Ingen spørgsmål.

Vedtagelse af Styrelsesvedtægt gældende fra 1. januar 2014.

Regler om kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt.

Ændringer til styrelsesvedtægten skal undergives 2 behandlinger i byrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Styrelsesvedtægten er senest revideret og vedtaget på byrådet møde den 3. september 2013. Der er foretaget justering af vederlagene i henhold ny bekendtgørelse. Af oversigten over vederlag som var vedhæftet sagen den 3. september 2013 fremgår at byrådsvederlaget er 66.388. Det er dog ikke korrekt - det rigtige beløb er kr. 65.533 - bilaget er rettet og vedhæftet.

Teknik- og Bygningsudvalget har foreslået at administrationen foretager nogle redaktionelle ændringer. Ændringerne er indarbejdet i styrelsesvedtægten.

Det indstilles, at styrelsesvedtægten vedtages med de nævnte justeringer.

Tiltrådt.

Lov om kommunernes styrelse §2.

Bekendtgørelse nr. 1224 af 21. oktober 2013 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af kommunale hverv.

Forretningsorden for Ishøj Byråd og spørgetid til godkendelse

Forretningsorden vedtaget på Byrådets møde den 2. februar 2010 og Forretningsorden for spørgetid ved Ishøj Byråds ordinære offentlige møder vedlægges.

Ændringer/tilføjelser skal behandles i to ordinære byrådsmøder.

Der er ikke sket ændringer i Lov om kommunernes styrelse, der har givet anledning til ændringer i forretningsordnen eller i forretningsorden for spørgetid.

Det indstilles, at Forretningsorden for Ishøj Byråd og Forretningsorden for spørgetid tiltrædes. 

Der indarbejdes forslag om, at forretningsordnens §4, stk. 3: Et medlem kan maksimalt begære ordet til samme sag 3 gange. Taletiden ved 2. og 3. gang begrænses til maks 3 minutter pr. gang.

SF har foreslået, at det af forretningsordnen for spørgetid kommer til at fremgå, at der i spørgetiden fra borgerside kan stilles spørgsmål til samtlige af byrådets partier.

Folketinget har den 12. december 2013 vedtaget forslag til ændring af bl.a. lov om kommunernes styrelse der bl.a. skærper fristen for udsendelse af dagsorden og sagsmateriale til byrådsmøder. Fristen på fire hverdage (inkl. lørdag) er som udgangspunkt bindende (dagen for byrådsmødet medregnes ikke - loven er gældende fra 1. januar 2014. Dagsorden vi derfor fremover blive sendt til byrådsmedlemmerne torsdagen inden byrådsmødet.

Ændringerne/tilføjelserne indarbejdes i forretningsordenen.

Tiltrådt.

SF, indstiller, at borgere i byrådets spørgetid kan stille spørgsmål til samtlige byrådspartier. Partiet afgør hvem der svarer. Øvrige partier kan ikke indgå i dialog med hverken spørger eller svargivende parti. Afstemning : For forslaget stemte 5 (F+V+Ø). Imod stemte 14 (A+O). Forslaget bortfalder.

Lov om kommunernes styrelse §10

Valgperiode: 1. Januar 2014 - 31. december 2017:

10 medlemmer og 10 suppleanter:

I fortsættelse af Byrådets konstituering den 10. december 2014, foreligger der nu indstillinger fra foreninger i kommunen , jf. notat af 30. januar 2014.

Valgt blev:  

Indstillet:

Sagen blev taget af dagsordenen.

Integrationslovens §42, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012. Medborgerpolitik godkendt i Byrådet den 7. februar 2012.

I fortsættelse af Byrådets konstituering, hvor byrådet godkendte medlem (Mogens Kelsen) og 1. suppleant (Hanna Bendsen) - begge Ishøj Idrætsråd, har Ishøj Idrætsråd i mail af 13. januar 2014 indstillet Jette Voss ( Ishøj Idrætsråd) som  2. suppleant i gruppen af ledere og instruktører fra de foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd skal vælge 2 medlemmer til Ungdomsskolebestyrelsen efter indstilling fra organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.

Valget er gældende for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017.

LO Hovedstaden og CPH West har fremsendt indstillinger til bestyrelsen i Ishøj Ungdomskole:

LO Hovedstaden indstiller:

Michael Krøll Eriksen, Metal Hovedstaden

CPH West indstiller:

Michael Hansen, CPH West.

Byrådet vedtog at vælge Michael Krøll Eriksen og Michael Hansen som medlemmer af Ungdomsskolebestyrelsen for valgperioden 1. januar 2014 til 31. december 2017.

Tiltrådt.

Vedtægter for styrelse af Ishøj Ungdomsskole, §2, stk. 3 og § 3, stk. 6.

Alle kommuner skal efter ligestillingsloven indberette en ligestillingsredegørelse i ulige år.

Det fremgår af statistikken, at Ishøj Kommune kun har en mandlig topchef, og 16 chefer. Ministeriet for Ligestilling og Kirke er gjort opmærksom på fejlene i statistikken. Herunder at Ishøj Kommune har 4 direktører - 2 kvinder og 2 mænd, og 12 centerchefer - 3 kvinder og 9 mænd.

Endvidere at Ishøj Kommune altid ansætter den bedst kvalificerede til stillingen.

Direktionscenter-HR har gennemført undersøgelsen gennem kvalitative interviews af kommunens centerchefer i forhold til kommunens kerneydelser.

Statistikgrundlaget er dannet på baggrund af udtræk foretaget af Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

Direktionscenter-HR har fundet anledning til, at påpege fejl i datamaterialet i forhold til antal topchefer og chefer i kommunen. Dette er indberettet til ministeriet.

Ligestillingsredegørelse fremlægges.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ligestillingsredegørelsen tages til efterretning.

Til efterretning

Ligestillingslovens § 5a

Ifølge Lov om kommunernes styrelse skal Byrådet fastsætte de nærmere regler for indretning af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ – i Ishøj Kommune benævnt Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.
Økonomiregulativet for Ishøj Kommune giver en overordnet ramme for udmøntning af den økonomiske styring, som skal være velkendt for både politikere og for administrationen.
Økonomiregulativet er det væsentligste styringsredskab for kommunens økonomistyring, og det danner grundlag for udarbejdelse af forretningsgange, arbejdsgange, vejledninger mv.

Ishøj Byråd har på mødet den 8. januar 2013 godkendt økonomiregulativet, idet der dog manglede at blive udarbejdet en række kapitler.
 
I revisionsberetningen for regnskab 2012 henstillede kommunens revision, at de manglende dele af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune blev færdiggjort. Administrationen har nu færdiggjort Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, og de manglende kapitler er udarbejdet. Det drejer sig om følgende:

• Kapitel 10 Anlægsprojekter
• Kapitel 15 IT – anvendelse og sikkerhed
• Kapitel 17 Finansiel strategi
• Kapitel 18 Personalepolitiske retningslinjer
• Kapitel 20 Administration og opbevaring af borgeres midler og værdier
• Kapitel 21 Godkendelsesbeføjelser for indkøb, aftaler, kontrakter og lignende
• Kapitel 22 Arkivering og kassation

Økonomiregulativet for Ishøj Kommune har i sin helhed været forelagt kommunens revision, som havde en række input. Efter drøftelse med revisionen, er disse input indarbejdet i regulativet, som herefter er godkendt af revisionen. Det vigtige er nu, at regulativet i sin helhed bliver ”implementeret” i organisationen, og at underliggende forretningsgange tilpasses og bringes i overensstemmelse med regulativet.

Administrationen forventer følge op på regulativets indhold med henblik på eventuel revidering

i forbindelse med afslutningen af regnskab 2014.

Administrationen vil dog snart revidere kapitlet om kommunens økonomiske principper (kapitel 3). Fra budget 2015 har Økonomi- og Indenrigsministeriet nemlig fastsat krav om, at kommunens langsigtede økonomiske målsætninger skal fremgå af budgetbemærkninger. I forlængelse af dette vil administrationen fremlægge et revideret forslag på Byrådets budgetseminar i maj 2014.

Der er dog foretaget en ændring i kapitel 3 om Kommunens økonomiske principper, som skal fremhæves. Det foreslås, at kommunens kassebeholdning tilstræbes at udgøre min. 25 mio. kr. ved årets udgang. I det hidtidige regulativ fremgik, at kommunens kassebeholdning ultimo året skulle være på minimum 10 mio. kr.
Økonomiregulativ for Ishøj Kommune med bilag forelægges. Ændringer til de tidligere godkendte kapitler er markeret med understregning i det vedlagte. De nye kapitler er angivet med ”udkast”.

Efter Økonomi- og Planudvalgsmødet er I regulativet kapitel 15.2.(Etablering og udvidelse af IT systemer) tilføjet nedenstående note der uddyber hvad der menes med "væsentlige ændringer" :

"Eksempelvis udbud/udskiftning af økonomisystemet, eller systemskifte fra Microsoftprogrammer til Open Source programmer, hvor der ville være tale om en radikal ændring af kommunens systemer. Det første er en stor økonomisk udgift, mens det andet derimod har store "følgeomkostninger" til f.eks. uddannelse og afledte konsekvenser til eksisterende systemer, snitflader m.v."

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at ændringer samt udkast til nye kapitler i Økonomiregulativ for Ishøj Kommune godkendes.

Tiltrådt.

I principaftalen for letbanen på Ring 3 fremgår det, at parterne skal stifte et interessentskab.
Stiftelsesdokumenterne til Ring 3 Letbane I/S er fremsendt til godkendelse.

Den 20. juni 2013 blev der indgået en principaftale mellem staten ved Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune om anlæg og drift af en letbane på Ring 3.

Af principaftalen fremgår, at parterne – så snart loven om letbanen på Ring 3 hjemler mulighed herfor – stifter et interessentskab.

Formålet med stiftelsesdokumenterne er

• at fastlægge det formelle juridiske, økonomiske og aftalemæssige grundlag for interessentskabet.

• at regulere ejerforhold og interessenternes forhold til selskabet.

Stiftelsesdokumenterne udmønter sammen med lovgrundlaget principaftalen.

Bilag 1-11 fremlægges.
Bilagsoversigt:

1. Paradigme for indstilling. Til brug for den politiske behandling ifm. godkendelse af stiftelsesdokumenter.

2. Pixi om letbanen på Ring 3. Kort indføring i projektet, tiltænkt fx nye politikere.

3. Stiftelsesdokument. Aftale mellem interessenterne om stiftelse af Ring 3 Letbane I/S. Kan betragtes som et overordnet dokument, der binder øvrige dokumenter sammen.

4. Vedtægt for Ring 3 Letbane I/S. Fastlægger selskabets ejerforhold, finansiering, organisering (herunder rammerne for interessentskabs-, kvartals- og bestyrelsesmøder)

5. Ejeraftale. Fastlægger og regulerer de 11 kommunernes indbyrdes forhold i relation til Ring 3 Letbane I/S, herunder Borgmesterforum.

6. Skabelon for aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og Region Hovedstaden. Fastlægger rammerne for Region Hovedstadens indskud til finansiering af anlæg af letbanen.

7. Skabelon for aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og de enkelte kommuner. Fastlægger rammerne for den enkelte kommunes indskud til finansiering af anlæg af letbanen. EFTERSENDES

8. Bestyrelsens forretningsorden. Fastlægger rammerne for bestyrelsens opgaver og ansvar i forhold til selskabet

9. Direktionsinstruks. Fastlægger hvordan Metroselskabets direktion tilrettelægger og leder arbejdet for Ring 3 Letbane I/S

10. Åbningsbalance. Fastlægger det økonomiske grundlag for stiftelsen af Ring 3 Letbane I/S. Kan først færdiggøres umiddelbart før stiftelse

11. Input til afregningsbekendtgørelse. Udstedes i henhold til loven, beskriver afregning af Metroselskabet til kostpris. 

Ishøj Kommune indskyder 82,9 mio. kr. i Ring 3 Letbane I/S. Beløbet er fastsat i principaftalen indgået den 20. juni 2013 om anlæg og drift af en letbane på Ring 3.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at rammerne - idet redaktionelle justeringer ikke kræver fornyet godkendelse – i følgende udkast til stiftelsesdokumenter godkendes:

• Stiftelsesdokument

• Vedtægt for Ring 3 Letbane I/S

• Ejeraftale

• Aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og de enkelte kommuner/Region Hovedstaden

Borgmesteren/regionsrådsformanden bemyndiges til - på grundlag af de rammer der er beskrevet i stiftelsesdokumenterne - at stifte Ring 3 Letbane I/S sammen med de øvrige interessenter staten, Region Hovedstaden og de øvrige involverede kommuner

I sidste afsnit linje 1 slettes "regionsrådsformanden".

Tiltrådt.

Sag 42 behandles efter sag 32.

Der søges bevilling til omprojektering af zinktage og til at udføre skærpet tilsyn med entreprenøren under udførelse af tagarbejdet. Endvidere søges bevilling til ændring af tagkonstruktionen fra et såkaldt ”varmt tag” til et ”koldt tag”.
Endelig søges beføjelse til at indlede en voldgiftssag mod entreprenørfirmaet GVL med krav om erstatning for udbedringsomkostningerne, hvis afslutningen af syn- og skønssagen ikke fører til en aftale om betalingen.

Ved 1. årsgennemgangen opdagede Ishøj Kommunes rådgiver begyndende tæring på en af tagfladerne og kommunens advokat indstævnede entreprenørfirmaet GVL til en syn- og skønssag.
Under sagen konstaterede vores rådgiver så mange fejl og mangler på isolerings- og dampspærrearbejdet, at vi måtte indstille arbejdet.
Teknologisk Institut påviste, at den eksisterende tagkonstruktion ikke egnede sig til den løsning som var projekteret nemlig et ”varmt tag”. Teknologisk Institut´s anbefaling var at ændre konstruktionen til det der på fagsprog kaldes et ”koldt tag”, hvor zinken ventileres på bagsiden.  
Kommunens advokat, Jes A. Rosenvinge, har udarbejdet en redegørelse, (bilag A) hvor han blandt andet angiver, hvad der kan forventes i økonomisk kompensation:

Udgifter til Voldgiftsnævnet, alle udgifter i forbindelse med udskiftning af tagene samt størstedelen af rådgiverhonoraret.

Den udvikling sagen har taget, kræver bevilling til udførelse af et nyt projektmateriale, et skærpet tilsyn af arbejdet under udførelsen, og endelig et tillæg for de konstruktive ændringer, så zinktagene bliver korrekt ventileret. Samlet estimeres dette til kr. 2,30 mio.

Der har endvidere været ekstra omkostninger i stilstandsperioden, leje af stillads, nedtagning af stillads og overdækning samt midlertidig afdækning af tagflader og rådgiverhonorar i alt kr. 1,87 mio., denne udgift forventes kompenseret.

Det er derfor nødvendigt at søge en merbevilling på kr. 4,17 mio.

• Den samlede bevilling er herefter på kr. 9,98 mio.

• Ishøj Kommune kan forvente en kompensation på kr. 7,82 mio.

• Ishøj Kommune må forvente en egenbetaling på kr. 2,16 mio.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

• at der gives bevilling på kr. 4,17 mio. til omprojektering af zinktage og til skærpet tilsyn med den udførende entreprenør ved udførelsen af tagarbejdet samt til ændring af tagkonstruktionen fra et såkaldt ”varmt tag” til et ”koldt tag” og endelig til finansiering af byggepladsudgifter i stilstandsperioden.  

• Bevillingen finansieres i første omgang ved kasseudlæg, og senere ved en gennemgang af investeringsoversigten for en vurdering af om andre projekter kan reduceres/udskydes.

• at Borgmesteren gives beføjelse til at indlede en voldgiftssag mod entreprenørfirmaet GVL med krav om erstatning for udbedringsomkostningerne, såfremt vi ved afslutningen af syn- og skønssagen ikke kan opnå aftale om kompensation på kr. 7,82 mio. Når beløbet modtages, tilbageføres beløbet til kassebeholdningen.

Tiltrådt.

Byrådet efterspurgte på byrådsmøde i november 2013 information om brugen af pligt- og kautionslån til beboerindskudslån i Ishøj Kommune.  

På baggrund af byrådets forespørgsel vedrørende brugen af pligt- og kautionslån til beboerindskudslån i Ishøj Kommune er der udarbejdet et notat om de to låntyper. I notatet redegøres for henholdsvis pligt- og kautionslån og der gives en status på, hvor mange bevillinger der har været af de to låntyper i 2012 og 2013.

Af notatet fremgår det, at der i 2012 blev bevilget 93 pligtlån og 10 kautionslån.

I 2013 blev der bevilget 152 pligtlån og 28 kautionslån i 2013.

Mange kommuner bevilger i dag ikke længere kautionslån, hvilket også har været drøftet i Ishøj Kommune. I notatet beskrives derfor fordele og ulemper ved kautionslån, og hvilke afledte konsekvenser der vil være, såfremt kautionslån afskaffes. Det anbefales, at Ishøj Kommune fortsat tilbyder kautionslån. Der er i den forbindelse udarbejdet forslag til retningslinjer for kautionslån.

Notatet samt forslag til regningslinjer er vedhæftet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der fortsat bevilges kautionslån i Ishøj Kommune og at forslag til retningslinjer for kautionslån godkendes.

Tiltrådt.

Boligstøttelovens § 54-58.

Vallensbæk Jobcenter har udarbejdet notat, hvori der redegøres for den kommende nyttejobindsats over for Ishøjborgere. Nyttejobindsatsen er en del af regeringens kontanthjælpsreform, som trådte i kraft d. 1. januar 2014. Vallensbæk Jobcenter anbefaler, at der nedsættes en tværkommunal arbejdsgruppe, der kortlægger mulighederne for etablering af nyttejob i Ishøj Kommune.

Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform, som trådte i kraft d. 1. januar 2014. I kontanthjælpsreformen introduceres begrebet nyttejobindsats, hvilket betyder, at ledige som kan, skal arbejde for deres kontanthjælp.

Vallensbæk Jobcenter har udarbejdet vedlagte notat om nyttejobindsatsen. I notatet redegøres for behovet for nyttejobs til Ishøj Kommunes borgere. Det estimeres, at der er behov for oprettelse af op til100 nyttejob til ishøjborgere på kontanthjælp, uddannelsesydelse eller uddannelseshjælp.

I notatet peger Vallensbæk Jobcenter på to muligheder for oprettelse af nyttejob i Ishøj Kommune:

1. Individuelle pladser på kommunens arbejdspladser
   Nyttejobindsatsen oprettes i kommunens afdelinger i lighed med virksomhedspraktik og løntilskud.

2. Oprettelse af projekt i kommunen
   Nyttejobindsatsen oprettes som et ”arbejdshold”, som kan arbejde på tværs i kommunen og udføre bestilte opgaver.

Vallensbæk Jobcenter foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Vallensbæk Jobcenter, Center for Park og Vej, Kommunale Ejendomme og HR i Ishøj Kommune. Arbejdsgruppen arbejder videre med de to muligheder for etablering af nyttejob. Vallensbæk Jobcenter er tovholder på opgaven.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at oprettelse af tværkommunal arbejdsgruppe, der afdækker mulighederne for nyttejob, godkendes.De første nyttejobs skal etableres senest 1. marts 2014.

Tiltrådt.

Nyttejobordningen evalueres på byrådets møde den 24. juni 2014.

Lovgivningsinitiativet "Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge", der trådte i kraft i juli 2010, pålægger kommunerne at udarbejde en plan for forbyggelse af kriminalitet blandt børn og unge.

Arbejdet med at udvikle den strategiske ramme for Ishøj Kommunes kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats tager afsæt i, og udmønter, de værdier og politiske prioriteringer, som beskrives i Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik samt i Medborgerpolitikken.

Forebyggelsesplanen skal læses i forlængelse af disse politikker, og er en tilføjelse til Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik.
Byrådet behandlede Plan for forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge på mødet den 7. januar 2014, og besluttede at sende Plan for forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge samt tillægsrapporten Kriminalitet og Tryghed i tal til høring i de stående udvalg og Ungerådet. Byrådet besluttede endvidere, at planen og tillægsrapporten skal forelægges Koordinationsgruppen for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse.
De indkomne høringssvar behandles på Byrådsmødet den 4. februar 2014.

Plan for forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i Ishøj Kommune er vedhæftet dagsordenen sammen med tillægsrapporten "Kriminalitet og Tryghed i tal", som beskriver hvilke kriminalitetsproblematikker, der er presserende og viser kriminalitetsudviklingen i de seneste fem år.

Børne- og Undervisningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, og Teknik- og Bygningsudvalget drøftede "Ishøj - en tryg by" samt tillægsrapporten "Kriminalitet og Tryghed i tal" og besluttede følgende høringssvar til behandling i Byrådet:  

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Plan for forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge samt tillægsrapporten Kriminalitet og Tryghed i tal tages til efterretning,
og ser frem til at blive orienteret om handleplanen.

Klima- og Miljøudvalget  indstiller, at Plan for forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge, godkendes i byrådet.

Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at  forslaget godkendes.
Det foreslås, at ordet "anerkender" erstattes med "fremhæves" på side 4 , i afsnittet "Forældreinddragende".

Social- og Sundhedsudvalget tilslutter sig målsætningerne i planen. Med hensyn til indsatsen fremadrettet bør udviklingen følges tæt med kvartalvise opfølgninger på kriminalitetsstatistikken, med henblik på at kunne ændre organisationen indenfor det kriminalitetsforebyggende arbejde.
Udvalget opfordrer til, at man har et politisk fokus på området i forbindelse med budgetlægning for 2015. 

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at planen godkendes, idet man bemærker sig, at der fortsat skal arbejdes med at skabe tryghed ved belysning, åben beplantning mv. ved stier og pladser.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at de stående udvalgs indstillinger følges.

Tiltrådt, idet ordet "anerkendes" fastholdes i planen.

Lov om social service § 19, stk. 3.

"Som en del af den sammenhængende børnepolitik skal kommunalbestyrelsen udarbejde en  plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet."

Byrådet skal godkende opløsningen af virksomheden Storkøbenhavns Modtagestation for Olie- og Kemikalieaffald forkortet SMOKA.

For at sikre en fremtidig håndtering af farligt affald i Amager Ressourcecenter (ARC) og Vestforbrændings (VF) region og tilpasse ledelsesstrukturen i forhold til virksomhedens størrelse har SMOKA besluttet at indstille til interessentkommunerne at opløse selskabet og overdrage aktiver og aktiviteter til et nyt interessentskab kaldet Nyt SMOKA med I/S Amager Ressourcecenter og I/S Vestforbrænding som interessenter.

Det betyder, at interessentskabet Nyt SMOKA vil blive organiseret efter en samarbejdsaftale, hvorefter ARC og VF ejer én halvdel hver. Nyt SMOKA vil blive ledet af et driftsudvalg bestående af direktørerne for ARC og VF.

Bestyrelserne for ARC og VF vil fremover træffe beslutninger om Nyt SMOKA's opgaver og økonomi m.v.

Ishøj Kommune har primært anvendt SMOKA til håndtering af farligt affald fra Ishøjs genbrugsstation og som modtager af farligt affald fra virksomheder, der er omfattet af den kommunale indsamlingsordning for farligt affald.

I efteråret 2012 indgik Ishøj Kommune aftale om at deltage i Vestforbrændings fællesordninger for farligt affald.

Disse fællesordninger indgår i Nyt SMOKA's aktiviteter og vil altså ikke medføre ændringer i kommunen praksis for håndtering af farligt affald.

Når SMOKA's opløsning er godkendt i Interessentkommunerne, skal Statsforvaltningen meddele sin endelige godkendelse. 

Ishøj Kommune betalte 63.000 kr. som fast bidrag til SMOKA i 2013. I 2014 er den faste takst i Nyt SMOKA fastsat til 2,74 kr./indbygger svarende til 58.000 kr.

Konsulentfirmaet Deloitte anbefaler udlodning af SMOKA's aktiver efter interessentkommunernes indbyggertal, hvilket svarer til almindelig praksis og indebærer 341 tusind kr. til Ishøj.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Byrådet godkender en opløsning af det fælleskommunale samarbejde om farligt affald, selskabet I/S SMOKA (I/S Storkøbenhavns Modtagestation for Olie- og Kemikalie Affald) at Byrådet godkender den af revisionsfirmaet Deloitte A/S anbefalede fordelingsnøgle for udlodning af SMOKA's likvide formue, svarende til at Ishøj får 341 tusind kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Affaldsbekendtgørelsen
Kommunestyrelsesloven

Ishøj Teaters bestyrelsen fremsender ansøgning om udbygning af teatrets tilskuer-opholdsareal. Bygningen ønskes udvidet med 56 m2 i bygningens længde ud mod vejen, således at den kommer til at flugte med den eksisterende toiletbygning.

Bygningen er opført i 1972, og var oprindeligt beregnet til udelukkende at blive brugt til opførsler af børneteater. Cafeteriaområdet er indrettet til kun at betjene børn og passer ikke længere til publikumssammensætningen, der er mere familierelateret.

Med en udvidelse af bygningen vil lokalet udover forbedrede forhold for børnefamilierne i spilleperioderne kunne anvendes, som prøvesal i opsætningsperioderne.

Facaden i cafeteriet ud mod vejen består af store termovinduer fra loft til gulv. Den nuværende tilstand er meget dårlig. Mange af vinduerne er punkteret og trærammerne er møre og bør udskiftes.

Der forestår derfor allerede en større udgift til renovering af bygningsfacaden i nærmeste fremtid. 

Der er ikke afsat midler i budgettet for 2014 og overslagsårene 2015 - 2017 til formålet.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at der i samarbejde med Ishøj Teater udarbejdes et forslag til en udbygning af Ishøj Teater som foreslået, og der undersøges muligheder for ekstern finansiering at projektet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Seniorpolitikken 2014-2017 fremlægges hermed til endelig godkendelse.

Politikken har været i høring i efteråret 2013 og der er både indkommet interne og eksterne høringssvar.

De indkomne høringssvar har overordnet set været positive i deres udmelding. Dog er der også høringssvar, der har angivet anledning til ændringer. Disse er indarbejdet i det omfang, det er vurderet relevant og i overensstemmelse med politikkens sigte og form. Vigtigst er, at formuleringen: Længst i eget liv, som ligeledes er politikkens vision er ændret til en ordlyd, der lægger vægt på den enkelte seniors kontrol over eget liv og medbestemmelse.

Rettelserne fremgår af det dokument, der hedder endelig politik med synlige rettelser.

Herudover er vedhæftet endnu et dokument, som er politikken, som den ser ud i sin endelig form.

Høringssvarene er  vedhæftet dagsorden.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Seniorpolitikken 2014-2017 godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget vælger i 2014 at have særligt fokus på rehabilliterings- og demensområderne.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der puljemidler til tre projekter.

1. Det første projekt har fokus på en rehabiliterende indsats, som skal udspille sig hos borgerne i eget hjem.

2. Det andet projekt er en indsats for at modvirke ufrivillig ensomhed, isolation, fejlernæring osv. Indsatsen skal ske i samarbejde med frivillige organisationer, boligforeninger og kommunens medarbejdere.

3. Det tredje projekt er en social- og sundhedsfaglig indsats overfor kommunens udsatte ældre borgere. Projektet skal bestå af et team af medarbejdere, som kan yde en særlig indsats overfor denne borgergruppe.

Der er samlet set reserveret 2,7 millioner kr. til Ishøj Kommune, og disse fordeler sig således:

• Projekt 1: En rehabiliterende indsats: 450.000 kr.

• Projekt 2: En indsats for at modvirke ufrivillig ensomhed, isolation, fejlernærende mv.: 950.000 kr.

• Projekt 3: En social- og sundhedsfaglig indsats overfor udsatte ældre borgere: 1.300.000 kr.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at projekterne godkendes med henblik på ansøgning til puljen til løft af ældreområdet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Den 1. april 2013 kom ændring af lov om social service. Denne ændring giver kommunerne lov til at vælge et mindre antal leverandører af hjemmehjælp, hvoraf den ene skal være den kommunale hjemmepleje. Desuden får kommunerne mulighed for at udforme fritvalgsbeviser samt at gå i offentligt udbud med ydelserne på hjemmehjælpsområdet.

Sundhed og Ældre vil arbejde videre med disse muligheder.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Sundhed og Ældre arbejder videre med følgende:

• Udbud på ydelser på hjemmehjælpsområdet

• Udformningen af fritvalgsbeviser

De konkrete forslag fremlægges i foråret 2014.

Der arbejdes videre med en udbudsmodel, der indebærer mere end én privat leverandør. 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstillling følges.

Tiltrådt.

Ole Wedel-Brandt (Ø) har bedt om, at Byrådet drøfter følgende 3 forslag:  

1. At flytte letbanens endestation i Ishøj til den modsatte side af Stationsforpladsen.

2. At linjeføringen i Ishøj flyttes fra Vejlebrovej/Vejledalen til Ishøj Stationsvej.

3. At letbanen i Lyngby, forlænges ind i DTU`s område. Merudgift 120 mio.kr. Ishøjs andel 2,6 mio.kr.

Anmodningen, med uddybende argumentation, vedhæftes.  

Administrative bemærkninger til forslagene:

Ad. 1
En evt. flytning af letbanestationen til den modsatte side af Stationsforpladsen gør, at letbanen kommer endnu tættere gavlen til den ene blok i Ishøj Centrum end den vedtagen linjeføring, at svingbanen krydser/kommer tæt på den gående og cyklende trafik mellem Stationsforpladsen og Ishøj Centrum, og endelig, at Stationsforpladsen skal bygges om. Byrådet har 4. september 2012 taget konkret stilling til dette alternativ og fravalgt det. (jf. bilag a+b+c)

Ad 2
Linjeføringen er lagt fast i principaftalen af 20. juni 2013 mellem staten, Regionen og de 11 kommuner. (Principaftalen er godkendt af Ishøj Byråd den 7. maj 2013). En flytning af linjeføringen medfører at kommunen vil blive pålagt udgifter til omprojektering. Herudover medfører forslaget, at stationen ved CPH West skal nedlægges, og dermed fjernes skolens passagergrundlag fra letbanen og det påvirker driftsøkonomien negativt. Det er et princip i letbanens linjeføring, at letbanen – i de områder, hvor den ikke kører i ring 3 – kører på mindre befærdede veje, således at den kan opsamle passagerer. Derfor er forslaget om at benytte Ishøj Stationsvej tidligere fravalgt af Byrådet, den 9. maj 2012 (bilag d)

Ad. 3
Linjeføringen er lagt fast i principaftalen af 20. juni 2013. Ønsket om at forlænge letbanen ind i DTU´s område er tidligere drøftet blandt kommunerne, og der er enighed mellem kommunerne (ekskl. Lyngby) om, at merudgiften må dækkes af Lyngby Kommune og/eller DTU. Der har været andre ønsker til udvidelser af letbanens linjeføring, som også er fravalgt. Eksempelvis at en lille del letbanens etape 2 kunne etableres allerede i 1. etape, med en linjeføring fra Ringvejen, ad Park Alle til Brøndby Torv. Den nuværende linjeføring er den, der har kunnet samle kommunerne, og en øget kommunal finansiering forventes ikke at kunne samle flertal.

Byrådet vedtager at fastholde sin beslutning af 7. maj 2013, om tilslutning til principaftalen af 20. juni 2013 mellem staten, Regionen og de 11 kommuner om etablering af letbanen fra Lyngby til Ishøj.

Sag nr. 42 blev behandlet umiddelbart efter sag 32.

Tiltrådt.

Ole Wedel-Brandt (Ø) fastholdt sit forslag og opfordrer relevante udvalg til at debattere og afgive støtteerklæring til betænkningsbidrag L65.

Forslaget fra Ole Wedel-Brandt (Ø) vedhæftes referatet som bilag.

Tiltrådt.

Statistik og data på henvendelser om iværksætteri til Ishøj Erhvervskontor (2010-2013)

Efter forespørgel ved sidste Økonomi- og Planudvalgsmøde (december 2013, sag 221) fremlægges tal på personlig 1:1 iværksættervejledning.  

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Til efterretning.

Etablering af en iværksætterforening blev nævnt.

Ishøj Kommune overholder "kassekreditreglen".

Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter "kassekreditreglen". Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit. For at overholde kassekreditreglen skal saldoen være positiv.
Likviditetsoversigten skal forelægges Byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Oversigt pr. 30. september 2013 over den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder fremlægges.
Gennemsnitlig likviditet pr. dag opgjort ultimo kvartalet. Mio. kr.

Den grafiske fremstilling for den gennemsnitlige likviditet pr. 30. september 2013 opgjort for forudgående 365 dage viser, at den gennemsnitlige likviditet pr. dag er 137,0 mio. kr.
Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet.
Kassebeholdning ultimo kvartalet. Mio. kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det bemærkes, at der ved budgetvedtagelsen for 2014-2017 er budgetlagt med forbrug af kassebeholdningen på samlet 48,7 mio. kr. over 4-års perioden. Desuden er der henlagt 4,6 mio. kr. til selvrisiko på bygningsforsikringer mv. Kassebeholdningen indeholder tillige p.t. 13,6 mio. kr. i forudbetalt statstilskud mv. til opholdssted.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsopgørelsen pr. 31.12.2014 tages til efterretning.

Til efterretning.

Budgetter og takster på Thorshøjgård er på niveau med budgetter og takster i 2013.

I henhold til aftale med den selvejende institution Thorshøjgård skal Ishøj Kommune orienteres om budget og takster.

Kommunen kan ifølge aftalen gribe ind, hvis budgettet omfatter ulovlige aktiviteter eller omkostninger, der ikke er relevante ift. institutionens formål og de godkendte aktiviteter.

Thorshøjgård har fremsendt institutionens budget samt takstberegning for 2014 til Ishøj Kommune til orientering.

Administrationen har gennemgået Thorshøjgårds budget og takstberegning for 2014. I forhold til 2013 er der en stigning på Thorshøjgårds budget på under 1 pct. og taksterne stiger med ca. 1,2 pct.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Thorshøjgårds budget 2014 tages til efterretning.

Til efterretning.

Direktionscenter Økonomi (DCØ) har i overensstemmelse med byrådets beslutning den 6. januar 2004 gennemført servicebesøg/controlling på en række driftssteder.

Følgende driftssteder har været besøgt:

• Ishøj skoles SFO den 25. november 2013

• Piletræet den 2. december 2013

• Ishøj skole den 4. december 2013

• Familieværkstedet den 11. december 2013

Konklusion på servicebesøg/controlling 2013

Servicebesøgene/controllingen har vist, at de kontrollerede områder på alle fire driftssteder bliver håndteret betryggende. De likvide beholdninger opbevares og håndteres fornuftigt, den daglige bogføring er betryggende, der følges løbende op på driftsstedernes budgetter, og de generelle retningslinjer efterleves.

Ved besøgene har der været en god dialog om både konkrete spørgsmål og generelle forhold. DCØ vurderer, at besøgene har givet et godt og brugbart udbytte for både driftsstederne og DCØ, med øget gensidig indsigt i områderne.

Opgaven med controlling på driftsstederne er hidtil blevet udført af kommunens revision, men fra 2013 og fremover har DCØ som et nyt tiltag selv ønsket at udføre besøgene på driftsstederne. Det er der flere gode grunde til, og særligt kan nævnes: 

• Ved at udføre servicebesøg/controlling ”in house” vil der kunne tilføres organisationen øget værdi, idet DCØ med sit organisationskendskab og solide kendskab til systemer mv., vil have et andet og bredere perspektiv på opgaven. Det kan fx være ved at have blik for særlige tekniske eller styringsmæssige udfordringer på driftsstederne, samt at indgå i dialog om konkrete spørgsmål til anvendelse af Opus Løn og Økonomi mv.

• Ved at DCØ selv foretager servicebesøg/controlling opgaven tilgodeses intentionerne om styrkelse af dialogen mellem det centrale og decentrale niveau, og opgaven opfattes ikke længere alene som en egentlig kontrol, men som et servicebesøg. Det var også den oprindelige tanke i forbindelse med indførelsen af værdibaseret ledelse og decentraliseringen til driftsstederne.  

• DCØ kan opnå værdifuld viden om, hvad der rører sig på det decentrale niveau, så fremadrettede konsultative tiltag kan målrettes eventuelle udfordringer.  

• Opgaven med servicebesøg/controlling vil desuden kunne bidrage til kompetenceudvikling blandt DCØ’s medarbejdere, hvor vi også vil bruge erfaringer og viden fra besøgene til at evaluere på den generelle styringsdagsorden.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at rapporten vedrørende servicebesøg/controlling for 2013 tages til efterretning.

Til efterretning.

Ledelsestilsyn for Vallensbæk Jobcenter, 3. kvt. 2013, fremlægges hermed til efterretning.

Ledelsestilsyn for 3. kvartal 2013 vedrører følgende områder:

• A-Dagpengeområdet

• kontanthjælp

• Revalidering

• Sygedagpenge

• Løntilskud til førtidspensionister

• Ledighedsydelse

• Personer omfattet af integrationsloven
  

De væsentligste konklusioner fra tilsynet er:

• Resultaterne fra tilsynet er tilfredsstillende på 5 af de 7 områder. Resultatet for A-dagpengeområdet er kun delvist tilfredsstillende og på kontanthjælpsområdet er resultatet mindre tilfredsstillende.  

• På A-dagpengeområdet er der problemer med rettighed i sagsbehandlingen. På kontanthjælpsområdet er der problemer med, at sagsbehandlingen ikke følger de gældende retningslinjer.

På A-dagpengeområdet vil problemerne med rettighed blive undersøgt, bl.a. med inddragelse af konsulenter, så det kan forbedres. Der vil blive afholdt en temadag på kontanthjælpsområdet med fokus på regler, retningslinjer og sagsbehandlerskik, så gældende retningslinjer overholdes.

Ledelsestilsynet fremlægges.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at ledelsestilsynet for 3. kvt. 2013 tages til efterretning.

Til efterretning.

Nøgletal på beskæftigelsesområdet, pr. november 2013.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller at nøgletallene på beskæftigelsesområdet sendes til orientering for Økonomi- og Planudvalget.

Det ønskes afklaret,

• hvordan jobcentret er nået frem til fordelingen af unge under 30 år.

• hvordan visitationen er foregået, hvilke uddannelsesinstitutioner, der har været inddraget, samarbejdet om visitationen, og hvordan man vil arbejde fremadrettet i forhold til at få de unge i uddannelse (uddannelsesplanen)

• om der er unge i gruppen af uddannelsesparate, der har problemer (fx misbrug eller psykiske), der gør dem bedre placeret i gruppen af aktivitetsparate.

Øvrige nøgletal tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker et takstblad over takster på overførselsindkomstområdet. 

Administrationen har efterfølgende udarbejdet takstblad for satser for unge kontanthjælpsmodtagere som vedhæftes. Jobcentret er bedt om et notat til belysning af de af Social- og Sundhedsudvalget stillede spørgsmål.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling tages til efterretning.

Til efterretning.