkelser og overgreb i kommunens tilbud.
Udarbejdelsen af seksualpolitikken er foregået som en længere proces, hvor relevante medarbejdere og ledelsen har været inddraget. Både medarbejdere og ledelse har godkendt indholdet i politikken.
Der har herudover været afholdt en temadag for det relevante personale, med fokus på emnet seksualitet, med oplæg fra fagpersoner på området, herunder en seksualvejleder.
Beslutning
Handicaprådet glæder sig over udarbejdelsen af Seksualpolitikken. Det er positivt, at der med politikken sættes rammer på det gældende område. Handicaprådet er enig i formålet med Seksualpolitikken og enige i, at der i Ishøj Kommune er behov for en sådan politik.
Enkelte medlemmer udtrykte forbehold for punktet om prostitution.
Bilag
Resume
Budget for det kommende år sendes i høring hos Handicaprådet
Budgettet eftersendes som bilag efter d. 13. august 2014
Beslutning
DH eftersender høringssvar senest d. 2. september 2014
Sagsfremstilling
Næste møde er torsdag d. 9. oktober 2014, hvor temaet jævnfør Årshjulet er tilgængelighed og Beskæftigelsesplan 2015
Beslutning
Ung På Vej roses af Handicaprådet. Helle Nees fortæller om en borger, for hvem det har været en meget positiv oplevelse at være i Ung På Vej.