Referat
Handicaprådet onsdag den 26. januar 2022 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget etage 2 på Rådhuset

Resume

Beslutningssag

Sagsfremstilling

Ifølge vedtægt for Ishøj Kommunes Handicapråd skal Handicaprådet vælge sin formand og næstformand blandt medlemmerne i rådet. Disse

to poster udgør både en repræsentant fra kommunen og en repræsentant fra Danske Handicaporganisationer (DH).

Handicaprådets virke er reguleret i lov om retssikkerhed og administration på det socialområde, § 37a


Vedtægter for Handicaprådet er vedhæftet.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om råd på det sociale område


I medfør af § 37 a, stk. 4, § 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020, fastsættes:


Kapitel 1


Handicapråd


Sammensætning m.v.


§ 1. Handicaprådet efter § 37 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap.


Stk. 2. De medlemmer af handicaprådet, der udpeges af kommunalbestyrelsen, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal være ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.


Stk. 3. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald.


Stk. 4. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Hvis et medlem af handicaprådet flytter fra kommunen inden udløbet af handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder.


Stk. 5. Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.


§ 2. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som antallet af medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen.


Stk. 2. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges.


Stk. 3. Handicaprådet udpeger selv sin formand.


Opgaver


§ 3. Handicaprådet kan udover opgaverne nævnt i § 37 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.


Stk. 2. Handicaprådet kan tage kontakt til andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd, med henblik på at få belyst særlige temaer.


Stk. 3. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager.


Stk. 4. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i Det Centrale Handicapråd i sit arbejde.


Stk. 5. Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om sit arbejde og forslag.


Forretningsorden m.v.


§ 4. Handicaprådet fastsætter selv sin forretningsorden.


Stk. 2. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ.


Stk. 3. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på kommunalbestyrelsens initiativ.


§ 5. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsbistand til handicaprådet.


§ 6. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning.


Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet.


Stk. 3. Et medlem af et handicapråd er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3.

Indstilling

Administationen indstiller, at Handicaprådet konstituerer sig

Beslutning

Erkan Yapici vælges som formand for Handicaprådet.

Helle Nees vælges som næstformand for Handicaprådet.

Bilag

Resume

Den nye formand byder velkommen til det ordinære møde.

Beslutning

Formand bød velkommen.

Resume

Godkendelsessag

Sagsfremstilling

Handicaprådet skal godkende rådets vedtægter. Der er ikke lavet ændringer i de gældende vedtægter. Det indstilles, at Handicaprådet godkender de eksiterende vedtægter uden ændringer.


Vedhæftet er de gældende vedtægter for Handicaprådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet godkender vedtægter for Handicaprådet

Beslutning

TIltrådt.

Bilag

Resume

Orienteringssag

Sagsfremstilling

Handicaprådet får årligt 51.000 kr. stillet til rådighed til rådets virke, fx til mødediæter, forplejning, studiebesøg o.lign.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet tager orientering om rådets budget til efterretning.

Beslutning

TIltrådt.

Resume

Orienteringssag

Sagsfremstilling

Handicaprådet, for så vidt angår medlemmerne indstillet af DH, modtager i forbindelse med handicaprådsmøder diæter. Der ydes kr. 435 for møder under 4 timers varighed. Diæter modregnes i visse offentlige forsøgerydelser, herunder kontanthjælp, men ikke pension og førtidspension.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet tager orientering om diæter til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

Orienteringssag

Sagsfremstilling

Hvert år uddeles Handicapprisen til en person, forening eller lignende, der har gjort en ekstraordinær indsats for Ishøjborgere med et handicap. Prisen uddeles i september måned samtidig med Ældreprisen og den Sociale Frivlligpris.


Vedhæftet er kommissorium for Handicapprisen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet tager orientering om Handicapprisen til efterretning.


Beslutning

Tiltrådt. Handicaprådet ønsker, at prisen kun uddeles ved ekstraordinær indsats.

Bilag

Resume

Drøftelsessag

Sagsfremstilling

Administrationen foreslår følgende datoer og tidspunkter for møder i Handicaprådet:


Onsdag d. 23. marts kl. 17-19

Onsdag d. 25. maj kl. 17-19

Onsdag d. 17. august kl. 17-19

Onsdag d. 19. oktober kl. 17-19

Onsdag d. 14. december 16.30-18.30, fællesmøde med Udsatterådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet drøfter de foreslåede mødedatoer.

Beslutning

Handicaprådet besluttede flg. datoer:
2. marts kl. 17-19
25. maj kl. 17-19

17. august kl. 17-19

10. oktober kl. 17-19

14. december kl.16.30-18.30

Rådsmedlemmer bookes i Outlook.

Resume

Drøftelsessag

Sagsfremstilling

I Retssikkerhedslovens § 37 a står der bl.a., at Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen (Byrådet) i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.

Herudover kan Handicaprådet tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til initiativer.


Administrationen foreslår, at følgende punkter skal være fast på dagsordenen til de kommende handicaprådsmøder:

  • Nyt fra formand og næstformand.
  • Orientering fra udvalg og centre.
  • Handicaprådets økonomi.
  • Meddelelser.
  • Eventuelt


Administrationen foreslår desuden, at det nye Handicapråd kommer rundt og ser de tilbud, kommunen har inden for socialområdet for voksne; dvs. Pitstop, Rådgivnings- og Vejledningscentret (RVC), hjemløseboligerne og akutboligerne. Besøget kunne eventuelt være som et fællesmøde med Udsatterådet.


Derudover skal Handicaprådet drøfte emner og temaer for rådets møder i 2022, hvorefter administrationen vil udarbejde et endeligt årshjul, som bliver forelagt næste møde i Handicaprådet. Forslag til årshjul er vedhæftet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet drøfter temaer for Handicaprådets møder i 2022 samt godkender de faste punkter på dagsordenen.

Beslutning

Tiltrådt.

Forslag vedr. flg.:

  • 225-timers regel
  • Fleksjob i Ishøj

Bilag

Resume

Beslutningssag
Handicaprådet drøfter henvendelsen vedrørende køb af visningsrettigheder til filmen "Skyggebarn" og beslutter, hvorvidt der skal købes rettigheder til at vise filmen i tre år.

Sagsfremstilling

Mette Bjerregaard, producer på filmen "Skyggebarn" har henvendt sig til Handicaprådet i forbindelse med, at produktionsselskabet Final Cut for Real planlægger en landsdækkende kampagne, hvor der sættes fokus på det at leve med et fysisk eller psykisk handicap, samt det at være pårørende til et menneske med et handicap. Denne kampagne iværksættes i forbindelse med lanceringen af den rørende dokumentarfilm SKYGGEBARN, der for nylig blev vist på TV2. 

Dokumentaren stiller særligt skarpt på pårørende, som er på overarbejde med at yde omsorg for deres nære. I filmen møder vi Peter, som er døvblind og svært autistisk, samt hans mor, far og søster, som har passet Peter i hjemmet siden 2016.  

Læs mere her: https://nyheder.tv2.dk/2021-09-30-han-er-foedt-med-kun-tre-sanser-og-har-levet-i-et-stille-moerke-i-31-aar

Mette spørger i sin henvendelse til, hvorvidt Ishøj Kommune vil købe 3 års ubegrænset visningsret til dokumentarfilmen, til en samlet pris på 10.000 kr. Filmen kan bruges ved events for fx pårørende. Filmen kan skabe en fælles referenceramme, og igangsætte en vigtig snak om alle de svære følelser og tanker, som gennemsyrer mange familier i samme eller lignende situation. Filmen er ligeledes yderst oplagt for kommunens relevante fagpersonale. 

Ved køb af visningsret får kommunen ud over filmen promoveringsmateriale (trailer, billeder, filmplakat etc.) som kan benyttes til kommende brug af filmen. 

Vedhæftet er henvendelse fra Mette Bjerregaard. OBS. af henvendelsen fremgår beløbet 15.000 kr. dette er efterfølgende pr. mail rettet til 10.000 kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet drøfter og beslutter, hvorvidt Handicaprådet skal købe rettigheder til filmen "Skyggebarn"

Beslutning

Handicaprådet besluttede at afvente det organisatoriske behov.

Resume

Orienteringspunkt

BDO har foretaget uanmeldt tilsyn med Kærbos plejeboliger. Der er på baggrund af tilsynet udarbejdet en tilsynsrapport, hvori BDO beskriver de forhold, de har observeret i forbindelse med tilsynet. Sagen forelægges til orientering for Handicaprådet.

Sagsfremstilling

BDO har d. 6. oktober 2021 foretaget uanmeldt tilsyn med Kærbos plejeboliger. Formålet med det uanmeldte tilsyn er at vurdere om lovgivningen, det vedtagne serviceniveau og at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. Tilsynsrapporten er struktureret om en række fokusområder, som tilsynet vurderer. På baggrund af vurderingerne har tilsynet eventuelle bemærkninger og anbefalinger.

Tilsynets samlede vurdering

Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant og systematisk op på anbefalingerne fra det seneste tilsyn i 2020. Det er tilsynets vurdering, at der arbejdes med indsatser på en række organisatoriske og faglige områder, der har betydning for beboernes hverdagsliv og pleje, medarbejdernes og de pårørendes samarbejde og organiseringen af arbejdet på omsorgs- og plejecenteret samt udvikling af medarbejdernes kompetencer.Tilsynet vurderer, at beboerne i høj grad er tilfredse med kvaliteten af den personlige støtte og pleje. Beboerne oplever, at de modtager relevante pleje- og omsorgsydelser. Beboerne er trygge og oplever generelt kontinuitet ved indsatsen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har faglig indsigt i og kan redegøre på en refleksiv måde for pleje og støtte til beboerne og for den rehabiliterende tilgang samt sundhedsfremmende og forebyggende tilgang.

Tilsynets bemærkninger
Tilsynet har ingen bemærkninger.

Tilsynet anbefaler

  • At arbejdet med at sikre kvaliteten i dokumentationen fortsættes og vikarer skal have adgang til og anvende omsorgssystemet.
  • At der sikres sammenhæng mellem funktionsevnetilstande og besøgsplanerne samt at der arbejdes med en rehabiliterende tilgang.
  • At det sikres, at der foretages og dokumenteres regelmæssige vejninger i henhold til retningslinjerne på området, samt at der arbejdes med at sikre det gode måltid for beboerne.
  • At der arbejdes med handlingsanvisninger for de overdragede sundhedslovsindsatser.
  • At der sikres arbejdsgang, så medicin altid gives til korrekt tid og at der sættes et fagligt fokus på retningslinjer for risikosituationsmedicin, så medarbejderne bliver bekendt med disse.
  • At der sikres arbejdsgange for renholdelse af boliger og hjælpemidler samt at medarbejderne overholder retningslinjerne for korrekt håndhygiejne.
  • At der arbejdes med kommunikationen over for beboerne i forbindelse med den personlige pleje.

Der er ikke udstedt påbud.

På baggrund af tilsynsrapporten er der udarbejdet vedhæftede handleplan (se bilag). Tilsynsrapporten er vedhæftet.


Lovgrundlag

I henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud.

Indstilling

Adminstrationen indstiller, at Handicaprådet tager orientering om tilsyn på Kæbo til efterretning.

Beslutning

TIltrådt.
Handicaprådet kommenterede at temaet `plejehjemsbestyrelse` manglede. Temaet tages op i 2022 efter aftale med BDO.

Bilag

Resume

Orienteringspunkt

BDO har foretaget uanmeldt tilsyn på Torsbo Plejecenter. Der er på baggrund af tilsynet udarbejdet en tilsynsrapport, hvori BDO beskriver de forhold, de har observeret i forbindelse med tilsynet. Sagen forelægges til orientering for Handicaprådet.

Sagsfremstilling

BDO har d. 23. oktober 2021 foretaget uanmeldt tilsyn på Torsbo Plejecenter. Formålet med det uanmeldte tilsyn er at vurdere om lovgivningen, det vedtagne serviceniveau og at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. Tilsynsrapporten er struktureret om en række fokusområder, som tilsynet vurderer. På baggrund af vurderingerne har tilsynet eventuelle bemærkninger og anbefalinger.

Tilsynets samlede vurdering

Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant og systematisk op på anbefalingerne fra det seneste tilsyn i 2020. Det er tilsynets vurdering, at der arbejdes med indsatser på en række organisatoriske og faglige områder, der har betydning for beboernes hverdagsliv og pleje, medarbejdernes og de pårørendes samarbejde og organiseringen af arbejdet på plejecentret samt udvikling af medarbejdernes kompetencer.

Tilsynets bemærkninger
Tilsynet har ingen bemærkninger.

Tilsynet anbefaler

  • At besøgsplanerne er udfyldt handleanvisende for hele døgnet og at funktionsevnetilstandene ajourføres.
  • At handlingsanvisninger afsluttes, når de ikke længere er aktuelle.
  • At der sættes fokus på dokumentationen af ernæringsindsatser og vægtkontroller.
  • At medicin, der ikke længere anvendes, seponeres eller pauseres og der påføres anbrudsdatoer på ikke dispenserbare præparater.
  • At nyansatte medarbejdere med medicinansvar introduceres til instrukserne for medicinhåndtering og dokumentationsarbejdet i starten af deres ansættelse
  • At det sikres, at beboernes hjælpemidler renholdes.

Der er ikke udstedt påbud.

På baggrund af tilsynsrapporten er der udarbejdet vedhæftede handleplan (se bilag). Tilsynsrapporten er vedhæftet.

Lovgrundlag

I henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet tager orientering om tilsyn på Torsbo til efterretning.

Beslutning

TIltrådt.

Bilag

Resume

Orienteringspunkt
Socialtilsyn Hovedstaden har i november 2021 udarbejdet en tilsynsrapport for Spindehuset. Rapporten er baseret på et uanmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg d. 4. oktober 2021, et online interview med teamleder d. 8. oktober, samt et høringssvar fra Spindehuset i november 2021. Socialtilsyn Hovedstaden vurderer samlet set, at kvaliteten i Spindehuset er tilfredsstillende og fortsat lever op til sin godkendelse. Sagen fremlægges til orientering.

Sagsfremstilling

Socialtilsyn Hovedstadens uanmeldte besøg foregik i tilbuddets fællesarealer, med deltagelse af flere borgere, samt en medarbejder. Viden herfra er trianguleret med onlineinterview med teamleder, samt tilsynskonsulenternes kendskab til tilbuddet, drift, ledelse og kompetencer samt øvrige data, som Socialtilsynet allerede er i besiddelse af.

I forbindelse med tilsynsbesøget har Socialtilsynet foretaget en konkret risikovurdering af tilbuddets samlede kvalitet, herunder sammenhæng mellem målgruppens behov, de valgte faglige tilgange og metoder, ligesom der er foretaget en aktuel risikovurdering af tilbuddets drift, ledelse og kompetencer.

Socialtilsyn Hovedstadens overordnede vurderinger:

  • Tilbuddet skaber samlet set kvalitet i henhold til kvalitetsmodellens temaer, og tilbuddet har arbejdet med tidligere udviklingspunkter. Tilbuddet er i en positiv proces med at udvikle dokumentationspraksis, omstrukturering af organisationen og kulturforandringer.
  • Ledelse og medarbejdere arbejder engageret og kompetent med at skabe udvikling for borgerne, så borgerne er i trivsel, og får redskaber til så vidt muligt at opnå selvstændighed og sociale kompetencer.
  • Tilbuddet er reflekteret omkring borgernes selv- og medbestemmelse, og sikrer, at faglige problemstillinger og dilemmaer løses med pædagogiske tiltag, uden der sker indgreb i selvbestemmelsesretten og dermed forebygges magtanvendelser og overgreb.
  • De fysiske rammer skaber mulighed for privatliv, aktivitet og samvær.

Samlet set får Spindehuset en score på 4,5 ud af 5 mulige.

Tilsynsrapporten er vedhæftet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet tager orentering om tilsyn på Spindehuset til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.
Handicaprådet drøftede mulighed for at lave et nyhedsbrev for de pårørende og perspektiver for inddragelse af pårørende.
Forslag om pårørende-dag.

Bilag

Resume

Orienteringssag
Der fremlægges status på procesplan for udvikling af Vejlederteamet samt Råd- og Vejledningscenteret (RVC). Sagen fremlægges til orientering.

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 11. januar 2021 blev procesplan for udvikling af Vejlederteamet og Råd- og Vejledningscentret (fremadrettet RVC) godkendt. Procesplanen tager udgangspunkt i en ekstern analyse fra BDO fra november 2020. Gennem 2021 er der med udgangspunkt i procesplanen arbejdet med BDO's anbefalinger på området. Med udgangen af 2021 er der arbejdet med alle punkter i procesplanen, jf. den vedtagne tidsramme.
Brugerne af RVC er løbende blevet inddraget i udviklingen Vejlederteamet og RVC. Der er blandt andet nedsat et brugerråd i RVC, samt afholdt dialogmøder med medarbejdere og ledelse.
Status på pejlemærker i processen:

  • RVCs kerneopgave blev på udvalgsmøde d.10. maj godkendt som værende et rådgivnings- og vejledningscenter med ydelser efter servicelovens §§ 82a,b og 85
  • Som følge af afklaringen af kerneopgaven i RVC, arbejdes der for nuværende på etablering af socialt værested i Ishøj Kommune. (jf. sag 142).
  • I forbindelse med ophøret af det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune, har myndighed og udførerområdet gennemgået samtlige borgere tilknyttet Vejlederteamet.

Vedhæftet er notat om status på udvikling af Vejlederteam samt RVC

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Orienteringssag
Der fremlægges forslag vedrørende etablering af socialt værested i Ishøj Kommune. Sagen fremlægges til orientering.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget besluttede d. 10. maj 2021 at opdele funktionerne i "Det Gule Hus", hvormed den uvisiterede værestedsfunktion skulle flytte til anden lokation, mens visiteret råd og vejledning skulle forblive på matriklen. Beslutningen tog udgangspunkt i BDO-rapportens anbefaling om, at huset var for småt til at rumme begge tilbud.

Social- og Sundhedsudvalget ønskede derfor, at administrationen undersøgte, om Tranegilde Strandvej 7 kunne bruges som lokation for værested. Undersøgelsen har vist, at der er udfordringer i forhold til tilgængeligheden. Tilgængeligheden kan - grundet husets indretning - ikke sikres 100 %. Det er vurderingen fra Center for Ejendomme, at det vil koste 150-200.000 kr. at gøre huset tilstrækkelig tilgængeligt til formålet.

Administrationen foreslår derfor, at det undersøges, om der er alternative muligheder for placering af værested i Ishøj Kommune. Et scenarie kunne være, at værestedet forbliver i "Det Gule Hus" og at der findes andre lokaler til Råd- og Vejledningscentret (RVC). Undersøgelsen vil pågå i december/januar 2022 og fremlægges til politisk behandling i februar. Det ses gerne, at der arbejdes for en hurtig pladsløsning af hensyn til medarbejdere og borgeres trivsel. Aktuelt er antallet af borgere tilknyttet RVC steget, hvor der i november 2020 var 132 borgere tilknyttet var der i november 2021 160 borgere tilknytettet. Stigningen lægger pres på både medarbejdere og borgere.

Forslag til rammer for socialt værested
Administrationen foreslår, at driftsopgaver omkring værestedet løftes i et samspil mellem socialfaglige/pædagogiske medarbejdere, brugere og besøgsvenner fra SIND.

Samarbejdet med SIND vil indebære bevilling på 50.000 kr., som findes inden for eksisterende økonomiske ramme i Center for Voksne og Velfærd.

Driftsopgaver i værestedet kan for nuværende understøttes med 30 timers medarbejderressourcer, som dækker en ugentlig åbningstid på 15-18 timer, herunder en ugentlig aftenåbning. Administratioen foreslår med baggrund det stigende antal brugere at allokere yderligere 250.000 kr. fra det samlede budget på psykiatri til en yderligere ressource til værestedet.

Aktiviteter som fællesspisning, udflugter m.fl. vil være brugerbetalte.

Vedhæftet er notat om etablering af værested, økonomisk overslag for istandsættelse af Tranegilde Strandvej, beskrivelse af SIND-nettet, samt afrapportering vedrørende Det Gule Hus.

Indstilling

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. december 2021, pkt. 142:Tiltrådt. Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at administrationen udarbejder en oversigt over tilgang/afgang af § 85-forløb indenfor området, herunder længde af forløb. Sagen genforlægges til februar 2022. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet og Udsatterådet.

Administrationen indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Opfølgning på forespørgsmål om ortopædisk fodtøj: På sidste møde i Handicaprådet, blev der spurgt ind til hyppigheden af bevillig af specialfodtøj. Administrationen har i vedhæftede notat udybbet retningslinjer vedrørende bevilling af specialfodtøj.


10-års plan for psykiatrien: Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har sammen udgivet en tiårsplan for psykiatrien. Planen indeholder en række anbefalinger og indsatser målrettet psykiatriområdet, som samlet set skal bidrage til et løft af området. Pixiudgave af planen er vedhæftet, og kan bruges som inspiration for Handicaprådet i sit virke.

Beslutning

Handicaprødet tog meddelelserne til efterretning. Drøftelse vedr. pårørende-tilgange i Ishøj Kommune. Arbejde vedr. pårørendestrategi pågår.

Bilag

Sagsfremstilling

Under punktet var der bemærkninger vedr. flg.:

  • Stempelbrug i Borgersevice
  • Henvendelse om helbredskort
  • Placering af el-standere ved Brohuset
  • Sideforhold når borgere venter ved Brohuset
  • Lift ved Brohuset
  • Ønske om bænk
  • Hjælp til svagtseende ved de røde lygtepæle


Klubben rummer mellem 7-12 borgere mellem 18-40 år.

Der er pt. 7 arrangementer om året.

Klubaften er hver anden tirsdag i ulige uger, i tidsrummet kl. 16.30-20.30. Der foregår forskellige aktiviteter med bl.a. bingo-spil, bowling-tur, biografture og generelt samvær.

Der er to medarbejdere som er ansvarlige for " Klubben ".

Flere af deltagere har også andre dagaktiviteter herunder § 103 beskyttet beskæftigelse, fleksjob eller § 104 aktivitets- og samværstilbud.

Aktuelt er der ikke andre tilbud i Ishøj Kommune for unge med handicap.

Beslutning

Se ovenfor.