Referat
Handicaprådet tirsdag den 23. august 2016 kl. 16.30
4 nord
Sagsfremstilling
Rene Juhl, centerchef Center for Børn og Forebyggelse, vil på mødet give en status på sammenlægningen af de to tidligere centre, Familiecentret og PPR.
Beslutning
René Juhl gav en status på processen om at sammenlægge de to tidligere centre, Familiecentret og PPR. Centret hedder i dag "Center for Børn og Forebyggelse".
Overordnet har der indtil nu været fokus på tre hovedområdet i sammenlægningsprocessen:
1: Nem indgang for borgerne
2: Sammenhæng mellem økonomi og faglighed
3: Trivsel hos medarbejderne
René uddelte "forebyggelsesguiden" som er en guide tiltænkt primært skoler og daginstitutioner i Ishøj Kommune. Guiden skal give et overblik over, de tilbud/muligheder der er under Center for Børn og Forebyggelse.
Handicaprådet udtrykte bekymring for, hvorvidt man kan tænke for meget økonomi, hvormed man risikerer at det bliver dyrere på den lange bane. Det er vigtigt at have med i overvejelserne når man indstiller barnet/den unge til et tilbud/ydelse.
Vedr. inklusion: Handicaprådet udtrykte bekymring for inklusionstankegangen, da der har været mange eksempler på, hvordan det ikke fungerer i praksis. René oplyste, at inklusionstankegange har været meget "Mild" i Ishøj Kommune.
Vedr. klager:
Det er både tidskrævende og dyrt at håndtere klager. Derfor prioriterer man en aktiv dialog med forældrene, da erfaring viser, at det kan være med til at forebygge antallet af klager.
Vedr. taksbladet (opfølgning fra fællesmøde med Vallensbæk):
Takstbladet er blevet tilrettet, så afsnittet omkring tabt arbejdsfortjeneste er mere nuanceret.
Sagsfremstilling
Orientering om proces ifm værdighedspolitikken
Orientering om det Købehavns Kommunes handicaprådskonference - program er vedhæftet.
Orientering om konferencen d. 11. oktober - program uddeles på mødet.
Beslutning
Merete orienterede om procesen ifm. værdighedspolitikken.
Handicaprådet har ca. 48.000 kr. tilbage i indeværende år, hvoraf en del går til konferencen d. 11. oktober.
Arrangement d. 12. oktober i anledning af Sindets Dag: D. 12. oktober afholder Handicaprådet, Sind, "Vores Ishøj" og Gymnasiet (NEXT) en koncert på gymnasiet. Her vil Mathilde Falch optræde. Gymnasiet står for salg af mad og drikke. Der vil blive uddelt/ophængt informationsmateriale i løber af september måned.
Bilag
Sagsfremstilling
Budgetforslaget for 2017 har en ubalance på 57,0 mio. kr. Det forventes, at Ishøj Kommune modtager mindst 25 mio. kr. i særtilskud fra Social- og Indenrigsministeriet, som vil kunne reducere denne ubalance. I så fald vil ubalancen udgøre 32,0 mio. kr.
De stående udvalg har udarbejdet et sparekatalog på 15,0 mio. kr. med forslag til delvis dækning af ubalancen. Sparekataloget vil indgå i de politiske drøftelser. Selvom alle spareforslagene benyttes, vil der fortsat være et underskud, som skal findes dækket ved de politiske forhandlinger.
Til brug for høringsprocessen er følgende materiale vedhæftet:
· Budgetforslag for området
· Budgetredegørelse, der nærmere orienterer om de væsentligste ændringer i forhold til sidste år
· De stående udvalgs sparekatalog
Høringssvar skal være afgivet senest torsdag den 1. september 2016.
Beslutning
Handicaprådet har udarbejdet høringssvar, som er tilsendt Økonomicentret i Ishøj Kommune. Høringssvaret er vedhæftet.
Bilag
Sagsfremstilling
Merete Amdisen vil give en status på processen omkring fremtidens plejehjem.
Beslutning
De foreløbige konklusioner vedr. fremtidens plejehjem er, at der fremadrettet vil være en mangel på plejepladser. Man påtænker derfor at omlægge nogle af ældreboligerne til plejepladser.
De eksisterende træningsfaciliteter kan ikke imødese det fremtidige behov for træningsfaciliteter, hvorfor man skal kigge på en løsning for et nyt rehabiliteringscenter . Der viser sig derudover et fremadrettet behov for flere aflastningspladser.
Resume
Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2015 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, herunder også børneområdet.
Sagsfremstilling
Ankestatistik 2015
I 2015 har Ankestyrelsen afgjort 136 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, herunder afgørelser truffet i henhold til aktivloven, pensionslovene og sygedagpengeloven. Nedenstående tabel viser, hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til afgørelsesområder:
Afgørelsesområde | Antal sager |
Stadfæstelse | 74 |
Ændring | 13 |
Hjemvisning | 33 |
Afvisning | 16 |
Nedenstående tabel viser, hvordan Ankestyrelsens 33 afgørelser om hjemvisning og 13 afgørelser om ændring har fordelt sig på lovområder:
Sagsområde | Ændring | Hjemvisning |
Serviceloven, børneområdet | 4 | 17 |
Serviceloven, voksenområdet | 2 | 8 |
Retssikkerhedsloven | - | - |
Aktivloven | 4 | 7 |
Sygedagpengeloven | 1 | - |
Pensionsloven | 2 | - |
Lov om højeste, mellemste førtidspension mv. | - | 1 |
For en uddybning af nedenstående, se vedhæftede bilag.
Omgørelsesprocent 2015
I 2015 har Ishøj Kommune haft en omgørelsesprocent på 38 % mod en omgørelsesprocent på 27 % landstotal.
Det bemærkes, at omgørelsesprocenten ikke vurderes at give et retvisende billede af, om Ishøj Kommune træffer flere forkerte afgørelser end andre kommuner - omgørelsesprocenten giver et billede af, hvor mange af klagesagerne, der bliver omgjort, men når man sammenligner de enkelte kommuner, er der nogle forbehold.
Der kan eksempelvis være forskelle på, hvor mange borgere, der i de enkelte kommuner klager over en bestemt type afgørelse - hvis der i en kommune er relativt mange, der klager over kommunens afgørelser, kan det i nogle tilfælde give en lav omgørelsesprocent; ovendt kan en høj omgørelsesprocent dække over, at der er relativt få klager over kommunens afgørelser, men at disse klagesager rent faktisk bliver omgjort af Ankestyrelsen.
Ishøj Kommunes højere omgørelsesprocent end landstotal kan skyldes ovenstående, men det kan ikke udelukkes, at den højere omgørelsesprocent kan skyldes ændrede servicenivauer på eksempelvis børneområdet.
Indstilling
Forslag til beslutning: 11. april 2016, pkt. 36:
Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningstudvalget tager Ankestyrelsens ankestatistik 2015 til efterretning.
Social- og Sundhedsudvalget beslutter endvidere, om årsagen til den højere omgørelsesprocent i Ishøj Kommune skal undersøges nærmere for så vidt angår centrene under Social- og Sundhedsudvalget.
Social- og Sundhedsudvalget, 11. april 2016, pkt. 36:
Begge punkter tiltrådt.
Beslutning
Klagesager følges tæt i Social- og Sundhedsudvalget, og der er fokus på, hvordan man kan nedbringe antallet af klager. Næstformanden henviste i den forbindelse til "gap-analysen", som viser, at der er stor forskel på, hvordan borgerne og sagsbehandlerne opfatter vurderingen. Det foreslås, at et tema for 2017 netop kan være "gap'et" mellem borger og sagsbehandler.
Økonomi
-
Lovgrundlag
-
Bilag
Beslutning
Der var ikke noget under eventuelt.