Referat
Handicaprådet onsdag den 25. oktober 2023 kl. 17.00

Mødelokale Vandværket

Beslutning

Taget til efterretning.


Der afholdes et borgernmøde vedr. adgang til klinikker på 1. sal i Brohuset den 30. oktober 2023 kl. 17.


Sagsbehandlingsfristerne er tilgængelige på kommunens hjemmeside.


Ishøj Kommune/Handicaprådet har de næste 3 år rettighederne til filmen 'En tavs historie', som skal bruges til bl.a. undervisning. Adminidstrationen vil i samarbejde med kommunikationsafdelingen om at formidle dette til hele kommunen.


Beslutningstema

  • Nyt fra formand:


Orientering om rampen bliver klar den 30. oktober 2023.


Orientering om en fælles henvendelse fra Handicaprådet og Seniorrådet til DSB vedr. problemer med elevatoren.


Orientering om tilgængelighed i forbindelse med letbanearbejdet.


Orientering om filmen 'En tavs historie'.



  • Opfølgning på sidste møde:


Status på problematikker vedr. adgang til klinkker på 1. sal i Brohuset.


Status på udfordringer med Akuttelefonen.


Opdatering af sagsbehandlingsfrister.


Planlægning af arrangement for borgere den 15. november 2023 i Brohuset.


Sagsfremstilling

Administrationen foreslår en revideret tidsplan, der giver plads til, at rådene kan få opdateringerne i høring, inden disse behandles i Social- og Sundhedsudvalget. Dette foreslås med baggrund i, at erfaringerne viser, at rådenes brugerrepræsentanter ofte har input, som kvalificerer kvalitetsstandarderne og derfor er relevante at få medtaget i administrationens udarbejdelse af den pågældende standard.

Den nye tidsplan tager derfor højde for rådenes mødekadencer, ligesom der er sat tid af til høringsperioder (den politiske mødeplan for 2024 kendes ikke endnu, så de konkrete datoer for 2024, er endnu ikke anført). Den enkelte kvalitetsstandard sendes kun i høring i det/de relevante råd for det område, som kvalitetsstandarden vedrører.

Følgende seks kvalitetsstandarder tilføjet, ud fra en administrativ vurdering af, at der er behov for at få udarbejdet disse:

  • Vejledende specialrådgivning efter Lov om Social Service § 13
  • Kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service § 98
  • Behandlingstilbud efter Lov om Social Service § 102
  • Tilskud til individuel befordring efter Lov om Social Service § 117
  • Hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom efter Lov om Social Service § 117a
  • Midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer efter Lov om Social Service § 110.

Tidsplanen opdateres med datoer for 2024, når disse er fastlagt.

Sagen sendes til orientering i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.



23. oktober 2023, pkt. 27:



Administrationen indstiller, 21. september 2023, pkt. 85:

at den nye tidsplan for opdatering af kvalitetsstandarder i Center for Voksne og Velfærd godkendes.



Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 21. september 2023, pkt. 85:

Tiltrådt.



Beslutning fra Udsatterådet, 23. oktober 2023, pkt. 27:


Lovgrundlag

Lov om Social Service og Sundhedsloven.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 22. juni 2023 en tidsplan for opdatering af kvalitetsstandarder i Center for Voksne og Velfærd. Tidsplanen er nu revideret med henblik på, at de høringsberettigede råd får forslag til opdateringer i høring, inden sagerne behandles i Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Beslutning

Taget til efterretning.


Handicaprådet har ikke kommentarer til de reviderede udgaver af kvalitetsstandarderne for hhv. Servicelovens § 13, § 103 og § 104.

Beslutningstema

Administrationen sender revideret udgave af kvalitetsstandarder for hhv. Servicelovens § 13, § 103 og § 104 ( § 85 udsættes til mødet i december 2023) i høring i Handicaprådet. Adminstrationen samler og videresender bemærkninger fra Handicaprådet til Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

De gældende kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget i februar 2020. Kvalitetsstandarderne blev opdateret i forbindelse med ophør af det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune, hvor Vallensbæk Kommune blev skrevet ud af kvalitetsstandarderne.

De godkendte kvalitetsstandarder er meget lange, grundige og produktspecifikke. Det er et samlet katalog er på næsten 100 sider. Dvs. at der fx indenfor hjælpemidler til personlig pleje er beskrevet 14 kvalitetsstandarder på specifikke hjælpemidler. Disse kvalitetsstandarder udgør dog ikke en udtømmende liste, hvorfor der kan være relevante hjælpemidler, som ikke er beskrevet i de nuværende kvalitetsstandarder.

På baggrund af ovenstående har administrationen et ønske om fremover at have to overordnede kvalitetsstandarder på områderne. Én for hjælpemidler og forbrugsgoder samt én for boligindretning. Dette vil gøre det lettere tilgængeligt og nemmere for borgerne at forstå lovgrundlaget og kriterierne for at være berettiget til hjælpemidler, forbrugsgoder og/eller boligindretning. Derfor fremlægges forslag til to nye kvalitetstandarder, der kan favne alle mulighederne for bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Se vedhæftede bilag.

De tidligere beskrevne sagsbehandlingsfrister har ikke taget højde for, at virkeligheden er kompleks. Der er behov for forskellige frister for forskellige typer af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger. I nogle situationer er der behov for en akut bevilling, mens andre bevillinger kræver mere tid til sagsbehandling. I vedhæftede kvalitetsstandarder er beskrevet at sagsbehandlingstiden som udgangspunkt vil være op til 12 uger, mens ansøgninger der vurderes som akutte vil blive behandlet indenfor få dage. Dette er for at sikre at sagsbehandlingstiderne er i overensstemmelse med det realistiske, således at der skabes gennemsigtighed for borgerne i forhold til hvad de kan forvente, når de ansøger.

Det har ikke været muligt at synliggøre rettelserne i de nye kvalitetstandarder, da formen på de nye og de gamle er meget forskellige fra hinanden. På nær sagsbehandlingstiden vil serviceniveauet være uændret ved overgangen til de nye kvalitetsstandarder. Afgørelsen vil altid tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers udfordringer og behov med henblik på at udvælge hvilke hjælpemidler, forbrugsgoder og/eller boligindretninger, der kan kompensere for den enkelte borgeres nedsatte funktionsniveau.

Kvalitetsstandarderne indeholder information om følgende:

  • Lovgrundlag
  • Ventetider
  • Målgruppe
  • Formål
  • Tildelingskriterier
  • Rettigheder og pligter
  • Klagemuligheder


Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet i juni orienteret om, at administrationen påtænker at udarbejde en indledning til hver af kvalitetsstandarderne i Center for Voksne og Velfærd. Indledningen skal indeholde en kort beskrivelse af kvalitetsstandardens indhold skrevet i et letforståeligt og borgerrettet sprog. Denne er ikke udarbejdet på de kvalitetsstandarder, der forelægges på dette møde, men vil blive tilføjet i forbindelse med, at de godkendte kvalitetsstandarder offentliggøres på Ishøj Kommunes hjemmeside efter endelig godkendelse.

De nuværende produktspecifikke kvalitetstandarder vil fremadrettet fungere som et internt ydelseskatalog for medarbejderne på området i forbindelse med sagsbehandlingen.

Lovgrundlag

Lov om Social Service §§ 112, 113 og 116.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Deadline for indgivelse af høringssvar er den 7. november 2023 til akaje@ishoj.dk.

Administrationen indstiller, 17. august 2023, pkt. 75:

at reviderede kvalitetsstander for genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og kropsbårne hjælpemidler samt boligindretning sendes i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet.



Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 17. august 2023, pkt. 75:

Tiltrådt med følgende bemærkninger:

I kvalitetsstandard vedrørende boligindretning præciseres det, at der ikke ydes tilskud til lovpligtige eftersyn.

Det præciseres i begge kvalitetsstandarder, at sagsbehandlingsfristen er hurtigst muligt med en sagsbehandlingstid op til 12 uger.

Beslutning

Handicaprådet bemærker, at der ved hjælpemidler til brug til erhverv opleves meget lange ventetider udover de 12 uger, f.eks. i forhold til hjælpemidler til mennesker med synshandicap. Dette kan have konsekvenser for den enkeltes arbejdssituation.

Beslutningskompetence

Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningstema

Administrationen fremlægger reviderede kvalitetsstandarder for henholdsvis genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og kropsbårne hjælpemidler samt for boligindretning efter Lov om Social Service §§ 112, 113. Kvalitetsstandarderne sendes i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet.

Bilag

Sagsfremstilling

Lovgivningen og principafgørelser sætter rammen for en stor del af de merudgifter, som kan bevilliges efter servicelovens § 41. På visse områder er der dog ikke fastsat centrale principper eller takster for merudgifterne, hvilket betyder, at kommunerne selv skal fastsætte serviceniveauet, beregningsprincipper og/eller takster for disse ydelser.

Kvalitetsstanderne i denne sag er de hyppigst anvendte områder, hvor der i sagsbehandlingen kan være brug for vejledende serviceniveauer, beregningsprincipper og takster som afsæt for en konkret afgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at alle afgørelser skal være konkrete og individuelle. Det kan således betyde, at serviceniveauet i den konkrete afgørelse godt kan afvige fra Ishøj Kommunes kvalitetsstandarder, hvis der er særlige forhold, som gør sig gældende.

Seneste kvalitetsstandard på området blev godkendt i august 2019. Der er naturligvis ændret i taksterne, så de er tidssvarende, og det er præciseret, hvordan taksterne/satserne følger prisudviklingen på de forskellige områder, så kvalitetsstandarden ikke forældes alene på baggrund af prisændringer. Der er endvidere medtaget flere tøjtyper, da den tidligere version manglende gængse tøj-typer som f.eks. kjoler/nederdele.

Lovgrundlag

Servicelovens § 41 om merudgiftsydelser.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling



Administrationen indstiller, 21. september 2023, pkt. 95:

at kvalitetsstandard for merudgifter sendes i høring i Handicaprådet.



Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 21. september 2023, pkt. 95:

Tiltrådt.

Beslutning

Taget til efterretning.


Handicaprådet bemærker, at der med Barnets Lov vil blive ændret på de enkelte paragraffer og gør derfor opmærksom på, at denne ændring også skal indtænkes i kvalitetsstandarderne.

Beslutningskompetence

Børne- Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

Kvalitetsstandard for merudgifter efter servicelovens § 41 er blevet opdateret. Administrationen indstiller, at kvalitetsstandarden sendes i høring i Handicaprådet inden godkendelse i Børne- og Undervisningsudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet en række politiske pejlemærker for denne byrådsperiode og har i den fobindelse peget på områder, hvor der er særlige behov eller udfordringer, som indebærer, at der bliver iværksat et strategisk forankret udviklingsarbejde. Det ene prioriterede område er specialtilbud i dagtilbud og på skoler

Arbejdet i projektgruppen og styregruppen er mundet ud i, at der er udarbejdet udkast til
Strategi for Stærke fællesskaber for alle børn og unge - (Sammenhæng mellem almen- og specialindsatser i dagtilbud og skoler).
Strategien har til hensigt at skabe tydelig retning og mål for inkluderende børne- og ungefællesskaber i de lokale dagtilbud og skoler i samarbejde med fritidslivet.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 21. september, at strategien sendes i høring i følgende fora:

  • Skolebestyrelserne
  • Dagtilbuddenes forældrebestyrelser
  • Bestyrelserne på kulturområdet
  • Kultur- og Fritidsudvalget
  • FællesMED og LokalMED på skole- og dagtilbudsområdet
  • LokalMED i Center for Børn og Forebyggelse
  • LokalMED på kultur- og fritidsområdet
  • Handicaprådet.


Der vil udover høringen være temadrøftelser i Ishøj Skoleforum den 28. september og i Dialogforum for dagtilbud den 3. november 2023.

Høringsfristen er den 22. november 2023.

Når høringerne er afsluttet forventes startegien at blive forlagt på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 14. december 2023 med henblik på endelig vedtagelse.

Efter vedtagelsen af strategien vil der være et bredt forankret implementeringsarbejde med inddragelse af personale, ledere, børn, unge og forældre.

Udkast til strategier er vedhæftet dagsordenen sammen med udkast til høringsbrev fra Børne- og Undervisningsudvalget.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at Handicaprådet drøfter stratgien med henblik på at afgive høringssvar.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

'Strategi for stærke fællesskaber for alle børn og unge' er sendt i høring - herunder i Handicaprådet.

Bilag

Beslutning

Mødekalender for Handicaprådet i 2024 godkendes.

Beslutningstema

Godkendelse af mødekalender for Handicaprådet i 2023. Mødekalenderen er vedlagt som bilag.

Bilag

Sagsfremstilling

Orientering om processen vedr. sundhedsstrategi, socialstrategi og ældrestrategi på Social og Sundhedsudvalgets område.


Orientering om dialogmøde den 15. januar 2024 med henblik på at kvalificere idéoplægget til sundhedsstrategi, socialstrategi og ældrestrategi på Social- og Sundhedsuvalgets område.


Forslag om et fællesmøde med kommunaludvalget ift. høringssvar.

Beslutning

Taget til efterretning.


Handicaprådet ønsker et fælles møde med byrådet ift. høringsvar til budgetforhandlinger. Mødet kan med fordel finde sted i forbindelse med den eksisterende høringsfase op til budgetforhandlingerne.

Beslutning

Der orienteres om LEV's kampagne om vidnesbyrd fra borgere på botilbud og en række udsendelser omkring botilbud. Det første afsnit sendes den 1. november 2023 kl. 20 på TV 2.


Der orienteres om 'Patient akademi' som handler om samarbejde på tværs (se vedlagte pjece).


Der orienteres om, at Connie Svendsen holder et foredrag om arbejdsglæde og livsglæde den 17. januar 2024 klokken 18 i Brohuset.



Høring i materiale om fællesudbud af genbrugshjælpemidler

Der er nu åbnet for høringen af de kommunale ældre- og handicapråd på et fællesudbud vedr. indkøb og levering af genbrugshjælpemidler, som ikke er omfattet af SKI-aftale 50.98 eller 50.99, til Kommunerne i Vestegnens Indkøbsforum. Genbrugsghjælpemidler er fx Ergonomiske stole, transportkørestole, mobil personløfter.


Denne høring i kommunernes ældre- og handicapråd er lovpligtig. Den har til formål at vise ældre- og handicaprådene, hvordan brugerne har været involveret i udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Herudover får rådene mulighed for at komme med yderligere kommentarer til materialet.


Der aftales, at administrationen udsender høringsmateriale vedr. genbrugshjælpemidler til Handicaprådet. Handicaprådet indgiver deres høringssvar til administrationen, der samler og vurderer de inkomne høringsvar og formidler disse videre til Vestegnens Indkøbsforum inden den endelige høringsfrist.


Fristen for indsendelse af høringssvar er den 28. november 2023 kl. 12.


Bilag