Referat
Ishøj Byråd tirsdag den 2. maj 2023 kl. 17.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj - det åbne møde begynder kl. 19.00

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Indstilling om Idrætslederpris tiltrædes.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Indstilling og Ungelederpris tiltrædes.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Indstilling om Foreningslederpris tiltrædes.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Indstilling om Initiativpris tiltrædes.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Indstilling om ny kontrakt om ERP-systemer efter EU-udbud tiltrædes.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Indstilling vedr. overvejelse om fravalg af køberet vedr. Winthersminde tiltrædes.

Beslutning

Ingen spørgsmål.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Sengül Deniz, byrådsgruppe L, har anmodet byrådet om, at hun med virkning fra den 3. maj 2023 kan udtræde af Ishøj Byråd af helbredsmæssige årsager.

Anmodningen om at udtræde af Ishøj Byråd omfatter også de øvrige hverv, som byrådet har udpeget Sengül Deniz til.

Byrådet skal efter anmodning fritage et medlem for medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Når et medlem udtræder af byrådet, indtræder stedfortræderen i byrådet for resten af valgperioden.

Første stedfortræder på Ishøjlistens kandidatliste er Steen Skovhus, som allerede er indtrådt i Byrådet som stedfortræder for Sengül Deniz under hendes sygemelding. Hvis anmodningen fra Sengül Deniz om udtræden af byrådet godkendes, vil Steen Skovhus således indtræde fast i byrådet i stedet for Sengül Deniz.

I forhold til udvalgsposter mv. som bliver ledige i forbindelse med et medlems udtræden, skal disse besættes af den samme valggruppe, som har indvalgt det pågældende medlem.

Valggruppen (L og M) har oplyst, at Steen Skovhus overtager samtlige poster (på nær valgbestyrelsen for kommunale valg, hvor Annelise Madsen allerede er valgt som personlig stedfortræder). Der skal senest 13 uger før kommunalvalget vælges en ny stedfortræder.

Oversigt over udvalgsposter mv.:

Udvalg/poster:

Valgt som medlem i stedet for Sengül Deniz

Parti:

Økonomi- og Planudvalget

Steen Skovhus

L

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Steen Skovhus

L

Valgbestyrelsen for kommunale valg

Annelise Madsen

M


Valgt som stedfortræder i stedet for Sengül Deniz


Folkeoplysningsudvalget (stedfortræder for Milishia Moradi)

Steen Skovhus

L

Handicaprådet (stedfortræder for Annelise Madsen)

Steen Skovhus

L


Lovgrundlag

Den kommunale valglovs §§ 91, 103, stk. 1 og 2, samt § 104. Styrelseslovens § 28, stk. 1.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

At byrådet godkender Sengül Deniz' anmodning om udtræden af Ishøj Byråd med virkning fra den 3. maj 2023, og at Steen Skovhus som konsekvens af dette indtræder som medlem af Ishøj Byråd fra samme dato.

Beslutning

Milishia Moradi (L) vælges som stedfortræder for valgbestyrelsen for kommunale valg.


Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til Sengül Deniz' anmodning om at udtræde af byrådet af helbredsmæssige årsager.

Sagsfremstilling

Valgruppen (A,C,F, V og Ø) har i mail af 24. april 2023 meddelt, at Ole Wedel-Brandt (Ø) indtræder i bestyrelsen for Ejerforeningen Åparken i stedet for Erkan Yapici (A).


Da Ole Wedel-Brandt af gruppen var udpeget som suppleant, skal der samtidig udpeges en ny suppleant.

Lovgrundlag

Vedtægternes §12 for Ejerforeningen Åparken.

Økonomi

Ingen.

Indstilling


Valgt som medlem:

Ole Wedel-Brandt (Ø)

Valgt som ny suppleant:



Beslutning

Merete Amdisen (A) vælges som ny suppleant.


Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byråd.

Beslutningstema

Omkonstituering - bestyrelsen for Ejerforeningen Åparken.

Sagsfremstilling

Byrådet har 9. december 2021 iht. Folkeoplysningsloven nedsat et Folkeoplysningsudvalg. I Ishøj Kommune består udvalget af 15 medlemmer (7 byrådsmedlemmer og 8 medlemmer fra foreninger m.v.) og 8 tilforordnede. Senest i marts 2022 udpegede byrådet repræsentanter til vakante pladser.

Da enkelte medlemmer og tilforordnede har anmodet om udtrædelse af udvalget, forelægges disse til godkendelse.
I henhold til Folkeoplysningsudvalgets vedtægter § 6 stk. 5 foretages suppleringsvalg for resten af valgperioden, hvis der ved et medlems eller en tilforordnet repræsentants udtræden af udvalget ingen stedfortræder er.

I henhold til vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget er indkaldelse til indstillinger af repræsentanter foretaget med 14 dages varsel.

Medlem fra øvrige foreninger med folkeoplysende sigte, samt fritids- og ungdomsklubber mv., der modtager støtte i h.t. Lov om støtte til folkeoplysning

Jens Hansen (Foreningsunionen) blev ved konstitueringen udvalgt som medlem, og som stedfortræder blev Egon Madsen (Foreningsunionen) valgt.

Jens Hansen og Egon Madsen har skriftligt udtrykt ønske om at udtræde som hhv. medlem og stedfortræder grundet personlige årsager.

Der er modtaget følgende nye indstillinger:

Foreningsunionen:
Medlem: Kristian Pedersen

Multi Kulturelle Familie Forening:
Medlem: Bakhtiar A. M.-Amin
Stedfortræder: Danial Osman Ali

Torslunde lshøj Pensionistforening:
Medlem: Kristian Pedersen

Administrationen anbefaler, at der med henblik på repræsentation fra paraplyorganisationen Foreningsunionen i Folkeoplysningsudvalget udpeges Kristian Pedersen som medlem. Bakthiar A. M.-Amin anbefales som stedfortræder.
Danial Osman Ali forbliver, som det fremgår af vedhæftede oversigt, stedfortræder for den tilforordnede plads på det øvrige foreningsområde.

Repræsentant (tilforordnet) fra gruppen af ledere, lærere og medarbejdere fra de folkeoplysende foreninger der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning
Helle Nees (Ishøj Oplysningsforbund) blev ved konstitueringen udvalgt som tilforordnet. Helle Nees har på mail anmodet om at udtræde af udvalget, da Ishøj Oplysningsforbund er opløst, og hun dermed har stoppet sit virke.

Der er ikke tidligere udpeget en stedfortræder.

Der er modtaget følgende indstilling, som er modtaget efter indstillingsfristen:

AOF Storkøbenhavn
Tilforordnet: Helle Hviid Andersen

Repræsentant fra Ungdomsskolebestyrelsen
Michael Krøll Eriksen er i forbindelse med konstitueringen valgt som tilforordnet. Michael Krøll Eriksen ønsker at udtræde af udvalget grundet tidsmæssige årsager.
Stedfortræder Mogens Hadberg-Rasmussen indstilles til at indtræde i udvalget som tilforordnet.
Selcuk Mehmet Özcan indstilles at blive valgt som stedfortræder.

Lovgrundlag

Vedtægter for Folkeoplysningsudvalget i Ishøj Kommune § 6, stk. 1-5 og § 7, stk. 10.

Indstilling

at anmodninger om udtrædelse for Jens Hansen, Egon Madsen, Helle Nees og Michael Krøll Eriksen godkendes.
at der på det øvrige foreningsområde vælges Kristian Pedersen som medlem og Bakhtiar Abdelrahman Mohamad-Amin som stedfortræder.
at der på voksenundervisningsområdet vælges Helle Hviid Andersen som tilforordnet.
at der som repræsentant fra Ungdomsskolebestyrelsen vælges Mogens Hadberg-Rasmussen som tilforordnet og Selcuk Mehmet Özcan
som stedfortræder.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Valg af medlemmer til Folkeoplysningsudvalget. Valgperiode: 1. januar 2022 - 31. december 2025: 7 byrådsmedlemmer og 8 medlemmer fra foreninger m.v., samt 8 tilforordnede. Der skal behandles anmodninger om udtrædelse samt vælges nye repræsentanter.

Bilag

Sagsfremstilling

Med budskabet om at forenkle og tydeliggøre opskrivningskriterierne og opskrivningslisteprincipperne for de boligsøgende, blev der på byrådsmødet den 3. januar 2023 vedtaget nye opskrivnings- og anvisningskriterier. De nye kriterier træder i kraft pr. 1. maj.

Administrationen har siden januar været i gang med at implementere Byrådets beslutning. Der har ad to omgange været udsendt breve via e-Boks til de ca. 3.800, der pt. står opskrevet med henblik på at informere om og gennemføre oprydningen, med udgangspunkt i de nye anvisningskriterier. Medarbejdere i både Borgerservice og Boliganvisningen har dernæst været i fuld sving med at indtaste og registrere de mange tilbagemeldinger, herunder vejledt de borgere, som har haft behov for hjælp til indmeldingen. Borgerne har generelt modtaget den igangværende oprydningsproces positivt.

Et bærende element i implementeringen af den nye og markant forenklede opskrivningsliste har været, at borgeren igennem klare specifikke ønsker om antal rum, boligafdeling m.m. sikres en både tydelig og retvisende indsigt i, hvor de er placeret på listen. Og dermed hvornår de er i nærheden af at blive tilbudt en bolig. Det har også spillet ind at borgere, der efter det tidligere administrationsgrundlag var skrevet op flere steder, havde meget stor tendens til at afvise et boligtilbud, hvis boligen ikke lever op til borgerens faktiske ønsker og behov. I 2022 modtog administrationen 324 boliger til anvisning, hvoraf der var 305 ”nej tak” til boligerne på trods af, at der i Ishøj er boligmangel. Mange boliger var i tilbud op til 5 gange, før den rette borger kunne findes på opskrivningslisten.

Flere borgere har dog stillet spørgsmålstegn ved den nye administrationspraksis, hvad angår muligheden for valg af boligafdelinger. Efter genbesøg af det materiale, der blev fremlagt på byrådet i januar, konstateres det, at materialet bør læses således, at der også fremover er mulighed for at vælge flere boligafdelinger i forbindelse med opskrivning, fremfor kun én. Der forelægges på den baggrund forslag om at præcisere opskrivningskriterierne, således at der gives borgerne mulighed for at blive opskrevet til 3 boligafdelinger.

Det er administrationens vurdering, at jo flere forskellige boligafdelinger, den enkelte borger kan skrive sig op til, jo større er sandsynligheden for, at borgeren takker nej til den først tilbudte bolig (den tilbudte bolig ligger ikke nødvendigvis i den boligafdeling, borgeren allerhelst vil bo i). Dette har igen betydning for, hvor retvisende en placering på en opskrivningsliste er, i forhold at vurdere hvor lang tid den enkelte borger må vente på et boligtilbud. Når borgerne under det tidligere anvisningssystem er blevet vejledt i at opskrive sig bredest muligt skyldtes det, at vi tidligere har haft en akut-liste, hvor borgere i akut boligmanglen kunne skubbes foran i køen. Akut-listen er afskaffet i det nye anvisningssystem.

Alternativt kan borgerne gives mulighed for at skrive sig op i alle boligafdelinger. Administrationens forslag om et loft på 3 boligafdelinger er et forsøg på at afbalancere hensynet til borgerens valgfrihed mod hensynet til borgerens faktiske boligbehov og værdien af placeringen på en opskrivningsliste som indikator for, hvor langt borgeren reelt har til, borgeren modtager et boligtilbud.

Såfremt byrådet vælger at præcisere det nuværende administrationsgrundlag, vil administrationen kontakte borgerne på ny med henblik på en registrering efter ændrede kriterier. Den nuværende administrationspraksis,vedtaget den 3. januar 2023, forventes at træde i kraft pr. 1. maj. Et nyt præciseret administrationsgrundlag vil tidligst kunne træde i kraft pr. 15. august.

Lovgrundlag

Almenboligloven.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

at det nuværende administrationsgrundlag justeres, så der fremover bliver mulighed for opskrivning til max 3 boligafdelinger.

Beslutning

Ikrafttræden pr. 1. maj ophæves, og sagen sendes til fornyet behandling i Økonomi- og Planudvalget.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Arbejdet med implementering af de nye opskrivnings- og anvisningskriterier er i fuld gang. Der skal tages stilling til, om administrationsgrundlaget skal justeres med henblik på, at borgeren kan vælge op til 3 boligafdelinger.  

Bilag

Sagsfremstilling


På baggrund af drøftelserne har administrationen lavet et forslag til en proces for byrådets og udvalgenes videre arbejde med politik- og strategiudvikling.


Administrationen foreslår en proces med følgende to spor:

  1. Udvikling af en overordnet vision 2035 for Ishøj Kommune
  2. Udvikling af strategier på udvalgenes politikområder


Byrådet er valgt til at sætte den overordnede retning for kommunen, og det giver derfor mening, at byrådet tager det ansvar på sig via formuleringen af en vision. Visionen skal være et samlet byråds-vision, som sætter retningen for, hvordan byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig. Visionen vil indeholde byrådets sigtelinjer for udviklingen af et robust lokalsamfund og en robust kommune.


Via drøftelserne på seminaret blev det tydeligt, at der er forskellige måder at bedrive politik på: Politikudvikling kan både ske via overordnede visioner og via mere konkrete strategier på udvalgenes områder. Derfor er begge disse elementer med i forslaget til proces.


Nedenfor er de to spor beskrevet nærmere. Der er desuden vedlagt et bilag, som mere detaljeret beskriver det samlede forslag til proces.


1. Udvikling af en overordnet vision 2035 for Ishøj Kommune

På byrådsseminaret nævnte byrådsmedlemmerne bl.a. nogle af de store udfordringer, Ishøj står overfor som kommune og lokalsamfund. En vision 2035 kan på et overordnet niveau give et svar på, hvordan vi løser disse problemer, og hvad der er kommunens opgave.


Det foreslås, at direktionen udarbejder et debatoplæg om disse grundlæggende udfordringer. Formålet er, at debatoplægget kan være et afsæt for og give inspiration til byrådets arbejde med en vision 2035. Debatoplægget kan bl.a. indeholde bud på, hvordan der kan skabes velfærdsløsninger i fremtiden, herunder i partnerskaber mellem kommune, civilsamfund og erhvervsliv.


Det foreslås, at byrådet med afsæt i debatoplægget arbejder med udviklingen af vision 2035 på:

  • Temamøde den 21. august 2023 kl. 17-19
  • Temamøde den 5. september 2023 (inden byrådsmødet samme dag)
  • Seminar af to dages varighed den 31. oktober-1. november 2023


2. Udvikling af strategier på udvalgenes politikområder

Nogle af de politiske udvalg er i gang med udviklingen af strategier. Dette arbejde fortsætter i alle udvalg (inkl. Økonomi- og Planudvalget) i 2023 eller igangsættes, hvis det ikke er gået i gang endnu. Udvalgene planlægger selv arbejdet, herunder udvælger hvilke strategier der skal udvikles.


Strategierne indeholder i modsætning til visionen mere konkrete løsninger for borgere m.fl., og tidshorisonten er kortere. Det er derfor også relevant, at udvalgene efter en nærmere vurdering arbejder med inddragelse af borgerne i forbindelse med strategiarbejdet.


For at sikre det tværgående fokus skal udvalgene være opmærksomme på at inddrage og høre andre udvalg i forbindelse med udviklingen af strategier. Økonomi- og Planudvalget har især en opgave med at udvikle de mere tværgående strategier.


Den politiske styringsmodel - styringshierarkiet

Med forslaget om, at der laves en vision, kommer der et ekstra lag ind i det politiske styringshierarki, hvor der fremover vil være tre styringsniveauer:

  • Vision 2035
  • De seks hovedpolitikker
  • En række strategier på udvalgenes politikområder


Ideelt set skal den overordnede og fælles vision sætte sit præg på kommunens hovedpolitikker, som igen omsættes til konkrete strategier med løsninger for borgerne.


Fremover giver det derfor mest mening, at et nyt byråd som den første opgave i byrådsperioden arbejder med visionen, herefter med hovedpolitikkerne og til sidst med de konkrete strategier.


Da en ny model for politisk styring med forslaget om en vision på den måde er under udvikling i denne byrådsperiode, vil Byrådet og udvalgene denne gang arbejde med vision og strategier samtidigt.

Lovgrundlag

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at proces for det videre arbejde med politik- og strategiudvikling i byråd og udvalg godkendes.



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 24. april 2023, pkt. 55:

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) og Steen Skovhus (L) kan ikke tilslutte sig indstillingen, idet der ønskes fokus på de politiske strategier fremfor en vision i 2035.

Beslutning

Tiltrådt.

ID + L + Betina Havmand Demir (UP) kan ikke tilslutte sig indstillingen, i det der ønskes fokus på de politiske strategier fremfor en vision i 2035.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

På baggrund af drøftelserne på byrådets seminar den 8.-9. marts 2023 er der lavet forslag til det videre arbejde med politik- og strategiudvikling i byrådet og i udvalgene i forlængelse af kommunens seks hovedpolitikker. Der foreslås en proces i hele byrådet om udvikling af en vision 2035 og en proces i udvalgene om udvikling af strategier på udvalgenes områder. Der er lagt op til, at arbejdet med en vision 2035 sker med afsæt i et debatoplæg om de grundlæggende udfordringer, Ishøj som kommune og lokalsamfund står overfor.

Bilag

Sagsfremstilling

Administrationen udarbejder årligt en befolkningsprognose, hvor befolkningsudviklingen for de kommende år prognosticeres. Prognosen indeholder desuden de seneste års faktiske udvikling.

Status på befolkningsudvikling 2022

Befolkningstallet i Ishøj Kommune er steget fra 23.225 personer pr. 1. januar 2022 til 23.457 personer pr. 1. januar 2023 (232 personer). Befolkningsprognose 2022 – 2029 havde forventet 23.425 personer, dvs. 32 færre borgere end realiseret. Dette svarer til en afvigelse på 0,14 pct.

Prognosen har skønnet færre borgere i aldersgrupperne 6-15 årige, 16-24 årige og 25-64 årige i forhold til realiseret. Til gengæld har prognosen skønnet flere borgere i aldersgruppen 0-5 årige og 65-80+ årige.

Overordnede forventninger til befolkningsprognose 2023-2030

Årets befolkningsprognose dækker historiske år 2017-2023 samt prognose for 2024-2030. 2024 er således første prognoseår. Overordnet set forventes fortsat en befolkningstilvækst i Ishøj Kommune. Prognosen forventer, at der er 24.331 borgere i Ishøj Kommune pr. 1. januar 2030. Det er 841 borgere flere end i 2023.

Daginstitutionsmålgruppen (0 - 5 årige) forventes at stige, men en del mindre end forventningen sidste år. Denne nedjustering i stigningsprocenten vil dog først få effekt om 3 - 4 år. For de skolesøgende børn (6-15 årige) forventes fortsat et fald. For den mest plejekrævende målgruppe de 80+ årige forventes ca. 65 pct. flere end i 2023. Den erhvervsaktive målgruppe, der defineres som de 25-64 årige, forventes at stige fra 12.467 personer i 2023 til 12.861 personer i 2030. Dette svarer til en stigning på 3 pct.

Lovgrundlag

Ingen.

Økonomi

Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Men de afledte økonomiske konsekvenser for både indeværende år og budgetperioden indarbejdes i budgetopfølgninger og budgetprocesser.

Indstilling

at befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2023 - 2030 godkendes.



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 24. april 2023, pkt. 66:

Tiltrådt.


Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.

Beslutningstema

Befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2023 - 2030 udgør grundlaget for en række planlægningsopgaver. I Ishøj Kommune anvendes befolkningsprognosen blandt andet til planlægning og vurdering af kapacitetsbehov på daginstitutions-, skole- og ældreområdet, ligesom befolkningsprognosen danner grundlag for demografiberegningen i forbindelse med budgetlægningen.

Bilag

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet besparelsespotentialer for 3,4 mio. kr. i budget 2023 fordelt med 1,5 mio. kr. på området under Center for Dagtilbud og Uddannelse og 1,9 mio. kr. for området under Center for Børn og Forebyggelse.

Besparelsesforslagene i Center for Børn og Forebyggelse har været i høring i MED-Udvalget på rådhuset i Center for Børn og Forebyggelse. På området under Center for Dagtilbud og Uddannelse er der ikke forslag til besparelser, der medfører personalebesparelser, hvorfor besparelsesforslagene ikke har været i høring.

Kommentarerne fra MED-udvalgene har ikke givet anledning til at ændre i besparelsesforslagene.

Besparelsespotentialer for Center for Børn og Forebyggelse og Center for Dagtilbud og Uddannelse samt høringssvar fra MED-udvalget i Center for Børn og Forebyggelse er vedhæftet.

Økonomi

På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 16. februar blev udvalget orienteret om, at der forventes merudgifter på 6,9 mio. kr. i forhold til den beregning, der blev udarbejdet i august 2022, som viste, at der var balance i regnskabet.

Indstilling

at Børne- og Undervisningsudvalget tiltræder de foreslåede besparelser med henblik på at nedbringe det forventede merforbrug.



Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 20. april 2023, pkt. 33:

Følgende ændringsforslag blev fremsat af Kasper Bjering (A) og vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget:

Forslag fra CDU
BUU anbefaler, at forslag 1, 2, 3, 5 og 6 gennemføres, idet udvalget beder byrådet huske, at forslag 1 og 2 fører til en teknisk reduktion i servicerammeoverskridelsen i budget 2024.

BUU anbefaler, at forslag 4 (Central pulje til læsefremmende midler) ikke gennemføres i 2023, men oversendes til forhandlingerne af budget 2024. Besparelsen er formentlig mindre end anslået, da puljen allerede har været i brug. Gennemførelse nu betyder ikke en mere positiv effekt i 2024. 

Forslag fra CBF
BUU anbefaler, at forslag 9 og 10 gennemføres.

BUU opfatter forslag 6, 7 og 8 som en helhed, der handler om tryghedsfremmende aktiviteter. Tryghed er generelt vigtigt, men effekten er svær at måle. Byrådet må således drøfte, om man politisk ønsker at bevare denne tryghedsindsats fremadrettet. Hvis man ønsker at reducere denne som en del af budget 2024, bør man træffe beslutningen allerede nu.

BUU opfatter forslag 1, 2, 3, 4 og 5 som besparelser på forskellige forebyggende indsatser, hvor risikoen er at den reducerede forebyggelse fører til et forøget behov. BUU er generelt skeptisk over for besparelser på forebyggelse, men anbefaler forslagene gennemført i følgende rækkefølge - og at de gennemføres nu, hvis man alligevel vil gennemføre dem i 2024-budgettet:

  1. Forslag 1: Reducering §50-team (66 / 266, samlet 66 / 266)
  2. Forslag 5: Reduktion familieplejekonsulenter (196 / 587, samlet 621 / 1928)
  3. Forslag 4: Reduktion ressourcepædagog-team (171 / 512, samlet 237 / 778)
  4. Forslag 3: Reduktion sundhedsplejen (188 / 563, samlet 425 / 1341)
  5. Forslag 2: Reduktion tale/høre-pædagogisk bistand (106 / 317, samlet 727 / 22)



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 24. april 2023, pkt. 60:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at følgende forslag gennemføres:

Fra Center for Dagtilbud og Uddannelse: 1, 2, 3, 5, 6

Fra Center for Børn og Forebyggelse: 1, 5, 9 og 10

Øvrige forslag oversendes til budgetforhandlingerne.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Som følge af den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2023 blev Børne- og Undervisningsudvalget på mødet den 16. februar orienteret om status på forventede merudgifter til anbringelser og specialundervisning i 2023. På mødet blev udvalget ligeledes orienteret om, at administrationen på mødet i april vil fremlægge forslag til håndtering af merforbrugene. Procesplan for besparelser i budget 2023 er vedhæftet.

Bilag

Sagsfremstilling

Som konsekvens af aftale mellem KL og Regeringen indgået 29. juni 2022 samt tilhørende cirkulære, skal Ishøj Kommune lave en samlet varmeplan. Nærværende forslag til én samlet varmeplan er udarbejdet i forlængelse af de tre konkrete forslag om nye fjernevarmeprojekter i Ishøj Kommune.


I lyset af den generelle energikrise har administrationen i Ishøj Kommune i 2022 prioriteret ressourcerne på, i tæt samarbejde med Ishøj Varmeværk samt VEKS, at udarbejde konkrete fjernvarmeprojekter, herunder foretage den fornødne inddragelse af borgerne i de kommende projektplaner. Dette betyder, at Ishøj nu er meget langt fremme med sine planer om udrulning af fjernvarme, idet det forventes, at etableringen af de første delområder kan påbegyndes allerede i 2023. Ishøjs borgere får dermed mulighed for relativt hurtigt at omstille til kollektive varmeløsninger, hvis de ønsker det.


Som en del af aftalen, skulle kommunerne også inden udgangen af 2022 informere ejendomme opvarmet med fossile brændstoffer om udrulning af fjernvarme og muligheden for andre vedvarende varmeformer. Disse breve blev udsendt til borgerne i Ishøj Kommune den 20. december 2022.


Det indgår i aftalen mellem KL og Regeringen, at kommunerne derudover inden udgangen af 2022 skal udarbejde og godkende en samlet varmeplan for kommunen. Planen skal som minimum omfatte de områder i kommunen, som har status som gasforsynede. Nærværende forslag til en samlet varmeplan for Ishøj Kommune lever op til kravene i aftalen.


Udkastet til varmeplanen blev godkendt på Klima- og Miljøudvalget og Økonomi- og Miljøudvalget i december 2022 samt på byrådsmødet januar 2023, hvorefter planen har været udsendt i 4 ugers offentlig høring. Der er indkommet ét høringssvar i perioden. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i varmeplanen. Der vil som resultat af høringssvaret blive igangsat en indsats i forhold til vejledning af borgere i forhold til fremtidige varmeløsninger. Se vedhæftede bilag.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 818 af 04/05/2021 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Cirkulæreskrivelse nr. 10081 af 26/10/2022 om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse.

Økonomi

Planen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Indstilling

at varmeplanen vedtages endeligt.



Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 18. april 2023, pkt. 25:

Tiltrådt.



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 24. april 2023, pkt. 69:

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tilslutte sig indstillingen.

Beslutning

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tilslutte sig beslutningen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Varmeplanen for Ishøj Kommune fremlægges til endelig vedtagelse.


Bilag

Sagsfremstilling

På baggrund af punkt 57 på byrådsmøde den 7. marts, hvor det foreslås, at der etableres et busstoppested, forelægger administrationen her to muligheder for, hvordan dette forslag kan realiseres.

I samarbejde med Movia har Ishøj Kommune undersøgt mulighederne for etablering af dette stoppested.

Linje 127 kører i dag af Vejlebrovej, hvor et stoppested ved Brohuset kan etableres, se bilag 1. Administrationen anbefaler, at stoppestedet placeres på Vejlebrovej nord for fodgængerovergangen, som ligger ca. 75 meter nord for krydset ved Ishøj Stationsvej, og det etableres under hensyntagen til ind- og udkørsler. Som minimum skal der opsættes stoppestedsstander og anlægges fortov langs vejsiden. Yderligere skal der også opsættes bænk og læskur som ved stoppestedet på Gildbrovej.


  1. Busstoppestedet ved Brohuset kan enten etableres som ekstra stoppested på linje 127. Dette vil betyde, at samme strækning, som linje 127 i dag kører, vil tage et par minutter ekstra at tilbagelægge, hvis der er passagerer, der skal af og på det ekstra stoppested.
  2. Den anden mulighed er, at et af de nuværende stoppesteder rykkes, så det placeres Vejlebrovej nord for fodgængerovergangen. Hvis denne løsning vælges, foreslår administrationen, at det busstoppested, der flyttes, er stoppestedet, der hedder Vejlebroskolen (Gildbrovej), se bilag 2.


De økonomiske omkostninger vurderes at være ens ved de to muligheder.


Lovgrundlag

Ingen.

Økonomi

Ishøj Kommune har fået en overslagspris fra en ekstern leverandør vedrørende etablering af et nyt stoppested. Udgifterne til dette vil være ca. 150.000 kr. ekskl. moms.

Movia opkræver ikke et gebyr i forbindelse med busdriften. Anlægsarbejdet finansieres over kassebeholdningen, og er en anlægsudgift, der påvirker anlægsrammen i 2023.


Indstilling

at der frigives kr. 150.000 i anlægsmidler, som finansieres over kassebeholdningen.

at nuværende stoppesteder fastholdes, og der etableres et ekstrastoppested på linje 127 på den foreslåede placering.



Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 18. april 2023, pkt. 24:

Tiltrådt med den bemærkning, at der efter færdiggørelse af Brohuset-projektet skal tages stilling til, om der kan etableres et busstoppested inde på parkeringspladsen foran Brohuset.




Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 24. april 2023, pkt. 68:

Tiltrådt.


Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Der er undersøgt muligheder for at etablere et busstoppested ved brohuset på linje 127. Udvalget skal tage stilling til, om man ønsker at etablere et ekstra stoppested, eller om man skal rykke et eksisterende, så det ligger ved Brohuset.

Bilag

Sagsfremstilling

Med 43 år gamle anlæg, nye helårsåbne caféer og legepladser, stigende priser på håndværksydelser og materialer, øget brug af Strandparken og generelt højere krav fra brugere og ejerkommuner kan Strandparken ikke løfte opgaverne indenfor det givne budget, hvilket de senere års regnskab har afspejlet. Derudover har Strandparken I/S i de senere år oplevet et stigende behov for større renoveringer og udskiftninger på de centrale klimasikringsanlæg, øget drift og vedligehold af infrastruktur og bygningsmasse samt målrettet naturpleje.

Skiftende bestyrelser har løbende været orienteret om situationen i Strandparkens økonomi og forsøgt at tilvejebringe yderligere bidrag fra ejerkommunerne. På bestyrelsesmødet den 7. december 2022 blev det besluttet, at sekretariatet skulle indhente ekstern faglig bistand til en vurdering af tilstanden af de tekniske anlæg, hvor de fleste stammer fra Strandparkens åbning i 1980. Formålet var at få etableret et solidt beslutningsgrundlag for de kommende års investeringer i og vedligeholdelse af de essentielle klimasikringsanlæg, veje og broer og andre kritiske bygværker til brug for budget 2024 og frem. Derudover har sekretariatet gennemgået behovet for vedligeholdelse af bygningsmasse (mere end 30 støttehuse) og inventar samt behovet for arealforvaltning og bekæmpelse af invasive arter som fx havtorn, tagrør og rynket rose.

På baggrund af Rambølls gennemgang, og det forventede behov for investering i arealforvaltning og bygningsmasse samt ekstra udgifter til drift, grundet stigende inflation, er det bestyrelsens vurdering, at det vil kræve en øgning af kommunernes bidrag på 25 % for at opretholde anlæggenes funktion og sikre, at budgettet er i balance. Hvis der ikke tilvejebringes en indtægtsstigning på de foreslåede 25 %, er det bestyrelsens vurdering, at det vil have mærkbare konsekvenser for drift- og serviceniveauet i Strandparken, og der kan derudover opstå nedbrud af de essentielle klimaanlæg, hvis de ikke rettidigt vedligeholdes.

Strandparkens bestyrelse valgte på det ekstraordinære bestyrelsesmøde den 14. marts 2023 at indstille en øgning af kommunernes bidrag på 25 %. jf. bilag 1. Budget 2024 vedlægges jf. bilag 4. Der vedlægges endvidere oversigt over interessenternes indbetalinger.

Lovgrundlag

Ingen.

Økonomi

Såfremt der findes finansiering hertil, vil Ishøjs Kommunes andel af Strandparkens ordinære budget hæves med 592.000 kr. årligt. Det samlede driftsbidrag vil dermed gå fra kr. 2.419.000 i 2023 til kr. 3.011.000 i 2024

Indstilling

at forøgelsen af den årlige driftsbevilling svarende til kr. 592.000 kr. indarbejdes som en teknisk korrektion i budgettet for 2024 og fremover.



Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 18. april 2023, pkt. 25:

Tiltrådt.



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 24. april 2023, pkt. 63:

Tiltrådt.


Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en langsigtet investerings- og vedligeholdelsesplan for Strandparkens bygværker og generelle drift, herunder model for indfasning af udgiften i budget 2024. Strandparkens bestyrelse ønsker at øge budgettet for 2024 med 25 % og derefter, som normalt, med den årlige prisindeksregulering i ejerkommunerne. For Ishøj indebærer dette en forøgelse af driftsbudgettet på kr. 592.000 årligt fra et bidragsniveau i 2023, der ligger på kr. 2.419.000 til et bidrag i 2024 på kr. 3.011.000.

Bilag

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet besparelsesforslag for ca. 9,1 mio. kr. Besparelsesforslagene har været i høring i de berørte MED-udvalg i Center for Voksne og Velfærd og bliver behandlet på møderne i Udsatterådet og Handicaprådet den 19. april samt på Seniorrådets møde den 25. april.

Kommentarerne fra MED-udvalgene har ikke givet anledning til at ændre i besparelsesforslagene.


Besparelsesforslag for området under Center for Voksne og Velfærd er vedhæftet dagsordenen sammen med kommentarer fra de berørte MED-Udvalg.

Høringssvar fra Handicaprådet og opsamling fra Udsatterådet blev fremlagt på mødet i Social og Sundhedsudvalget. Udsatterådet fremsender endeligt høringssvar inden behandlingen i Byrådet. Høringssvar fra Seniorrådet fremsendes inden behandlingen i Byrådet.

Økonomi

De aktuelle beregninger og prognoser i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. januar 2023 viste et merforbrug på 12 mio. kr. inden for servicerammen og et yderligere merforbrug på 3,7 mio. kr. uden for servicerammen.

Indstilling

at Social- og Sundhedsudvalget tiltræder de foreslåede besparelser med henblik på at nedbringe det forventede merforbrug.



Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 20. april 2023, pkt. 36:

Social- og Sundhedsudvalget tiltræder besparelsesforslag 1 - 5.

Udvalget indstiller derudover, at der fremover ikke afholdes frivilligfest, men i stedet en reception med prisoverrækkelse, således at der opnås en besparelse på 50.000 kr.

Endelig kan udvalget ikke tiltræde nedlæggelse af klippekortsordningen.



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 24. april 2023, pkt. 61:

Tiltrådt.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Som følge af den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2023 blev Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 16. februar orienteret om særlige økonomiske udfordringer i Center for Voksne og Velfærd i 2023. På mødet blev udvalget ligeledes orienteret om, at administrationen på mødet i april vil fremlægge forslag til håndtering af merforbrugene. Procesplan for besparelser i budget 2023 er vedhæftet dagsordenen.

Bilag

Sagsfremstilling

Baggrund
Pr. 1. juli 2022 blev der oprettet en sundhedsklynge omkring hvert af landets akuthospitaler. Ishøj Kommune er en del af Sundhedsklynge Syd, hvor der er deltagelse af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk kommuner, Amager og Hvidovre Hospitaler, Regionens psykiatri samt repræsentanter udpeget af PLO Hovedstaden.

Formålet med sundhedsklyngerne er at løfte det fælles populationsansvar ved at styrke sammenhæng og bedre forløb for borgere på tværs af sektorer, samt være drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling i det nære sundhedsvæsen.

Midler tilgået via bloktilskuddet til initiativer i sundhedsklyngerne
Med aftalen om etablering af sundhedsklynger blev der nationalt afsat 80 mio. kr. til initiativer i sundhedsklyngerne i 2022 og 2023. Midlerne har til formål at understøtte klyngerne gennem konkrete afprøvninger og indsatser målrettet fælles borgere/patienter på tværs af sygehus, kommuner og almen praksis. Der er pt. ikke afsat midler til sundhedsklyngerne fra 2024 og frem.

Midlerne er fordelt med halvdelen til regionerne og halvdelen til kommunerne. Midlerne er tilgået kommunerne som en del af bloktilskuddet efter kommunens befolkningstal. Ishøj Kommune er således blevet tildelt 158.347 kr. i henholdsvis 2022 og 2023.

Af bilag 1 fremgår en oversigt over de tildelte midler til hver kommune i sundhedsklyngen.

Lovgrundlag

Sundhedsloven § 203.

Økonomi

Ishøj Kommune er i henholdsvis 2022 og 2023 tilført 158.347 kr. til at understøtte Sundhedsklyngens arbejde. Midlerne er engangsbeløb.

Indstilling

at administrationen bemyndiges til at udmønte de afsatte midler til initiativer i sundhedsklyngerne på vegne af byrådet i forbindelse med beslutninger i Politisk Sundhedsklynge Syd, og at Social og Sundhedsudvalget orienteres, når midlerne udmøntes.



Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 20. april 2023, pkt. 38:

Tiltrådt.



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 24. april 2023, pkt. 64:

Tiltrådt.


Beslutning

Tiltrådt.


Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget blev på mødet den 22. september 2022 (sag 93) orienteret om udmøntning af statslig bevilling til sundhedsklynger i Planområde Syd. For at sikre fremdrift og beslutningsdygtighed i sundhedsklyngens arbejde forelægges denne sag med henblik på at bemyndige administrationen til at udmønte de afsatte midler til initiativer i sundhedsklyngen på vegne af byrådet i forbindelse med beslutninger i Politisk Sundhedsklynge Syd.

Bilag

Sagsfremstilling

Da kantineprisen i rådhusets kantine er hævet for personalet, beslutter byrådet at hæve prisen for bespisningen i forbindelse med byrådsmøder med 25 kr. fra 100 kr. til 125 kr.

Begrundelsen for forslaget er, at når kommunens personale udsættes for prisstigninger i bespisningen, bør byrådet følge op og også betale mere for bespisning.

Beslutning

Prisen for bespisning hæves til 125 kr., og reguleres herefter automatisk i takt med prisstigninger i kantinen.

Administrationen bemyndiges til at komme med forslag til bekæmpelse af madspild i forbindelse med politiske møder.

Beslutningstema

Enhedslisten fremsætter flg. beslutningsforslag:

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).

Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 332,1 mio. kr. pr. 31. marts 2023. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 96,6 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2019 – 2023.

År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2019

224,8

221,1

220,2

233,3

2020

257,4

272,9

291,9

307,0

2021

324,7

351,8

372,2

382,4

2022

393,2

385,8

372,4

356,0

2023

332,1




Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2019 til 2023. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2019

140,6

161,3

172,7

204,4

2020

194,3

212,2

250,2

259,0

2021

280,4

315,0

312,3

237,0

2022

282,5

272,9

228,2

190,6

2023

209,0









Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, 332,1 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 209,0 mio. kr. pr. 31. marts 2023.

Den høje likviditet skal ses i sammenhæng med ubrugte anlægsmidler i 2022. Der er videreført 70,3 mio. kr. fra 2022 til 2023.

Lovgrundlag

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr. når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet, jævnfør Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

at likviditetsopgørelse 1. kvartal 2023 tages til efterretning.



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 24. april 2023, pkt. 62:

Tiltrådt.


Beslutning

Til efterretning.

Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.

Beslutningstema

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forlægges byrådet.

Bilag

Sagsfremstilling

Erhvervsstrategien har været til høring i Teknik- og Bygningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Planudvalget.

Ingen af de tre udvalg har haft bemærkninger til strategien i forbindelse med høringen.


Den endelige erhvervsstrategi, er vedlagt som bilag 1.

Lovgrundlag

Ishøj Kommunes Styrelsesvedtægt.

Økonomi

Ingen


Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender Erhvervsstrategien



Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 19. april 2023, pkt. 31:

Tiltrådt.



Beslutning

Til efterretning.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Endelig godkendelse af Ishøj Erhvervsstrategi 2023 efter høring i Teknik- og Bygningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget samt Økonomi- og Planudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Godkendt