Referat
Handicaprådet tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 16.30

Mødelokale 2 D

Sagsfremstilling

Chef for Centerforeningen Vibeke Lønborg kommer på besøg. Handicaprådet vil fremlægge, hvilke problemer der opleves i relation til tilgængeligheden i centret, og mulighederne for at gøre Ishøj Bycenter mere tilgængeligt for personer med handicaps skal drøftes. Vedhæftet er oplæg om tilgængelighed i Ishøj Bycenter. Udover de i oplægget nævnte problemstillinger ønskes der også at sætte fokus på udfordringerne med elevatorerne i centret.

Beslutning

Næstformand Birte Søbye Christensen gennemgik vedhæftede notat vedr. tilgængeligheden i Ishøj Bycenter.

Asger Hansen fra Parkinsonforeningen gjorde desuden opmærksom på, at belægningen ved den nye parkeringsplads kan blive meget glat.

Det blev derudover påpeget, at nogle af butikkerne har skilte stående ude på gangarealerne, hvilket kan skabe udfordringer for blinde og svagtseende. Chef for Centerforeningen Vibeke Lønborg anerkendte denne problemstilling, men påpegede samtidig, at det er vigtigt for butikkerne at reklamere for sig selv. Ole Wedel-Brandt foreslog, at butikkerne i stedet hænger deres skilte ned fra loftet.

Næstformanden efterspurgte et telefonnummer, som kan benyttes i tilfælde af driftproblemer hos elevatorerne ved Rådhuset. Det blev oplyst, at der snart kommer et akutnummer.

Jan Diemer foreslog, at der rettes henvendelse til DSB's Handicappanel for at gøre opmærksom på, at DBS's elevatorer ofte ikke virker.

Chefen for Centerforeningen fortalte, at hendes ansvarsområde kun dækker over butikkernes indretning, og hun rådede derfor Handicaprådet til at rette henvendelse til centermanager Erik Rydahl fra administrationen i Ishøj Bycenter. 

Det blev besluttet, at administrationen retter henvendelse til rette kommunale instanser, DBS's Handicappanel samt Erik Rydahl og gør opmærksom på de nævnte problemstillinger.

Bilag

Sagsfremstilling

Sagsbehandler Hamed Gurani og afdelingsleder i Center for Beskæftigelse, Job og Ressourcer Hans Vermehren Jensen vil holde et oplæg om, hvordan de arbejder med tilgængelighed for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Der vil være mulighed for spørgsmål efter oplægget.

Beslutning

Sagsbehandler Hamed Gurani og afdelingsleder i Center for Beskæftigelse, Job og Ressourcer Hans Vermehren Jensen holdte et oplæg om kompensation til handicappede i erhverv mv. Præsentationen er vedhæftet.

I oplægget kom de ind på reglerne for personlig assistance, mentorstøtte, hjælpemidler, fortrinsret, særlig støtte til ordblinde samt deres samarbejdspartnere. Følgende spørgsmål blev stillet:

  • Følger hjælpemidler borgeren eller virksomheden?
  • Hvordan er mulighederne, hvis man som borger ønsker at videreuddanne sig?
  • Hvordan benyttes ordningen vedr. fortrinsret?

Svarene på spørgsmålene vil blive fremsendt til medlemmerne af Handicaprådet.

Bilag

Resume

Midtvejs-evaluering på Aktiveringsstrategi 2017.

Sagsfremstilling

Aktiveringsstrategien er udarbejdet som tillæg til Vallensbæk Jobcenters Beskæftigelsesplan og fokuserer alene på målsætninger og indsatser for borgere i Ishøj Kommune. Aktiveringsstrategien afspejler således de områder, som Ishøj Byråd særligt ønsker er i fokus i 2017, og skaber et overblik over sammenhængen mellem målsætninger og indsatser.

I den vedlagte Aktiveringsstrategi 2017 er der lavet en midtvejsevaluering pr. juli-august på indsatsområderne i strategien.

Arbejdet med Aktiveringsstrategi 2018 påbegyndes i efteråret 2017 og vedtages politisk i januar 2018.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Meddelelser fra formanden:

 

På mødet i Handicaprådet d. 22. august 2017 holdte stabschef i Stabsenhed for Sundhedsudvikling Rikke Hamberg Hesselø et oplæg om sundhedsstrategien, som løber i perioden 2017-2020, og som vil blive forankret under den kommende Velfærdspolitik.

Stabschefen var interesseret i at høre Handicaprådets syn på, hvordan der bedst skabes rammer, der understøtter sunde vaner hos borgere med nedsat funktionsniveau, samt hvordan de kommunale sundhedstilbud kan blive lettere tilgængelige for borgere med funktionsnedsættelse.

Derudover ville stabschefen gerne høre, hvilke særlige kompetencer, Handicaprådet mener, at kommunens medarbejdere skal besidde for at understøtte sund levevis hos borgere med funktionsnedsættelse, samt hvordan effektmålingen af sundhedsstrategien varetages bedst. Det blev foreslået, at repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer i Handicaprådet ville drøfte spørgsmålene med Danske Handicaporganisationer og fremlægge drøftelserne på et møde i Handicaprådet senere på året.

Repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer i Handicaprådet har i mellemtiden drøftet spørgsmålene med Danske Handicaporganisationer og har på baggrund heraf udarbejdet et notat med svarene, som er vedhæftet.

Administrationen foreslår, at temaet omkring sundhed for borgere med nedsat funktionsniveau sættes på Handicaprådets årshjul for 2018.

 

KL afholder sin årlige Handicap- og Psykiatrikonference d. 28. november på Hotel Comwell Kolding. Årets tema er "Rehabilitering - et fælles udgangspunkt".

I maj 2017 lancerede KL det socialpolitiske udspil "Fælles om Fremtidens Socialpolitik", der lægger op til, at rehabilitering skal være et fælles udgangspunkt i kommunernes arbejde på tværs af både sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet. På konferencen er der mulighed for at få inspiration til, hvordan man som kommune kan arbejde rehabiliterende i samarbejde med borgeren. Der vil blandt andet være oplæg om følgende:

  • Hvordan arbejder vi med og implementerer rehabilitering og recovery som grundelementer i den kommunale organisering?
  • Hvordan skabes god faglig ledelse og refleksion, der understøtter arbejdet frem mod en mere rehabiliterende tilgang?
  • Hvordan sikrer vi, at borgeren reelt er inddraget og del af sin egen recovery-proces?
  • Hvordan skal vi fremadrettet og på tværs af sektorer samarbejde om at hjælpe borgeren med at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv?
  • Hvordan arbejder vi ud fra et rehabiliteringsperspektiv med at forebygge ulighed i sundhed for borgere med svære funktionsnedsættelser?

Konferencen retter sig blandt andet mod politikere, medlemmer af de kommunale handicapråd, ledere og medarbejdere i både myndighed og drift samt bruger- og pårørendeorganisationer.

Det er muligt at læse mere om konferencen via følgende link: http://tilmeld.kl.dk/hpkonference2017

Såfremt man har lyst til at deltage, bedes man sende en mail til udviklingskonsulent Ida Marie Jeppesen på idaje@ishoj.dk gerne hurtigst muligt.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Rammeaftale 2018 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og har været fremlagt til drøftelse i kommunerne og Region Hovedstaden med henblik på godkendelse af aftalen. Der har ligeledes været fremlagt forslag til fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Sagen er blevet forelagt Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget samt i Vallensbæk Kommune og forelægges nu Handicaprådet til orientering.

Sagsfremstilling

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Udviklingsstrategien omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt. Kommunerne oplever generelt, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og udbud af pladser og ydelser på det højt specialiserede område inden for alle målgrupper. Udviklingsstrategien omfatter ligeledes aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen. Der er udvalgt to områder, der vil være særligt fokus på i forbindelse med den tværgående koordination i 2018.

•       Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD. Denne målgruppe diagnosticeres i dag tidligere end førhen, og disse børn og unge har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v.

•       Ældre med handicap og psykiske lidelser med behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre, stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser.

Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at tilbyde målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.

Styringsaftalen 2018 omfatter blandt andet:

  • At udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014
  • Aftaler omkring konkrete forløb ved køb og salg af pladser
  • Procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling.

Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning
I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som særligt tema for Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Målet videreføres dermed i 2018.

De tre mål er:

  • Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer.
  • Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde både fagligt og økonomisk om de tværgående højt specialiserede tilbud i Hovedstadsregionen.
  • Vi vil arbejde målrettet med, at alle tværgående højt specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle ”bedste praksis” med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

KKR Hovedstaden har den 14. juni 2017 anbefalet, at kommunerne godkender Rammeaftale 2018 samt fælles mål.

Vedlagt er et resumé af Rammeaftale for 2018 samt hovedstadsregionens fælles mål. Resterende bilag kan findes på www.rammeaftale-h.dk .

Beslutning

Formand Merete Amdisen efterspurgte forslag til fokusområder i Rammeaftale 2019.

Næstformanden påpegede, at der mangler botilbud for autister. Formanden tilføjede, at der kan fokuseres på etableringen af samarbejder mellem kommunerne om oprettelsen af tilbud.

Centerchef Helle Pernille Madsen nævnte, at der er igangsat et arbejde med at afdække behovet for tilbud til gruppen af udsatte og sårbare ældre, som har udfordringer udover somatik hos kommunerne på Vestegnen. Formanden tilføjede, at yngre borgere med alkoholdemens er en målgruppe, man allerede er opmærksom på, idet almindelige plejetilbud kan opleve udfordringer med denne gruppe af borgere.

Bilag

Resume

Handicaprådet orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for 2016 for Ishøj Kommune. Sagen er blevet forelagt til orientering i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget samt i Vallensbæk Kommune.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for 2016 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, herunder også børneområdet. Statistikken vedrører således Center for Børn og Forebyggelse, Center for Socialservice, Stabsenhed Borgerservice samt Center for Ældre og Rehabilitering.

Statistikken omfatter tillige borgere fra Vallensbæk Kommune inden for det specialiserede socialområde for børn og voksne, idet Ishøj Kommune som følge af det forpligtende samarbejde varetager området på vegne af Vallensbæk Kommune. Statistikken er alene opgjort i forhold til den kommune, der har truffet afgørelse i sagerne, og der skelnes derfor ikke imellem, om klagesagerne er indbragt af en borger fra Ishøj eller fra Vallensbæk Kommune.  

I hele 2016 har Ankestyrelsen afgjort 144 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I tabel 1 nedenfor ses, hvordan disse klager er fordelt på lovområder, samt om Ankestyrelsen har stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist klagen.  

TABEL 1: ANKESTYRELSENS BEHANDLING AF ISHØJ KOMMUNES KLAGESAGER PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET FOR 2016

 

Aktivlov

Pensionslove

Retssikkerhedslov

Sygedagpengelov

Servicelov

Øvrige

I alt

Stadfæstelser

22

3

0

2

47

1

75

Ændringer

12

0

1

0

9

0

22

Hjemvisninger

7

1

0

4

23

0

35

Afvisninger

4

2

0

0

5

1

12

I alt

45

6

1

6

84

2

144


De ændrede og hjemviste sager inden for aktivloven vedrører særligt enkeltydelser efter § 82 samt fradrag for indtægter. Inden for sygedagpengeloven vedrører samtlige fire hjemvisninger sygedagpenge for selvstændige. Tre af de fire sager vedrører den samme borger. På børneområdet i serviceloven er det særligt i forhold til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, at Ankestyrelsen har ændret eller hjemvist kommunens afgørelser. Merudgifter på voksenområdet inden for samme lovområde har ligeledes medført hjemvisninger. Se bilag 1 for oversigt over fordelingen af afgørelser.  

I tabel 2 ses omgørelsesprocenten i 2016 i Ishøj Kommune og hele landet fordelt på lovområder. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i procent af alle realitetsbehandlede klager, eksklusiv de afviste/bortfaldne sager.

TABEL 2: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN I 2016 I ISHØJ OG HELE LANDET FORDELT PÅ LOVOMRÅDER

 

Aktivlov

Pensionslove

Retssikkerhedslov

Sygedagpengelov

Servicelov

Øvrige

I alt

Ishøj

46

25

100

67

41

-

43

Hele landet

36

15

44

14

37

26

29

I tabel 3 ses udviklingen i omgørelsesprocenten for årene 2014 - 2016 for Ishøj Kommune og for hele landet. I 2016 ligger Ishøj Kommunes omgørelsesprocent lidt højere end de foregående to år og 14 procent højere end på landsplan.

Hvorfor omgørelsesprocenten i Ishøj Kommune ligger høj, kan begrundes i, at der er relativt få klager over kommunens afgørelser. Såfremt disse klager bliver hjemvist eller ændret af Ankestyrelsen, fylder de i statistikken.

TABEL 3: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN I 2016 I ISHØJ OG HELE LANDET 2014-2016

 

Hele landet

Ishøj

Forskel mellem Ishøj og hele landet

2016

29

43

14

2015

27

38

11

2014

26

39

13


Kvalitetsudvikling på området

Ved forelæggelsen af Ankestyrelsens ankestatistik for 1. halvår af 2016 på SSU 10.10.2016 fremgik det, at i forbindelse med orientering om ankestatistik 2016 ville de overordnede forklaringer på hjemviste sager fordelt på lovområder blive afdækket og de konkrete kvalitetsudviklingstiltag uddybet. Se bilag 2 for en samlet beskrivelse af tiltag samt bilag 3,4 og 5 for de enkelte centres begrundelser og kvalitetstiltag.

 Fælles for alle centre er, at der fortsat vil være et vedholdende fokus på tiltag, der kan nedbringe antallet af ændringer og hjemvisninger fra Ankestyrelsen. Det forventes således, at omgørelsesprocenten vil blive reduceret i 2017.

Vedhæftet er bilag 1, 2, 3, 4 og 5.

Beslutning

Formand Merete Amdisen fortalte, at Ishøj Kommune ligger over landsgennemsnittet, hvad angår omgørelser i Ankestyrelsen. Ishøj Kommune er opmærksom på denne problematik, og der foreligger et ønske om at nedbringe antallet af omgørelser. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at Ishøj Kommune er en lille Kommune, hvormed procentsatserne kan være misvisende.

Næstformand Birte Søbye Christensen påpegede, at det er problematisk, at der er relativt mange hjemvisninger på udvalgte områder.

Det blev desuden påpeget, at det er vigtigt med en god dialog mellem borger og medarbejder i sagsbehandlingen.

Lovgrundlag

Retssikkerhedslovens kap. 11 om koordinering af praksis jf. §§ 76-79a

Bilag

Resume

Handicaprådet orienteres om udviklingen i tilkendelser af førtidspension. Sagen blev fremlagt til orientering i Social- og Sundhedsudvalget d. 11. september 2017.

Sagsfremstilling

Notatet om tilkendelser af førtidspension tager udgangspunkt i tal på landsplan samt for Ishøj Kommune. Der har været en stigning i antallet af tilkendelser fra 2013 til 2016 både på landsplan og for Ishøj Kommune, idet de fleste borgere efter den nye førtidspensionsreform skal gennem et ressourceforløb, før der tages stilling til førtidspensionen. Erfaringen viser, at borgere, der kommer tilbage fra ressourceforløbene, i høj grad tilkendes førtidspension, da det ikke har været muligt at rykke borgeren nærmere arbejdsmarkedet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Socialtilsyn Hovedstaden har d. 11. august 2017 været på uanmeldt besøg på Bofællesskabet Spindehuset.

Sagsfremstilling

Socialtilsyn Hovedstaden har d. 11. august 2017 været på uanmeldt besøg på Bofællesskabet Spindehuset. Den endelige tilsynsrapport er vedhæftet.

Socialtilsynets konklusion er, at Spindehuset er et velfungerede tilbud. Nedenfor oplistes hovedkonklusionerne:

  • Spindehuset arbejder med afsæt i relevante tilgange og metoder samt den enkelte borgers ressourcer
  • Medarbejderne forholder sig etisk til opgaven, og respekten for borgerens selv- og medbestemmelse er gennemgående i alt arbejde på tilbuddet
  • Tilbuddet arbejder ud fra konkrete mål, hvor dokumentationen med fordel kan systematiseres yderligere
  • Tilbuddet har en kompetent ledelse og kompetente medarbejdere
  • De fysiske rammer understøtter den faglige indsats
  • Der er ingen påbud.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutning

Jan Diemer efterspurgte muligheden for sekretærtimer. Administrationen vil undersøge dette.