Referat
Ishøj Byråd tirsdag den 3. maj 2022 kl. 17.00
Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj - det åbne møde begynder kl. 19.00
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Den indstillede kandidat blev valgt.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Den indstillede kandidat blev valgt.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Den indstillede kandidat blev valgt.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Den indstillede kandidat blev valgt.
Beslutning
Ingen spørgsmål
Resume
Den økonomiske politik fastsætter de overordnede rammer for kommunens økonomistyring og understøtter, at Ishøj Kommune har en robust og bæredygtig økonomi. Udkast til Økonomisk politik har været førstebehandlet på Økonomi- og Planudvalgets møde den 28. marts 2022, og forelægges nu til endelig behandling.
Sagsfremstilling
Ishøj Kommunes økonomiske politik skal ses i sammenhæng med bl.a. økonomiregulativet og er et styringsdokument, hvormed kommunen tilstræber en effektiv og gennemskuelig økonomistyring for såvel det politiske niveau, koncernledelsen og de budgetansvarlige ledere i organisationen. Den økonomiske politik indeholder pejlemærker på følgende områder:
- Servicerammen: Ishøj Kommune skal bidrage til at overholde KL´s og regeringens aftalte serviceramme.
- Anlægsrammen: Ishøj Kommune skal bidrage til at overholde KL´s og regeringens aftalte anlægsramme.
- Kassebeholdning: Ishøj Kommune bør have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr. når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet.
- Gæld: Ishøj Kommunes gæld skal nedbringes til niveau på landsgennemsnittet.
- Tillægsbevillinger: Byrådet giver som udgangspunkt ikke tillægsbevillinger til udgifter omfattede af servicerammen, der ikke kan finansieres af tilsvarende mindreudgifter (jf. trinmodellen).
- Ishøj Kommune har løbende fokus på effektiviseringspotentialer i de kommunale opgaver.
Rettelser i dokumentet fra første til anden behandling fremgår med rødt. Herunder en tilføjelse i indledningen, der beskriver den økonomiske politiks "rolle" i forhold til kommunens seks hovedpolitikker. De 6 hovedpolitikker retter sig udad mod kommunens borgere, virksomheder, organisationen m.v.
Den økonomiske politik er en intern politik på linje med fx personalepolitikken. Den økonomiske politik er således ikke en hovedpolitik.
Vedhæftet er Økonomisk politik samt baggrundsnotat.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiske politik 2022-2025 for Ishøj Kommune godkendes.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Økonomiske politik 2022-2025 for Ishøj Kommune godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Ukrainere med ophold efter Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter kaldet særloven) har ret til at få deres børn i dagtilbud, skole og SFO efter gældende lov. Det samme gælder forældre med lovligt opholdssted i Danmark. Personer på turistvisum vil som udgangspunkt kunne være i Danmark op til tre måneder uden folkeregisteradresse eller hensigt om at tage fast bopæl. Derfor vil de som udgangspunkt ikke have adgang til dagtilbud, SFO og skole. Det er imidlertid ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine kan give anledning til, at ukrainere, som har lovligt turistophold i Danmark, kan anses for at have opholdssted i Danmark. Årsagen kan bl.a. være udsigten til, at de forventes at overgå til et længerevarende opholdsgrundlag efter særloven. Det er kommunen, der på baggrund af en konkret vurdering afgør, om forældre har et opholdssted, der giver ret til dagtilbud, SFO og skole.
Sagsfremstilling
Ved vurderingen af, om forældrene har opholdssted i Danmark, kan der lægges vægt på opholdets længde, folkeregisteradresse, opholdsgrundlaget samt barnets bedste. Administrationen anbefaler, at Børne- og Undervisningsudvalget bemyndiger Center for Dagtilbud og Uddannelse til at vurdere, hvorvidt ukrainere med turistvisum har opholdssted i Ishøj og dermed ret til dagtilbud, SFO og skole.
Ifølge dagtilbudsloven skal ansøgning om indmeldelse i et dagtilbud ske via en digital selvbetjeningsløsning, hvilket ligeledes fremgår af Ishøj Kommunes visitationsregler for plads i dagpleje og daginstitutioner. Det samme gælder for indskrivning i SFO jf. Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen. Det fremgår dog også af dagtilbudsloven, at såfremt der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, er det muligt at beslutte, at ansøgningen kan gives på anden måde end ved digital selvbetjening, herunder beslutte om den skal gives mundtligt eller skriftligt.
Det er administrationens vurdering, at nyankomne ukrainere som udgangspunkt ikke vil have adgang til at benytte kommunens digitale selvbetjeningsløsning, da den bl.a. kræver NemID/MitID. Derfor foreslår administrationen at ansøgning om optagelse om plads i dagtilbud og SFO for ukrainere omfattet af særloven/på turistvisum med opholdssted i Ishøj kan ske mundtligt eller skriftligt ved telefonisk henvendelse eller fysisk fremmøde i Pladsanvisningen.
Når Udlændingestyrelsens tildeler ukrainere midlertidig opholdstilladelse i en kommune, har kommunen fire hverdage til bl.a. at boligplacere. Det betyder, at der kan opstå situationer, hvor ukrainske børn indskrevet i dagtilbud eller skole i Ishøj Kommune skal flytte til en anden kommune efter fire dage. Det er imidlertid en udfordring, fordi udmeldelse af dagtilbud og SFO i Ishøj Kommune skal ske med mindst en måneds varsel jf. kommunens visitationsregler. Derfor foreslår administrationen, at de ukrainske børn dispenseres for visitationsreglerne og får mulighed for at blive udmeldt pr. dags dato, hvis de bliver anvist til en anden kommune. Administrationen foreslår, at udmeldelse ligeledes kan ske ved henvendelse til Pladsanvisningen.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven § 29, stk. 4 samt § 27a, stk. 1 og 2.
Ishøj Kommunes visitationsregler for plads i dagpleje og daginstitutioner vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. december 2017.
Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen afsnit 5.8 vedtaget af Byrådet 4. juni 2019.
Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, § 30, stk. 2.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser er ikke opgjort, da det afhænger af antallet af børn, der optages i dagtilbud, SFO og skole, og hvor længe de er indskrevet.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at bemyndige Center for Dagtilbud og Uddannelse til at vurdere, hvorvidt ukrainere med turistvisum har opholdssted i Ishøj og dermed ret til dagtilbud, SFO og skole,
at ukrainske flygtningebørn, der er omfattet af særloven eller som bosætter sig i Ishøj Kommune med turistvisum kan ansøge om plads i dagtilbud, SFO og skole, som beskrevet i sagsfremstillingen,
at der dispenseres for Ishøj Kommunes visitationsregler for plads i dagpleje og daginstitution for flygtningebørn, således at udmeldelse kan ske pr. dags dato, hvis de bliver anvist til en anden kommune,
at beslutningerne er gældende, så længe særloven er gældende,
at der dispenseres for Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen afsnit 5.8 for ukrainske flygtningebørn, således at udmeldelse af SFO kan ske pr. dags dato, hvis de bliver anvist til en anden kommune,
at beslutningerne er gældende, så længe særloven er gældende.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter,
at bemyndige Center for Dagtilbud og Uddannelse til at vurdere, hvorvidt ukrainere med turistvisum har opholdssted i Ishøj og dermed ret til dagtilbud, SFO og skole,
at ukrainske flygtningebørn, der er omfattet af særloven eller som bosætter sig i Ishøj Kommune med turistvisum kan ansøge om plads i dagtilbud, SFO og skole, som beskrevet i sagsfremstillingen,
at der dispenseres for Ishøj Kommunes visitationsregler for plads i dagpleje og daginstitution for flygtningebørn, således at udmeldelse kan ske pr. dags dato, hvis de bliver anvist til en anden kommune,
at beslutningerne er gældende, så længe særloven er gældende.
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller,
at der dispenseres for Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen afsnit 5.8 for ukrainske flygtningebørn, således at udmeldelse af SFO kan ske pr. dags dato, hvis de bliver anvist til en anden kommune,
at beslutningerne er gældende, så længe særloven er gældende.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Flygtninge fra Ukraine til Ishøj - der lægges op til stillingtagen om, hvilket beredskab kommunen ønsker ifht indkvartering.
Sagsfremstilling
Danmark har gennem de seneste uger modtaget flygtninge fra Ukraine som følge af Ruslands invasion i Ukraine, og der forventes en gradvis øgning af tilstrømningen.
Der efterlyses en stillingtagen til omfanget af et nødvendigt kommunalt beredskab, som skal sikre et antal tilgængelige boliger.
Et antal flygtninge skal, efter opnåelse af fornøden opholdstilladelse, genhuses i Ishøj med midlertidig indkvartering. Situationen er usikker. Det vides ikke, hvor mange ukrainere, der kommer og/eller vil blive i Danmark. Der tales om tal fra 20.000 til 100.000. Og med den nuværende fordelingsmodel, så vil Ishøj forventes at få 40 ukrainere pr. 10.000 ukrainere, der skal indkvarteres. De første 36.000 er kommet til Danmark, og seneste tal på ukrainere med opholdstilladelse er oplyst til ca. 6.000.
Derfor arbejdes der i øjeblikket med følgende model for
- 20.000 ukrainere til Danmark forventes Ishøj at modtage 40 borgere, (fordi Ishøj ikke får tildelt borgere for de første 10.000 ukrainere)
- 30.000 ukrainere til Danmark forventes Ishøj at modtage 80 borgere
- 100.000 ukrainere til Danmark forventes Ishøj at modtage 360 borgere
Kommunerne skal med 4 dages varsel kunne anvise en bolig, når personer har fået opholdstilladelse.
Da det tager nogle måneder at klargøre/skaffe boliger, er der behov for at overveje, hvilket beredskab der skal etableres i Ishøj. Heri ligger en risiko for, at kommunen bekoster en klargøring af flere boliger end der reelt bliver brug for.
Der er naturligvis behov for adgang til de basale faciliteter som toilet, bad og køkken, men der skal også tages hensyn til en logistik med overkommelig adgang til indkøb, kommune, skoler og institutioner samt med en vis tilgængelighed.
Der er forskellige scenarier for ambitionsniveauet for beredskab for indkvartering.
Og der er forskellige midler til at skaffe indkvarteringsmuligheder, jfr. behandling i Økonomi- og Planudvalget den 28. marts d. 2022, pkt. 45, hvor det blev besluttet at forberede 4 kommunale ejendomme til indkvartering.
Mulighederne er umiddelbart
- Bruttoliste kommunale ejendomme - bruttoliste er udarbejdet
- Pavilloner
- Almene boligselskaber
- evt. via private lejemål.
Der er tidligere udarbejdet en liste over de af kommunens ejendomme, som med en begrænset indsats kan indrettes til boligformål. Der er herudover fortsat den mulighed, at Folketinget, henset til den særlige situation, vælger at fravige de særlige krav og hensyn ved udlejning af almennyttige boliger, som vil være forbundet med bl.a. en fortrinsret på en venteliste. Dette vil muliggøre brug af den kommunale anvisningsret til boliger hos boligselskaberne i Ishøj.
Endelig kan markedet for privat udlejning gennemsøges, men nødvendigvis med opmærksomhed på det forhold, at det vil stille store krav til økonomi både ved indflytning og ved senere fraflytning. Etablering af et antal pavilloner tæt på Bymidten kan også være en mulighed, og det kan vurderes, om der i kommunen findes erhvervsejendomme, som kan indrettes hensigtsmæssigt.
Pavillonbyggeri - tilbud er indhentet med plads til ca. 100 borgere, og overordnet er det relativt dyrt, og der skal findes plads. Det kræver en yderligere undersøgelse af mulighederne for placering af pavilloner. Fysisk etablering tager minimum 5-7 måneder, fra der træffes beslutning.
Indkvartering i almene boliger - i øjeblikket er der barrierer ifht, at der kun kan indkvarteres permanent og ghettoproblemstillingen. Et forhold, som KL arbejder på. Brug af almene boliger vil være forbundet med den uheldige følge, at fortrinsretten for gæsterne fra Ukraine, vil reducere Ishøj-borgeres chance for at få anvist en bolig.
Forvaltningen vil hurtigt mere detaljeret gennemgå de kommunalt ejede ejendomme og derved få et overblik over de fysiske udfordringer på de enkelte adresser og også opnå et skøn over en forventet investering.
Endelig afventes et udspil fra regeringen i form af en midlertidig lovgivning, der kan lempe på den række restriktioner, som bl.a. er til hinder for indkvartering i de evt. ledige boliger hos de almennyttige boligselskaber.
Forvaltningen forventer at kunne skabe indkvartering i kommunale boliger for op til 50 personer (via bruttoliste). Herefter skal der tænkes i andre funktioner, der ikke fortsat kan have drift i egne aktiviteter.
Disse forhold vil blive gennemgået og forelagt på det kommende økonomi- og planudvalgsmøde, herunder økonomisk overslag i forbindelse med løsningerne.
Lovgrundlag
Særlov nr. 145 m.fl.
Økonomi
Der vil blive udarbejdet et overslag over økonomien forbundet med etablering af indkvartering i kommunale ejendomme.
For de første ca. 20 indkvarteringspladser er udgiften samlet opgjort til ca. 400.000 kr. Konkrete overslag til udgifter på andre ejendomme vil blive opgjort til det kommende møde.
Tilbud på etablering af 20 lejligheder på ca. 60 m2. til ca. 100 personer, vil udgøre ca. 2 mio. kr. til etableringsomkostninger og ca. 350.000 kr. / måned i løbende udgifter (dette er et overslag, som skal specificeres yderligere).
Indkvartering i almene lejligheder, vil afhænge af huslejen i den pågældende lejlighed samt af antallet, der kan indkvarteres i den enkelte lejlighed.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der udarbejdes forslag til indkvarteringsplan til forelæggelse på næste møde i Økonomi- og Planudvalget, og herunder et skøn over den følgelige økonomi.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der udarbejdes forslag til indkvarteringsplan til forelæggelse på næste møde i Økonomi- og Planudvalget, og herunder et skøn over den følgelige økonomi.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
I forbindelse med Covid-19 og retningslinjer om ekstra rengøring i daginstitutioner og skoler, er der i hhv. 2021 og 2022 afsat ekstrabevilling hertil. I 2022 er der afsat 6,5 mio. kr. til ekstrarengøring. Dette svarer til, at der bliver brugt 541.666 kr. pr. måned på rengøring udover det normale rengøringsniveau.
Sagsfremstilling
På nuværende tidspunkt er der i budgettet for 2022 afsat 6,5 mio. kr. til ekstrarengøring i forbindelse med Covid-19. Der er ansat rengøringsmedarbejdere til at varetage de ekstra rengøringsopgaver, der har været i forbindelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer om at arbejde med et højere rengøringsniveau end normalt under Covid-19-pandemien.
Ekstra rengøring betyder, at der udover en daglig rengøring, bliver udført en række ekstra ydelser på skoler og daginstitutioner. På daginstitutioner betyder det, at der bliver tørret overflader af flere gange end normalt, legetøj bliver rengjort og linned bliver vasket. På skoler bliver overflader aftørret flere gange dagligt mod normalt én gang dagligt.
Sundhedsmyndighederne har nu ændret deres indstilling for rengøring fra at være retningslinjer til at blive til anbefalinger. Dermed vil der være mulighed for at gå tilbage til normalt rengøringsniveau fra før Covid-19-pandemien. Dette vil muliggøre en besparelse på ca. 2,7 mio. kr., som vil være med til at lette presset på kommunens serviceramme.
Økonomi
Rengøringsmedarbejdere, der er ansat til at varetage de ekstra opgaver, har et opsigelsesvarsel på tre måneder. Det betyder, at hvis medarbejderne bliver opsagt ved udgangen af april, så vil opsigelsesvarslet udløbe ved udgangen af juli. Det betyder en besparelse på 5 gange 541.666 kr. altså ca. 2,7 mio. kr.
Der kan spares yderligere ved fleksibel brug af medarbejderne, og hvis nogle af de opsagte medarbejdere finder nyt arbejde før opsigelsesperiodens udløb. Det er ikke muligt at sætte præcist beløb på for nuværende, men et overslag på en besparelse vil ligge på mellem 300.000 og 600.000 kr.
Besparelserne på rengøring vil være med til at nedbringe kommunes overskridelse af servicerammen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at indsatsen med ekstra rengøring ifm. Covid-19 skal ophøre, og dermed realiserer en besparelse i budgettet for 2022 på minimum 2,7 mio. kr., som vil være med til at nedbringe kommunens overskridelse af servicerammen.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at de 1,5 mio. kr. til ekstra rengøring i budgetaftalen fastholdes året ud, hvorimod ekstrabevillingen på 5 mio. kr. årligt besluttet på byrådsmødet den 7. december 2021 ophører. Uforbrugte penge fra ekstrabevillingen tilbageføres til kommunekassen.
Supplerende/ændret sagsfremstilling:
Der blev afsat 1.500.000 kr. i forbindelse med budgetaftalen for budget 2022, og der blev afsat en tillægsbevilling på 5,0 mio. kr. fra Økonomi- og Planudvalgets pulje i december 2021.
Ændring: Hvis medarbejderne bliver opsagt senest den 14. maj, vil opsigelsesvarslet udløbe den 1. september. Dette betyder, at der vil kunne realiseres en besparelse på 4 gange 416.000 kr., altså ca. 1,6 mio. kr.
Besparelsen vil som følge af indstillingen fra Økonomi- og Planudvalget blive realiseret via tillægsbevillingen på de 5,0 mio. kr. afsat af ØPU. Fra den 1. september vil der være 0,5 mio. kr. tilbage af de af afsatte 1,5 mio. kr. fra budgetaftalen. Det betyder, at der er økonomi til lidt mere end 3 fuldtidsmedarbejdere, der kan udføre opgaver, som ligger udover det normale rengøringsniveau for den resterende del af 2022.
Der er efter behandlingen i Økonomi- og Planudvalget udarbejdedet vedlagte suppleringsnotat.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
På mødet i februar 2022 blev det principielt besluttet, at der skulle arbejdes videre med en ny idrætshal, der kunne rumme en basketbane og sende sagen i høring hos skolebestyrelsen og Folkeoplysningsudvalget. Høringssvarene er nu kommet ind, og både skolebestyrelsen og Folkeoplysningsudvalget kan acceptere en hal, der kan rumme en basketball bane i stedet for en større - og dyrere - hal der kan rumme en håndboldbane. Her skal der træffes endelig beslutning om hallens størrelse.
Sagsfremstilling
Skolebestyrelsen peger i deres høringssvar på, at en baskethal vil give den bedste sammenhæng og proportion ift. deres SFO bygning, legeplads, atletikbane og resterende udeareal. Udearealet vægtes særligt, da støjvoldsprojektet har reduceret arealet betydeligt. Skolebestyrelsen nævner desuden, at man i den videre proces skal sikre, at den nye tilkørselsvej er stor nok til personbiler, såvel som redningskøretøjer. Se bilag 1 for fulde høringssvar.
Folkeoplysningsudvalget indstiller i deres høringssvar, at der arbejdes videre med en hal, der kan rumme en basketbane (15x28 m), volleybane (9x18 m) samt tennisbane (8,23x23,77 m), der kan leve op til de respektive forbundskrav, hvad angår banestørrelse og udenomsarealer. De påpeger, at materialet på nuværende tidspunkt ikke er retvisende, da de ikke overholder Dansk Basketball Forbunds krav til størrelse. Derfor skal man i den videre projektering inddrage de respektive foreninger og råd for at sikre, at den nødvendige idrætsaktivitetsviden kommer med fra start. Det betyder, at SFO-delen bliver mindre, og selve hallen bliver større, men den samlede størrelse er ens. Desuden indstiller de, at der skal undersøges muligheder og økonomi til en springgrav for gymnastikudøvere. Se bilag 2 for fulde høringssvar.
Administrationen tager opmærksomhedspunkterne til efterretning og sikrer, at der sker den nødvendige brugerinddragelse, når først rammen for projektet er besluttet. I den videre projektering vil muligheden for en springgrav desuden blive undersøgt og taget med i projektet, såfremt budgetrammen kan overholdes.
Sagen forelægges Teknik- og Bygningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget samtidigt.
Økonomi
Hvis man ønsker at fastholde den oprindelige indstilling, hvor der lægges op til en idrætshal med stor spilleflade (håndboldbane), scenarie 1, vurderes det, at økonomien samlet udgør 22 mio. kr., og derved overskrides den oprindelige økonomiramme med 7 mio. kr. Økonomien til den store hal fremgår af bilag 3. Den afledte drift af bygningen (drift, forbrug og VL) forventes at udgøre ca. 1,25 mio. kr. årligt. Dette er udgifter, der indgår i servicerammen og vil have effekt, når hallen står færdig i 2024. Hvis der gives yderligere anlægsbevilling, skal dette ses i sammenhæng med det samlede anlægsloft for kommunen, og det skal konkret vurderes, om der er plads i forhold til det samlede forventede anlægsforbrug i de konkrete budgetår, da en evt. merudgift vil belaste anlægsloftet.
Hvis man reducerer arealet, så spillefladen rummer en basketbane, vurderes det, at den oprindelige økonomiramme på 15 mio. kan overholdes. Den afledte drift af bygningen forventes at udgøre ca. 800.000 kr.
Der søges nu om at få 4 mio. kr. frigivet af den oprindelige økonomiramme på 15 mio. kr.
Markedet er i højkonjunktur, og derfor er prisniveauet for større byggerier svært at forudsige.
Indstilling
Administrationen indstiller:
at der igangsættes halprojekt i størrelsen, der kan rumme basketbane mm., og der søges anlægsbevilling på 4 mio. kr. til færdigprojektering og byggemodning med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb i 2022. Der søges anlægsbevilling til selve udførelsen, når der er indhentet priser efter udbudsfasen.
Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der igangsættes halprojekt i størrelsen, der kan rumme basketbane mm., og der søges anlægsbevilling på 4 mio. kr. til færdigprojektering og byggemodning med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb i 2022. Der søges anlægsbevilling til selve udførelsen, når der er indhentet priser efter udbudsfasen.
Teknik- og Bygningsudvalget tiltræder indstillingen med en tilføjelse om, at der udføres en undersøgelse af muligheder for at opføre en springgrav.
Særindstilling fra Seyit A. Özkan (L): “Ishøjlisten fastholder den tidligere byrådsbeslutning fra den 2. marts 2021 (sag nr. 50), hvor man besluttede at arbejde frem imod en halstørrelse med mål baseret på en håndboldbane. Det har længe været et ønske fra idrætsforeningernes side, da de nuværende faciliteter er under pres.
Vi kan ikke se i den nye sagsfremlæggelse, hvordan det påvirker anlægsrammen.”
Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder indstillingen med ønsket om, at der findes midler til en springgrav.
Særindstilling: Milishia Moradi (L) stemte imod ud fra ønsket om få bygget en stor hal med plads til en håndboldbane og springgrav.
Børne- og Undervisningsudvalget:
Særindstilling: Milishia Moradi (L) stemte imod ud fra ønsket om få bygget en stor hal med plads til en håndboldbane og springgrav.
Kalbiye Yüksel (F) afventer stillingtagen.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at de stående udvalgs indstillinger følges.
Særindstilling: Ishøjlisten (L) ønsker at få bygget en stor hal med plads til en håndboldbane og springgrav
Sami Deniz (F) afventer stillingtagen.
Beslutning
Tiltrådt.
Særindstilling fra L + M:
Ishøjlisten (L) og Annelise Madsen (M) ønsker at fastholde den oprindelige indstilling med en idrætshal med stor spilleflade (håndboldbane) scenarie 1, hvor økonomien samlet udgør 22 mio. kr. og derved overskrides den oprindelige økonomiramme med 7 mio. kr. dertil ønskes springgrav.
Bilag
Resume
Ishøj Genbrugsstation er i dag blandt andet udfordret på grund af pladsmangel. Genbrugsstationens fremtid skal derfor afklares.
Sagsfremstilling
Ishøj Genbrugsstation er i dag udfordret på flere måder. De fleste udfordringer er forbundet med den arealmæssige begrænsning. Pladsens areal udgør mindre end 2.500 m2, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at opfylde krav til en moderne genbrugsstation.
I 2021 blev der anlagt en gangsti langs genbrugsstationen, som har mindsket arealet og givet yderligere begrænsninger. Der er ikke mulighed for at udvide genbrugsstationens areal, som ligger på Varmeværkets grund. Derudover har det været drøftet at udlægge arealet til andet formål på sigt. Endvidere planlægges byomdannelse af industriområdet til boliger, hvor det er uhensigtsmæssigt, at borgernes kørsel og lastbiler med affaldscontainere til og fra genbrugsstationen trafikerer vejene i området.
Nogle af de væsentligste udfordringer i dag er:
- Sikkerhed for færdsel af gående og biler er udfordret.
- Lastbilers tilkørsel til grengård er vanskelig pga. pladsmangel.
- Der er ikke længere plads til alle containere til sortering af affald, og dermed er afsætning og genanvendelse af affald ikke optimal.
- Bøger kan ikke afleveres til genanvendelse pga. pladsmangel og bliver i stedet bortskaffet til forbrænding.
- Planglas kan ikke afleveres til genanvendelse pga. af pladsmangel og bliver i stedet bortskaffet til deponi.
- Plastfolie kan ikke afleveres som selvstændig fraktion pga. pladsmangel og bliver i stedet bortskaffet sammen med husholdningsplast, hvilket forringer værdien af plasten.
- Det er ikke længere muligt at tilbyde afhentning af kompost.
- Der er ikke plads til at etablere direkte genbrug (hvilket formentligt bliver et lovkrav jf. Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi).
Det må forventes, at der fremover kommer større krav til sortering, hvilket vil blive vanskeligt at opfylde under de nuværende forhold. Dertil kommer, at der i de kommende år også vil være behov for investeringer på Ishøj Genbrugsstation. Der er tale om investeringer til udbedring af mandskabsrum og badfaciliteter, udbedring af skader på hallen og energibesparende belysning.
Ovenstående betyder, at der skal findes en løsning, som sikrer, at borgere og virksomheder i Ishøj fremover har adgang til en velfungerende genbrugsstation.
Kommunen skal stille en genbrugsstation til rådighed for kommunens borgere og virksomheder. Såfremt Ishøj Genbrugsstation lukker, skal der findes en alternativ løsning. Det er vanskeligt at finde plads til at en ny genbrugsstation i kommunen, og anlægsomkostningerne vil være betragtelige.
Administrationen anbefaler et samarbejde med Brøndby Kommune om fælles drift af Brøndby Genbrugsstation således, at borgere og virksomheder fra Ishøj Kommune kan henvises til Brøndby Genbrugsstation. Et tilsvarende samarbejde findes allerede i dag mellem Vallensbæk og Brøndby kommuner.
Arealet ejes af Ishøj Varmeværk, som overtager arealet efter lukning af genbrugsstationen. Derefter kan det drøftes, hvordan arealet alternativt kan anvendes.
Lukning af genbrugsstationen vil være hensigtsmæssig den 1. juli 2022 før sommerferien, hvilket er afstemt administrativt med Brøndby og Vallensbæk kommuner. Der vil i forbindelse med lukningen blive annonceret om baggrunden for lukningen, og hvilke alternativer kommunens borgere efterfølgende vil kunne gøre brug af. Ishøj Kommune vil på hjemmesiden henvise til Brøndby Genbrugsstation, men det vil, som i dag, være muligt for borgerne at anvende en hvilken som helst genbrugsstation i Vestforbrændings opland.
Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsen.
Økonomi
Lukning af Ishøj Genbrugsstation er anslået til 600.000 kr. Udgifterne kommer af udbedring af skader på hal, hegn og belægning.
Omkostningen indarbejdes i renovationsområdets budgetopfølgning, og vil reducere mellemværendet med kommunen fra 10.247.730 kr. til 9.647.730 kr.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Ishøj Genbrugsstation lukkes pr. 1. juli 2022.
Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at udskyde lukning af genbrugsstationen til 1. januar 2023, og at tiden bruges til at inddrage Grønt Råd og borgere om affaldsløsninger.
at der træffes principbeslutning om, at en genbrugsstation ikke kan ligge på den nuværende placering.
Der udarbejdes et oplæg, hvor der fremlægges muligheder for at etablere en genbrugsplads med forskellige serviceniveauer, hvor en genbrugsstation kan ligge i Ishøj, samt hvad det vil koste borgerne. Oplægget bør også indeholde konsekvenserne af, hvad der lovgivningsmæssigt besluttes hen over sommeren.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Byrådet vedtager:
1) at udskyde lukning af genbrugsstationen til 1. januar 2023, og at tiden bruges til at inddrage Grønt råd og borgere om affaldsløsninger.
2) at der træffes principbeslutning om, at en genbrugsstation ikke kan ligge på den nuværende placering,
3) Klima- og Miljøudvalget forelægges tidligere analyser, der belyser muligheder for at etablere en genbrugsplads med forskellige seviceniveauer, hvor en genbrugsstation kan ligge i Ishøj, samt hvad det vil koste borgerne.
Tiltrådt.
Resume
Ishøj Kommune ejer 2,25 % af aktierne i af BIOFOS Holding A/S. Der skal gives mandat til brug for afgivelse af stemmer på den ordinære generalforsamling, der holdes den 30. maj 2022.
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune er medejer af BIOFOS Holding A/S, der ejer BIOFOS Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S og BIOFOS A/S.
BIOFOS Holding A/S ejes af i alt 9 aktionærer, hvoraf der er 2 kommuner (Høje-Taastrup og Ishøj) og 7 kommunalt ejede selskaber (Afløb Ballerup A/S, Frederiksberg Kloak A/S, Gentofte Spildevand A/S, Gladsaxe Spildevand A/S, Glostrup Forsyning A/S, HOFOR Spildevand Holding A/S og Lyngby-Taarbæk Forsyning Holding A/S).
Der vedlægges som bilag 3 et koncerndiagram, der viser ejerkredsen.
Hver af de 15 kommuner, der oprindeligt var interessenter i Lynettefællesskabet I/S og/eller Spildevandscenter Avedøre I/S, har en bestyrelsesplads i BIOFOS Holding A/S. Ishøj Kommunes repræsentant er Ole Beckmann pr. 1. juni 2022.
Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S har indkaldt aktionærerne til generalforsamlinger den 30. maj 2022, jf. Bilag 0.
Som ejer af BIOFOS Holding A/S har Ishøj Kommune 2,25
% af stemmerne på generalforsamlingen.
Af vedtægternes punkt 8.2 fremgår følgende om afviklingen af generalforsamling:
"Generalforsamlingen afholdes så vidt muligt uden aktionærernes fysiske fremmøde, medmindre en eller flere aktionærer fremsætter ønske om, at generalforsamlingen afholdes ved fysisk fremmøde."
Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S har på den baggrund indstillet, at generalforsamlingen afholdes som "skrivebordsgeneralforsamling", også kaldet "papirgeneralforsamling". Generalforsamlingen afholdes således ved, at hver aktionær inden generalforsamlingens afholdelse den 30. maj 2022 orienterer selskabet om, hvordan denne aktionær afgiver sin stemme.
Hvis aktionæren stemmer for punkterne på dagsorden, sker denne orientering ved at returnere vedlagte fuldmagt, jf. bilag 2. Stemmer aktionæren ikke for et eller flere punkter, udarbejdes en fuldmagt, der afspejler aktionærens stemmeafgivning. På baggrund af alle aktionærernes orienteringer udarbejdes et referat (protokollat) af generalforsamlingen.
Under forudsætning af, at der blandt ejerne er simpelt flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingens protokollat blive udformet som vedlagte udkast, jf. bilag 1.
Som bilag 4 vedlægges en kort supplerende beskrivelse af proces og kompetence i forbindelse med afvikling af generalforsamlinger i BIOFOS-koncernen.
Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller, at kommunen på generalforsamlingen
- tager bestyrelsens beretning til efterretning.
- godkender selskabets årsrapport.
- godkender bestyrelsens forslag til anvendelse af årets overskud på tkr. 103.186 i selskabet.
- stemmer for den revisor, der vinder udbuddet. Tildeling af vinder sker ud fra kriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.
- stemmer på de indstillede kandidater til bestyrelsen.
- giver det til enhver tid siddende bestyrelsesmedlem fra Ishøj Kommune mandat til at afgive stemme i overensstemmelse med ovenstående.
Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Ishøj Kommune på generalforsamlingen
- tager bestyrelsens beretning til efterretning.
- godkender selskabets årsrapport.
- godkender bestyrelsens forslag til anvendelse af årets overskud på tkr. 103.186 i selskabet.
- stemmer for den revisor, der vinder udbuddet. Tildeling af vinder sker ud fra kriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.
- stemmer på de indstillede kandidater til bestyrelsen.
- giver det til enhver tid siddende bestyrelsesmedlem fra Ishøj Kommune mandat til at afgive stemme i overensstemmelse med ovenstående.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Beredskab 4K ansøger om overdragelse af kompetence fra byggemyndighed til Beredskab 4K til at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold samt udstede påbud og forbud, når der er konkret risiko for personskade.
Sagsfremstilling
Normalt kan beredskabet kun skride ind over for ulovlige eller farlige forhold, som falder inden for beredskabslovgivningen. I en række konkrete tilfælde kan beredskabet imidlertid få behov for at gribe ind og f.eks. forbyde anvendelse af en bygning eller en konstruktion til et givent formål med hjemmel i byggeloven. Dette forudsætter, at kompetencen er overdraget fra kommunalbestyrelsen til beredskabet, da kompetencen med det nye Bygningsreglement ellers er overgået til byggemyndigheden.
Kommunalbestyrelsen har som noget nyt fået mulighed for at henlægge beføjelser og pligter til beredskabet, så beredskabet på stedet kan træffe afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning eller konstruktion udgør et ulovligt forhold efter denne lov, og der samtidig er en konkret risiko for personskade. De kan dog alene henlægges, såfremt kommunalbestyrelsen på henlæggelsestidspunktet vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold. Det gælder eksempelvis, hvis en overtrædelse registreres fredag aften, og en afgørelse ikke kan vente til mandag morgen.
Kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelsen til beredskabet til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud og forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger. Forbud kan dog kun udstedes ved en konkret risiko for personskade.
Kompetenceoverdragelsen vurderes relevant i tre tilfælde, se bilag:
- Situation 1: Telte og arrangementer, fx campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet
- Situation 2: Øvrige objekter, fx flugtveje, der er spærret
- Situation 3: Ulovlig anvendelse af bygninger og andre akutte situationer, hvor kommunen ikke selv indenfor et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse, fx brandmæssigt ulovlig anvendelse af lokaler.
Ovenstående omfatter alle situationer, hvor Beredskab 4K enten tilkaldes eller er på stedet i forbindelse med beredskabets sædvanlige opgaver.
Beredskab 4K fremsender i alle ovennævnte situationer en kopi af afgørelsen til kommunens bygningsmyndighed i umiddelbar forlængelse af afgørelsen.
Kompetenceoverdragelsen sker for at prioritere borgernes sikkerhed, således en unødig forsinkelse eller mangelfuld reaktion fra byggemyndigheden undgås i de tilfælde, hvor en kommunal byggesagsbehandler ikke kan træffes inden for rimelig tid. Ansøgning om overdragelse af kompetence er sendt til alle 4 ejerkommuner hos Beredskab 4K: Ishøj, Greve, Vallensbæk og Høje Tåstrup.
Overdragelse af kompetencen kræver en tilsvarende ændring af Beredskab 4K’s vedtægter, se bilag.
Lovgrundlag
Byggelovens § 16 C, stk. 6, 7 og 8.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at Beredskab 4K overdrages kompetencen i medfør af byggelovens § 16 C, stk. 6 til at træffe afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning eller konstruktion udgør et ulovligt forhold efter byggeloven, og der samtidig er en konkret risiko for personskade. Overdragelsen af kompetencen sker udelukkende i de tilfælde, hvor det ikke er muligt indenfor rimelig tid at træffe en byggesagsbehandler fra den relevante kommune.
at Beredskab 4K overdrages kompetencen i medfør af byggelovens §16 C, stk. 8 til at udstede påbud og forbud i forbindelse med overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger. Forbud kan dog kun udstedes ved en konkret risiko for personskade.
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller:
at Beredskab 4K overdrages kompetencen i medfør af byggelovens § 16 C, stk. 6 til at træffe afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning eller konstruktion udgør et ulovligt forhold efter byggeloven, og der samtidig er en konkret risiko for personskade. Overdragelsen af kompetencen sker udelukkende i de tilfælde, hvor det ikke er muligt indenfor rimelig tid at træffe en byggesagsbehandler fra den relevante kommune.
at Beredskab 4K overdrages kompetencen i medfør af byggelovens §16 C, stk. 8 til at udstede påbud og forbud i forbindelse med overtrædelse af bygningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger. Forbud kan dog kun udstedes ved en konkret risiko for personskade.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Boligministeriet, og likviditetsopgørelsen skal forelægges Byrådet.
Ishøj Kommunes gennemsnitlige daglige likviditet det seneste år har været 393,2 mio. kr., og kommunen har dermed overholdt kassekreditreglen. Kommunens høje likviditet skal ses i sammenhæng med et resterende anlægsbudget på 128,1 mio. kr. i 2022, som skal/er finansieret af kommunens likvide beholdning.
Sagsfremstilling
Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).
Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj Kommune.
Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 393,2 mio. kr. pr. 31. marts 2022. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 105,1 mio. kr.
I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2019 – 2022.
Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2019 - 2022. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.
Det skal bemærkes, at der i 1. kvartal 2022 er udbetalt 48 mio. kr. til Lønmodtagernes Dyrtidsfond vedr. indefrosne feriepenge, hvilket først får fuld indvirkning på den gennemsnitlige likviditet til næste år.
Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen 393,2 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning er 282,5 mio. kr. pr. 31. marts 2022.
Den høje likviditet skal til dels ses i sammenhæng med uforbrugte anlægsmidler i 2021. Det korrigerede anlægsbudget er 143 mio. kr. i 2022 (inkl. 61,3 mio. kr. i videreførsler fra 2021), og en stor del af likviditeten skal dermed finansiere anlægsbudgettet i 2022.
En stor del af likviditeten skal finansiere allerede afgivne bevillinger i år - blandt andet på anlæg - og er således ikke udtryk for disponible midler.
Lovgrundlag
Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv.
Indstilling
Administrationen indstiller, at likviditetsopgørelse 1. kvartal 2022 tages til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsopgørelse 1. kvartal 2022 tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Sygefraværsindsats for 4. kvartal 2021 og 1. kvartal 2022.
Sagsfremstilling
Redegørelse til Økonomi- og Planudvalget om sygefraværsindsatsen i 4. kvartal 2021 og 1. kvartal 2022.
I den strategiske sygefraværsindsats, som blev iværksat i sommeren 2018, er der lovet en status efter 1., 3. og 4. kvartal i året. I vedhæftede notat er beskrevet status for arbejdet med den strategiske indsats.
For at følge sygefraværet gennem året er der udarbejdet en opgørelse over det månedlige sygefravær. Opmærksomheden henledes på at Corona relateret fravær IKKE indgår i opgørelserne. Desuden har en del ansatte arbejdet hjemmefra i en stor del af året, hvilket også kan have indflydelse på sygefravær – medarbejder har været for syg til at blande sig med kollegerne, men har godt kunne arbejde hjemme.
Indstilling
Administrationen indstiller, at redegørelsen tages til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Ishøj Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO) har udarbejdet en rapport om GDPR-modenhedsniveauet samt status for efterlevelse af GDPR i kommunen. Rapporten forelægges til orientering. GDPR er en forkortelse af: General Data Protection Regulation - i almindelig tale for persondataforordningen.
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune har modtaget DPO'ens årsrapport (bilag 1). Årsrapporten er baseret på resultaterne fra en modenhedsmåling, som DPO'en udførte i november 2021 blandt medarbejdere fra kommunen. DPO'en har også inddraget de nøgletal, som administrationen har indberettet (heri indgår bl.a. en opgørelse over antal sikkerhedsbrud, anmodninger om indsigt og klager fra borgere). Rapportens koncept er ens for kommunerne i Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD), som Ishøj Kommune er en del af.
Modenheden er blevet målt på 35 forskellige kriterier, som afspejler krav efter GDPR. Kommunens gennemsnitlige GDPR-modenhedsniveau i 2021 er 2,6, og modenheden er dermed øget med 0,2 sammenlignet med målingen i 2020, hvor gennemsnitsniveauet var 2,4. Det øgede modenhedsniveau afspejler, at kommunen har arbejdet med flere af DPO’ens anbefalinger fra sidste år, men at kommunen kun har rykket sig en lille smule i modenhedsniveauet på 3 kategorier og ikke på Informationssikkerhed.
I årsrapporten kommer DPO'en med 7 konkrete anbefalinger til indsatser, som kommunen bør prioritere i arbejdet med GDPR.
Digitalisering & IT arbejder allerede med DPO'ens anbefalinger og har gjort det siden slutningen af 2021. Digitalisering & IT er således på forkant med udviklingen, og har arbejdet med anbefalingerne før rapporten og dens resultater var klar.
Lovgrundlag
Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Administrationen indstiller, at årsrapporten tages til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at årsrapporten tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Kompensation til værtsfamilier til indkvartering af flygtninge fra Ukraine er pr. 11. april 2022 ændret. Fremover udbetales der for den første dag 500 kr. pr. flygtning og for de efterfølgende dage udbetales der 100 kr. pr. flygtning til værtsfamilierne i Ishøj Kommune.
Sagsfremstilling
I lighed med landets øvrige kommuner har Ishøj Kommune haft mulighed for at udbetale en kompensation til værtsfamilierne for flygtninge fra Ukraine. Kompensationen har andraget 500 kr. pr. flygtning pr. dag til værtsfamilierne. Af de oprindelige aktstykker (213 og 219) fra Folketingets Finansudvalg fremgik, at: ”kommunerne under ét kan få dækket udgifter til indkvartering og forplejning op til 500 kr. pr. indkvarteret person pr. dag. Det sker over bloktilskuddet på baggrund af en samlet opgørelse for kommunerne. Det skønnes at omkostningerne på landsplan med stor usikkerhed kan være mellem 4 og 20 mio. kr. (ved 8 dages ophold for de 1.000-5.000 ukrainere).” Aktstykkerne er forlænget i flere omgange. Se aktstykkerne som bilag 1 og bilag 2.
Der var altså i staten en formodning om, at sagsbehandlingstiden til opholdstilladelse ville være på gennemsnitligt 8 dage. Denne sagsbehandlingstid har i praksis vist sig at være langt længere, hvorfor kommunerne har fået større udgifter end først antaget. Ishøj Kommune valgte i første omgang at udbetale det maksimale beløb til værtsfamilierne altså 500 kr. pr. flytning pr. dag. På baggrund af de forlængede sagsbehandlingstider til permanent opholdstilladelse er kompensationen til værtsfamilierne i Ishøj Kommune blevet sat ned. Fra den 11. april 2022 udbetales der 500 kr. pr. flygtning for den første dag og for de efterfølgende dage udbetales der 100 kr. pr. flygtning til værtsfamilierne.
TV2 opgjorde den 29. marts 2022 udvalgte kommuners kompensationsniveau til værtsfamilier for ukrainske flygtninge. Ishøj Kommune fremgår ikke af listen. Se bilag 3.
Lovgrundlag
Der er endnu ikke fremsat forslag til en egentlig lov vedr. kompensation til værtsfamilierne i Folketinget. Derfor handles der alene på baggrund af de fremsendte aktstykker i Folketingets Finansudvalg (213 og 219).
Økonomi
Det er Ishøj Kommune, der i første omgang afholder udgifterne til kompensation til værtsfamilierne. På baggrund af en samlet opgørelse fra landets kommuner vil kommunerne blive kompenseret via bloktilskuddet. Kommunerne modtager altså ikke en direkte kompensation krone for krone. Udgifterne til værtsfamilier i Ishøj Kommune er pr. 19. april 2022 opgjort til i alt 447.300 kr. Se bilag 4. Udgifterne vil blive medtaget i forbindelse med den kommende budgetopfølgning.
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
I perioden 2015 til 2020 har 8 kommuner anvendt muligheden for at stille krav til op til 25 % almene boliger i en lokalplan. Ud af i alt ca. 1700 lokalplanforslag i perioden indgik kravet om op til 25 % almene boliger i 45 af lokalplanerne. Bolig- og Planstyrelsens evalueringsrapport fra 2021 viser, at kommunerne generelt har været tilfredse med værktøjet, omend der har været udfordringer med at sikre, at de almene boliger i sidste ende bliver bygget.
Sagsfremstilling
På Økonomi- og Planudvalgsmødet den 28. marts blev der fremsat ønske om et notat, der beskriver erfaringerne med at blande almene boliger med private boliger i samme bebyggelse. Emnet blev drøftet i forbindelse med behandlingen af sagen om genbesøg af den nuværende Helhedsplan for "Det lille erhvervsområde".
I 2021 udgav Bolig- og Planstyrelsen en evaluering af kommunernes anvendelse af de mange planlovsændringer i årene 2015/2016 og 2017. Muligheden for at stille krav om op til 25 % almene boliger i lokalplanen blev indført i planloven i 2015 som en 10-årig forsøgsordning og indgik derfor i ministeriets evaluering. Af vedhæftede notat er det nærmere beskrevet, i hvilke situationer kommunerne kan anvende muligheden, samt hvordan muligheden er blevet anvendt i kommunerne. Det lille erhvervsområde er umiddelbart omfattet af muligheden, idet der er tale om et område, der omdannes fra erhverv til blandet bolig og erhverv.
Lovgrundlag
Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 2, § 11, stk. 1, nr. 1 og § 15, stk. 2.
Økonomi
Regulering efter planloven er erstatningsfri regulering, og derfor har evt. brug af muligheden for at stille krav om op til 25 % almene boliger i lokalplanerne, ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget tager notatet til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at notatet tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Notatet skal danne baggrund for en drøftelse og beslutning om, hvilke krav der skal sættes til parkeringsforhold og bebyggelsesprocenter i en revideret helhedsplan.
Den reviderede helhedsplan bliver endeligt fremlagt for Økonomi- og Planudvalget i maj måned.
Sagsfremstilling
Som opfølgning på et ønske om at genbesøge helhedsplanen for det lille erhvervsområde samt en løbende drøftelse af parkeringsforhold i omdannelsesområdet – ”Det Lille Erhvervsområde”, blev det på Økonomi – og Planudvalgsmødet i marts måned 2022 besluttet, at der forud for en justeret helhedsplan, skulle udarbejdes et notat om parkering i konstruktion og sammenhængen med bebyggelsesprocenterne.
Parkering i den omdannede del af området foregår i dag udelukkende på terræn og optager en stor del af udearealerne omkring bebyggelserne. Bekymring for, om der på sigt er parkeringspladser nok til de fremtidige borgere i området, ligger til grund for en drøftelse af mulighederne for parkering i konstruktion, da mere parkering på terræn vil få konsekvenser for mængden af grønne opholdsarealer. Med "i konstruktion" menes, at parkeringspladserne skal være etableret i kælder, p-hus, under gårdrum og lignende konstruktioner.
Lovgrundlag
Helhedsplaner er ikke lovbundne, men en politisk ramme for fremtidige bebyggelsesprojekter.
Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at notatet tages til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget tager notatet til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Sikringsplanen fremlægges til efterretning. Den viser et overblik over skadesudviklingen i Ishøj Kommune de seneste fem år med et særligt fokus på de skader, der har været i 2021. I forlængelse heraf beskriver den hvilke sikringstiltag, der allerede er foretaget for at forebygge og minimere skader og hvilke, der vil blive igangsat i 2022.
Sagsfremstilling
Forsikrings- og risikostyringsfunktionen fortsætter uændret med et tæt samarbejde med forsikringsmæglerne. Forsikringsporteføljen var i udbud i 2020, og der er derfor ikke væsentlige ændringer i porteføljen i år, da de nuværende forsikringspolicer er gældende i to år med mulighed for forlængelse i yderligere to perioder af et års varighed.
Det tværgående samarbejde om tryghedsskabelse fortsættes, og der arbejdes målrettet med indbrudssikring bl.a. ved hjælp af midlertidig overvågning og udskiftning til mere robuste hammerglasruder på særligt udsatte steder. I forhold til brand- og vandsikring samt motorskader, fortsættes det præventive arbejde som hidtil.
Hvad angår arbejdsskader, er der stadig nogle økonomiske uklarheder forbundet med ophøret af det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune. Derudover vil der også blive fulgt op på indsatsen omkring krænkende hændelser.
Lovgrundlag
Ishøj Kommune har tegnet forsikringer på de områder, hvor det er lovpligtigt. På andre områder er praksis, at kommunen er selvforsikret, hvor det økonomisk vurderes at være en fordel.
Økonomi
Der er i 2022 afsat 9.295.000 kr. i budgettet til forsikring og sikringsopgaver inkl. vagtordninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at ”Sikringsplan (Statusrapport 2021/Handleplan 2022)” tages til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget tager ”Sikringsplan (Statusrapport 2021/Handleplan 2022)” til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Teknik- og Bygningsudvalget og Økonomi- og Planudvalget orienteres om tidsplanen for udbudsprocessen frem til, det er valgt, hvem der skal bygge etape 3 af Brohuset.
Valget af tilbudsgivere forventes godkendt i Teknik- og Bygningsudvalget og Økonomi- og Planudvalget i juni 2022.
Vindertilbuddet og dermed, hvem der skal stå for byggeriet af Brohusets etape 3, godkendes i både Teknik- og Bygningsudvalget, Økonomi- og Planudvalget og Byrådet i henholdsvis december 2022 og januar 2023.
Sagsfremstilling
Kort status på Brohuset
Etape 2, som skal huse Ishøj Genoptræning, er i fuld gang med at blive bygget. Tidsplanen holder, og det forventes, at Ishøj Genoptræning kan flytte ind i september 2022.
Baggrund for sagen
I efteråret 2021 besluttede Byrådet, at etape 3 skulle bygges i 3 etager. Etape 3 indeholder lokaler til Borgerservice, Center for Beskæftigelse og Erhverv, Teknisk Drift & Service, Hjælpemiddeldepotet, et kantineområde samt Brohusets udearealer. Der blev i forbindelse med beslutningen afsat yderligere rådighedsbeløb i budget 2022-2025 på 30 mio. kr. i hhv. 2023 og 2024 til opførelse af Brohuset. Forhøjelsen af rådighedsbeløbet betyder, at etape 3 skal i EU-udbud.
Udbudsmaterialet udarbejdes med afsæt i brugernes behov. Udbuddet bliver udformet som en totalenterprisekonkurrence, hvor behovene til bygningen beskrives, uden at vi som bygherre på forhånd har fastlagt, hvor de forskellige funktioner skal placeres. Tilbuddene indeholder derfor bud på, hvordan alle de beskrevne behov kan indfries - herunder også, hvor de forskellige funktioner bedst placeres i bygningen.
I processen for udbuddet behandles
- Valg af tilbudsgivere i Teknik- og Bygningsudvalget den 21. juni 2022 og besluttes i Økonomi- og Planudvalget d. 27. juni 2022
- Valg af vinderen af udbuddet i Teknik- og Bygningsudvalget d. 13. december 2022, i Økonomi- og Planudvalget d. 19. december 2022 og besluttes i Byrådet januar 2023.
Brohuset forventes at stå færdigt i februar 2025.
Når der er indgået kontrakt med vinderen, udarbejdes en samlet tidsplan for byggeriet af Etape 3.
Lovgrundlag
EU-udbudsloven.
Økonomi
Der er i 2022 afsat anlægsmidler på 40,0 mio. kr. til etableringen af Brohuset. Beløbet afholdes under kommunens anlægsramme. Der er i overslagsårene 2023 og 2024 afsat anlægsmidler på hhv. 43,0 mio. kr. og 30,8 mio. kr. Det forventes, at byggeriet færdiggøres indenfor de afsatte anlægsmidler og det forventes, at etape 3 koster 97,6 mio. kr.
Den afledte drift af Brohuset forventes afholdt indenfor det afsatte driftsbudget (der er således ikke en yderligere påvirkning af kommunens serviceramme).
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen om procesplanen tages til efterretning.
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen om procesplanen til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Beslutning
Godkendt.