Referat
Ishøj Byråd tirsdag den 3. februar 2015 kl. 16.30

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Beslutning

Annette Bendtsen: Retsagen er blevet afvist af retten i Glostrup. Vil Byrådet anlægge en ny retssag.

Arne Frøsig: Er administrationen orienteret om, at dommeren har skrevet, at begge parter i sagen ønsker sagen ophævet.

Borgmesteren oplyste, at kommunen ikke er underrettet om, at sagen skulle være afvist.

Herudover har vi fortsat ikke bemærkninger til sagen, før den er afgjort.

Sagsfremstilling

I brev af 27. januar 2015 beder ARKEN om udpegning af 2 medlemmer til bestyrelsen for ARKEN Museum for Moderne Kunst for valgperioden 1. april 2015 og 4 år frem.

Pt. sidder direktør Eva Hofman-Bang (særlig sagkyndig) og borgmester Ole Bjørstorp (medlem)

Valgt som medlem:

 Ole Bjørstorp

Valgt som særlig sagkyndig:

 Eva Hofman-Bang

 

 

 

 

 

Indstilling

Det indstilles, at

Beslutning

 Tiltrådt.

Lovgrundlag

Vedtægternes §3 stk. 2 og 4.

Bilag

Resume

Sydkystens Boligselskab V/ KAB - Fasanskellet 3 - Godkendelse af skema B

Sagsfremstilling

Som konsekvens af at Ishøj Kommune ikke ønsker boliger i 3 plan, har projektet gennemgået en mindre tilpasning med hensyn til fordeling af boligtyper m.v. i forhold til det skema A, som Ishøj Byråd har godkendt på møde den 4. marts 2014.

Projektet indeholder 34 rækkehuset på i alt 3364 m2. De enkelte boliger varierer i størrelse fra 89 m2 til 130 m2 og disponerer over 1 til 2 etager. Der opføres 8 stk. 2-rums boliger, 10 stk. 3-rums boliger og 16 stk. 4-rums boliger.

Det samlede areal udgør 3364 m2 mod de i skema A ansøgte 3300 m2 hvilket betyder, at det bebyggede areal overskrider lokalplanens ramme på 3300 m2 med 64 m2. Der er i byggeandragnet ansøgt om dispensation til dette.

Teknik- og Bygningsudvalget behandler ansøgning om dispensation til opførelse af grønne tage på møde i februar 2015.

Forventet byggestart april 2015 og forventet aflevering/indflytning april 2016.

Projektforslaget er udarbejdet i henhold til intentionerne i AlmenBolig+ forsøgskonceptet samt retningslinjer i lokalplan 1.69 af marts 2014, gældende for Fasanskellet 3.

Boligerne opføres efter BR 2020, og med materiale- og farvevalg respekteres retningslinjerne i lokalplan 1.69.

Totalentreprisekontrakt indgås med ScandiByg a/s.

Da AlmenBolig+ konceptet stiller store krav til beboersammensætningen, egenindsats og egenbetaling, besluttede Ishøj Byråd på møde den 4. marts 2014, at Ishøj Kommune ikke gør brug af anvisningsretten ved 1. gangs udlejningen; men 100% anvisningsret indføres ved 2. gangs udlejning af boligerne.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at skema B-ansøgning samt bilag godkendes under forudsætning af, at der gives dispensation til lokalplan 1.69. Samtidig frigives kr. 53.000 af Økonomi- og Planudvalgets pulje til grundkapitalen ( Økonomi- og Planudvalgets pulje udgør herefter kr. 6.778.000).

Lennart Nielsen (V) kan ikke støtte alment boligbyggeri. 

Beslutning

Tiltrådt. 

Venstre (2 medlemmer) kan ikke støtte alment boligbyggeri. 

Økonomi

Den samlede anskaffelsessum er anslået til 75.531.000 kr. inkl. moms, hvilket er under gældende rammebeløb + energitillæg for 2015, i alt 78.650.320 kr. Kommunens grundkapital udgør 10% af anskaffelsessummen i alt 7.553.100 kr. Den foreløbige husleje er beregnet til 942 kr. pr. m2/år excl. forbrug. I budgettet for 2015 er afsat 7,5 mio. kr. til grundkapitalindskud til almene boliger. Den resterende andel finansieres via Økonomi- og Planudvalgets puljebeløb.

Resume

Lejerbo skal fremsende skema C vedrørende Fasanvangen (rækkehusene) senest den 27. september 2015.

Sagsfremstilling

Lejerbo har den 12. januar 2015 anmodet om udsættelse til fremsendelse af skema C. Begrundelsen skyldes primært mere forurening på grunden end først vurderet. Indflytningen forventes derfor først at ske den 15. juli 2015, og ikke som tidligere oplyst den 1. april 2015. Der søges om fristforlængelse for fremsendelse af skema C frem til november 2015.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,  at fristen for modtagelse af skema C udskydes til november 2015.

 

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Resume

Lejerbo har søgt om fristforlængelse for skema C den 3. februar 2014 og igen den 7. juli 2014 (etageboligerne).

Første gang skyldes forsinkelsen hovedsageligt en senere opstart af byggeriet på grund af uforudsete vanskeligheder i forbindelse med ekstrafundering og forurenet jordbundsforhold. Fristen for fremsendelse af skema C blev herefter udskudt til september 2014.

Anden gang der blev søgt om fristforlængelse skyldes udsættelsen en tvist med sælger af grunden omkring ekstrafundering og oprensning af forurening på grunden. Tvisten udgør beløbsmæssigt en stor andel af den samlede anlægssum, hvor det er bygherrens vurdering, at det endelige byggeregnskab ikke kan fremsendes før medio februar 2015. Fristen blev herefter ændret til februar 2015. 

Sagsfremstilling

Lejerbo har den 12. januar 2015 søgt om endnu en fristforlængelse for fremsendelse af skema C vedrørende Fasanparken. Ansøgningen er begrundet med, at afdelingen ved opførelsen af byggeriet har søgt og fået dispensation i 1 år omkring lukning af altanerne. Der skal nu foretages en afstemning blandt beboerne om huslejekonsekvenser ved en eventuel etablering af lukkede altaner. Samtidig er byggesagen i stort minus, og da dette forhold skal vurderes på koncernledelsesniveau, ansøges der om yderligere fristforlængelse – denne gang frem til august 2015.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,  at fristen for modtagelse af skema C udskydes frem til august 2015. Lejerbo kan ikke forvente yderligere fristforlængelse.

 

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Resume

Domea har på vegne af Ishøj Boligselskab den 18. december 2014 fremsendt ansøgning om kommunens godkendelse af låneoptagelse og lejeregulering vedrørende udvidelse af fælleshuset (Glashuset).

Sagsfremstilling

På et ordinært afdelingsmøde den 18. juni 2014 har et forslag om udvidelse af fælleshuset (Glashuset) med 202 m2 været til afstemning blandt beboerne. Forslaget blev vedtaget med 46 stemmer for og 15 stemmer imod.

Teknik- og Bygningsudvalget har den 21. januar 2015 behandlet sagen omkring dispensation til udvidelse af fælleshuset, da der ønskes bygget udenfor byggefeltet.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at låneoptagelse godkendes, og at kommunen stiller 100% kommunegaranti til belåningen.

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Økonomi

Udvidelsen af Glashuset indebærer ingen huslejeforhøjelse, idet nedsættelsen af Domeas administrationsbidrag på ca. 400.000 kr. pr. 1. januar 2016 er tilstrækkelig til at finansiere og dække driften af tilbygningen.

Byggesagens anlægsbudget andrager i alt 5.966.012 kr.:

Håndværkerudgifter                      kr. 4.676.000

Totalrådgivning                              kr.    656.000

Låneudgifter, omkostninger m.v.  kr.     634.012

I alt                                                kr. 5.966.012

Finansieringen af byggelånet ønskes indfriet af et kontantlån i en kreditforening med en hovedstol på 5.966.000 kr. og med en løbetid på 30 år. Belåningen kræver 100% kommunegaranti.

Byggearbejderne gennemføres i perioden primo april 2015 til ultimo december 2015.

Lovgrundlag

Med henvisning til lov om almene boliger mv. § 28, § 29 samt bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76 stk. 4, anmodes der om kommunalbestyrelsens godkendelse af låneoptagelse og lejeregulering.

Bilag

Resume

Bo-Vest har på vegne af VA, afd. 12, Gadekæret, søgt kommunens godkendelse til renovering af afdelingens bolignet og den dermed forbundne økonomi, herunder låneoptagelse og kommunal garantistillelse overfor realkreditinstitut.

Sagsfremstilling

Da afdelingens nuværende kabelnet er nedslidt og utidssvarende, har et ekstraordinært beboermøde den 23. oktober 2014 godkendt rammerne og økonomien for et projekt om renovering af afdelingens TV kabel og internetforbindelser. Samtidig blev det godkendt, at overgå til signallevering fra Ishøj Fællesantenneanlæg til Antenneforeningen Brøndby med signallevering fra YouSee. 

Afstemningen på det ekstraordinære beboermøde blev vedtaget med 182 stemmer, 2 stemte imod og 2 undlod at stemme. Efterfølgende er beboermødebeslutningen godkendt af boligorganisationens bestyrelse på møde den 1. december 2014. 

Ændringen betyder, at beboerne selv indgår individuel aftale med Antenneforeningen Brøndby om modtagelse af de enkelte tv-pakker med mulighed for totalt frasigelse af modtagelse. Der skal efterfølgende ske en teknisk løsning, så det også fremover vil være muligt at få leveret TV-Ishøj.

Teknisk rådgiver Grontmij A/S har udarbejdet et teknisk notat, der beskriver de tekniske muligheder for renoveringen og de økonomiske konsekvenser. Notatet er vedlagt som bilag.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at den forbundne økonomi, herunder låneoptagelse og kommunal garantistillelse overfor realkreditinstitut, til renovering af afdelingens bolignet godkendes. 

 

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Økonomi

Den samlede etableringsudgift på renovering af anlægget er anslået til 5.831.000 kr. Udgiften finansieres ved byggelån og låneoptagelse af et 15-årigt lån. Den årlige ydelse udgør 493.000 kr. svarende til en stigning pr. bolig på 65 kr. pr. måned. Huslejestigningen varsles først, når arbejdet er afsluttet, hvilket forventes at ske i starten af 2016. 

Bilag

Resume

Ishøj Fællesantenne ejer antennekabler, som for ca. 14 år siden, blev lagt i en kloaktransmissionsledning, som er blevet overtaget i september 2005 af Spildevandscenter Avedøre - nu Biofos, i forbindelse med overtagelse af transmissionsledninger i spildevandscenterets ejerkommuner.

Nu skal transmissionsledningen renoveres, med en såkaldt strømpeforing, og kommunen skal derfor fjerne kablerne. Det kan oplyses, at opgaven ikke i henhold til kontraktvilkårene kan pålægges YouSee, som har koncessionen på Ishøj Fællesantenne.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune skal omlægge fiberkablerne, så der ikke er aktive kabler i den godt 3 km lange kloakstrækning og fjerne kablerne fysisk, tillige med opbindingsbøjler m.v. i kloakkens "loft".

Der ikke er tinglyste rettigheder til at have kablerne liggende. De blev i sin tid blot lagt ned uden aftaler, fordi kommunen ejede ledningerne. Derfor skal kommunen som udgangspunkt afholde omkostningerne til fjernelse og nyetablering udenfor kloakledningen.

Uanset deklaration mener kommunen at have en form  for "hævd" på at have kablerne liggende, i og med anlægget blev etableret for snart 14 år siden, og har fungeret uden påtaler i den forløbne tid. Alle implicerede parter vidste kablerne lå der, og at de skulle respekteres. Men kablerne samler aflejringer i kloakken, som er med til at nedbryde disse, og derfor er kablerne delvis årsag til behovet for renovering af ledningen.

Sagen er af hastende karakter for Biofos, som ønsker i løbet af februar/marts 2015, at iværksætte renovering af kloakledningen. Henset til dette, og til at ingen af parterne ønsker et langvarigt forløb omkring afklaring af rettigheder og forpligtelser, i værste fald gennem en retssag, er der drøftet en forligsmæssig løsning, hvor kommunen og Biofos hver betaler ½ delen af omkostningerne til omlægning af kablerne. Dette vurderes at være en rimelig aftale for begge parter.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

  • at der indhentes tilbud på udførelsen af opgaverne,
  • at Borgmesteren bemyndiges til at godkende tilbud på opgavernes udførelse og iværksættelse (pga. sagens hastende karakter),
  • at der bevilges et rammebeløb på 300.000 kr. der finansieres af udvalgets puljebeløb. (Økonomi- og Planudvalgets pulje udgør herefter kr. 6.478.000 ).

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Økonomi

Omkostningerne skønnes at beløbe sig til samlet ca. 600.000 kr., hvoraf kommunen afholder ca. 300.000 kr.

Bilag

Resume

På mødet den 27. oktober 2014 ønskede Økonomi- og Planudvalget i forbindelse med sag om Beskæftigelsesplan 2015 en øget beskrivelse af virksomhedskontakten. Beskrivelsen vedlægges Beskæftigelsesplan 2015 som tillæg.

Sagsfremstilling

På baggrund af Ishøj Kommunes ønske om en øget beskrivelse af virksomhedskontakten, har Jobcenter Vallensbæk udarbejdet et tillæg til Beskæftigelsesplanen. Tillægget indeholder:

  • Beskrivelse af de ydelser, som jobcenteret tilbyder virksomhederne herunder samarbejde i forbindelse med rekruttering, fastholdelse samt uddannelse og opkvalificering af medarbejdere
  • Beskrivelse af det serviceniveau, som jobcenteret har fastlagt for dialogen med virksomhederne
  • Liste over kampagner og arrangementer i 2015, hvormed der er fokus på virksomhedskontakt
  • Beskrivelse af hvordan arbejdet med virksomhedskontakt er organiseret hos Jobcenter Vallensbæk

 Tillægget med beskrivelse af virksomhedskontakten er vedhæftet.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at tillæg om virksomhedskontakt godkendes.

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Bilag

Resume

St. Vejleå projektet er blevet screenet for VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Screeningerne konkluderer, at projektet ikke er VVM pligtigt, og at der ikke skal foretages yderligere vurderinger. 

Sagsfremstilling

Banedanmark anlægger en ny banedæmning mellem motorvej Vallensbækgrenen og Vallensbæk Sø. Det medfører, at en del af søen opfyldes og dermed bliver kapaciteten i Vallensbæk Sø mindre. For at sikre at volumen i Store Vejle Å systemet bliver tilstrækkeligt stort, er der projekteret ændringer i Høje Taastrup, Vallensbæk og Ishøj Kommuner. Opstrøms Vallensbæk Sø i Høje Tåstrup skal vandføringen ændres og der skal etableres flere regnvandssøer mv.

Projektet omfatter bl.a. følgende:

- Diger ved Vallensbæk mose renoveres.

- Vallensbæk pumpestation renoveres.

- Nødpumpestation ved Ishøj Havn etableres.

- Mulighed for at ændre nødoverløbet fra Vallensbæk Sø

- Tranegilde og Vallensbæk Moser anvendes som nødbassiner i skybrudssituationer.

- Der etableres et beredskab ved ekstreme nedbørshændelser.

- Der etableres et integreret styrings- og overvågningssystem og anskaffes mobile diseldrevne beredskabspumper til sikring af tømning af Trangilde og Vallensbæk moser efter skybrudssituationer.

Projektet er screenet for VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). Ved screeningen er det vurderet, at projektet vil have en tydelig positiv effekt på vandkapaciteten og mindske risiko for oversvømmelse og risiko for stillestående vand.

Det vurderes ikke, at projektet vil kunne påvirke miljøet så væsentligt, at anlægget er VVM-pligtigt. Konklusionen er derfor, at der ikke er grundlag for at udarbejde en VVM-redegørelse.

Efter godkendelse i Byrådet, skal afgørelsen offentliggøres.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at konklusionen af VVMscreeningen, om at projektet ikke er VVM pligtigt, samt at der ikke skal foretages yderligere vurderinger, godkendes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges. 

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1184  6.11.2014

Bilag

Resume

Kulturaftalen mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet går nu ind i sit sidste år og arbejdet med at udvikle en ny aftale: Kulturmetropol Copenhagen 2016- 2019 er begyndt. Derfor ønsker partnerne i den nuværende aftale en tilbagemelding fra de enkelte partneres politiske udvalg, hvori udvalget tilkendegiver sin hensigtserklæring om deltagelse i den kommende kulturaftale. Ishøj er partner i aftalen.

Sagsfremstilling

For perioden 2012-15 er der indgået en kulturaftale mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet kaldet KulturMetropolØresund (KMØ).  Hovedindholdet i KMØ har været 11 projekter under følgende 6 indsatsområder:

  • Unge og kultur
  • Børn og kultur
  • Kultur og fritid i det offentlige rum
  • Kreativ vækst

De 11 projekter løber til udgangen af 2015, men der er allerede nu nået en række resultater som beskrives i vedlagte notat.

KMØ er finansieret gennem midler fra de deltagende partnere og Kulturstyrelsen. Hertil kommer midler fra forskellige fonde. For hver kommunal krone i KMØs projekter genereres der cirka tre kroner yderligere. Midlerne geares altså i forholdet en til tre. 

En ny aftale - Kulturmetropol Copenhagen 2016- 2019

Den politiske styregruppe for KMØ besluttet at undersøge, hvordan samarbejdet skal videreudvikles, når aftalen om KulturMetropolØresund udløber ved udgangen af 2015. Det er fortsat planen at arbejde hen imod kulturaftalens 10-årige vision, og den administrative gruppe af kulturchefer foreslår, at næste skridt i udviklingen mod den sammenhængende kulturmetropol er en ny kulturaftale fra 2016 til 2019: Kulturmetropol Copenhagen.  

I Kulturmetropol Copenhagen bygges videre på de resultater, der er nået i KMØ, og der skal skabes nye samarbejder, der knytter parterne i aftalen endnu tættere sammen i et regionalt kulturfællesskab. Kulturmetropol Copenhagen skal styrke det regionale fællesskab yderligere i en kulturmetropol, der arbejder på tværs af kommunegrænserne. 

Formålet med Kulturregion Copenhagen er at give kulturmetropolens borgere flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud og samtidig styrke den fælles kulturelle identitet. Dette skal – som i KMØ – ske gennem en række tværkommunale projekter.

Den kommende kulturaftale vil blive et forpligtende samarbejde mellem kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet i perioden 2016-2019.  

Den administrative følgegruppe drøfter i øjeblikket den fremtidige kommunale finansieringsmodel, som skal forelægges til behandling og godkendelse i den politiske styregruppe. Dette sker i første halvår af 2015.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at der gives et foreløbigt tilsagn om deltagelse i den nye kulturaftale for 2016 - 2019 og at udgiften indarbejdes i budgettet for 2016 og overslagsårene 2017 - 2019.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges. 

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Økonomi

Der er i budgettet afsat kr. 105.000 kr. årligt til formålet for aftalen 2012 - 2015.

Bilag

Resume

Forslaget betyder, at der fortsat uddeles fire priser under Pokalfesten. Idrætslederprisen og Initiativprisen fastholdes, mens kriterierne for Foreningslederprisen ændres, og Ungdomslederprisen erstattes af en Ungelederpris med andre og nye kriterier end den gamle Ungdomslederpris.

Sagsfremstilling

Folkeoplysningsudvalget nedsatte i september 2014 en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til en revision af de priser, der uddeles på den årlige Pokalfest. Udgangspunktet var de forslag, der blev udarbejdet på Folkeoplysningsudvalgets interne konference i august 2013.

Arbejdsgruppen foreslår, at Idrætslederprisen og Initiativprisen fastholdes.

Det foreslås endvidere, at Foreningslederprisen retter sig mod ledere i godkendte foreninger tilhørende gruppen af øvrige foreninger og gruppen af ungdomsforeninger. Det foreslås også, at der indstiftes en Ungelederpris, der retter sig mod ledere i godkendte foreninger tilhørende gruppen af idrætsforeninger, gruppen af øvrige foreninger og gruppen af ungdomsforeninger. Kandidater til Ungelederprisen skal være under 30 år, og de skal arbejde med børn og unge under 18 år.

Forslaget indebærer, at  den eksisterende Ungdomslederpris bortfalder.

Notat om revision af foreningspriser samt forlag til kriterier for Idrætslederprisen, Foreningslederprisen, Ungelederprisen og Initiativprisen vedhæftes.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget indstiller,

  • at Ungdomslederprisen bortfalder.
  • at kriterierne for de enkelte priser godkendes som beskrevet i notater af 4. december 2014.
  • at priserne fra år 2015 er på 5.000 kr., samt at beløbet herefter fastsættes i det årlige budgets takstblad.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Folkeoplysningsudvalgets indstilling følges.

Oversigt over de priser kommunen uddeler: 

Pris:

Beløb til prismodtageren i 2014:

Ældrepris

kr.  3.000

Handicappris

kr.  3.000

Klima- og Miljøpris

kr. 10.000

Arkitekturpris

Udgift til skilt på bygningen (ca. kr. 7.000)

Idrætslederpris

kr.  3.000

Foreningslederpris

kr.  3.000

Initiativpris

kr.  3.000

Ungdomslederpris

kr.  3.000

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Folkeoplysningsudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges, og at de øvrige priser justeres til kr. 5000, idet Arkitekturprisen stadig, også vil blive markeret med et skilt på bygningen.

Beslutning

 Tiltrådt

Økonomi

Byrådet fastlægger hvert år størrelsen på priserne i budgettets takstblad.

Priserne er i  2015 på 5.000 kr. Der er budgetmæssig dækning for dette beløb. 

Bilag

Resume

Der skal træffes beslutning om endeligt at vedtage Lokalplanforslag 1.71 Boligbebyggelse på Kirkebjerggård.

Sagsfremstilling

Plan-, Byg- og Miljøcentret har i samarbejde med Lind & Risør udarbejdet et lokalplanforslag for en tæt-lav boligbebyggelse på Kirkebjerggård i Ishøj Landsby.

Det er ønsket med en ny lokalplan, at kunne opføre 22 nye boliger i 1,5 plan med en størrelse på ca. 145 m2.

Der er i lokalplanforslaget lagt vægt på, at den kommende bebyggelse i størrelse, udformning og materialer passer ind i landsbymiljøet.

I lokalplanforslaget er der også indarbejdet en løsning på afledning af regnvand i form af åbne vandrender og et fælles grønt opholdsareal med et forsinkelsesbassin. Der er også stillet krav om, at vand kan afledes til et tilstødende område ved Gadekæret, hvor der er planer om at etablere et nyt regnvandsbassin.

Forslag til Lokalplan 1.71 har været i høring i perioden fra den 10. oktober 2014 til den 5. december 2014, dog med forlænget høring til den 17. december 2014 for to borgere, som ikke havde modtaget orienteringsbrevet.

Der er kommet i alt 6 indsigelser til lokalplanforslaget, heraf 2 fra Lind& Risør, der kommenterer på flere forhold i lokalplanen blandt andet parkeringsforhold. Indsigelserne samt administrationens bemærkninger og forslag til ændringer til lokalplanen fremgår af bilag.

Afgørelse om ikke at foretage en egentlig miljøvurdering blev offentliggjort den 10. oktober 2014. Afgørelsen er ikke blevet påklaget.
 

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.71 boligbebyggelse på Kirkebjerggård, bliver endeligt vedtaget med ændringsforslag, der er beskrevet i bilag.

Såfremt der skulle vise sig problemer med at tilgodese parkeringsbehovet, vil der blive undersøgt mulighed for supplerende parkering i nærområdet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Lovgrundlag

Planlovens §13 og 15.

Bilag

Resume

Der søges frigivelse af 6.8 mio.kr. til finansiering af anden fase i 2. etape af ombygning på Ishøj Skole.

Sagsfremstilling

På Byrådsmødet den 4. november 2014 blev der omtalt, at bevillige 6.8 mio.kr, som er afsat i investeringsoversigten for 2015, til renovering af Ishøj Skoles eksisterende bygninger.

Følgende arbejder planlægges udført i denne fase:
·         nyt ventilationsanlæg i sydfløjen
·         renovering af 4 klasselokaler med nye vinduer, gulve og lofter
·         nyt naturfagslokale
·         10 nye toiletter, som placeres centralt i skolen, gårdtoiletterne nedlægges
·         renovering af lokaler for Håndværk & Design samt musik

Udbudsmaterialet udarbejdes internt, dog med rådgivere på terræn- og ventilationsarbejder.

Arbejdet udbydes i fagentreprise.

Bygningsarbejderne starter ultimo juni 2015.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der frigives 6.8 mio.kr. til anden fase i 2. etape af Ishøj Skoles renovering.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Økonomi

Der er i alt afsat 12.8 mio.kr. i investeringsoversigten, som fordeler sig med kr. 6.8 mio. i 2015 og 6.0 i 2016. Herudover er det den 4. november 2014 besluttet, at der optages energilån på 1.6 mio.kr. til finansiering af ventilationsanlæg.

Bilag

Resume

Der søges frigivelse af 5 mio.kr. til finansiering af projektmateriale samt udførelse af byggeri af lethal og renovering af Strandgårdskolens bygning O samt udenomsarealer.

Sagsfremstilling

Projektet udvikles og opføres i samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden, RealDania, AAB og Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune varetager byggeriet.

Byggeriet opføres på en lejet grund som AAB stiller til rådighed. Lejen er 0 kr., idet kommunen "betaler leje" ved at stå for driften og vedligeholdelsen af lethallen. Der er behov for frigivelse af midler nu til brug for projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale.

Når udbudsmaterialet er udarbejdet, vil sagen blive fremlagt med præcisering af budget og udbudsform.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at det i investeringsoversigten for 2014 afsatte rådighedsbeløb på 5,0 mio.kr. videreføres til 2015 og bevilges til projektering og opførelse af lethal samt renovering af eksisterende hal,
at når udbudsmaterialet er udarbejdet vil sagen blive fremlagt med præcisering af budget og udbudsform.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

 

Beslutning

Tiltrådt. 

 

Økonomi

Projektets samlede budget:

- Lokale og Anlægsfonden bidrager med 2.5 mio.kr. ekskl. moms
- RealDania bidrager med 7.0 mio.kr. inkl. moms
- Ishøj Kommune bidrager med 5.0 mio.kr. ekskl. moms

Bilag

Beslutning

Tiltrådt. 

Sag 40 blev drøftet. 

Resume

Likviditeten efter ”kassekreditreglen” udgjorde 125,6 mio. kr. mens den faktiske likviditet ved 4. kvartals udgang var 46,1 mio. kr., svarende til ca. 1/3 af den gennemsnitlige likviditet.

Ishøj Kommune overholder "kassekreditreglen", om end likviditeten opgjort herefter, har været faldende.

Sagsfremstilling

Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter "kassekreditreglen". Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit. For at overholde kassekreditreglen skal saldoen være positiv.

 Likviditetsoversigten skal forelægges Byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Som supplement til likviditetsoversigten efter kassekreditreglen vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2012 til 2014. Som det fremgår, er der tale om den laveste ultimo likviditet i de sidste tre år, lige som likviditeten har været faldende gennem 2014.

Kassebeholdning ultimo kvartalet. mio. kr.

 

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2012

-2,5

39,1

61,1

81,1

2013

62,6

82,8

78,3

50,1

2014

76,1

 49,6

63,5

46,1

 I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 31. december 2014 på 46,1 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Kvalitetsbeholdningen indeholder bl.a. ca. 18 mio. kr. i forudbetalt statstilskud til en institution.

 Oversigt over den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder pr. 31. december 2014 ses i nedenstående tabel samt vedlagte bilag. Gennemsnitlig likviditet pr. dag er 125,6 mio. kr.

 Gennemsnitlig likviditet pr. dag opgjort ultimo kvartalet. mio. kr.

 

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2012

102,8

101,3

99,4

106,1

2013

114,5

127,1

137,0

137,4

2014

139,2

 132,3

127,4 

125,6

Som det også er gældende for den faktiske likviditet, har gennemsnitslikviditeten været faldende i 2014. Dette er udtryk for, at der er pres på kommunens likviditet.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsopgørelsen pr. 31.december.2014 tages til efterretning.

 

Beslutning

Til efterretning. 

Bilag

Resume

Borger- og Socialservice har udarbejdet en status på Ishøj Kommunes kanalstrategi. Resultatet fremlægges hermed til efterretning.

Sagsfremstilling

Som led i Ishøj Kommunes digitaliseringsstrategi, blev der i 2012 udarbejdet en kanalstrategi for at kunne måle den digitale udvikling i kommunen. Det overordnede formål med kanalstrategien er at øge antallet af digitale henvendelser via Digital Post og selvbetjeningsløsninger og sænke antallet af ressourcekrævende henvendelser som personligt fremmøde og breve.

Status på kanalstrategien er som følger:

  • Målet om at reducere henvendelser via papirpost til 4 % ved udgangen af 2015 er indfriet. I 2014 er antallet nede på 0,3 %.
  • Målet om at 40 % af henvendelserne skal være via selvbetjening ved udgangen af 2015 er indfriet. Antallet i 2014 er på 52,5 %.
  • Målet om, at antallet af personlige henvendelser skal reduceres til 14 % inden udgangen af 2015, er endnu ikke indfriet. Vi er dog godt på vej, da antallet af personlige henvendelser er reduceret fra 38,8 % i 2013 til 18,6 % i 2014.
  • Målet om, at 35 % af de indgående henvendelser skal være telefoniske ved udgangen af 2015 er endnu ikke indfriet - i 2014 var antallet 21,7 %. Forventningen er, at dette tal vil stige med det nye telefonsystem i 2015.
  • I 2014 foregår hele 92,7 % af de udgående henvendelser via Digital Post, hvilket er langt over landsgennemsnittet på 66,3 %.

Ishøj Kommune er derved godt på vej til at indfri målene i kanalstrategien.

Digital Post

Den 1. november 2014 blev Digital Post obligatorisk for borgerne. I Ishøj Kommune har 89,9 % af borgerne Digital Post og 10,1 % er fritaget. Af de 89,9 % er ca. 30 % blevet tilmeldt automatisk den 1. november, da de hverken havde aktivt tilvalgt eller fravalgt Digital Post. Det må derfor forventes, at en del af de 30 % burde have været fritaget. På landsplan er 10,6 % fritaget.  

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at status på kanalstrategien tages til efterretning. 

 

Beslutning

Til efterretning - de borgere som ikke kan læse digital post har mulighed for at søge fritagelse. 

Bilag