Tiltrådt at Børne- og ungeydelsen standses for de pågældende elever, og at underretning tages til efterretning-

Forslag til rammer for salg af Ishøjgård tiltrædes.

Det tiltrædes, at der gives anlægsbevilling som indtægt fra salg af grunde i Pilemølle Erhverv på i alt 21.523.400 kr. fordelt på 5 købsaftaler, og at salgsindtægten tilgår kommunekassen.

Det tiltrædes, at der indgås aftaler på de enkelte delområder med den vindende byder - forsikringsudbud.

Til efterretning

Byrådet tager meddelelse om hjemmeundervisning til efterretning.

Henrik Kjølberg, Grundejerforeningen Ørnekærgård stillede spørgsmål til støjvolden og fortov Ishøj Søvej.

Bjarne Larsen, Kirkehaven stillede spørgsmål til brandtilsynet.

Joel Wedell stillede spørgsmål til tilsynet med Beboerklagenævnet.

Borgerrådgiveren fremlægger årsberetning for 2019 til byrådets godkendelse.

Borgerrådgiverfunktionen i Ishøj Kommune blev etableret i november 2016. Dette er den tredje årsberetning, der afgives til byrådet i henhold til vedtægten for borgerrådgiverfunktionen.

Afrapporteringer fra min side er baseret på iagttagelserne i de konkrete sager, som jeg stifter bekendtskab med i min funktion. De konkrete klagesager, som jeg involveres i, udgør kun en lille delmængde af det samlede antal klager som modtages, behandles og besvares af kommunen. Det er også vigtigt at huske, at klagemønstre også afspejler forskelle mellem centre i relation til omfanget af borgerkontakt og myndighedsafgørelser.

Dermed også sagt, at det ikke nødvendigvis er et fuldt retvisende billede, hvis jeg i en given afrapporteringsperiode konstaterer flere, færre eller slet ingen klager indenfor et område.

Imidlertid vil der, via den statistik jeg fører, være viden at hente om hvilke forhold, der giver anledning til henvendelser og klager fra borgerne. Statistikken giver dermed mulighed for at identificere mulige tendenser eller opmærksomhedspunkter i administrationens arbejde.

Udviklingstendenser – hvad klager borgerne over? – anbefalinger fra borgerrådgiveren.

Borgernes henvendelser drejer sig primært om:

1. sagsbehandlingsreglerne i forvaltningslov såsom vejledning, begrundelse, klagevejledning, partshøring, partsrepræsentation mv.
2. god forvaltningsskik såsom sagsbehandlingstid og manglende svar, venlig og hensynsfuld optræden, betjening af borgerne, åbenhed og tillid mv. 

I forhold til Ishøj Kommune generelt har der i 2019 været flere henvendelser, der drejer sig om borgeres generelle adgang til information på hjemmesiden. Henvendelserne har primært drejet sig om information om sagsbehandlingstider, samt om hvor borgerne skal henvende sig for vejledning og ansøgning i konkrete sager.

Ishøj Kommunes sagsbehandlingstider på det sociale område er fastlagt i politisk godkendte kvalitetsstandarder, der offentliggøres på hjemmesiden i overensstemmelse med retssikkerhedsloven.

De er imidlertid svære at finde for borgerne. Dette skyldes dels, at de ikke fremkommer ved en søgning på ordet sagsbehandlingstider, når hjemmesidens søgefunktion anvendes. Det skyldes også, at det materiale der samlet er lagt på hjemmesiden om sagsbehandling i kommunen, ikke er opdateret siden 2014. Det betyder, at der ligger forældet og misvisende information på hjemmesiden, og det er denne information der fremkommer, når borgerne anvender søgefunktionen til at få oplysninger om sagsbehandlingstider. 

På den baggrund har borgerrådgiveren anbefalet direktionen, at hjemmesidens indhold vedrørende sagsbehandling ajourføres med henblik på en bedre borgerservice og borgeroplevelse.

I forhold til center for voksne og velfærd har der været flere klager, hvor borgere har fået mundtligt afslag på deres ansøgning. Borgerne har tilkendegivet utilfredshed med afgørelsens indhold, uden at dette har medført skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning. Ved henvendelse til borgerrådgiverfunktionen har disse borgere fået skriftlig afgørelse og klagevejledning.

Borgerrådgiveren har deltaget i et dialogmøde med ledergruppen i centret, hvor temaet har været drøftet. Det er min opfattelse, at der arbejdes med området, og at det har ledelsesmæssig opmærksomhed.

Borgerrådgiveren anbefaler, at det ledelsesmæssige fokus på området fastholdes.

Borgerrådgiveren har modtaget flere henvendelser fra udsatte voksne med vejlednings- og støttebehov, der ikke på egen hånd har kunnet opnå kontakt til center for voksne og velfærd.

Borgerrådgiveren anbefaler, at det overvejes hvad årsagen til dette er, og hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt med en anderledes og mere tydelig indgang for borgere på dette område.

Udviklingstendenser – antal henvendelser og henvendelsesmønster

Antallet af henvendelser til borgerrådgiverfunktionen er stabilt og på niveau med foregående år.

Det ses ved, at der er i 2019 er ca. samme antal hovedsager, ligesom der er ca. samme antal unikke borgere, der har henvendt sig som i 2018.

Der ses et fald i antal følgesager i forhold til foregående år.

Fald i følgesager betyder, at de enkelte borgerhenvendelser ikke har omfattet så mange forskellige klagetemaer som tidligere år. 

Der er nogenlunde samme antal henvendelser, der ikke vedrører Ishøj Kommune som foregående år. Henvendelser, der ikke vedrører Ishøj Kommune, er bl.a. henvendelser vedrørende Jobcenter Vallensbæk, Udbetaling Danmark, sundhedsvæsnet mv.

I 2019 er der 29 hoved- og følgesager der vedrører Jobcenter Vallensbæk. Dette er på niveau med 2018.

I 2018 sås et fald af antal henvendelser vedrørende center for børn og forebyggelse i forhold til 2017. Denne udvikling er fortsat i 2019, hvor der har været et fortsat fald i antal henvendelser til borgerrådgiverfunktionen vedrørende dette center.

I 2018 sås en stigning i antal henvendelser vedrørende center for voksne og velfærd i forhold til 2017, hvor der var ganske få henvendelser. Denne udvikling er fortsat i 2019, hvor der er en stigning i antal henvendelser vedrørende dette center i forhold til foregående år.

Henvendelsesmønster vedrørende øvrige centre er stabilt.

Borgerrådgiveren indstiller, at årsberetning for 2019 med anbefalinger godkendes.

Tiltrådt

Ingen bemærkninger.

Borgerrådgiverens afrapporteringer til byrådet sker indenfor rammerne af vedtægten for funktionen, som er udarbejdet i medfør af lov om kommunernes styrelse § 65e og styrelsesvedtægtens § 18.

Godkendelse af underskriftsbemyndigelse for velfærdsdirektør Alberte Burgaard.

I henhold til styrelsesloven skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtegning af garantiforpligtelser underskrives af byrådets formand og en person, der er bemyndiget dertil af byrådet. I forbindelse med at velfærds- og undervisningsdirektør Lisbet Lentz er gået på pension pr. 30. oktober 2020 foreslås det, at den nye velfærdsdirektør Alberte Burgaard bemyndiges til at foretage underskrift i henhold til styrelseslovens § 32.

Følgende er bemyndiget:

Det indstilles, at velfærdsdirektør Alberte Burgaard bemyndiges til at foretage underskrift i henhold til styrelseslovens § 32.

Tiltrådt.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Styrelseslovens § 32.

Ishøj Byråd traf den 2. juni 2020 (sag nr. 128) principbeslutning om at lade Center for Kultur og Fritid skifte direktørområde. Principbeslutningen har efterfølgende været i høring, og sagen forelægges igen med henblik på endelig beslutning (organisationsdiagram er vedhæftet).

Ishøj Kommune er hele tiden i udvikling, og organisationen skal ligeledes tilpasses, så den bedst muligt kan håndtere og imødegå denne udvikling og de opgaver, det afføder. Lige nu er der især fokus på byudvikling, herunder udvikling og opbygning af Brohuset, hvor mange funktioner og interesser skal fungere under samme tag.

Det er direktionens vurdering, at tiden nu er moden til at foretage en mindre organisationsændring, der også fremadrettet kan sikre den faglige og organisatoriske bæredygtighed.

Ændringen indebærer, at Center for Kultur- og Fritid flyttes fra direktørområdet Velfærd & Undervisning over til direktørområdet Teknik, Miljø & Byudvikling, der herefter navngives By, Kultur & Miljø.

Organisationsændringen medfører, at kultur- og fritidsområdet kommer tættere på byudviklingen og kommunens ejendomsdrift. Dette giver mulighed for i højere grad at samtænke udviklingen af byens rum, inde såvel som ude, med Ishøjborgernes aktive kultur- og fritidsliv.

Det nuværende direktørområde Velfærd og Undervisning er meget bredt, og i forbindelse med ansættelse af ny direktør for området har dette også indgået i overvejelsen om at flytte Center for Kultur og Fritid. Ændringen foretages samtidig med, at direktør Lisbet Lentz går på pension.

Center for Kultur og Fritid vedbliver at være et selvstændigt center, som det er i dag.

Forslaget har været i høring i MED-organisation samt brugerbestyrelser på det kulturelle område. Høringssvar er vedhæftet.

Efter endt høring er det direktionens anbefaling, at organisationsændringen gennemføres. Organisationsændringen foreslås at træde i kraft umiddelbart efter byrådets behandling af sagen den 3. november 2020.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at organisationsændringen godkendes endeligt, idet det foreslås, at der gennemføres en ny høring af Ungdomsskolen og Ungdomsskolens bestyrelse omkring en mulig organisatorisk placering af Ungdomsskolen i Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Sagen afklares senest juni 2021.

Tiltrådt

Sagen har ikke umiddelbart nogen økonomiske konsekvenser.

Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse.

Ishøj Kommune har siden den 1. februar 2005 haft 100 % anvisningsret til ledige boliger i de almene boligorganisationer i kommunen. Samarbejdsaftalerne med boligorganisationerne løber indtil videre frem til udgangen af 2020/21. Hvert år siden 2005 er der udarbejdet en Boligrapport, en evaluering af 100 % anvisningsret, som forelægges Byrådet til godkendelse.

Som det fremgår af boligrapporten, kan det specielt pointeres, at:

• der har været et minimalt lejetab i 2019 (under 5.000 kr.)
• det er lykkedes at udleje alle ledige boliger inden udgangen af 2019
• alle nye lejere opfylder udlejningskriterierne (med undtagelse af nedenstående dot, da boligsocial anvisning ikke sker efter udlejningskriterierne)
• kommunen har, via støtteskrivelser, løst sine boligsociale forpligtelser (Ishøj-borgere der ikke opfylder udlejningskriterierne, men som har et påtrængende boligsocialt behov)
• alle samarbejdsaftaler er gældende frem til 2020/21.

I pkt. 6 (s. 4) i rapporten er der tilføjet en mere uddybende forklaring på, hvad der skal tages højde for, når man ser på de tal, der oplyses i rapporten. Det samme gør sig gældende i de grafiske oversigter Bilag 2-7 (s. 16-22), hvor der i år er indsat mere uddybende forklaring.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at boligrapporten for 2019 godkendes.

Tiltrådt

Kriterier for anvisning tages op til revision primo 2021.

Almenboligloven.

Årsregnskaber 2019 for de almene boligselskaber i Ishøj Kommune er gennemgået. Det indstilles, at regnskaberne tages til efterretning.

De almene boligselskabers reviderede årsregnskaber for 2019 - for afdelinger og boligorganisationer hjemhørende i kommunen – gennemgås årligt via Landsbyggefondens regnskabsdatabase, som er offentlig tilgængelig.

Boligselskabernes eksterne revisorer har gennemgået regnskaberne. Revisorernes beretninger til de enkelte regnskaber har ikke givet anledning til bemærkninger eller forbehold.

Kommunens kritiske regnskabsgennemgang er foretaget af en ekstern konsulent, som har udarbejdet vedhæftet notat i forbindelse med gennemgangen.

Konsulentens konklusion på gennemgangen af regnskaberne er, at regnskaberne generelt kan tages til efterretning.

Lejerbos afdeling Fasanparken har udvist underskud i årets resultat, som dog er halveret ift. sidste år. Dertil har Ishøj Boligselskabs afdeling Kirkehaven også udvist et mindre underskud i år. I alle andre boligafdelinger er der en positiv saldo på resultatkontoen i regnskaberne 2019.

Eventuelle bemærkninger, årets resultat og de i notatet nævnte særlige effektivitetstal vil blive drøftet på de kommende styringsdialogmøder, der afholdes med boligselskaberne fra oktober til december 2020. 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at boligselskabernes regnskaber tages til efterretning.

Tiltrådt

Ingen økonomisk betydning for Ishøj Kommune.

Bekendtgørelse om drift af almene boliger.

AAB har den 5. oktober 2020 fremsendt ansøgning om tidsfristforlængelse af skema C for de nye rækkehuse på Ishøj Søvej og Ishøj Boulevard i Vejleåparken. Det indstilles, at det ansøgte imødekommes.

Oprindelig frist for indberetning af skema C var 1. oktober 2020 (6 mdr. efter sidste boligs færdiggørelse - skæringsdato 1. april 2020). Skema C er ift. det endelige regnskab, som skal godkendes, efter alt er bygget færdigt.

Begrundelsen for ansøgning er en forlænget udførelse/byggetid på projektet pga. projektafklaring vedr. delrække 1C sammen med vores byggemyndighed (støttemur, der skulle etableres grundet terrænforskel og fastsættelse af niveauplan ud fra de faktiske terrænkoter) og Covid-19 situationen i foråret 2020. 

Der er ikke konsekvenser af den senere indberetning. Byggeriet er nu færdigt, og de sidste beboere flytter ind i den sidste række pr. 1. november 2020.

AAB ønsker skæringsdato ændret fra den 1. april 2020 til den 1. november 2020 og fristen for modtagelse af skema C ændret fra den 1. oktober 2020 til den 1. maj 2021 (6 mdr. efter skæringsdato).

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at skæringsdato ændres til 1. november 2020, og at fristen for fremsendelse af skema C forlænges til 1. maj 2021.

Tiltrådt

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Støttebekendtgørelsen § 38.

Afrapportering fra Køge Bugt vandråd med forslag til vandløbsindsatser i den kommende vandområdeplans (vandplan 3) indsatsprogram.

Vandrådet for Køge Bugt Hovedvandopland har i perioden januar til september 2020 drøftet mulige vandløbsindsatser i oplandet forud for den kommende vandområdeplan (vandplan 3). Landets kommuner skal komme med forslag til, hvilke virkemidler der skal anvendes i de vandløb, der er i risiko for ikke at opfylde miljømålet om god økologisk tilstand. Indenfor Køge Bugt Hovedvandopland er minimumsindsatsen 50 km vandløb og 3 vandløbsspærringer indenfor en økonomisk ramme på ca. 7,3 mio. kr.  

Vandrådet er nået til enighed om en række indsatser, som kommunerne anbefales at indmelde til Miljøstyrelsen. De foreslåede indsatser vil indgå i grundlaget for den kommende vandområdeplan 2021-2027.

Konkret i Ishøj Kommune foreslås udlægning af groft materiale, primært sten og i mindre grad grus på udvalgte steder af St. Vejleå på 2 km strækning, delt med Vallensbæk Kommune, der er i risiko for manglende målopfyldelse. Udlægning af groft materiale vil skabe variation i det ellers flere steder kanalagtige vandløb og forbedre livsbetingelserne for fisk, smådyr og vandplanter. Herudover foreslås en række øvrige indsatser, der ikke vil belaste den økonomiske ramme:

• Fjernelse af spærring ved Vallensbæk Sø, som vil muliggøre, at fisk kan vandre fra kysten og St. Vejleås nedre del til den øvre del af vandløbet.

• Fjernelse af 6 mindre spærringer på Li. Vejleå nedstrøms Ishøj Sø på delt strækning med Greve Kommune. Fjernelse af spærringer vil lette fisks vandring op ad vandløbet samt give det en mere naturlig karakter.

• Fjernelse af spærring ved Ishøj Sø samt åbning af rørlagt strækning opstrøms i vandløbet (indsats med at fjerne fliserne). Disse indsatser vil muliggøre, at fisk kan vandre opstrøms i vandløbet, samt at vandløbet får et mere naturligt udtryk end den nuværende flisebelagte kanal.  

Klima – og Miljøudvalget indstiller, at vandrådets forslag til vandløbsindsatser i den kommende vandområdeplan for Køge Bugt oplandet godkendes, og at dette meddeles til sekretariatet i Køge Kommune.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

De foreslåede vandløbsindsatser og tilhørende forundersøgelser finansieres udelukkende af stats- og EU midler. Dog bemærkes, at der i forhold til spærringen ved Vallensbæk Sø er et parallelt forløb, hvor der arbejdes på, at de 4 oplandskommuner i et medfinansieringsprojekt med relevante fonde kan rejse midler til et projekt med omlægning af åen.

Lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017).

Bekendtgørelse om vandråd (BEK nr. 1060 af 22/10/2019).

Der skal træffes beslutning om at vedtage lokalplan 1.91 Winthersminde Erhvervsområde.

Lokalplanens formål er at samle Winthersminde Erhvervsområde, inklusiv den nordligste spids i én lokalplan, sikre en ensartet anvendelse af områdets muligheder og sammenskrive bestemmelserne fra de to tidligere lokalplaner 1.74. Winthersminde Syd og 1.77. Winthersminde Nord. Lokalplanen sikrer, at området forsat kan anvendes til transport- og distributionserhverv samt produktionserhverv med stort transportbehov og tilhørende administration og servicefunktioner. Lokalplanen sikrer også, at Winthersminde Erhvervsområde fortsat fremstår med et sammenhængende udtryk, hvor arkitektur, skiltning, belysning, beplantning og veje udgør en helhed for erhvervsområdet.

Den nordligste del af Winthersminde Erhvervsområde, som ikke tidligere har været lokalplanlagt, ligger primært i transportkorridor, men kan anvendes som ekstra areal til midlertidig parkering.

Der er i lokalplanforslaget justeret på bestemmelserne om beplantning, skiltning og oplag, ligesom parkering og beplantningszone adskilles. Beplantningszonen langs motorvejen reduceres og kan anvendes som ekstra areal til midlertidig parkering. Der bibeholdes en beplantningszone på 15 meter langs motorvejen, som friholdes for parkering. Der gives mulighed for yderligere skiltning, og oplag på den enkelte ejendom specificeres.

Lokalplanen har været i høring 2 uger, og der er modtaget 7 indsigelser og bemærkninger, som primært omhandler skiltning. Der ønskes blandt andet mulighed for digital skiltning og mulighed for at vurdere skiltning ud fra individuelle ansøgninger.

Der er efter høringsperioden indkommet et høringssvar fra HOFOR Vand København A/S om et servitutbelagt areal i den nordligste spids. Der er i høringsnotatet allerede forslag om, at præcisere bestemmelsen om servitutter, hvilket imødekommer HOFORs bemærkning.

Indsigelser og bemærkninger samt høringsnotat fremgår af bilag. (Bemærkning fra HOFOR fremgår af separat bilag).

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at lokalplan 1.91 Winthersminde Erhvervsområde vedtages med de forslåede ændringer.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tages af.

I forbindelse med opførelse af nye boliger på ejendommen Industrivangen 2-8 ansøges der om dispensation fra kravet om bebyggelsesprocent.

Norconsult Arkitekter ønsker at opføre 133 boliger, herunder etageboliger samt rækkehuse på ejendommen Industrivangen 2-8.

De 133 boliger ønskes opført som følgende:

• 123 etageboliger herunder 23 stk. 4-værelses boliger, 80 stk. 3-værelses boliger og 20 stk. 2-værelses boliger. Boligerne har et bruttoareal på ca. 60 m2 - ca. 110 m2.
• De resterende boliger er 10 rækkehuse herunder 4-værelses boliger. Rækkehusene har et bruttoareal på ca. 110 m2.

Grundarealet er på 11.051 m2, og de ønskede boligarealer vil udgøre et samlet areal på 11.217 m2.

Bebyggelsesprocenten vil dermed blive 101,5 %.

Området er omfattet af lokalplan 1.87 – Boliger, Industrivangen 2-8.

Af § 5.2 fremgår, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 100 %.

Der ansøges om en bebyggelsesprocent på op til 102 %, således at ansøger har lidt manøvrerum i forbindelse med udfærdigelse af hovedprojektet for den kommende bebyggelse.

Projektet overholder lokalplanens krav i forbindelse med omfang og arkitektur.

Køber forventer at opføre hele bebyggelsen som et privat udlejningsbyggeri.

Det vurderes, at en overskridelse med 166 m2 svarende til 2 % af bebyggelsesprocenten ifht den eksisterende lokalplan kan håndteres ved, at køber erhverver et tilsvarende antal byggeretter på en anden matrikel i området, der samtidig pålægges en lavere bebyggelse. Herved vil de samlede bebyggede kvadratmeter i området bliver overholdt. 

Konkret kan køber erhverve byggeretter fra Industriskellet 10, hvor der ved fuld udbygning af området er planlagt at skulle være regnvandstekniske anlæg og klimapark. Dvs. der skal ikke ske bebyggelse. 

Kommunen har netop erhvervet den omtalte matrikel, og muligheden for at sælge byggeretter på matriklen (svarende til andele af grunden) blev nævnt i forbindelse med beslutningen. 

Salget af byggeretter sker ved offentligt udbud, og salget skal politisk vedtages. Kriterier i salget kan ifm. udbuddet betinges af dokumentation for, at andelen af grunden/byggeretten skal anvendes til sikring af konkret byggeprojekt af boliger i området.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at meddeles dispensation til det ansøgte, på betingelse af, at der købes byggeret fra Industriskellet 10.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der igangsættes en udbudsproces, der gør det muligt at sælge andele af Industriskellet 10, så køber opnår ekstra 166 m2 byggeretter til sit projekt, svarende til overskridelsen af de 100 %.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt, idet det undersøges om udbudsprocessen kan tilrettelægges således, at byggeretten alene sælges til etablering af ejerboliger.

Planlovens § 19.

Der er kommet indsigelser til høring om landzonetilladelsen til at afholde hundetræning på Ishøj Bygade 46, der blev behandlet på Teknik- og Bygningsudvalgets møde den 21. april 2020. Det indstilles, at der gives afslag på det ansøgte.

Der er kommet indsigelser i parthøringen om landzonetilladelse, hvor ejeren af Ishøj Bygade 46 søger om tilladelse til at udleje en del af ejendommen til hundetræning.

Der ansøges om lovliggørelse, af hundetræning på ejendommen ca. 10 gange ugentligt á 1 times varighed.

Hundetræningen foregår primært i perioden april-oktober sen eftermiddag/aften. Dvs. der er ikke kørsel til området i efteråret samt i vinterperioden.

Ishøj Bygade 46 ligger i tilknytning til Ishøj landsby ud mod Ishøj Stationsvej.

Ejendommen ligger i landzone, og det ansøgte kræver derfor en landzonetilladelse iht. planlovens § 35, stk. 1.

Teknik- og Bygningsudvalget valgte på møde den 21. april 2020 at meddele en femårig tilladelse til det ansøgte, såfremt der ikke kom væsentlige indsigelser fra naboerne.

Der er modtaget flere væsentlige indsigelser i høringsperioden, som er vedlagt. Indsigelser går på, at aktiviteterne på banerne foregår dagligt i større omfang, at der er en væsentlig øget trafik på grusveje, samt at der er gøende hunde, råbende kommandoer og motiverende tilråb, som giver et konstant støjniveau og foregår i eftermiddags- og aftentimerne.

Lejer har besvaret indsigelserne med, at træningen foregår ugentligt 13,5 timer i hverdage mellem 16 og 20 og søndag formiddag, at hovedtrafik på grusvej ikke kun foretages til hundetræning, at de hunde, der trænes med, ikke gøer, og at der er larm fra andre hundetræningssteder i området.        

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der meddeles tilladelse i en et-årig forsøgsperiode som ansøgt 10 timer om ugen med max. tre timer søndag formiddag.

Særindstilling fra Henrik Olsen (A), der ikke kan tiltræde og ønsker sagen videreført.

Tiltrådt

For tilladelse stemte DF, V, SF + Ø, Sengül Deniz (A) og Annelise Madsen (A) i alt 10 stemmer.

Imod tilladelse stemte øvrige medlemmer af (A) i alt 9 stemmer.

Planlovens § 35.

KKR Hovedstaden har på møde den 7. september 2020 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale for 2021/22. Fristen for godkendelsen er 30. november.  

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for udarbejdelsen af en rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. KKR Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne.

Rammeaftalen har fokus på de aftaler, der er indgået for 2021-2022 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisning. Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftalen 2021-2022 er kvalitet. Dette fokus konkretiseres i arbejdet med to tematiske fokusområder for 2021-2022:

1. Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte. Der arbejdes på at etablere flere relevante tilbud til borgere i målgruppen. 

2. Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser.

Mennesker med psykiske lidelser møder et komplekst system, som på tværs af sektorområder ikke altid tilbyder sammenhængende løsninger på tværs af kommuner og region. Derfor vil fokus være på, hvorvidt kommunerne i Hovedstadsregionen samlet set har de rette tilbud til borgere med psykiske lidelser.
I den anden del om Styringsaftalen er der fokus på økonomi og takstudvikling. Efter flere år med takstnedsættelse har der i den nye rammeaftale været fokus på kvalitet. Takstaftalen for 2021-2022 lyder, at udgifterne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen i perioden 2019 til 2022.

Der mangler økonomiske incitamenter til at udvikle nye tilbud og pladser. Dette skyldes bl.a. anlægsloftet og, at enkeltkommuner ikke kan fylde et tilbud op med egne borgere. KKR Hovedstaden har derfor besluttet at udvikle en økonomimodel, som kan forpligte kommunerne i hovedstadsregionen til udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte. En model der skal skabe driftssikkerhed i opbygningsfasen.
Der er vedlagt et resumé af aftale som bilag – der beskriver hovedpunkterne i Rammeaftalen.
De to tekniske bilag kan findes på følgende hjemmeside: https://www.rammeaftale-h.dk/da/rammeaftale/rammeaftale-2021-2022/

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Byrådet godkender Rammeaftalen for 2021/22.

Tiltrådt

Ingen økonomiske konsekvenser.

Serviceloven.

KKR Hovedstaden har på møde den 7. september 2020 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender de kommunale afrapporteringer på de centrale udmeldinger.

Kommunalbestyrelserne har ansvaret for at afrapportere på centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen. Det sker i forbindelse med den årlige fastlæggelse af Rammeaftalen. Socialstyrelsen kan komme med en central udmelding, hvis de vurderer, at der er risiko for afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige indsatser og tilbud til en målgruppe omfattet af den nationale koordinationsstruktur, ikke eksisterer. KKR Hovedstaden varetager opgaven på vegne af kommunerne.

Socialstyrelsen udsendte i vinteren 2019/2020 tre centrale udmeldinger om henholdsvis "Udsatte gravide kvinder med skadeligt rusmiddelbrug" (med behov for døgnbehandling), "Borgere med udviklingshæmning og dom til anbringelse i sikret afdeling", samt "borgere med svære spiseforstyrrelser". Kommunerne og de højt specialiserede tilbud på områderne i hovedstadsregionen har afrapporteret på de centrale udmeldinger. På den baggrund, er der udarbejdet afrapportering for hver af de centrale udmeldinger. Socialstyrelsen skal med udgangspunkt i afrapporteringerne foretage en samlet vurdering af tilbudsstrukturen på de tre målgrupper på landsplan. Vedlagt er tre kommunale afrapporteringer på hovedstadsregionens centrale udmeldinger til godkendelse.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Byrådet godkender de kommunale afrapporteringer på de centrale udmeldinger.

Tiltrådt

Ingen økonomiske konsekvenser.

Serviceloven.

Dansk Folkeparti’s byrådsgruppe stiller forslag om, at der etableres en flagstander i byrådssalen. Det gør bl.a., at der manifesteres, at byrådet agerer på danske præmisser og Grundloven.

Nabokommuner som Greve og Vallensbæk m.fl. har Dannebrog i deres byrådssal.

Imod forslaget stemte A, SF og Ø i alt 14.

For forslaget stemte DF og V i alt 5.

Tiltrådt

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, som udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.

Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx

Bilag 1 med nøgletal fra jobcenteret forventes først onsdag den 4. november og vil blive eftersendt, da data ikke er opdateret i IT systemet hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Tiltrådt

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Social- og Indenrigsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).

Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet pr. dag pr. 30. september 2020 er opgjort til 291,9 mio. kr. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 104 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet for perioden 2017 – 2020.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2017 til 2020. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet 291,9 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 250,2 mio. kr. for 3. kvartal 2020. Den høje likviditet er primært afledt af et ekstraordinært højt korrigeret anlægsbudget i 2020 på 180 mio. kr. brutto og et meget begrænset forbrug på 37 mio. kr. ultimo 3. kvartal. Netto (udgifter minus indtægter) resterer der 114 mio. kr. på anlægsbudgettet ultimo 3. kvartal. Der er i 2020 også modtaget salgsindtægter på 15,5 mio. kr. for Ørnekærs Vænge syd.

En stor del af likviditeten er således "bundet" i allerede afgivne bevillinger i år, og er således ikke udtryk for disponible midler. Likviditetsudviklingen for resten af 2020 afhænger i høj grad af anlægsaktiviteten.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsopgørelse 3. kvartal 2020 tages til efterretning.

Tiltrådt

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

Administrationsudgifterne pr. 3. kvartal 2020 er i alt 156,4 mio. kr. svarende til 74,6 % af korrigeret budget. I vedlagte bilag redegøres for udgifter til administration pr. 30. september 2020.

Kommunens administrationsudgifter pr. 3. kvartal 2020 er 156,4 mio. kr., svarende til 74,6 % af korrigeret budget, hvilket er på niveau med udgifterne på samme tid sidste år.

Administrationsudgifter dækker over en lang række udgiftsposter og -områder, jvf. retningslinjerne i Social- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte notat, hvor forbruget pr. 30. september 2020 på de forskellige udgiftsområder er vist.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at rapporteringen om administrationsudgifter pr. 3. kvartal 2020 tages til efterretning.

Tiltrådt

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Budgetforliget for 2020 hvoraf det fremgår, at administrationsomkostninger skal opgøres hvert kvartal.

Den gennemsnitlige sygefraværsprocent pr. 30. september 2020 er på 4,2 %.

I vedlagte oversigt er vist sygefraværet for de forskellige overenskomstgrupper i 3. kvartal 2020, svarende til den måde, som sygefraværet er registreret på i kommunens lønsystem.

Som det fremgår af vedlagte notat, udgjorde sygefraværet 4,2 % i 3. kvartal 2020, hvilket er lidt højere end i 3. kvartal 2019, hvor sygefraværsprocenten var 3,6 %.

Desuden vedlægges Center for Ledelse og Strategi's statusnotat om den særlige indsats for nedbringelse af sygefravær blandt kommunens ansatte.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sygefraværsoversigten pr. 30. september 2020 tages til efterretning.

Tiltrådt

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Budgetforlig for 2020.

Orientering om Den nationale Cyklistundersøgelse 2020. I undersøgelsen måles cyklisternes tilfredshed med de kommunale cykelforhold. Ishøj Kommune er samlet den 2. bedste af de 39 kommuner, som deltog.

Cyklistforbundet gennemfører hvert andet år en national cyklistundersøgelse. Ishøj Kommune deltog i 2016 for første gang i undersøgelsen.

Undersøgelsen giver et samlet overblik over cyklisternes tilfredshed med eksempelvis fremkommelighed, belægninger, fejning og tryghed.

Undersøgelsen er gennemført som et telefoninterview, hvor cyklister fra 39 kommuner har deltaget i undersøgelsen.

Ud af 39 kommuner i undersøgelsen, er Ishøj Kommune den 2. bedste kommune, målt på tilfredsheden blandt cyklisterne. Ishøj Kommune er kun overgået af Furesø Kommune.

Ishøj Kommune er blandt de bedste, når det gælder følgende:

• Generel tilfredshed (nr. 2 af 39)
• Omfang af cykelstinettet (nr. 2 af 39)
• Fremkommelighed (nr. 4 af 39)
• Vedligeholdelse - belægning (nr. 5 af 39)
• Vedligeholdelse – snerydning, fejning (nr. 4 af 39)
• Cykelparkeringspladser (nr. 5 af 39)
• Kombination med offentlig transport (nr. 1 af 39)
• Tryghed - trafikuheld mm. (nr. 3 af 39) 

Ishøj Kommune ligger i bunden mht. tryghed - overfald/vold:

• Tryghed - overfald/vold (nr. 39 af 39) 

Undersøgelsen er vedlagt som bilag.

Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget tager punktet til efterretning.

Udvalgene ønsker sagen videresendt til byrådet som en efterretningssag.

Til efterretning