Dagsorden
Handicaprådet onsdag den 22. oktober 2025 kl. 17.00
Mødelokale Vandværket
Sagsfremstilling
22. oktober 2025, pkt. 41: Oplæg fra Borgerservice om valgdeltagelse ved kommunalvalget 2025
Ali Asghar Akhtar fra Borgerservice deltager på mødet og giver et oplæg om mulighederne for at deltage i kommunalvalget den 18. november 2025.
Oplægget tager afsæt i, at Ishøj Kommune har haft en af landets laveste stemmeprocenter ved tidligere kommunalvalg. Derfor er der behov for at styrke kendskabet til de forskellige stemmemuligheder – særligt for borgere, der ikke kan møde fysisk op på valgstederne. [cvap.polsci.ku.dk]
Ali vil orientere om:
- Hvem kan stemme?
- Brevstemmemuligheder i Borgerservice og andre steder, hospital og kriminalforsorgen
- Mulighed for at stemme fra eget hjem for borgere med sygdom eller nedsat førlighed
- Tilgængelighed og hjælpemidler ved stemmeafgivelse
Formålet er at orientere om hvordan vi lokalt kan understøtte en højere og mere inkluderende valgdeltagelse.
Opfordring til at fortælle om valgdeltagelse og gøre det til en social begivenhed.
Bilag præsentation om valgdeltagelsesmuligheder
Varighed ca. 15-20 minutter.
Sagsfremstilling
Mødets deltagere: Helle Nees, Vicky Lund Hansen, Karina Pultz, Anne Katrine Svanholt, Helene Bendiksen, Erkan Yapici, Annelise Madsen, Kasper Bjering Søby Jensen, Ole Beckmann Skourup
Afbud: Mette og Charlotte
HUSK at melde afbud hvis man er ikke deltager.
Referant: Kirstine Rønnov Due
Sagsfremstilling
Joy Theresa Doherty, teamleder for det sociale udføreområde. fra Handicap og Psykiatri deltager og giver status på den borgerdrevne organisering i Det Gule Hus. Joy fortæller om brugerrådet og brugerrådsmøderne.. Brugerrådet kommer med deres input til fællesmøderne, og fællesmøderne har beslutningskompetence. Personalet har ikke stemmeret. Fællesmøderne er for alle og her stemmes om forslag. Brugerrådets medlemmer er valgt og Joy deltager i brugerrådsmøderne. Der fremkommer et tilbud på mødet om at henvende sig til Vildbanegård omkring mulighed for mere plads til nogle af borgerne/ aktiviteterne.
Sagsfremstilling
Nyt fra formand og næstformand
Handicapprisen gik til Rema 1000 Ishøj, som handicap og udsatterådet havde indstillet.
We Shelter er startet op med netværksvenner i Ishøj og Høje Taastrup, Det er i opstart og der rekrutteres frivillige. Der bliver holdt introduktion til netværksvenner på det Gule Hus.
Evt. opfølgning fra sidste møde
Lovgrundlag
Ingen
Økonomi
Ingen
Beslutningskompetence
Handicaprådet
Beslutningstema
Forslag: om besøg på en institution, ( evt. besøg på Frederiksberg), at drøfte bedre vilkår for væresteder, tværfaglig drøftelse af vilkår for borgere i sårbare og udsatte positioner, at se på tilbud der kan inspirere og som måske er mere målspecifikke målgrupper. Det skal afspejles i årshjulet for 2026. Årshjul skal drøftes fortsat på næste møde 10. december.
Sagsfremstilling
Baggrund
Det fremgår af Servicelovens § 18 og Barnets Lov § 17, at kommunerne skal fastlægge en ramme for samarbejdet med frivillige sociale organisationer og foreninger samt afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Med ikrafttrædelse af Ældreloven den 1. juli 2025 er ældre over 67 år ikke længere dækket af servicelovens bestemmelser. Det fremgår derfor af Ældrelovens § 7, at kommunerne skal fastlægge en ramme for samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på ældreområdet og i den forbindelse afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde på ældreområdet.
Forslag til ændring
Administrationen foreslår, at midler til frivilligt socialt arbejde i Ishøj Kommune fremadrettet uddeles på baggrund af Servicelovens § 18, Barnets lov § 17 og Ældrelovens § 7. Dermed vil kriterierne og lovgrundlaget for uddeling af midler afspejle den gældende lovgivning og hidtidige praksis, og det vil fortsat være muligt at uddele midler til frivilligt socialt arbejde til gavn for både børn, unge, voksne og ældre i Ishøj Kommune.
Ældrelovens § 7 har til formål at sikre, at der uddeles midler til gavn for ældre på det frivillige sociale område. Det er allerede en del af den nuværende praksis at uddele midler til frivilligt socialt arbejde til gavn for ældre borgere i Ishøj. Synligheden omkring dette understøttes af, at det fremgår af indstillingerne til uddeling af midlerne, hvilke(t) lovgrundlag der ligger til grund for de enkelte indstillinger samt af opgørelsen over, hvor stor en del af midlerne, der er indstillet til de forskellige målgrupper.
Ændringerne vedrører kun den lovhjemmel, som Social- og Sundhedsudvalget kan uddele midler på baggrund af, og det ændrer derved ikke ved øvrige kriterier for uddeling af midler. Administrationen vurderer ikke, at der er behov for yderligere ændringer på nuværende tidspunkt for at opfylde de nye krav som følge af Ældreloven.
Den videre proces
Administrationen kommunikerer ændringen på kommunens hjemmeside samt opdaterer vejledning og ansøgningsskema.
Vedhæftet er opdateret vejledning samt opdateret ansøgningsskema. (Bilag 1 og 2)
Lovgrundlag
Lov om Social Service § 18, Barnets lov § 17 samt Ældrelovens § 7.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Rådet har taget til orientering at midler til frivilligt socialt arbejde fremadrettet uddeles med baggrund i Servicelovens § 18, Barnets lov § 17 og Ældrelovens § 7.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget 22 oktober 2025:
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Orientering; Ikrafttrædelsen af Ældreloven giver anledning til at udvide grundlaget for uddelingen af midler til frivilligt socialt arbejde for at understøtte, at Ishøj Kommune fortsat yder økonomisk tilskud til frivilligt socialt arbejde på ældreområdet. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.
Bilag
Sagsfremstilling
Kommunerne skal i henhold til serviceloven yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ishøj Kommune driver hjælpemiddeldepot i samarbejde med Vallensbæk Kommune, og depotet er beliggende Baldershøj 24B i Ishøj. I forbindelse med ombygning af Brohuset er det besluttet at flytte hjælpemiddeldepotet til Brohuset, og man påregner at kunne tage de nye lokaler i brug omkring årsskiftet.
Depotet bemandes af tre medarbejdere, som refererer til lederen af Social- og Sundhedsfaglig Enhed i Center for Voksne og Velfærd i Ishøj Kommune.
I forbindelse med forberedelserne til flytningen til Brohuset er det blevet undersøgt, hvordan der kan udvikles en kvikskranke til udlevering af hjælpemidler. Hensigten er øge serviceniveauet ved at minimere sagsbehandlingstid og kunne tilbyde borgerne et hjælpemiddel, når behovet opstår. Ældreloven, der trådte i kraft 1. juli, lægger desuden vægt på den rehabiliterende tilgang, hvor borgerne støttes til i størst mulig grad at være selvhjulpne. En enkel og tilgængelig adgang til hjælpemidler frigør tid og ressourcer, både for borgere og medarbejdere, og bidrager til øget selvbestemmelse og en mere frisat tilgang til hjælp og støtte, hvilket er i tråd med ældrelovens fokus på at reducere bureaukratiske processer.
Mindre visitation og administration
For en række hjælpemidler kan visitationsprocessen afkortes til et minimum, da antagelsen er, at borgere kun søger om hjælpemidler, hvis de har et reelt behov. Det betyder, at borgerne kan hente disse hjælpemidler uden forudgående aftale eller visitation. De skal blot henvende sig direkte i kvikskrankens åbningstid. Hvis borgerne henvender sig telefonisk, vil de i Ishøj Kommune møde Din Indgang, hvor de vil blive henvist til at hente hjælpemidler uden forudgående visitation i depotets kvikskranke, og for øvrige hjælpemidler vil en visitationsproces blive igangsat.
Kvikskrankeløsningen bliver et supplement til den service, der i dag er fra hjælpemiddeldepotet. Borgere, der ikke selv har mulighed for at afhente hjælpemidlet, kan som hidtil få bragt hjælpemidlet til hjemmet af depotets personale.
Model for kvikskranken
Administrationen anbefaler, at kvikskranken i første omgang tilbyder de mest benyttede hjælpemidler som rollator, badebænk, albuestok og strømpe-påtagere. I forbindelse med implementeringen af ældreloven afventes en konkret udmelding på bredden af hjælpemidler uden forudgående visitation. Når denne foreligger, vil der ske en eventuel tilpasning.
Kvikskranken vil have en åbningstid på ca. 25 timer fordelt på alle hverdage. Dette er vurderet som den bedste løsning, baseret på den sparede kørselstid, som kvikskranken vil medføre. Kvikskranken er bemandet med en depotmedarbejder.
Det antages, at implementering af kvikskranken vil kunne gøres omkostningsneutralt baseret på en formodning om, at halvdelen af hjælpemidlerne i de valgte varenumre vil blive udleveret via kvikskranken. Dermed vil implementering af kvikskrankeløsning kunne spare medarbejdertid i bilen, omkostninger til bil samt ca. 530 kørsler årligt for de to kommuner, svarende til en reduktion på ca. 30 pct. af kørslerne. Disse ressourcer kanaliseres til kvikskranken i stedet.
Administrationen vil udarbejde informationsmateriale om kvikskranken med henblik på at sikre kommunikation til borgerne, herunder oversigt over hvilke hjæpemidler det omfatter.
Der er udviklingsmuligheder i konceptet, og der vil løbende være blik på de muligheder for forbedringer, som kan implementeres efterfølgende. Forslag om at borgere også i kvikskranken, kan få mobility/blindestok repareret.
Lovgrundlag
Serviceloven § 112 og § 113.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget har tiltrådt denne beslutning og rådet er blevet orienteret herom og har foreslået at blinde/mobility stok også kan repareres i kvikskranken. Det tages til efterretning.
Beslutningstema
Til orientering: Der fremlægges en fælles sag i Ishøj og Vallensbæk Kommune, hvor de respektive udvalg skal tage stilling til implementering af en kvikskranke i hjælpemiddeldepotet, hvor borgere uden forudgående visitation kan hente en række hjælpemidler. Kvikskranken skal være med til at højne serviceniveauet og mindske administration. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.
Sagsfremstilling
Repræsentant for Ishøj Kommune til Frivilligrådets landspanel
Den nuværende repræsentant i Frivilligrådets landspanel har trukket sig fra posten og derfor er der behov for en ny repræsentant. Der er 6 kandidater. Der blive udvalgt to til hhv repræsentant og suppleant på et møde ultimo oktober.
Administrationen indstiller 22 okt.
at orienteringen tages til efterretning
EVT
Der bliver efterspurgt om øjenlægeklinikken er nedlagt. Det bliver undersøgt.
Spørgsmål om parkeringspladser og handicap parkeringspladser ved Brohuset. Spørgsmål om hvordan man kan klage over uretmæssige parkeringsbøder.
Det foreslåes at ledelsen indskærper at kommunale medarbejdere skal parkere ved parkering finder sted ved Bilka.
Lovgrundlag
Ingen
Økonomi
Ingen
Beslutningskompetence
Udsatterådet
Beslutningstema
Administrationen afgiver meddelser til rådet.
Bilag
Sagsfremstilling
Afsked med AK.
Beslutningskompetence
Udsatterådet