Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Carsten Winding spurgte til byrådets holdning til regulering af gæs.

Borgmesteren lovede et skriftligt svar.

Østsjællands Beredskab etableres den 1. oktober 2015. Østsjællands Beredskab stiftes som et § 60 selskab ejet af Køge, Vallensbæk, Ishøj, Roskilde, Stevns, Greve, Høje-Taastrup og Solrød Kommuner i fællesskab.

Østsjællands Beredskabs vedtægter, åbningsbalance og ejerstrategi forelægges til godkendelse

Østsjællands Beredskab skal være en samlende og tryghedsskabende beredskabsorganisation, der leverer forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver på et højt kvalitetsniveau. Beredskabet skal endvidere være kundeorienteret, dynamisk og omkostningseffektivt. Østsjællands Beredskab er samtidig ansvarlig kontraktholder for de forebyggende og operative opgaver, som styres gennem eksterne kontrakter.

 Ved at danne et nyt fælles beredskab, der omfatter 8 kommuner og mere end 320.000 borgere, og et sammenhængende beredskabsområde, der omfatter en væsentlig del af Østsjælland, forventer de deltagende kommuner, at der kan opnås kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster som følge af stordriftsfordele og en optimeret planlægning af beredskab på tværs af kommunegrænser.

Østsjællands Beredskabs vedtægter, åbningsbalance og ejerstrategi forelægges til godkendelse i de respektive Byråd/Kommunalbestyrelser og er vedlagt indeværende sag.

Der er udarbejdet en ensartet sagsfremstilling til de 8 kommuner, så de respektive Byråd/Kommunalbestyrelser kan godkende vedtægter, åbningsbalance og ejerstrategi på deres førstkommende møde efter sommerferien i august eller september 2015. Den endelige godkendelse af stiftelsen af Østsjællands Beredskab kræver også Statsforvaltningens godkendelse, som behandles sideløbende med godkendelsen i Byråd/Kommunalbestyrelser.  

Beredskabskommissionen indstiller, at Østsjællands Beredskab etableres pr. 1. oktober 2015 som beskrevet i dagsordenen med tilhørende bilag: vedtægter, åbningsbalance og ejerstrategi.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Beredskabskommissionens indstilling følges.

Tiltrådt.

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2015.

Budgetforslaget for 2016 reduceres med ca. kr. 800.000, svarende til reduktionen i Ishøj Kommunes bloktilskud.

DAB har den 16. juli 2015 anmodet Ishøj Kommune om godkendelse af skema B (ikke vedhæftet elektronisk) om støtte til gennemførelse af støttede arbejder -, opretning m.v. og ustøttede arbejder - forbedringer m.v. i Vildtbanegård afd. III.

Den fysiske opretning i renoveringssagen består af følgende hovedemner:

• Facader
• Vinduer og døre
• Altaner
• Baderum
• VVS installationer
• Taglejlighederne forsynes med tagterrasser
• Eksisterende fælleslokale ombygges til 2 boliger.
• Nyt fælleshus
• Friarealer og parkeringsområder

Boligselskabets organisationsbestyrelse har på bestyrelsesmøde den 28. maj 2015 godkendt, at opgaven omkring renovering af Vildtbanegård afd. III tildeles Hoffmann A/S. 

Den samlede anskaffelsessum, inkl. moms ved skema B, er beregnet således: 

For de støttede arbejder udgør stigningen fra skema A til skema B primært en indeksering af skema A økonomien. 

For de ustøttede arbejder udgør stigningen fra skema A til skema B, udover indeksering af skema A økonomien, arbejder som ønskes udført og som der er fundet finansiering til udover det af Landsbyggefonden godkendte budget jf. nedennævnte opstilling over finansieringen.

Renoveringen forventes påbegyndt den 1. marts 2016 og forventes afsluttet den 31. december 2017.  

Huslejen forventes at blive på ca. 839 kr./m2/år jf. brev fra Landsbyggefonden af den 18. november 2014, og lejestigningen er identisk med den som blev godkendt ved skema A ansøgningen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at skema B-ansøgningen med bilag og den samlede låneramme på støttede og ustøttede arbejder kr. 168.895.455 godkendes.

Tiltrådt.

I forbindelse med renoveringssagen er der søgt om kapitaltilførsel på i alt kr. 2.000.000. Ishøj Kommune har godkendt andelen af kapitaltilførslen på kr. 400.000.

De støttede arbejder i skema B ansøgningen finansieres med et støttet 30-årigt kontantlån på kr. 130.369.138, hvortil Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte. Ishøj Kommune garanterer for 100 % af lånet, Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse og garantiens størrelse opgøres endeligt ved byggeriets afslutning.

Finansiering af ustøttede arbejder:

 De ustøttede arbejder finansieres med et 30-årigt ustøttet kontantlån. Ishøj Kommunes godkendelse ønskes derfor til, at afdelingen optager et 30-årigt realkreditlån på kr. 38.526.317 til finansiering af forbedringsarbejderne. Ishøj Kommune bedes samtidig godkende at stille garanti med 100 % af lånet. Garantiens størrelse opgøres endeligt ved byggeriets afslutning.

Lejerbo har den 30. juli 2015 fremsendt byggeregnskab, skema C til kommunens godkendelse (ikke vedhæftet elektronisk).

Den samlede anskaffelsessum på skema C er opgjort til 125.883.000 kr.

Byggeriet har medført budgetoverskridelser - hovedsagelig udgifter til oprensning af en forurenet grund, som det ikke har været muligt at få dækket af grundsælger.

Byggeriets anskaffelsessum kan opgøres således:

Samlet anskaffelsessum for byggeriet                                            137.553.397 kr.

Forsikringserstatning                                                                    -     1.900.000 kr.

Tilskud fra organisationen Lejerbo Køge Bugt                               -     9.340.000 kr.

Driftsudgifter og indtægter indtil skæringsdatoen 30/4-2014         -        430.397 kr.

Samlet anskaffelsessum ifølge skema C                                        125.883.000 kr.

Sammenhæng mellem skema B og skema C:

Godkendt anskaffelsessum skema B                                              124.306.167 kr.

Ekstra udgifter op til bindende maksimum beløb                           +    1.226.701 kr.

Bindende maksimumsbeløb                                                             125.532.868 kr.

Pristalsregulering                                                                            +       780.529 kr.

Driftsudgifter og indtægter indtil skæringsdatoen 30/4-2014           -       430.397 kr.     

Anskaffelsessum skema C                                                               125.883.000 kr.    

Ishøj Byråd har den 6. marts 2012 godkendt revideret skema B med en samlet anskaffelsessum på 124.307.000 kr., hvoraf kommunens grundkapital udgør 14% - i alt 17.402.980 kr.

Kommunens grundkapital på skema C udgør 17.623.620 kr., hvilket er en merudgift på 220.640 kr. 

Der er afsat et beløb i skema C - og vedlagt bilag på 443.565,49 kr. - på omkostninger til teknisk rådgivning/1 års gennemgang, revisionshonorar, tinglysning m.v. Pengene til de afsatte beløb er øremærkede til de nævnte formål og kan ikke anvendes til andre formål. De manglende arbejder og afsatte beløb skal være afsluttet og afregnet inden seks måneder efter, at byggeregnskabet er godkendt. Ved afregningen fremsendes revisionspåtegnet regnskab for de afsatte beløb.  

Formanden for afdelingsbestyrelsen i Fasanparken har på beboernes vegne fremsendt indsigelse til Ishøj Kommune den 17. august 2015. Afdelingen anmoder kommunen om at afvise skema C, da afdelingen ikke mener, at byggeriet kan betragtes som afsluttet, før bebyggelsen har fået pålagt køreasfalt på fødevejene og det tilstødende område.

I henhold til mail af 19. august 2015 har projektlederen i Lejerbo været i dialog med formanden for afdelingsbestyrelsen omkring problemstillingen. Lejerbo mener, at byggeriet er afleveret i forsvarlig stand, og at de udeståender der måtte være i forhold til det oprindelige projekt vil blive prioriteret over den kommende periode.

Parterne har ikke kunnet nå til enighed om en løsning og tvisten er ikke en problemstilling i relation til byggeregnskabet; men et udestående mellem afdelingen og deres administrationsselskab.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at byggeregnskab skema C samt bilag godkendes. Merudgiften på 220.640 kr. til grundkapitalen finansieres via Økonomi- og Planudvalgets puljebeløb (Økonomi- og Planudvalgets pulje udgør herefter 5.613.000 kr.).

Der vedhæftes en indsigelse fra Beboerrådsformand vedr. køreasfalt. Problematikken ikke skal indgå i vurderingen af regnskabet - det er et mellemværende mellem afdelingen og selskabet.

Tiltrådt.

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram 2015 for fælles projekter i Ringbykommunerne fremlægges til byrådets godkendelse.

Ringbysamarbejdets sekretariat har udarbejdet et arbejdsprogram 2015 (bilag) med en række aktiviteter finansieret i budgettet, og enkelte aktiviteter der kræver yderligere finansiering. Det er op til de enkelte kommuner at beslutte om de vil indgå i de enkelte aktiviteter. Arbejdsprogrammet og de projekter der kræver yderligere finansiering er beskrevet i notatet "Ringbysamarbejdet - Arbejdsprogram 2015" (bilag).

Byrådet beslutter, at godkende Ringbysamarbejdets arbejdsprogram 2015, med følgende bemærkninger:

• At stationen ved CPH West ikke indgår som case i "Idé- og arkitektkonkurrencen"
• At Ishøj Kommune ikke deltager i "Smart Mobility i Ringbyens erhvervsområder"
• At Ishøj Kommune deltager i "Cykelparkering på letbanens stationsforpladser" med følgende bemærkninger:
  • Cykelparkering ved den nye station på Ishøj Strandvej afventer nye analyser for behovet for cykelparkering
  • Luftpumpen på Ishøj Stationsforplads flyttes
  • Cykelparkering ved Ishøj Station udgår, da forpladsen er blevet opdateret for 4-5 år siden blandt andet med ny cykelparkering
  • Der er afsat kr. 64.500 til cykelprojektet, som findes i budgettet. Den endlige økonomi afventer nye analyser for stationen ved Ishøj Strandvej.

Tiltrådt.

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde.

KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Styringsaftalen i Rammeaftale 2016.

Kommunernes frist for behandling af Styringsaftalen er den 1. oktober 2015.

Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.

Nedenstående er en kort sammenfatning.

Takstudvikling

Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016.

Aftale om takstudvikling er, at priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 maksimalt må stige med P/L minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

Fra 2014 til 2015 faldt taksterne i gennemsnit for tilbud i Ishøj og Vallensbæk med 1,5 % pr. plads, hvorfor Ishøj/Vallensbæk forventer at leve op til målsætningen om et fald på en procent fra 2014 til 2016.    

Der er også indgået en aftale om reduktion af overheadprocent. Der arbejdes på at overheadsprocenten ændres fra de nuværende 7 procent hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

Styrings- og udviklingstiltag for 2016

KKR Hovedstaden opfordrer til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og systematisk at arbejde med følgende områder:  

• At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse.   
• At der er fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne i myndighedsenheden
• At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.
• At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster
• At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi.
• At driftsherrene har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne
• At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere på driftsherresiden.

Vedhæftet er udkast til styringsaftale 2016.

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at udkast til styringsaftale 2016 godkendes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Bekendtgørelse om rammeaftaler

Byrådet besluttede på mødet den 3. februar 2015 at iværksætte en forældretilfredshedsundersøgelse med fokus på implementering af Folkeskolereformen i efteråret 2015.

Formålet med undersøgelsen er at afdække forældrenes oplevelse af og tilfredshed med implementering af Folkeskolereformen i Ishøj og identificere sammenhænge mellem den aktuelle praksis og forældretilfredshed samt områder med behov for særlig opmærksomhed.

Forældretilfredshedsundersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældre til børn på kommunens fem folkeskoler får mulighed for at svare.

Administrationen foreslår, at KL's inspirationsmateriale benyttes til undersøgelsen. Ved at anvende KL's materiale åbnes der mulighed for at sammenligne Ishøj Kommune med andre kommuner.

Spørgeskemaet indeholder temaerne: Undervisning, trivsel, samarbejdet mellem skole og hjem, skolens ledelse, skolens fysiske rammer, madordning og samlet tilfredshed. Administrationen foreslår, at fysiske rammer og madordning ikke indgår i undersøgelsen.

Det foreslås endvidere, at KL's faste spørgsmål bruges til undersøgelsen, og at forslag til valgfrie og lokalt formulerede spørgsmål udarbejdes i samarbejde med skolelederne. Det endelige forslag til spørgsmål forelægges Børne- og Undervisningsudvalget.

Forældretilfredshedsundersøgelsen indeholder følgende faser:

• Fase 1: Opstart
• Fase 2: Forberedelse af dataindsamling
• Fase 3: Spørgeskema
• Fase 4: Dataindsamling
• Fase 5: Rapportering
• Fase 6: Opfølgning og anvendelse

Vedhæftede bilag indeholder en uddybende orientering om forældretilfredshedsundersøgelsen.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• KL' inspirationsmateriale benyttes til forældretilfredshedsundersøgelsen
• madordning ikke indgår i undersøgelsen
• forslaget til spørgerammen forelægges Børne- og Undervisningsudvalget.

Tiltrådt.

I Ishøj Kommune er det besluttet, at der er morgenåbning for elever indmeldt i sfo1 (børnehaveklasse – 3. klasse) fra kl. 6.30 – 8.00. Strandgårdskolens sfo har åbent fra kl. 6.15. Der tilbydes ikke morgenåbning for elever indmeldt i sfo2 (4. klasse – 6. klasse). Det har været et problem for nogle forældre til elever i 4. klasse i sær i skolernes ferier, hvor sfo2 først åbner kl. 9.00.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 besluttede Byrådet derfor, at give elever fra 4. klasse, som er indmeldt i sfo2, mulighed for at benytte morgenåbningen i sfo’erne i skolernes ferier.

Administrationen og kommunens sfo’er modtager jævnligt henvendelser fra forældre til elever der rykker op i 4. klasse efter sommerferien, som oplever at det er et problem, at deres barn ikke længere har mulighed for at benytte morgenåbningen i sfo’en på skoledage.

Administrationen foreslår, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter muligheden for, at tilbyde forældre til elever i 4. klasse at tilkøbe morgenåbning i sfo’erne på skoledage.

I vedhæftede bilag er der foretaget en beregning af forældrebetalingen for et sådan tilkøb. Som det fremgår af bilaget er der flere muligheder for fastsættelse af forældrebetaling for tilkøb af morgenåbningen. I bilaget er der foretaget en kalkulering af ekstra udgifter for kommunen.

Det skal bemærkes, at en eventuel tilkøbsordning vil betyde ekstra administrativt arbejde for Pladsanvisningen, da de nuværende systemer ikke kan håndtere sådanne individuelle ordninger. Dette er ikke indregnet i beregningerne.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at tilbyde forældrene i 4. klasse at tilkøbe morgenåbning i sfo'erne på skoledage som en forsøgsordning. Udvalget besluttede endvidere, at ordningen evalueres, og at evalueringen forelægges Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i april 2016.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at taksten bliver 335 kr. pr. måned.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Det skal træffes beslutning om, at miljøscreeningen ikke medfører udarbejdelse af en miljøvurdering (Miljørapport) af forslag til lokalplan 1.73 Rækkehusene ved Vejleåparken.

Screeningen viser efter Plan-, Bygge- og Miljøcenterets vurdering, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som planen anviser, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Der udarbejdes derfor ikke en egentlig miljøvurdering.

Efter politisk behandling i Byrådet offentliggøres afgørelsen med en klagefrist på 4 uger. Offentliggørelsen sker den 5. september 2015, samtidig med offentliggørelsen af forslag til lokalplan 1.73 Rækkehuse ved Vejleåparken.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det besluttes ikke at udarbejde en miljøvurdering af forslag til lokalplan 1.73 Rækkehuse ved Vejleåparken, og at dette offentliggøres  7. september med en klagefrist på 4 uger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Lov om Miljøvurdering,

Ishøj og Vallensbæk Kommuners forslag til vandhandleplan har været i 10 ugers offentlig høring til d. 17. juli 2015. Ifølge miljømålsloven skal kommunerne vedtage en endelig vandhandleplan senest 1 år efter offentliggørelsen af statens vandplan, dvs. senest d. 30. oktober 2015.

I løbet af høringsperioden er der modtaget 3 høringssvar til planforslaget. Høringssvarenes indhold samt deres eventuelle konsekvenser for vandhandleplanen behandles i vedlagte skema (Bilag A).

Et høringssvar fra Naturstyrelsen giver anledning til en mindre redaktionel ændring af planforslaget som følge af en ændret procedure for tilstandsvurdering af blødbundsvandløb. De 2 øvrige høringssvar giver ikke anledning til ændringer af planforslaget.

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at Vandhandleplan 2010 – 2015 for Ishøj og Vallensbæk Kommuner med de anførte ændringer (Bilag B) vedtages af Byrådet og efterfølgende offentliggøres digitalt. Offentliggørelsen finder sted umiddelbart efter at sagen har været forelagt Vallensbæk kommunalbestyrelse den 7. oktober 2015.
at høringssvarene besvares i henhold til vedlagt skabelon (Bilag C). 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Miljømålsloven (lov bek. nr. 932 af 24/09/2009) kapitel 11.

Byrådet godkendte den 2. juni 2014 forslag til tillæg til spildevandsplan vedrørende St. Vejleå. Projektet er miljøvurderet, og det er konkluderet, at projektet ikke medfører væsentlig påvirkning af miljøet udover den klimatilpasning, der er formålet med projektet.

Forslag til Spildevandsplantillæg 2 vedrørende St. Vejleå med tilhørende Miljøvurdering har været i høring fra den 4. juni til den 30. juli 2015. Projektet vedrører et større område. Det er vurderet, at projektet ikke medfører en væsentlig miljøpåvirkning udover den positive klimatilpasning, der er formålet.

Der er ikke indkommet indsigelser i høringsperioden, men Kroppedal Museum har understreget at museet skal høres tidligt i projekteringsfasen. Museets bemærkning giver ikke anledning til ændring af plantillægget, da det fremgår af forslag til plantillæg, at museet skal høres tidligt.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at tillæg 2 til spildevandsplan for Ishøj Kommune godkendes endeligt og at Miljøvurderingens afgørelse, om at Vejleå-projektet ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, tages til efterretning.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Spildevandsbekendtgørelsen og Miljøvurderingsloven

Vestforbrænding har den 29. juni 2015 anmodet om kommunens godkendelse af foreløbig låneramme på 280 mio. kr. til etablering af fjernvarmeforsyning i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Vestforbrænding har anmodet om alle ejerkommunernes godkendelse af en foreløbig låneramme på 280 mio. kr. Lånet skal finansiere udgifter i forbindelse med etablering af fjernvarmeforsyning i Lyngby-Taarbæk Kommune etape B.

Byrådet har tidligere godkendt en låneramme til fjernvarmeforsyning i Lyngby etape A. Vestforbrænding oplyser, at såvel salg til kunder som anlægsarbejderne under etape A er i god gænge, og derfor anmoder Vestforbrænding nu om godkendelsen af lånerammen til etape B.

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at Vestforbrænding får godkendt låneramme på 280 mio. kr. til finansiering af varmeplaner
at lån optages med hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Godkendelse af lånerammen har ikke umiddelbar konsekvens for kommunens økonomi.

Vestforbrændings Vedtægter

IVV og VEKS har siden 2011 forhandlet om en ny aftale om ”Aftale om levering af spids- og reservelast varme”. Aftalen samt opgørelse af regulering af den midlertidige aftale fra 2011-2014 er ved at være på plads.

Her fremlægges principper for aftale om prisfastsættelse af spids- og reservelast varme mellem VEKS og IVV til godkendelse samt godkendelse af metode for afregning af tilbagebetaling. 

IVV og VEKS har siden 2011 forhandlet om en ny aftale for levering af varme. De vigtigste forhandlingspunkter er beregningsmetoden for prisen på varme mellem IVV og VEKS, princippet for løbende tilpasning af prisen og afregning samt at sikre, at kommunen kan optage lån til investeringer i varmeforsyningen. For 2011-2014 er der forhandlet om opgørelsen af endelig betaling i forhold til acontoafregning.

Den samlede aftale med VEKS indeholder aftale om prisfastsættelse for levering af spids- og reservelastvarme for 2015-2019 samt en opgørelse af og aftale om regulering af den midlertidige aftale fra 2011-2014 efter samme prisfastsættelsesprincip.

Aftalens hovedprincipper vedr. prisfastsættelse er: 
-  aftale om grundelementer, der indgår i fastsættelse af den samlede leje
-  aftale om opgørelsestidspunkter og ansvar for regulering.

”Aftale om levering af spids- og reservelast varme” forhandles i øjeblikket mellem VEKS og Ishøj Kommune ( bilag 3), herunder aftale om prisfastsættelsen (jf. bilag1) og samtidig forhandles aftale om regulering for 2011-2014.

Evt. for meget acontobetaling fra fjernvarmebrugernes skal i henhold til lovgivningen enten indregnes i prisfastsættelsen for det kommende år eller tilbagebetales som en engangsregulering til fjernvarmebrugerne.

Der er udarbejdet et estimat for årsregnskabet for 2015 på baggrund af VEKS’s prisregulering pr. 1/7-15 og på baggrund af VEKS’s efterreguleringer for perioden 2011-2014. Estimatet viser samlet at IVV skal have tilbagebetalt  9,9 mio. kr., som foreslås indregnet i prisfastsættelsen for 2016. Taksterne anmeldes til Energitilsynet.

Klima- og Miljøudvalg indstiller,
at Borgmesteren bemyndiges til at underskrive endelig  ”Aftale om levering af spids- og reservelast varme” mellem IVV og VEKS indenfor de fremlagte rammer
at princip for tilbagebetaling til fjernvarmebrugerne af efterregulering for 2011-2014 godkendes, således at efterreguleringen indregnes i prisfastsættelsen for 2016.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Udgifterne til drifts- og anlægsomkostninger i IVV dækkes af fjernvarmebetalinger hos brugerne.

Reguleringen mellem acontoafregninger indgår midlertidigt i kommunekassen indtil tilbagebetaling til fjernvarmebrugerne.

Varmeforsyningsloven

Tiltrådt

Byrådet har 3. marts 2012 bemyndiget Borgmesteren til at indgå kontrakt med Dansk Energi Service A/S om Automatisering af Ishøj Varmeværk, og optagelse af lån til af dække omkostningerne på 24.500.035 kr.

Rådgivningen til ombygning og automatisering af produktionsanlægget var ved en fejl ikke med i Byrådets bevilling fra start. De samlede omkostninger hertil er beregnet til 5.241.260 kr. inklusive merudgifter til anlæg. Finansieringen tilbagebetales ligesom de øvrige omkostninger til sagen via udlejningen af produktionen til VEKS.

Ombygningen efter automatiseringen er afleveret, men der er stadig enkelte mangler tilbage. Den største mangel er vandfordelingen mellem varmeværkets kedler og VEKS’s veksler. Efter varmeværkets og rådgivers vurdering kræver den endelige løsning på manglerne driftserfaring på 1 eller 2 år.

VEKS har brugt Rådgiverfirmaet NIRAS som rådgiver. De samlede omkostninger til rådgiverfirmaet NIRAS er af VEKS opgjort til 3.826.448,47 kr. Til løsning af vandfordelings problemerne på varmeværker har VEKS / NIRAS anslået rådgiverudgifter på 700.000 kr. Hertil kommer manglende betaling til entreprenøren på 200.000 kr. Samlet opgøres omkostningerne til automatiseringen at udgøre 29.741.296,25 kr. Tidligere Byrådsbevilling har været 24.500.035 kr. og derfor søges ekstrabevilling på 5.241.260 kr.  Se den samlede beregning.

Omkostningerne finansieres over varmepriserne og belaster således ikke kommunen.

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at der gives en supplerende anlægsbevilling på 5.250.000 kr.
at anlægget tilbagebetales over 10 år via lejeindtægter fra VEKS
at anlægget finansieres ved optagelse af lån indenfor kommunens låneramme.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Anlægssummen på 5.241.260 kr. foreslås afskrevet over 10 år og de årlige afskrivninger tillægges lejeindtægterne på produktionsanlægget fra VEKS. I henhold til lånebekendtgørelsen kan anlægget lånefinansieres.

Ifølge ”Bekendtgørelse om driftmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer ifølge lov om varmeforsyning” §4 skal afskrivninger afskrives på minimum 5 år og maksimum 30 år.

Tiltrådt

Det er tidligere af Byrådet besluttet at når VEKS har etableret fjernvarme i Det lille Erhvervsområde skal Ishøj Varmeværk overtage installationerne og administrerer driften fremover. VEKS har etableret fjernvarmeanlægget som nu er klar til at blive sat i drift.

Den 7. maj 2013 har Byrådet tiltrådt ”Godkendelse vedrørende fjernvarmeforsyning af det Ishøj Lille Industriområde med tilstødende bebyggelser” og har 3. september 2013 tiltrådt at Ishøj Varmeværk overtager Det lille Industriområde samt at der vil komme en sag om låneoptagelse på ca. 12 mio. kr. som tilbagebetales via taksterne for området, jf. BYR punkt 210 af 3. september 2013.

Tiden er nu kommet til overtagelse. VEKS’s omkostninger til etablering af fjernvarme i Det Lille Industriområde er 11.735.728,28. VEKS har tilsluttet 17 varmeaftagere ud af de 30 mulige. Det vurderes at der vil blive tilsluttet 7 varmeaftagere yderligere, og det skønnes at anlægsomkostningerne til disse 7 varmeaftagere vil være 3.265.000 kr. inklusive rådgiveromkostninger, og det betyder anlægsomkostninger på i alt 15.000.000 kr. (se bilag "VEKS Byggeregnskab").

Varmeaftagerne i området er blevet lovet fjernvarmepriser svarende til 10% under gasprisen. Provenuet fra fjernvarmetaksten (gasprisen minus 10%) til de omkostninger varmeleveringen har, udgør tilbagebetalingen af anlægslånet. Hvis anlægslånet ikke er tilbagebetalt i løbet af 25 år tilbagekøber VEKS anlægget til restgælden, sådan at varmeværkets øvrige varmeaftagere ikke bliver belastet.

Der forventes at kunne indgåes aftale med VEKS om overdragelse af fjernvarme distributionssystemet "Ishøj Lille Industriområde" snarest.

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at der gives anlægsbevilling på 15.000.000 kr.
at anlægget tilbagebetales over 25 år via taksterne
at anlægget finansieres ved optagelse af lån indenfor kommunens låneramme
at Borgmesteren bemyndiges til at indgå aftale med VEKS om overdragelse af fjernvarme distributionssystemet "Ishøj Lille Industriområde".

Økonomi- og Planudvalget indstiller, Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Anlægssummen på 15.000.000 kr. foreslås afskrevet over 25 år og de årlige afskrivninger tillægges taksterne for fjernvarme i industriområdet. I henhold til lånebekendtgørelsen kan anlægget lånefinansieres.

Ifølge ”Bekendtgørelse om driftmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer ifølge lov om varmeforsyning” §4 skal afskrivninger afskrives på minimum 5 år og maksimum 30 år.

Tiltrådt

Ishøj har de sidste fire år deltaget i kulturaftalen KulturmetropolØresund (KMØ) sammen med 25 andre kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.  Med baggrund i erfaringerne herfra vil partnerne i KMØ gå sammen om en ny kulturaftale for perioden 2016-2019. Ishøj har tidligere overfor de andre partnere erklæret sin hensigt om deltagelse i Kulturmetropol Copenhagen (byrådsmøde sag nr. 33 den 3. februar 2015), og Kultur og Fritidsudvalgets formand og kulturchefen har deltaget i udformningen af aftalens indhold. Aftalen Kulturmetropol Copenhagen forelægges nu til politisk beslutning.

I perioden 2012-15 deltager Ishøj i kulturaftalen KulturMetropolØresund (KMØ) sammen med 25 andre kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.  Hovedindholdet i KMØ har været 11 projekter under 6 indsatsområder. De 11 projekter løber til udgangen af 2015, men der er allerede nu nået en række resultater.

Med den baggrund har den politiske styregruppe for KMØ, hvor Ishøj er repræsenteret ved formanden for Kultur- og fritidsudvalget, vedtaget vedlagte aftaletekst til en ny kulturaftale, Kulturmetropol Copenhagen, for perioden 2016-2019. Der skal arbejdes videre med KMØs 10-årige vision. Kulturmetropol Copenhagen skal knytte parterne i aftalen endnu tættere sammen i en sammenhængende kulturmetropol, der arbejder på tværs af kommunegrænserne. Den kommende kulturaftale vil blive et forpligtende samarbejde mellem kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet i perioden 2016-2019. Det betyder, at partnerne ved deltagelse forpligter sig til at deltage i alle fire år.

Formålet med Kulturregion Copenhagen er at give kulturmetropolens borgere flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud og samtidig styrke den fælles kulturelle identitet. Dette skal – som i KMØ – ske gennem en række tværkommunale indsatsområder.

 Indsatsområderne i Kulturmetropol Copenhagen er:

• Festivaler og events 2.0
• Musikmetropolen
• Unge i samskabelse med kulturlivet

Indsatsområderne er uddybet i vedhæftet notat.

Det vil være op til den enkelte partner, hvor meget engagement, der lægges i det enkelte indsatsområde, men jo større engagement, jo større udbytte.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at

1.       Ishøj indgår som partner i Kulturmetropol Copenhagen i 2016-2019.

2.       der afsættes midler til Kulturmetropol Copenhagen i budgettet for 2016 og overslagsårene.

3.       Udvalget bemyndiger Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget til at underskrive kulturaftalen Kulturmetropol Copenhagen. 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstiling følges.

Tiltrådt.

Der skal aflægges en rapport hvert år om de afviklede/gennemførte arrangementer.

På politisk styregruppemøde den 1. juni 2015 blev der mellem de politiske formænd opnået enighed om en finansieringsmodel for Kulturmetropol Copenhagen. Finansieringsmodellen baserer sig på kommunernes indbyggertal. Finansieringsmodellen ser således ud: 

Ishøj Kommune forpligter sig til at bidrage med 80.000kr. årligt i perioden 2016-2019. Derudover forventes, at der er en række øvrige udgifter til aktiviteter i forbindelse med de tre aktivitetsområder, men at udgifterne kan afholdes indefor der foreslåede beløb i budgetforslaget for 2016. Det må samtidig forventes at kulturinstitutionerne anvender en del af deres aktivitetsmidler til realisering af aktiviteter under denne aftale.

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen er opdelt i to dele en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016.

Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Udviklingsstrategi 2016 konkluderer, at der ikke er behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi

1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre.
2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene.
4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:

• Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen.

Ministeren har modsat tidligere år valgt ikke at komme med et særligt tema i forbindelse med Udviklingsstrategien 2016.

Endelig er der i Udviklingsstrategien beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde.

• kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale mindre indgribende indsatser samt inklusion
• ændret efterspørgsel og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud
• øget fokus på effekt og dokumentation
• den faglige og teknologiske udvikling
• en fortsat stram økonomisk ramme.

Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene.

KKR Hovedstadens opsummering af konklusioner og fokusområder er vedlagt som bilag. Selve Udviklingsstrategien samt tilhørende 6 bilag kan rekvireres hos Borger- og Socialservice.

 Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at udkast til Udviklingsstrategi 2016 godkendes.

Tiltrådt.

Bekendtgørelse om rammeaftaler

Beskrivelse af udsatteråd samt oplæg til forretningsorden.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmøde d. 8. juni 2015, at der skal etableres et lokalt udsatteråd i Ishøj Kommune.

Det har været nedsat en arbejdsgruppe, som har beskrevet et udsatteråd i Ishøj Kommune. Arbejdsgruppen har ligeledes udarbejdet udkast til forretningsorden for udsatterådet. Den endelige forretningsorden skal vedtages i regi af udsatterådet.

Af beskrivelsen fremgår det, at der ydes diæter til udsatterådet. Ifølge lov om kommunernes styrelse § 16a er det op til kommunen, om man vil udbetale diæter til råd og udvalg, der er frivillige at oprette. I den forbindelse har det været undersøgt, hvad praksis er i andre kommuner og internt i Ishøj Kommune. I flere kommuner, herunder Høje-Taastrup og Slagelse kommuner, har man valgt, at man udbetaler diæter til udsatterådene. I Ishøj Kommune er praksis, at man yder diæter til bl.a. medborger- og demokratiforum, som er et råd, som kommunen har valgt at oprette. På den baggrund foreslås det, at der udbetales diæter til medlemmer af Ishøj Kommunes udsatteråd.

Der vil blive uarbejdet valgprocedure for udpegelse og valg af brugermedlemmer i udsatterådet.

Udsatterådet skal evalueres med udgangen af nuværende byrådsperiode.

Vedhæftet er beskrivelse af rammerne for et udsatteråd i Ishøj Kommune samt forslag til forretningsorden.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at rammer samt forretningsorden for udsatterådet sendes til byrådet til godkendelse.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der er afsat kr. 25.000 i budgetforslag for 2016 til udsatterådets drift.

Tiltrådt

I juni 2015 tog Byrådet stilling til de indkomne høringssvar til planen. Disse beslutninger samt detaljering og videreudvikling er indarbejdet i helhedsplanen til endelig godkendelse af Byrådet. Helhedsplanen vil danne baggrund for kommuneplantillæg og lokalplanarbejde. 

Helhedsplanen er tilrettet på baggrund af byrådets stillingtagen til høringssvarene i juni 2015. Den videre bearbejdning betyder, at der desuden er sket en detaljering af enkelte af temaerne og mindre ændringer, som ikke har været politisk behandlet tidligere. Der er gjort nærmere rede for de yderligere ændringer i tilhørende bilag.

Overordnet handler det om:

·         En opdeling af området i delområde I & II
·         Definition af bebyggelse på baggrund af etagehøjde
·         Bygningshøjde og terrassering ud til Ishøj Strandvej og Vejlebrovej
·         Strategiske placeringer af 8 etages bygninger
·         Identifikation af placering af fælles grøn plads
·         Vej til tung trafik langs baneterræn tages ud
·         Klimaveje og kobling til den grønne kile

Offentliggørelse af Helhedsplanen sker på Kommunens hjemmeside, samt til interessenterne i området. Der inviteres til et orienteringsmøde om planen i september efter den endelige godkendelse.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at de indarbejdede ændringer i Helhedsplanen godkendes..

Planen offentliggøres på Kommunens hjemmeside samt direkte til områdets interessenter. Der inviteres til et orienteringsmøde om planen i september efter den endelige godkendelse.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Annelise Madsen (A) og Niels Borre (F) ønsker bygninger i max 6 etager.

Tiltrådt.

Der kan etableres både ejer- og lejeboliger i området.

Niels Borre (F) gentog sin særindstilling.

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.73 Rækkehuse ved Vejleåparken i offentlig høring i minimum 8 uger samtidig med at en miljøscreening af lokalplan 1.73 offentliggøres med en klagefrist på 4 uger.

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre rækkehuse på de to græsarealer mod Ishøj Boulevard og Ishøj Søvej langs Vejleåparken.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 60 rækkehuse med tre forskellige boligstørrelser. Placeringen af rækkehusene er vinklet på grunden og forskudt i forhold til hinanden. Deres udseende er inspireret af boligområdet Strandgårdsparken med deres forholdsvise lukkede private facader. Bebyggelsen skal opføres i én etage med ensidet taghældning der åbner sig op mod vejen. Indgangspartiet er tilbagetrukket i facaden og stue/værelse skyder sig frem ud mod haven, så der på begge sider af husene er nicher, hvor der bliver etableret terrasser. Facaderne skal være i puds eller tegl og have et samspil med Vejleåparkens bebyggelse. Et markant element på rækkehusene er ovenlyset på taget, der giver lys ind midt i boligen. Rækkehusene orienterer sig henholdsvis med øst og vest (Ishøj Boulevard) og nord og syd (Ishøj Søvej).

Lokalplanområdet er inden for det stationsnære område med maksimum 1.200 meter til stationen. Derfor stilles i lokalplanen kun krav om, at der skal anlægges 1 parkeringsplads til hvert rækkehus. Andre lokalplaner inden for det stationsnære område har samme krav om 1 parkeringsplads pr bolig - lokalplan 1.72 Rækkehusene Musvitten, Jægerbuen og lokalplan 1.60 Ishøj Stationsforplads. Regnvand skal håndteres på egen grund, men da jordbunden i lokalplanområdet ikke er egnet til nedsivning, har lokalplanen krav om, at vandet skal ledes til kommunens regnvandssystem ved hjælp af åbne rekreative LAR-løsninger. Derudover giver lokalplanen mulighed for solceller på tagene og grønne tage.

Der er udarbejdet en miljøscreening, der viser, at der ikke er behov for en egentlig miljøvurdering.

Efter politisk behandling i Byrådet sendes forslaget til lokalplan 1.73 i offentlig høring i minimum 8 uger fra 7. september til og med 1. november 2015. Afgørelsen om ikke at foretage en egentlig miljøvurdering af forslag til både lokalplan 1.73 offentliggøres samtidig med en klagefrist på 4 uger.

Det bemærkes, at bebyggelsen delvis er beliggende på arealer tilhørende kommunen. Salgsindtægten for disse arealer forventes ca. at svare til kommunens andel af byggeriets omkostninger.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.73 Rækkehuse ved Vejleåparken vedtages og sendes i offentlig høring i perioden 7. september til og med 1. november 2015.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges. Borgmesteren bemyndiges til at optage forhandlinger med AAB om salg af grunden.

Lennart Nielsen (V) ønsker ikke, at der opføres almene boliger på arealet.

Tiltrådt.

Lennart H. Nielsen (V) gentog sin særindstiling fra Økonomi- og Planudvalget.

Planloven § 11, 13 og 15

Der skal træffes beslutning om at endeligt vedtage lokalplan 1.72 Rækkehusene Musvitten, Jægerbuen og kommuneplantillæg nr. 1.

Der er i foråret 2015 udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre boliger på en tidligere institutionsgrund ved Jægerbuen.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre 14 rækkehuse.

Der er i forbindelse med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 1, der indeholder en ny kommuneplanramme 1.B.25. Den forhøjer bebyggelsesprocenten til 75, sætter parkeringsnormen til én parkeringsplads pr. bolig inklusiv handicapparkering og ændrer grundstørrelsen til minimum 98 m².

Lokalplan 1.72 Rækkehusene Musvitten, Jægerbuen har været i høring i perioden 11. maj til 6. juli 2015, hvor der ud over Venstres særindstilling er modtaget ét høringssvar, der omfatter indsigelse mod forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Høringssvaret omhandler den forhøjede bebyggelsesprocent, placering af almene boliger i Jægerbuen, kommuneplantillæggets ændringer og de bestemmelser om udformningen af boligerne, der sikrer en ensartethed. Venstres særindstilling omhandler placering af almene boliger i Jægerbuen og skærpelse af klima- og energiplanlægningen i byggeriet i lokalplanen. Indsigelserne giver ikke anledning til ændringer i lokalplanen. Der er ikke modtaget indsigelser til screeningen af lokalplan 1.72.

Derudover er der få redaktionelle ændringer i lokalplanen, der ikke har betydning for lokalplanens overordnede indhold.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at lokalplan 1.72 Rækkehusene, Jægerbuen og Kommuneplantillæg nr. 1 bliver endeligt vedtaget og offentliggjort.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges. 

Lennart Nielsen (V) ønsker ikke, at der opføres almene boliger på arealet, Lennart Nielsen (V) finder iøvrigt , at miljøkravene bør skærpes, så byggeriet lever op til miljøkravene i andre almene byggerier i kommunen.

Tiltrådt.

Lennart H. Nielsen (V) gentog sin særindstilling fra Økonomi- og Planudvalget.

Planloven § 11, 13 og 15