Referat
Ishøj Byråd tirsdag den 4. maj 2021 kl. 17.00
Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj - det åbne møde begynder kl. 19.00
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Byrådet vedtager, at børne- og ungeydelse for 1 elev standses med virkning for 3. kvartal. Orientering om underretning tages til efterretning
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Indstilling om at samarbejde m.v. bør forbedres tiltrædes.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Indstilling om forpatgningsaftale - Dan Hostel - tiltrædes.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Det tiltrædes, at borgmesteren bemyndiges til at forhandle om indgåelse af aftale om køb af grund.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Indstilling Foreningslederprisen tiltrædes.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Indstilling om Idrætslederprisen tiltrædes.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Indstilling om Ungelederprisen tiltrædes.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Indstilling om Initiativprisen tiltrædes.
Sagsfremstilling
Ingen spørgetid.
På grund af Corona-restriktioner, er der ikke adgang for offentligheden til byrådsmødet.
Beslutning
Lennart Nielsen (V) deltog fra kl. 19.00 (det åbne møde)
Ingen spørgsmål.
Resume
A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål forestår den kommende arkitektkonkurrence i forbindelse med fornyelse og ombygning af Ishøj Teater. I denne anledning tilbyder fonden, at Ishøj Kommune kan udpege et medlem til dommerkomiteen og foreslå en af de fire arkitekter/tegnestuer, der indbydes til konkurrencen.
Sagsfremstilling
Da det er fonden, der har doneret økonomien til realiseringen af projektet omkring Ishøj Teater og har et administrativt sekretariat, der er rutineret i at håndtere sådanne arkitektkonkurrencer, har fonden besluttet, at arkitektkonkurrencen ledes fra dette sekretariat. I denne forbindelse har fonden tilbudt Ishøj Kommune at udpege en deltager til dommerkomiteen og at fremsætte forslag til en af de fire arkitekter/tegnestuer, der vil blive indbudt til at give forslag til, hvordan bygningen fremover skal fremstå for at kunne håndtere de krav, der stilles til moderne teatervirksomhed.
En deltagelse i dommerkomite og udpegelse af arkitekt kræver indsigt i Kunst, Kultur og Natur samt en indsigt i arkitektur, bæredygtighed, indpasning i de lokale omgivelser og lokalsamfund, samt kendskab til at arbejde med sådanne større projekter i en regelbunden kontekst. Derfor foreslår direktionen, at direktør for By, Kultur og Miljø Marie Louise Madsen udpeges til dommerkomiteen. Administrationen foreslår tegnestuen Dorte Mandrup Arkitekter som arkitekt. Tegnestuen både har stor erfaring med byggeri til børn og kulturelle formål samt en kreativ og legende tilgang til formgivning, funktion og arkitektur. Tegnestuen er desuden kendt for sin evne til at indpasse sine projekter i konteksten og skabe smukke forbindelser til det omgivende landskab og naturen.
Lovgrundlag
-
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.
Indstilling
Ishøj Byråd beslutter, at direktør for By, Kultur og Miljø Marie Louise Madsen udpeges til dommerkomiteen, og at Dorte Mandrup Arkitekter vælges. Der vedhæftes bilag om tegnestuen.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Forlængelse af aftale med Region Hovedstaden om vaccinationscenter i Idræts- og Fritidscentret.
Sagsfremstilling
Siden den 5. januar 2021 har Region Hovedstaden lejet sig ind i en stor del af Idræts- og Fritidscentret, hvor der nu er indrettet vaccinationscenter.
Det blev startet op med en proaktiv indsats med bl.a. asfaltering af en ældre grusbane på Vejlebrovej som parkeringsareal og omfattende indvendige indretninger. Da leverancerne af vacciner til Danmark ikke har levet helt op til forventningerne, er vaccinationsplanen blevet forsinket. Derfor har regionen fremsendt en forespørgsel om at forlænge den nuværende aftale med 2 måneder frem til og med udgangen af august 2021.
Det bemærkes fra Center for Kultur & Fritid, at en senere adgang for de vante brugere til idræt og andre fritidsaktiviteter vil kunne håndteres på en fornuftig måde i den omtalte periode.
Det skal bemærkes, at hvis vaccinationscenteret først nedlukkes 31. august, vil der være behov for ca. 2 uger til at genskabe dagligdagen i Idræts- og Fritidscentret med retablering af diverse forhold. Dette kan indebære, at Idræts- og Fritidscentret først officielt genåbner omkring den 15. september.
Lovgrundlag
Erhvervslejeloven samt Epidemi-lovgivning.
Økonomi
Der vil blive genereret en lejeindtægt for de yderligere 2 måneder samt dækning af udgifterne ved diverse forbrug (el, vand, varme m.v). Lejeindtægten vil udgøre kr. 460.000 for de 2 måneder, og en del af denne indtægt vil blive benyttet til leje af erstatningslokaler.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at lejeaftalen med Region Hovedstaden om lokaler til vaccinationscenter forlænges med 2 måneder frem til og med udgangen af august 2021.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Der fremlægges forslag til ressourcetilførsel til den kommunale understøttelse af vaccinationsindsatsen mod Covid-19.
Sagsfremstilling
Kommunerne har været - og er en vigtig aktør i forhold til at få borgerne til at tage imod tilbud om vaccination mod Covid-19. Særligt har kommunerne haft en stor administrativ opgave i forbindelse med planlægning af vaccination af vaccinationsmålgruppe 2 og 3. Det skyldes, at det har været en kommunal opgave at kontakte alle borgere i de to målgrupper, koordinere vaccination af borgerne samt eventuel kørsel til og fra vaccinationsstedet. Den kommunale understøttelse er fortsat en vigtig del af vaccinationsindsatsen, hvormed KL har udmeldt, at kommunerne har en opfølgningsforpligtigelse på de borgere, der er blevet inviteret til vaccination, men som ikke har bestilt vaccinationstid 22 dage efter, de er blevet inviteret.
Administrationen foreslår derfor, at der allokeres 400.000 kr. til den administrative understøttelse af vaccinationsindsatsen i Ishøj Kommune, og at indsatsen forankres i Hjemmeplejen under én primær medarbejder med inddragelse af relevante kolleger, fx medarbejdere med særlige sprogkundskaber, som i en kortere periode kan gå op i tid.
Indsatsen foreslås at løbe indtil den 31. august 2021, og vil indbefatte borgere i vaccinationsmålgruppe 9, dvs. borgere i alderen 65-74 år. Derudover vil den også omfatte yngre borgere, som ikke har reageret på invitationen. Dette forventes dog at være i mindre omfang. Dermed følger Ishøj Kommune anbefalingerne om at inkludere flere vaccinationsmålgrupper end de pålagte i den opsøgende indsats, hvilket også en række andre vestegnskommuner med høje smittetal har gjort.
Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange borgere, der fremover ikke selv vil bestille tid til vaccination. Dog antages det, at antallet af borgere, der har behov for hjælp til tidsbestilling, gradvist vil aftage. Til september vil administrationen fremlægge en sag med status på indsatsen.
Vedhæftet er notat om den kommunale understøttelse af vaccinationsindsatsen samt oversigt over vaccinationsmålgrupper og vaccinationskalender.
Økonomi
Udgifterne foreslås finansieret af kommunekassen, men vil fremgå af den samlede oversigt over Covid-19-relaterede udgifter, som indrapporteres til KL.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der bevilges 400.000 kr. til administrativ understøttelse af vaccinationsindsatsen finansieret over kassebeholdningen.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
På byrådsmødet den 6. april 2021 blev det besluttet at etablere en kommunal indsats med testbus og podepersonale.
Bevillingen blev givet for perioden, frem til udgangen af april måned. Smittetallene er væsentligt forbedret på det seneste, men der er fortsat smitte i Ishøj Kommune. Hvis det skal lykkes at opretholde en høj testrate, er det vigtigt, at det er nemt for kommunens borgere at blive testet. Det vurderes derfor relevant at forlænge testbussen frem til og med uge 25.
Sagsfremstilling
Administrationen foreslår at forlænge indsatsen med testbus og kommunalt podeteam, så kommunen selv har mulighed for at rykke ud og teste kommunens borgere, der hvor smitten er høj. Indsatsen skal ses som en midlertidig indsats, og som et supplement til de faste teststeder i kommunen.
Når testbussen bemandes med kommunale podere, vil det være via brug af kvik-test.
Testbussen planlægges umiddelbart at kunne køre i hverdagene mellem kl. 8 – 20 samt lørdage, søndage og helligdage fra kl. 9 – 14. Ved planlægning af ruter vil der fokuseres på følgende:
- Boligområder hvor spildevandsanalyserne indikerer at smitten er høj.
- Kommunens dagtilbud. Der planlægges et rul, hvor alle dagtilbud som udgangspunkt får besøg af testbussen 1-2 gange om ugen. Her vil både personale, forældre og andre borgere have mulighed for at blive testet.
- Virksomheder beliggende i kommunen. Der vil være mulighed for at tilbyde virksomhedsbesøg, hvor medarbejdere vil kunne blive testet.
Lovgrundlag
Sundhedsloven.
Økonomi
Estimerede udgifter til indsatsen:
Leje af bus, 70 timer pr. uge, 8 uger samt lønudgifter til podeteam i alt kr. 710.000.
Udgiften indrapporteres til KL/staten som en Coronaudgift.
I det omfang coronasmitten er aftagende, f.eks. som følge af flere borgere der bliver vaccinerede, vil evt.
reducering i omfang af brug af testbussen blive overvejet.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at forlængelse af kommunal indsats med testbus og podepersonale godkendes, og at udgiften på 710.000 finansieres over kassebeholdningen. Eventuel mindreforbrug lægges i kassen.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Ishøj Kommune har de seneste år været udsat for flere udefra kommende hændelser på IT-området, der har medført nedbrud og driftstab, senest den 11. marts 2021. Sådanne angreb kan reduceres og de driftsmæssige konsekvenser begrænses via en investering i et softwaresikkerhedssystem.
Ovenstående investering vil også medføre, at Ishøj Kommune vil få nemmere ved at efterleve IT-tekniske krav i forhold til GDPR samt understøtter fremtidig automatisering af administrative IT-driftsopgaver.
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune blev torsdag den 11. marts 2021 udsat for et cyberangreb, der var rettet mod virksomheder og offentlige institutioner i mange lande. Angrebet var rettet mod kommunens mail-server, og betød at Ishøj Kommune var i nødberedskab i tre dage, hvor mail-kommunikation ikke fungerede. Tilsvarende hændelser har i tidligere år lagt dele af kommunens it-system ned, og forventningen er, at der i fremtiden vil komme flere af denne type angreb.
Cyber- og hackerangreb udgør altid en trussel og en risiko for kommunens IT-systemer. I Ishøj Kommune er risikoen dog større grundet IT-systemernes historiske opbygning, hvilket gør det sværere at sikre IT-systemer mod cyber- og hackerangreb samt efterfølgende at genetablere normal drift efter et angreb.
Denne risiko kan reduceres ved at segmentere kommunens IT-systemer. En segmentering betyder, populært sagt, at hvert IT-system tildeles en fast defineret ramme, inden for hvilke det kan fungere. Således vil et cyber- eller hackerangreb i større udstrækning kunne isoleres til et enkelt IT-system, og risikoen for andre af kommunens IT-systemer reduceres kraftigt. Tilsvarende kan kommunens mailserver opdeles i fx 10 adskilte rammer, der sikrer, at kun 1/10 af mailserveren rammes af et eventuelt angreb. Dette vil medføre, at færre medarbejdere rammes samtidigt af et angreb, ligesom IT-serveren hurtigere vil kunne genetableres. Segmentering af Ishøj Kommunes IT-systemer kræver en investering i et softwaresikkerhedssystem.
Lovgrundlag
Databeskyttelsesordningen.
Økonomi
Administrationen har foretaget en indledende forespørgsel omkring muligheder og prisniveauet i forhold til softwaresikkerhedssystemet. På denne baggrund er det vurderingen, at udgifter til installering og løbende licens beløber sig årligt til 600.000 kr. Det kan dog forventes, at løsningen skal i udbud, hvilket kan have betydning for prisen.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at udgiften på 600.000 kr. til årlig drift af softwaresikkerhedssystem, finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje i 2021, der herefter udgør kr. 960.000, og at udgiften i de efterfølgende år indarbejdes i budget 2022.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
I sagen beskrives den indledende status for Ishøj Kommunes budget 2022 – 2025, kravene i budgetloven om overholdelse af serviceramme og anlægsramme samt forslag til proces for håndtering af de økonomiske udfordringer.
Sagsfremstilling
Ubalancer i Budget 2022
På dette tidlige tidspunkt i budgetprocessen gives der nedenfor en overordnet status på de budgetmæssige udfordringer. Der foreligger først primo juni en økonomiaftale mellem regeringen og KL, skatteindtægter forventes udmeldt primo juli, ligesom administrationen arbejder på at have det tekniske budget klart inden sommerferien. Nedenstående status tager med ovenstående forbehold derfor udgangspunkt i, hvad der er kendt af budgetmæssige beslutninger i byrådet på nuværende tidspunkt.
Budget 2021-2024, der blev vedtaget i oktober 2020, havde følgende kassepåvirkning i budgetperioden 2021 - 2024.
Budgettet for 2022 er som udgangspunkt født med en ubalance på 20,5 mio. kr. Ubalancen er primært opstået, fordi udgifterne til førtidspensionister i budgetterne for 2021 - 2024 blev opskrevet med 24 - 30 mio. kr. som følge af forventet tilgang på området. Hertil er der yderligere løft på andre overførselsudgifter.
Som en del af denne ubalance indgår, at kommunens budgetterede udgifter viser en overskridelse af servicerammen på 3 mio. kr. i 2022.
Byrådet vedtog den 6. april 2021 finansieringen af omdannelse af ældreboliger til plejeboliger med en forventet merudgift på 6 mio. kr. i 2022. Hertil kommer forventede merudgifter på det specialiserede voksenområde i 2021, som forventes at få endnu større helårseffekt i 2022. Seneste skøn viser merudgifter på 10 - 11 mio. kr. årligt fra 2022.
Såfremt alle de ovenstående udgifter fastholdes i 2022, vil kommunen overskride servicerammen med ca. 20 mio. kr. i 2022.
Idet udgifter inden for servicerammen indgår i kommunens samlede ubalance, kan denne forventes at blive øget fra 20,5 mio. kr. i 2002 til ca. 40 mio. kr. i 2022, med et tilsvarende træk på kassebeholdningen.
Det skal bemærkes, at der i ovenstående tal ikke indgår et permanent løft på rengøringsområdet, som byrådet drøftede på budgetseminaret i efteråret 2020. Såfremt rengøringsniveauet fra 2021 ønskes videreført i 2022, øges udgiftsniveauet med yderligere 10,2 mio. kr.
Overholdelse af service- og anlægsrammen
Budgetloven kræver, at kommunerne overholder service- og anlægsrammen i både budgettet og i regnskabet. I økonomiaftalen for 2021 er aftalt, at op til 3 mia. kr. af kommunernes årlige bloktilskud er betinget af, at de samlede budgetterede serviceudgifter ikke overskrider det aftalte niveau (Ishøjs andel udgør 1,29 mio. kr.), og for kommunernes bruttoanlægsudgifters vedkommende, er grænsen op til 1 mia. kr. (Ishøjs andel af 1 mia. kr. udgør 0,43 mio. kr.). En overskridelse medfører både kollektive og individuelle sanktioner.
Udgifter der er defineret som servicerammeudgifter er fx:
- Undervisning og dagpasning
- Ældrepleje
- Specialiserede børne- og voksenområde
- Rengøring
- Vejvedligeholdelse, asfalt, striber mm.
- Administration.
På anlægsområdet er der med de projekter, der p.t. er i investeringsoversigten, i budget 2022 et råderum i forhold til anlægsrammen på 3 mio. kr.
Da den aktuelle vurdering af overskridelse af servicerammen og budgetubalancen i budget 2022 udgør hhv. ca. 20 mio. kr. og 40 mio. kr., er det administrationens vurdering, at der er behov for politisk at forholde sig til processen og niveauet, for eventuelle modgående reduktioner i budgettet. Samtidig skal opmærksomheden henledes på, at der på nuværende tidspunkt er mange budgetmæssige usikkerheder, der kan trække budgettet i både positiv eller negativ retning.
En budgetbalance vil kunne opnås gennem en reduktion af serviceudgifterne, eller en reduktion af anlægsudgifterne, eller en kombination heraf. Hertil kommer mulighederne for at reducere overførselsudgifterne, men initiativer i denne retning har ofte først effekt i overslagsårene.
Som konsekvens af ovenstående vil administrationen udarbejde et beredskab til at håndtere ovenstående, dels vedrørende driften (serviceudgifter), dels vedrørende vurdering af de budgetterede overførselsudgifter, samt grundlaget for og påbegyndelses- tidspunkterne af kommunens anlægsaktiviteter.
Administrationen vil frem mod sommerferien foretage yderligere vurderinger og beregninger af mere teknisk karakter.
Der gives en fornyet status på budget 2022 inden sommerferien.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om budget og regnskabssystem, revision mv.
Økonomi
Administrationen foreslår, at der foretages indledende drøftelser i fagudvalgene af ovenstående, med henblik på at give retning og muligheder, for at skaffe budgetmæssigt råderum og overholde service- og anlægsrammen.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at der, som et foreløbigt udgangspunkt, arbejdes med en spare-/råderumsramme vedrørende serviceudgifter på 20 mio. kr. til Budget 2022 som angivet i sagsfremstillingen
at overførselsudgifter og investeringsoversigten vurderes, dels i forhold til forudsætninger, dels i forhold til anlægsaktiviteternes grundlag og tidsmæssige placering
at fagudvalgene drøfter budgettet inden for udvalgets områder på møderne i maj og juni med henblik på at finde råderum
at de endelige måltal, herunder fordeling på udvalg, for spare/-råderumsramme og finansieringsmål fastlægges på møderne i juni bl.a. på baggrund af de politiske drøftelser på byrådsseminaret ultimo maj 2021.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at administrationens indstilling følges, idet
at spare-/råderumsrammen hæves til 30 mio. kr., og
at administrationen forelægger spareforslag på byrådsseminaret.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Der skal fremlægges anlægsregnskaber jf. økonomiregulativet for anlæg, der udgør mere end 2,0 mio. kr.
Sagsfremstilling
Regnskabssagen blev forelagt sidste måned, men grundet sygdom i organisationen blev der ikke udarbejdet anlægsregnskaber til sagen i sidste måned, hvorfor disse behandles særskilt i nærværende møde.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov og cirkulære om kommunernes budget og regnskab, revision mv.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at anlægsregnskaberne godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
I forbindelse med byggeriet af 58 rækkehuse i AAB er der opstået et problem for boligselskabet med at få konverteret det oprindelige byggelån til et støttet realkreditlån. Der er angiveligt to løsningsmuligheder i sagen, ifølge Realkredit Danmark. Enten tilbageføres den arealoverførsel, der - efter ønske fra AAB - blev gennemført ifm. lokalplanen. Alternativt stiller Ishøj Kommune 100 % kommunal regaranti for lånet. Administrationen anbefaler den første løsning.
Sagsfremstilling
Byggeriet af de 58 rækkehuse i AAB er nu afsluttet, og byggelånet skal afløses af et støttet realkreditlån. Realkredit Danmark har ifm. udarbejdelse af lånedokumenterne konstateret, at de 2 matrikler, som der skulle tages pant i, ikke længere eksisterer. Dette skyldes, at de tidligere matrikler 124 og 125, Ishøj By er arealoverført til matr.nr. 16a, Ishøj By. Arealoverførslen er gennemført efter ønske fra AAB i forbindelse med lokalplanprocessen (bilag vedlagt).
Arealoverførslen betyder imidlertid, at de støttede realkreditlån, der skal afløse byggelånet, ikke kan optages og udbetales med den oprindeligt forudsatte sikkerhed. Fra Realkredit Danmark lyder det, at man kun vil yde et sådant lån mod en 100 % garanti fra Ishøj Kommune. Efter Almenboligloven skal kommunen imidlertid kun give staten regaranti for den del af realkreditlånet, som har pantsikkerhed udover 60 % af ejendommens værdi.
Realkredit Danmark har efter anmodning fra AAB oplyst, at man kun ser følgende to alternative løsningsmuligheder på det opståede belåningsproblem (bilag vedlagt).
Forslag 1 går på, at matriklerne udmatrikuleres tilbage til de tidligere selvstændige matrikler. Forslaget forudsætter, at samtlige panthavere i afd. 55 accepterer og meddeler relaksation for deres lån (dvs. giver afkald på pantesikkerheden). Løsningen indebærer omkostninger til bl.a. landinspektører, tinglysning mv., ligesom det vil kræve dispensation fra lokalplanen, som skal behandles af Teknik- og Bygningsudvalget.
Forslag 2 handler om, at det støttede realkreditlån udbetales med pant i matr.nr. 16a, Ishøj By. Løsningen indebærer, at Ishøj Kommune stiller 100 % kommunal regaranti for det støttede lån, og at tilsyns- og støttemyndighederne bekræfter, at støtten til det nye lån fastholdes. AAB ønsker denne løsning (bilag vedlagt).
Administrationens anbefaling er, at sagen søges løst ved forslag 1, dvs. en tilbagematrikulering. Til grund lægges, at kommunen ved 100 % garanti påtager sig en langt større økonomisk risiko end ved en garanti på 60 % af lånet. En risiko, som det professionelle realkreditinstitut ikke vil bære. Det bemærkes i den forbindelse, at garantien træder i kraft allerede ved misligholdelse af de løbende pligter til betaling af termin på lånet, og ikke kun ved boligafdelingens konkurs. Dertil kommer, at det er tvivlsomt, hvorvidt det er lovligt, at kommunen stiller sådan en udvidet garanti, herunder hvilke forventninger der i givet fald kan opstå om lignende muligheder for andre boligselskaber i området.
Det er administrationens umiddelbare vurdering, at omkostninger til landinspektør, afgifter mv. forbundet med forslag 1 må afholdes af AAB, der ved at overføre rækkehusbebyggelsens ejendom til matrikel nr. 16a, Ishøj By, er ansvarlige for det opståede problem. Administrationen er i dialog med AAB omkring dette ansvarsspørgsmål.
Notat er vedlagt med flere detaljer om sagen.
Lovgrundlag
Almenboligloven, Udstykningsloven og Tinglysningsloven.
Økonomi
Der vil ikke være omkostninger for Ishøj Kommune ved gennemførelsen af forslag 1.
Der vil heller ikke være umiddelbare økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune ved gennemførelse af forslag 2. Men Ishøj Kommune vil blive påført en større risiko for fremtidigt tab ved misligholdelse af realkreditlånet gennem dettes forrentning og afvikling over 30 år, end den risiko man må bære, hvis regarantien begrænses til den i Almenlovens § 127 fastsatte garanti. Selvom risikoen for misligholdelse vurderes at være relativt beskeden, vil administrationen ikke umiddelbart anbefale den nævnte løsning.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller at løsningsforslag 1 med, at belåningssagen løses ved, at rækkehusbebyggelsens matrikler udstykkes og tilbageføres til de oprindelige matrikler før arealoverførslen af disse, godkendes med forbehold for, at Teknik- og Bygningsudvalget meddeler dispensation fra lokalplanen.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
På Økonomi- og Planudvalgsmødet den 21. december 2020 blev det besluttet, at bycenteret bliver bemandet med to vagter fra kl. 10.00 og helt frem til kl. 03.00 i 1. kvartal. Denne ordning vurderes fortsat at være nødvendig til og med udgangen af 2. kvartal 2021.
Sagsfremstilling
Det nye vagtselskab er kommet godt fra start med vagtopgaven i bycenteret. Opgavehåndteringen og dialogen mellem vagterne, Danske Shoppingcentre (DSC), politiet og kommunen er rigtig god.
Det er vurderingen fra DSC og administrationen, at den nuværende bemanding med to vagter fra kl. 10.00 og frem til kl. 03.00 fortsat er nødvendig. Både i forhold til håndteringen af den aktuelle Corona-situation, hvor vagterne har en aktiv funktion, og i forhold til at kunne håndtere udfordringer med en gruppe borgere, der hænger ud i centeret og har en uhensigtsmæssig adfærd. Målet med den øgede bemanding og den intensiverede kontakt til denne borgergruppe er at stoppe uhensigtsmæssig adfærd i centret, så det bliver trygt for borgere og beboere at opholde sig i centeret.
Lovgrundlag
DSC's kontrakt med Vagtteam.
Økonomi
Økonomien ved at fortsætte den nuværende bemanding i tidsrummet 10.00-03.00 til udgangen af 2. kvartal 2021 ligger på ca. 250.000 kr. ekskl. moms, hvoraf kommunens del til vagtordningen i centeret udgør 2/3 af de samlede udgifter.
Hvis vagtordningen forlænges i 2. kvartal, giver det en merudgift på ca. 170.000 kr. ekskl. moms til Ishøj Kommune - disse midler forslås finansieret over Økonomi- og Planudvalget pulje.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller,
at vagtordningen forlænges i 2. kvartal 2021
at de 170.000 kr. frigives til håndtering af den udvidede opgave. Finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 790.000.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
På byrådsmødet den 6. april 2021 blev der på "Borgmesteren Nævner" orienteret om resultatet af afgørelse i voldgiftssagen vedr. zinktaget på Strandgårdsskolen. I denne sag søges anlægsbevilling.
Sagsfremstilling
Der har gennem en årrække kørt en tvist og senest voldgiftssag mellem Ishøj Kommune og GVL omkring udførelsen af zinktaget på Strandgårdsskolen. Der er nu faldet dom, og Ishøj Kommune fik medhold i størsteparten af forholdene.
Status på sagen er, at GVL's advokater er i dialog med Ishøjs advokat (DLA PIPER) omkring rammen for betaling iht. Voldgiftsrettens kendelse.
Pr. 16. april 2021 har GVL indbetalt ca. 16 mio. inkl. moms, og GVL gør indsigelser ift. kendelsen på nogle af afgørelserne, hvorfor GVL ikke pt. indbetaler det fulde beløb. DLA PIPERs vurdering er, at der ikke er retspraksis for, at GVL kan gøre indsigelser imod kendelsen. Kommunens restance-krav sendes derfor til fogedretten for betaling.
Økonomi
Jf. opgørelse fra kommunens advokat (bilag 1), skal GVL betale Ishøj Kommune i alt 16,2 mio. kr. excl. moms. Det dækker: 10,3 mio. kr. til at dække afholdte udgifter, 1,1 mio. kr. til sagsomkostninger og 4,8 mio. kr. til renter mm.
I de tidligere budgetår har der været afsat anlægsbudget til udførelsen af zinktaget og til sagsomkostninger. Disse sager er løbende afsluttet med anlægsregnskaber. Der er igangværende anlægsbevilling til sagsomkostninger til at afslutte voldgiftssagen.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives en indtægtsanlægsbevilling på 16 mio. kr. excl. moms til GVL's betaling til Ishøj Kommune, og at beløbet tilgår kommunekassen.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Administrationen har modtaget meddelelse om, at Ishøj Kommune vil få tildelt 3,602 mio. kr. i 2021 fra ’Puljen til indfasning af minimumsnormeringer’ jf. Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer. Aftalen er bilagt sagen.
I bevillingen er det forudsat, at tilskuddet til privatinstitutioner og privat pasning skal øges. Kommunen vælger selv om de tildelte puljemidler skal medvirke til at finansiere denne øgede udgift. Administrationen har i beregningen taget udgangspunkt i, at der afsættes ca. 143.000 kr. af puljemidlerne til at dække den øgede udgift.
Administrationen orienterede Børne- og Uddannelsesudvalget om puljen på udvalgets møde den 15. marts 2021. Administrationen oplyste her, at grundet forsinket udmelding fra ministeriet om bevillingens størrelse, var det ikke muligt at forelægge bevillingssagen på udvalgets møde i marts.
For ikke at skabe yderligere forsinkelse i udmøntningen af midlerne på kommunens daginstitutioner godkendte Børne- og Undervisningsudvalget, at bevillingssagen vedr. puljen til indfasning af minimumsnormeringer forelægges Økonomi- og Planudvalget uden forudgående behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.
Sagsfremstilling
Puljen har til formål at gøre det muligt for kommuner og daginstitutioner at fortsætte arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til de lovbundne minimumsnormeringer, og som vil være gældende fra 2024. De lovbundne minimumsnormeringer tilsiger, at der gennemsnitligt skal være 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver.
Anvendelsen af midlerne skal være relateret til det pædagogiske personale, som varetager en pædagogisk funktion i direkte tilknytning til børnene i daginstitutionerne.
Det er op til kommunen at beslutte, hvorledes tilskuddet skal fordeles blandt kommunens daginstitutioner. Administrationen foreslår, at midlerne tildeles daginstitutionerne efter princippet, pengene følger barnet i forholdet 2 til 1, svarende til antal børn pr. personale jf. ovenfor. Dvs. at midlerne fordeles, så vuggestuebørn får den dobbelte tildeling pr. barn i forhold til børnehavebørn, med udgangspunkt i det normerede børnetal for 2021 (fastsat i forbindelse med budget 2021). Tildelingen svarer således til 4.315 kr. pr. vuggestuebarn pr. år og 2.158 kr. pr. børnehavebarn pr. år.
Det er muligt at opkræve forældrebetaling af de tildelte midler. Der er i ovenstående beregning ikke taget højde for evt. forøget indtægt fra forældrebetaling. Sag om forældrebetaling fremlægges som en særskilt sag på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i april.
Administrationen har endvidere beregnet, hvad udgiften til fuldt indfasede minimumsnormeringer vil være efter tildelingen af puljemidlerne. Udgiften er beregnet til at være ca. 2 mio. kr. inklusive indtægter fra forældrebetaling. Opkræves der ikke ekstra forældrebetaling for de tildelte puljemidler, vil udgiften stige til ca. 3 mio. kr. Beregningen skal tages med det forbehold, at vi endnu ikke kender den beregningsmodel, der ligger bag udmeldingen om minimumsnormeringer. Derfor ved vi fx ikke med sikkerhed, hvilke personalegrupper der tæller med i normeringen. I administrationens beregninger er støtteressourcepædagogerne fx talt med i normeringen. Støtteressourcepædagogerne hører organisatorisk til i Center for Børn og Forebyggelse, men arbejder med børnene ude på daginstitutionerne. Hvis de derimod ikke kan tælles med i minimumsnormeringen, vil udgiften til indfasning af minimumsnormeringer stige med ca. 3 mio. kr.
Lovgrundlag
Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer.
Økonomi
Ishøj Kommune modtager 3,602 mio. kr. til at øge normeringerne i 2021. I bevillingen er det forudsat, at tilskuddet til privatinstitutioner og privat pasning skal øges. Administrationen har taget udgangspunkt i, at der afsættes ca. 143.000 kr. af puljemidlerne til formålet.
Der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålet.
Eventuelt uforbrugte dele af det udbetalte tilskud skal tilbagebetales til Børne- og Undervisningsministeriet.
Tildeling af midler til minimumsnormeringer i årene fremover kendes endnu ikke.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at
- der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 3.602 mio. kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende dagtilbud.
- der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 3.602 mio. kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende dagtilbud.
- midlerne fordeles til daginstitutionerne i forholdet 2 til 1, som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
I 2021 modtager Ishøj Kommune 3,602 mio. kr. i tilskud fra staten fra puljen til indfasning af minimumsnormeringer. Økonomi- og Planudvalget behandlede på mødet den 22. marts bevillingssagen vedr. puljemidlerne, hvor fordelingen af midlerne blev godkendt.
143.000 kr. af puljemidlerne går til at dække en forventet øget udgift til tilskud til privatinstitutioner. Den resterende del af puljemidlerne fordeles til daginstitutionerne med henblik på et normeringsløft, der skal føre til de lovbundne minimumsnormeringer, som vil være gældende fra 2024.
Med denne sag fremlægges spørgsmålet om opkrævning af forældrebetaling af de tildelte midler.
Sagsfremstilling
Med bevillingssagen blev det godkendt, at midlerne tildeles daginstitutionerne med udgangspunkt i det normerede børnetal for 2021 og efter princippet, pengene følger barnet i forholdet 2 til 1, således at vuggestuebørn får den dobbelte tildeling pr. barn i forhold til børnehavebørn. Tildelingen svarer i 2021 til 4.315 kr. pr. vuggestuebarn pr. år og 2.158 kr. pr. børnehavebarn pr. år.
Det fremgår af aftalen om minimumsnormeringer, at det er muligt at opkræve forældrebetaling af de tildelte midler. Der er i ovenstående beregning således ikke taget højde for evt. forøget indtægt fra forældrebetaling. Indtægter fra forældrebetaling udgør årligt 865.000 kr., hvoraf der skal modregnes udgifter til søskenderabat og friplads.
Administrationen har beregnet, hvad udgiften til fuldt indfasede minimumsnormeringer vil være efter tildelingen af puljemidlerne. Udgiften er beregnet til at være ca. 2 mio. kr. inklusive indtægter fra forældrebetaling. Opkræves der ikke ekstra forældrebetaling for de tildelte puljemidler, vil udgiften stige til ca. 3 mio. kr. Beregningen skal tages med det forbehold, at vi endnu ikke kender den beregningsmodel, der ligger bag udmeldingen om minimumsnormeringer. Derfor ved vi fx ikke med sikkerhed, hvilke personalegrupper, der tæller med i normeringen. I administrationens beregninger er støtteressourcepædagogerne fx talt med i normeringen. Støtteressourcepædagogerne hører organisatorisk til i Center for Børn og Forebyggelse, men arbejder med børnene ude på daginstitutionerne. Hvis de derimod ikke kan tælles med i minimumsnormeringen, vil udgiften til indfasning af minimumsnormeringer stige med ca. 3 mio. kr.
En ændring af forældrebetalingen skal ifølge lovgivningen varsles til forældrene med minimum 3 måneder. Som følge heraf kan en forøgelse af forældrebetalingen tidligst kunne ske fra august 2021.
Administrationen anbefaler, at der opkræves forældrebetaling af de tildelte midler fra og med 1. januar 2022, og at en stigning i forældrebetalingen indgår i de tekniske korrektioner vedr. budget 2022. Det anbefales endvidere, at indtægterne fra den øgede forældrebetaling tildeles institutionerne, således at institutionerne samlet set kommer tættere på minimumsnormeringerne.
Den endelige forældrebetaling fastlægges i forbindelse med budgettet, idet beregning af forældrebetaling afhænger af de samlede bruttodriftsudgifter. Forældrebetaling for dagtilbud kan ikke overstige 25 % af bruttodriftsudgifterne.
Lovgrundlag
Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer.
Dagtilbudsloven § 32 om forældres egenbetaling.
Bekendtgørelse om opkrævning og regulering af forældrebetaling for en plads i dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge § 2, hvor det fremgår, at kommunen skal varsle ændringstidspunktet og indholdet af ændringen i forældrebetalingen senest 3 måneder før ændringen finder sted, dog senest 1 måned før, når ændringen sker i tilknytning til vedtagelse af det kommende års budget.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at
- der opkræves forældrebetaling af de tildelte midler fra og med 1. januar 2022,
- en stigning i forældrebetalingen for henholdsvis vuggestue- og børnehavepladser indgår i de tekniske korrektioner vedr. budget 2022,
- indtægterne fra den øgede forældrebetaling, fratrukket forventede udgifter til søskenderabat og fripladstilskud, tildeles institutionerne efter samme princip som tildelingen af puljemidlerne.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Administrationen giver en status over den aktuelle Coronasituation på skoler og dagtilbud.
Sagsfremstilling
Status på skoleområdet - Nedlukninger
Perioden fra 5. marts – 9. april har været en turbulent periode for skolerne med flere op- og nedlukninger. Sagen er bilagt en oversigt over op- og nedlukninger. Byrådet er løbende orienteret om op- og nedlukningerne.
Den 13. april 2021 træder en ny bestemmelse i kraft, der betyder, at skoler og SFO’er automatisk skal lukkes ned, hvis den testkorrigerede incidens i kommunen er over 200. Nedlukningen ophæves igen, når kommunen er under den nævnte incidensgrænse i en uge i træk. Incidens er udtrykket for, hvor mange der er testet positiv med Corona pr. 100.000 indbyggere. Da der er forskel på, hvor meget der bliver testet i de forskellige kommuner korrigeres incidenstallet i forhold hertil. Genåbningen af skolerne afhænger således af det kommunale korrigerede incidenstal. Kriterierne vil løbende blive vurderet og kan justeres på baggrund af erfaringer og epidemiens udvikling. Forældrene er orienteret om ovenstående i brev på Aula omhandlende den fortsatte nedlukning.
Nødpasning og særlige indsatser
Der skal fortsat tilbydes nødpasning til elever, der har behov enten fordi deres forældre er på arbejde (0. – 4. klasse), eller fordi eleven har behov af andre årsager. I ugen efter påske så nødpasningen således ud:
- 0. – 4. klasse: 313 elever var i nødpasning, svarende til 31 % fremmøde. Heraf var 36 elever i skole grundet særlige behov.
- 5. – 9. klasse: 58 elever var i nødpasning grundet særlige behov svarende til 6% af eleverne i 5. – 9. klasse.
- De kommende børnehaveklassebørn, der er startet i SFO til april: 65 elever har været i heldags SFO svarende til 28,4 %.
Udover nødpasningen arbejder skolerne på forskellig vis med at understøtte elevernes faglighed og trivsel. To skoleledere deltager under punktet og fortæller om, hvordan de på forskellig vis arbejder med at understøtte elevernes faglighed og trivsel under Coronanedlukningen. Der er endvidere bilagt en beskrivelse af eksempler på særlige indsatser for sårbare elever, som ikke er i nødpasning/undervisning. Centerchef René Juhl orienterer om særlige trivselstiltag, som er iværksat af Center for Børn og Forebyggelse.
Prøver
Den 5. februar indgik Folketingets partier bilagte aftale om håndtering af prøver i 1. halvår af 2021 på Børne- og Undervisningsministeriets område. Aftalen indebærer bl.a., at:
- Der afholdes fire prøver i 9. klasse: Dansk (mundtlig og skriftlig), engelsk (mundtlig), og matematik (skriftlig).
- Alle øvrige prøver i 8., 9., og 10. klasse aflyses. Ved de aflyste prøver får eleverne ophøjet sidste standpunktskarakter til prøvekarakter. Udtrækket (af prøvefag) fastholdes, så elever får ophøjet sidste standpunktskarakter til prøvekarakter i de fag, som de får udtrukket.
- Frivillige prøver i 8. klasse og 9. klasse aflyses.
- Skolerne planlægger lokalt den tid, som aflysning af prøver frigiver, til en forlængelse af undervisningen. Lærernes arbejdstid omlægges til undervisning frem for forberedelse og afholdelse af prøver, herunder censur.
Der er fortsat uklarheder om afholdelse af prøver på skoler, der er nedlukket. Dette er Børne- og Undervisningsministeriet ved at afklare nærmere. Skolerne orienterer elever og forældre om prøveafholdelsen.
Ny bekendtgørelse om omlagt undervisning
Der er endvidere vedtaget en ny bekendtgørelse om omlagt undervisning. Bekendtgørelsen giver mulighed for, at skolerne, når de er tilbage til normal undervisning, midlertidigt kan omlægge den almindelige undervisning og i den forbindelse fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område om den almindelige undervisning, når et fags eller tilbuds formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set vurderes bedst at kunne opnås ved en midlertidig omlægning af den almindelige undervisning. Det er skolelederen, der træffer beslutning om omlægning af undervisningen. Skolelederen har pligt til at orientere Byrådet herom straks. Administrationen anbefaler, at dette delegeres til administrationen, som på førstkommende udvalgsmøde efter orienteringen fra en skole oplyser Børne- og Undervisningsudvalget herom. Bekendtgørelsen er bilagt sagen.
Podning af elever og medarbejdere på skolerne
Byrådet besluttede den 2. marts, at der etableres et podeteam af unge fra Ishøj, som uddannes til at teste elever, der er fyldt 12 år og derover på skolerne. Der er nu rekrutteret unge til podeteamet, som er uddannet og parat til at stå for test på skolerne efter påske.
Status på dagtilbudsområdet
Nye retningslinjer
Der er kommet nye retningslinjer for dagtilbud gældende fra tirsdag den 6. april 2021. Retningslinjerne, som er bilagt sagen, indeholder bl.a. følgende ændringer:
- Opfordringen til at forældrene skal holde børn hjemme fra dagtilbud, hvis dette er muligt, er bortfaldet.
- For dagtilbud gælder nu, at stuen eller en tilsvarende gruppeinddeling er udgangspunktet for aktiviteter i dagtilbuddet. Den tidligere anbefaling om, at dagtilbud m.v. skal tilrettelægges, så børnene er inddelt i mindre, faste grupper bortfalder.
- Der opfordres fortsat til, at aktiviteter tilrettelægges udenfor, men det skal vurderes muligt og pædagogisk meningsfuldt.
- Forskellige børnegrupper i dagplejen kan nu mødes fysisk på tværs i begrænset omfang, fx i legestuer, hvis den lokale situation tillader det. Det anbefales, at møderne i videst muligt finder sted udendørs, og at der er særligt fokus på at efterleve de sundhedsmæssige anbefalinger.
- Det anbefales fortsat, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs.
- Det en klar opfordring, at dagtilbud udskyder aktiviteter med et styringsmæssigt eller administrativt formål. Dog ikke gældende for tilsyn
For kommuner der, med en testkorrigeret incidens på over 200, er lukket ned gælder de nye retningslinjer ikke. Her gælder i stedet skærpede retningslinjer, som er stort set identiske med de skærpede retningslinjer, vi kender. De skærpede retningslinjer er bilagt sagen. Her gælder fx fortsat at:
- Forældre opfordres dog til at holde børn hjemme fra dagtilbud, hvis dette er muligt.
- Det anbefales, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs.
- Børnene er inddelt i mindre, faste grupper, hvor det er muligt. Samling af børn på tværs af stuer mv. kan foregå, men bør begrænses.
- Der opfordres til, at blanding af personale tilknyttet de forskellige stuer begrænses mest muligt.
- Forskellige børnegrupper i dagplejen bør ikke mødes fysisk på tværs, fx i legestuer.
- Der opfordres til, at aktiviteter tilrettelægges udenfor, hvor det vurderes muligt og pædagogisk meningsfuldt.
Test af personale i dagtilbud
Fra og med den 1. april til og med den 30. april 2021 er der etableret en kommunal testbus, som tilbyder test til dagtilbudspersonale i tidsrummet 08.00 – 15.00 og borgere fra 15.00 – 20.00 samt i weekender og på helligdage.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om undervisning, herunder omlagt undervisning, i skoleåret 2020/21 i tilfælde, hvor der ikke er nødundervisning som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med Covid-19.
Aftale om håndtering af prøver i 1. halvår af 2021 på Børne- og Undervisningsministeriets område.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at skolelederens pligt til straks at orientere byrådet om evt. omlagt undervisning delegeres således, at skolelederen straks orienterer administrationen, som herefter på førstkommende udvalgsmøde orienterer Børne- og Undervisningsudvalget.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
På byrådsmødet den 3. december 2019 blev det besluttet, at underretninger om 15 pct. ulovligt fravær eller derover forelægges for byrådet på det førstkommende møde efter modtagelsen af underretningen. Det blev desuden besluttet, at afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen træffes af Byrådet efter indstilling fra administrationen.
Sagsfremstilling
Byrådet har siden januar 2020 truffet myndighedsbeslutning om standsning af børne- og ungeydelsen for 28 elever, der har haft 15 pct. ulovligt fravær eller derover i et kvartal.
I tilfælde, hvor en elev har 15 % ulovligt fravær eller derover, er skolelederne forpligtet til at underrette Byrådet, som herefter træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Som en del af loven skal skolen endvidere sende en besked til forældrene, når eleven har 10 % fravær.
Center for Børn og Forebyggelse (CBF) modtager som første instans, underretningerne om ulovligt fravær og iværksætter evt. nødvendige sociale foranstaltninger. CBF videresender underretningen til Center Dagtilbud og Uddannelse (CDU), som iværksætter den lovmæssige partshøring hos forældre og elev vedr. oplysninger om det ulovlige fravær. CDU sender endvidere underretningen til Byrådet på det førstkommende møde efter modtagelsen af underretningen. Efter høringsfristens ophør forelægges sagen til Byrådet til afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Juridisk er der tale om en skal-bestemmelse og ikke en kan-bestemmelse.
Beslutningen om, at det er Byrådet, som træffer myndighedsbeslutningen, forlænger sagsbehandlingen, idet beslutningen skal afvente et byrådsmøde. Byrådet har mulighed for at delegere kompetencen til at træffe afgørelse om at standse børne- og ungeydelsen til den forvaltning, som Byrådet finder bedst egnet.
Administrationen har forhørt sig i kommunerne i Region Hovedstaden og spurgt, hvem der i de forskellige kommuner varetager kompetencen. Administrationen har modtaget svar fra 11 kommuner. I alle tilfælde er kompetencen delegeret til forvaltningen.
På baggrund af ovenstående foreslår administrationen, at kompetencen til at træffe afgørelser i sager om ulovligt elevfravær på 15 % og derover delegeres til Center for Dagtilbud og Uddannelse. Administrationen foreslår endvidere, at Børne- og Undervisningsudvalget, og efterfølgende Byrådet, orienteres om de behandlede sager for hvert kvartal på møderne i januar, april, august og oktober, og at orienteringen indeholder oplysninger om antal sager fordelt på køn og skoler samt oplysninger om, hvorvidt der er tale om gengangere.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven § 39, stk. 3, bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen samt lov om social service § 153, stk. 2 og § 155 c.
Vejledning til bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at
- kompetencen til at træffe afgørelser i sager om ulovligt elevfravær på 15 % og derover delegeres til Center for Dagtilbud og Uddannelse.
- Børne- og Undervisningsudvalget, og efterfølgende Byrådet, orienteres om de behandlede sager for hvert kvartal på møderne i januar, april, august og oktober, og at orienteringen indeholder oplysninger om antal sager fordelt på køn og skoler samt oplysninger om, hvorvidt der er tale om gengangere.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Projekt ”Gå til ZOOscience i fritiden” har modtaget en donation fra Willumfonden på 634.000 kr. hvoraf de 146.800 kr. går til at købe Ishøj Naturcenter ind i rollen som samarbejdspartner ift. udvikling og afholdelse af projektets praktiske og faglige aktiviteter.
Hermed fremlægges bevillingssag vedr. den andel af projektmidlerne, som anvendes til tilkøb af Ishøj Kommune.
Sagsfremstilling
Zoologisk Have i København arbejder sammen med Ishøj Kommune og Københavns Professionshøjskole om fritidsaktiviteter, hvor børn i Ishøj gennem undersøgelser og eksperimenter bliver klogere på dyr og naturen. Projektet løber over 22 måneder og er rettet mod børn i Ishøj Kommune, som savner anderledes og faglige udfordringer.
Under de fire overskrifter: ”På vingerne”, ”Fra nord til syd”, ”Med lyden som indsats” og ”Når småt bliver endnu mindre” skal børnene deltage i aktiviteter i deres fritid - både i Zoologisk Have og på Ishøj Kommunes Naturcenter.
Skolernes talentvejledere og Ishøj Naturcenter sammensætter et eller flere hold elever fra mellemtrinet, på tværs af skolerne, til deltagelse i projektet, som afholdes i perioden august 2021 - juni 2023. Naturcenteret er ansvarlig for den del af aktiviteterne, der foregår i Ishøj.
Aktiviteterne løber over 16 hverdage efter skoletid. Der tilbydes desuden to familiedage, hvor eleverne kan fremvise og inddrage deres familier i undersøgelser og resultater.
Projekt ”Gå til ZOOscience i fritiden” har modtaget en donation fra Willumfonden på 634.000 kr., hvoraf de 146.800 kr. er afsat til at købe Ishøj Naturcenter ind i rollen som samarbejdspartner ift. udvikling og afholdelse af projektets praktiske og faglige aktiviteter.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at
- der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 146.800 kr. i 2021 på B40 vedr. folkeskoler
- der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 146.800 kr. i 2021 på B40 vedr. folkeskoler
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Som led i budgetforliget blev det besluttet at bevilge 460.000 kr. til tilbud om oprettelse af familieklasser på Vejlebroskolen og Gildbroskolen.
Af aktivitetsplanen for budgetforliget fremgår det, at skolelederne på de to skoler drøfter tilrettelæggelsen af familieklasserne med de respektive skolebestyrelser og i implementeringen tager udgangspunkt i erfaringerne fra arbejdet med de tidligere familieklasser. Der fremlægges en beskrivelse af de to skolers familieklassemodel for Børne- og Undervisningsudvalget i marts – april. Skolernes beskrivelser er bilagt sagen.
Sagsfremstilling
Familieklasserne på Vejlebroskolen og Gildbroskolen oprettes fra og med skoleåret 2021/22. Beskrivelserne af skolernes familieklassemodel, som er bilagt sagen, har været drøftet med skolebestyrelserne på de respektive skoler.
Frem til skoleårets start vil skolelederne sikre den nødvendige kompetenceudvikling af de lærere, som skal stå for familieklasserne. 50.000 kr. af midlerne, som er bevilget til aktiviteten i 2021, forventes således anvendt til kompetenceudvikling.
Økonomi
I 2021 forventes anvendt i alt 242.000 kr. svarende til aktiviteten i august til og med december + 50.000 kr. til kompetenceudvikling. I de øvrige år anvendes bevillingen fuldt ud.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at skolernes beskrivelser af familieklasser tages til efterretning.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tages af og undersøges nærmere.
Bilag
Resume
På byrådsmødet den 2. marts 2021 blev der orienteret om den sidste del af rådhusrenoveringen omhandlende klimaskærmen på byrådssalen. Der blev beskrevet en forventet besparelse på kr. 800.000. Det kan nu konstateres, at denne besparelse desværre ikke kan opretholdes.
Sagsfremstilling
Under udførelsesarbejderne, der har stået på de sidste par måneder, er det desværre konstateret, at den eksisterende solafskærmning ikke kan genbruges. Det har betydet, at der skal etableres en ny solafskærmning. Ny solafskærmning er bestilt og forventes udført i maj måned. Arbejdet kan udføres indenfor det oprindelig afsatte budget til projektet. Det er derfor alligevel ikke muligt at lægge ubrugte anlægsmidler i kommunekassen.
Økonomi
Hele det afsatte budget bruges til renoveringen af klimaskærmen, og de kr. 800.000, der blev lagt i kassebeholdningen, tilbageføres til den oprindeligt tildelte bevilling.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at der gives tillægsbevilling på kr. 800.000 med finansiering over kassebeholdningen, og
at ovenstående tages til efterretning, og de kr. 800.000 tilbageføres til projektet.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
I forbindelse med etablering af lægecenteret i Brohuset blev der etableret en elevatorlift. Det har vist sig, at den har været udfordrende at bruge for nogle borgere. Der lægges op til afklaring af, om elevatorliften skal udskiftes.
Sagsfremstilling
For at sikre adgang til 1. etage i Brohuset blev det ifm. etablering af lægecenteret i Brohuset i 2019 besluttet at etablere en elevatorlift. Liften har haft driftsudfordringer med bl.a. kørestop og problemer med tryk, som firmaet har tilset og løbende forbedret. Der er dialog med lægerne i Brohuset og Tilgængelighedspanelet omkring elevatorliften, og der er blevet påpeget betjeningsudfordringer. Læger og Tilgængelighedspanel peger på, at det kan være svært for brugerne at betjene lift-trykket, fordi der skal trykkes på knappen under hele "kørslen". Lægernes erfaring er, at brugerne lærer det, så problemerne bliver mindre, men det vil være hensigtsmæssigt med en model, hvor det kun er et tryk, der styrer elevatorliften. Der har løbende været holdt møde med Tilgængelighedspanelet omkring tilgængeligheden til etage 1 / liften. Bl.a. blev det på besøg i Brohuset med Tilgængelighedspanelet den 12. oktober 2020 aftalt, at der skulle ske en ændring med det tryk, der styrer elevatoren. Der blev herefter sat en større betjeningsplade på trykket, som fungerer bedre end tidligere. Det skal afklares, om elevatorliften skal udskiftes til en kabinelift med hydraulik, der kan betjenes via automatisk tryk.
Der er også rejst et spørgsmål om, hvorvidt elevatorliften er lang nok til at håndtere alle el-scootere. Tilgængelighedspanelet peger på, at der er behov for en længere model, der kan rumme alle typer el-scootere og lignende, også når disse har f.eks. stativ til rollator etc. monteret. Elevatorliften er den største standardmodel hos leverandøren, og den overholder myndighedskravene til niveaufri adgang. Det kan dog konstateres, at den ikke kan rumme alle størrelser af el-scootere. For at sammenligne længden er den nuværende lift 140 cm, og indvendigt mål af vareelevatorens længde på rådhuset er 203 cm, hvor Tilgængelighedspanelet har bekræftet, at den kan rumme de største scootere med diverse påmonteringer. På denne baggrund har administrationen indhentet tilbud på en model, der har en længde på 210 cm (Bilag B) og en indgangsbredde på 90 cm (Hvilket er det størst mulige). Det skal afklares, om elevatorliften skal udskiftes til denne større model.
Desuden har Tilgængelighedspanelet og brugerne i de nyetablerede sundhedsklinikker på 1. etage påpeget, at der skal findes en løsning på dørens åbningsretning i elevatorliften. I en ny kabinelift vil der være teleskopdøre (skydedøre), så dette vil ikke være et problem. Samtidig skal der sikres en tilpas stor venderadius for køretøjer af den størrelse. Udgifter til disse yderligere følgearbejder er skønnet ud fra erfaringspriser. Ved at gå med denne kabinelift og følgearbejderne, som tilgængelighedspanelet ønsker, er vi på flere parametre på kvalitetsniveau A, som er niveauet for plejekrævende borgere.
Generelt efterstræber administrationen at efterleve den udarbejdede tjekliste (Bilag A) for relevante byggeprojekter, som blev godkendt på Teknik- og Bygningsudvalgets møde den 7. december 2020.
Økonomi
Økonomien til en ny og længere kabinelift udgør ca. 650.000 kr. ekskl. moms (i denne pris er indregnet, at leverandøren tager den eksisterende elevatorlift retur, for genbrug). Følgearbejderne for den optimale løsning udgør 100.000 kr. ekskl. moms. Hvis det besluttes at igangsætte disse arbejder, forslås det, at de finansieres ved en anlægsbevilling over kassebeholdningen.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at tilbuddet på etablering af en ny kabinelift accepteres, og at der frigives 750.000 kr. ekskl. moms, der finansieres over kassebeholdningen.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges, i det kabineliften finansieres over Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør 40.000 kr.
Supplerende sagsfremstilling:
På Økonomi- og Planudvalgsmødet den 26. april blev forbruget/trækket på Økonomi- og Planudvalgets pulje drøftet. Det blev bemærket, at trækket på 1,61 mio. kr. til faglig udvikling og trivsel var en Coronarelateret udgift, og at andre Coronarelaterede udgifter er finansieret over kassebeholdningen (ikke Økonomi- og Planudvalgets pulje).
Forslag til supplerende beslutning:
Byrådet beslutter at tillægsbevilge 1,61 mio. kr. til en forhøjelse af Økonomi- og Planudvalgets pulje finansieret over kassebeholdningen.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Forslag til lokalplan 1.90 har været i offentlig høring i 8 uger fra den 8. januar 2021 til den 8. marts 2021. I perioden er der indkommet 19 høringssvar fra grundejerne samt 121 høringssvar i form af besvarelser på et spørgeskema, som Grundejerforeningen Strandgårdsparken har valgt at sende til samtlige beboere. Der er derudover indkommet ét høringssvar fra Grundejerforeningen Strandgårdsparken efter høringsperiodens udløb, som er taget med i behandlingen af høringssvarene.
Sagsfremstilling
Lokalplanen omfatter boligbebyggelsen Strandgårdsparken og er en sammenskrivning, justering og præcisering af eksisterende dispensationer. Lokalplanen bibeholder området som et tæt-lavt boligområde og - efter ønsker fra grundejerforeningen - giver lokalplanen derudover, som noget nyt, mulighed for at etablere et fælleshus i delområde C.
Høringssvar
Der har gennem hele processen med udarbejdelse af lokalplanen været en ekstraordinær dialog med og inddragelse af grundejerforeningen i området. Grundejerforeningens ønsker og bidrag er i meget høj grad afspejlet i det aktuelle lokalplanforslag. Der er i høringsperioden alligevel kommet en række (til dels nye) bemærkninger til lokalplanforslaget. Høringssvarene har fokus på spørgsmål omkring inddragelse af fællesarealer til mere parkering, brug af farver i området, fælleshuset og antal parkeringspladser hertil, størrelse på affaldsrum, ladestandere, antenner og paraboler, solceller og solfangere samt hegn.
Der er til sagen vedhæftet 3 bilag:
Skema med administrationens kommentarer i ”Høringsnotat”. Her er det omfattende høringsmateriale tematiseret og gengivet i forkortet udgave for at overskueliggøre høringssvarene.
Samlet overblik over samtlige høringssvar i deres fulde længde i ”Høringssvar samlet” (bilag 1).
På baggrund af indkomne høringssvar foreslår administration, at lokalplanen vedtages med følgende overordnede ændringer:
- Præcisering af faste og levende hegns placering,
- Præcisering til solceller og solfangere,
- Forøgelse af belægningsprocent i haver fra 30 % til 40 %,
- Mulighed for udnyttelse til rekreative formål i delområde C (fremfor kun et fælleshus)
- Præcisering af paraboler og antenners placering,
- Præcisering af antal ovenlysvinduer/tunnellys.
Se vedlagte høringsnotat for uddybning (bilag 2).
Der er desuden foretaget mindre redaktionelle rettelser.
Lokalplan 1.90 - Strandgårdsparken (bilag 3).
Lovgrundlag
Planloven.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at lokalplan 1.90 Strandgårdsparken vedtages endeligt og offentliggøres med de foreslåede ændringer. Udvalget betoner, at hegn fremover kun må være max 1.80 meter, og at hegn kan være både vandrette og lodrette.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune overholder ikke plejehjemsgarantien. Der er for få plejehjemspladser, hvilket ikke kan klares med omlægninger af ældreboliger. Ishøj Kommune skal ikke være en kommune, der ikke giver en tilstrækkelig værdig service til vores ældre medborgere.
Derfor foreslår Ishøjlisten, at kommunen går i gang med planlægningen af at bygge et nyt plejehjem, der sikrer de nødvendige plejehjemspladser. Vi vil foreslå, at mulighederne for at bygge omkring 30 plejeboliger og en Sansehave i forbindelse med Kærbo på arealet ud mod Ishøj Stationsvej og Ishøj Parkvej undersøges. Ligeledes er der behov for at undersøge mulighederne for at bygge flere plejehjemspladser i den vestlige del af kommunen, i Torslunde/Ishøj landsby-området.
Det er vigtigt at sætte de ældre medborgere højt på dagsordenen og sikre, at de får en værdig alderdom.
Beslutning
Ændringsforslag - Merete Amdisen (A):
Administrationen pålægges:
At udarbejde en prognose for behovet for antallet af plejehjemspladser med udgangspunkt en objektiv analyse af de eksisterende data. Byrådet tager herefter stilling til det konkrete antal af pladser, der skal opføres.
At der med udgangspunkt i analysen udarbejdes tre scenarier for opførelse af et nyt plejehjem eller en udbygning af det eksisterende plejehjem Kærbo.
- Omkostningerne for Ishøj Kommune ved opførelse af et nyt plejecenter, som kommunen selv etablerer.
- Omkostningerne for Ishøj Kommune såfremt der indgås samarbejde med et boligselskab omkring opførelsen.
- Omkostningerne for Ishøj Kommune såfremt der indgås samarbejde med et pensionsselskab om opførelsen.
I alle tre scenarier indarbejdes der et overslag over forventede årlige driftsomkostninger med udgangspunkt i den nuværende normering, samt peges på fordele og ulemper ved den valgte model.
Forslagene skal udarbejdes, så de kan indgå i drøftelserne om budget 2022.
Tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
KKR-sekretariatet har udarbejdet et udkast til rammeaftale på danskuddannelsesområdet for kommunerne i KKR Hovedstaden. Udkastet fremlægges til orientering.
Sagsfremstilling
Som en del af reformen af danskuddannelserne fra 2017 blev der indført krav om, at kommunalbestyrelserne mindst hvert 4. år - første gang senest den 1. juli 2021 - skal indgå regionale rammeaftaler om danskuddannelse. Aftalerne indgås i regi af de 5 Kommunekontaktråd (KKR).
Rammeaftalen på danskuddannelsesområdet skal i henhold til bekendtgørelse 1089 af 26/6/2020 stk. 2:
- Beskrive de tilbud om danskuddannelse, der gives inden for regionen, og den forventede udvikling, herunder i kursistgrundlaget
- Beskrive mulighederne for tværkommunalt samarbejde på danskuddan-nelsesområdet i regionen, f.eks. fælles udbudsrunder.
Rammeaftalen kan endvidere behandle udvalgte temaer inden for dansk-uddannelsesområdet, som fastsat af udlændinge- og integrationsministeren. Temaerne belyses i vedlagte udkast til rammeaftale, på baggrund af gennemførte spørgeskemaundersøgelse i kommunerne, og de seneste tilsynsrapporter for de enkelte sprogudbydere.
Aftalen afdækker kursistudviklingen på danskuddannelsesområdet og kortlægger, hvilke udbydere kommunerne benytter. Derudover behandler aftalen følgende tre temaer, som ministeriet har fastsat:
- Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse
- Det pædagogiske tilsyn
- Udbud af danskuddannelse med særligt fokus på undervisningens kvalitet.
Fra ministeriets side er formålet med rammeaftalen bl.a. at sætte fokus på kommunernes muligheder for at samarbejde om at benytte samme sprogudbyder, hvorved det forventes at opnå et større kursistgrundlag og bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet i tilbuddet. Da hovedstadskommunerne i vidt omfang allerede har iværksat sådanne samarbejder, vurderes rammeaftalen mindre relevant for kommunerne i KKR Hovedstaden.
Vedhæftet er "Udkast til rammeaftale om danskuddannelsesområdet for KKR Hovedstaden"
Indstilling
Byrådet tager orientering om udkast til rammeaftale på danskuddannelsesområdet for kommunerne i hovedstadsområdet til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Orientering om udskudte projekter og indsatser i Center for Ledelse og Strategi under Corona-epidemien.
Sagsfremstilling
Corona-epidemien har vendt op og ned på dagligdagen i Center for Ledelse og Strategi. Der har i perioden under Corona været fokus på at koordinere indsatsen mod Corona for hele organisationen, ligesom centret har udlånt medarbejdere til opgaver. Derfor er en lang række opgaver blevet udsat.
Det betyder, at det siden marts 2020 har været nødvendigt at udskyde flere projekter og indsatser.
I vedhæftede bilag 1 er der udarbejdet en oversigt, der viser, hvilke projekter og indsatser, der er udskudt, og der gives samtidig et bud på, hvornår de forventes at blive gennemført.
Overskrifter over projekter og indsatser:
- GDPR
- Sygefravær
- Kommunikation
- Sundhed
- 3i1 måling
- Bedre til Ord, Tal og IT
- Ledere på spring
- Arbejdsmiljøuddannelse
- Rekruttering - velfærdsområder
- MUS/LUS
- SBSYS - ESDH-system
- Interne kurser
- Borgerrådgiver
- KMD-system
- Hjemmearbejdspladser
Lovgrundlag
Ledelsesretten.
Økonomi
Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Bilag
Resume
Den 5. januar 2021 vedtog Ishøj Byråd etablering af et tværorganisatorisk hjælpekorps. Det var på daværende tidspunkt ikke muligt at estimere udgifterne til etablering af hjælpekorpset. I denne sag gives en status på de økonomiske udgifter, der indtil nu har været forbundet med hjælpekorpsets arbejde.
Sagsfremstilling
De frivillige i hjælpekorpset har påtaget sig opgaver, der vedrører administrativ understøttelse af vaccineindsatsen, ledsagelse af ældre og udsatte borgere og kørsel af ældre/udsatte borgere. Herudover er der udført opgaver i forbindelse med smitteopsporing i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed.
Opgaver i forbindelse med vaccination
I alt har ca. 40 forskellige medarbejder fra hele organisationen hjulpet med opgaven, der har været fordelt over de 8 dage, hvor der har været pop-up-vaccination på Kærbo. Mellem 10 - 15 medarbejdere har deltaget pr. gang. Arbejdsopgaverne er nærmere beskrevet i vedhæftede notat.
Medarbejderne er aflønnet i henhold til deres overenskomst – aktuel timeløn + tillæg for overarbejde. Alternativt er der aftalt afspadsering med den nærmeste leder.
Den samlede lønudgift beløber sig til ca. 107.000 kr.
Hjælp til at ringe til borgere i forbindelse med vaccination
En anden stor opgave har været at ringe til borgere og hjælpe dem med at booke tid til vaccination og ved de første vaccinationsrunder at koordinere kørsel med de svageste borgere. I forbindelse med de pop-up-vaccinationer, der har været afviklet på Kærbo, er der minimum blevet kontaktet 300 borgere fra målgrupperne 2 og 3 (+65-årige med praktisk og personlig hjælp og +85-årige).
Alle borgere er kontaktet mindst to gange – dels for at få interessetilkendegivelse og dernæst for at tildele/informere om det konkrete tidspunkt for vaccination.
Der bliver fortsat ringet til borgere, og opgaven består på nuværende tidspunkt i at ringe til de borgere, der ikke har reageret på invitationen til vaccination. Der vil blive fremlagt særskilt sag herom, da opgaven ventes at fortsætte i et større omfang og over en længere periode.
De ca. 15 medarbejdere, der har bidraget til opgaven, får udbetalt 1.500 kr. som engangshonorar, hvilket i alt beløber sig til ca. 22.500 kr.
Den lokale smitteopsporing
Hjælpekorpset har ligeledes hjulpet med at bemande den lokale smitteopsporingsenhed i weekenderne. Her består opgaven i at ringe rundt til de borgere, der er i isolation for at høre, hvordan borgeren klarer isolationen og høre til, om der er noget, kommunen kan være behjælpelig med. Ved opkaldene spørges ligeledes ind til, hvordan det går med at overholde isolationen, og der tilbydes isolationsfaciliteter, hvis isolationen ikke kan opretholdes. Opgaven består i at ringe til nære kontakter og sikre, at de ved, at de skal være isoleret og er opmærksomme på, hvilke dage de skal testes.
Opgaven startede i uge 5, og weekendvagten har været bemandet hver lørdag og søndag samt i påsken. Der bliver udbetalt 500 kr. pr. vagt, og der gives en afspadseringsdag pr. vagt. Dette beløber sig frem til slut april til 17.500 kr.
Økonomi
Samlet set beløber udgifterne til hjælpekorpset sig til ca. 147.000 kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at nogle af indsatserne fortsætter i den kommende periode. Når alle opgaver i hjælpekorpset er tilendebragt, vil en samlet opgørelse blive forelagt for Økonomi- og Planudvalget.
Overarbejde/merarbejde aflønnes jf. overenskomsterne, og honorering er aftalt med de faglige organisationer
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Bilag
Resume
Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Social- og Indenrigsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet.
Sagsfremstilling
Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).
Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.
Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 324,7 mio. kr. pr. 31. marts 2021. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 104 mio. kr.
I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2018 – 2021.
År | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
2018 | 195,6 | 208,6 | 222,7 | 229,3 |
2019 | 224,8 | 221,1 | 220,2 | 233,3 |
2020 | 257,4 | 272,9 | 291,9 | 307,0 |
2021 | 324,7 |
Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2018 til 2021. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.
År | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
2018 | 130,3 | 157,0 | 161,0 | 81,6 |
2019 | 140,6 | 161,3 | 172,7 | 204,4 |
2020 | 194,3 | 212,2 | 250,2 | 259,0 |
2021 | 280,4 |
Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen 324,7 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning er 280,4 mio. kr. pr. 31. marts 2021. Den høje likviditet skal blandt andet ses i sammenhæng med uforbrugte anlægsmidler i 2020, hvoraf 59,8 mio. kr. er videreført fra 2020 til 2021, samt ikke fakturerede projekter i 2021.
Det skal bemærkes, at en stor del af likviditeten er "bundet" i allerede afgivne bevillinger i år - blandt andet på anlæg - og er således ikke udtryk for disponible midler.
Lovgrundlag
Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsopgørelse 1. kvartal 2021 tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Ishøj Kommunes databeskyttelsesrådgiveren (DPO), har udarbejdet en rapport om GDPR-modenhedsniveauet samt status for efterlevelse af GDPR i kommunen. Rapporten forelægges til orientering sammen med administrationens kommentarer til årsrapporten, som giver en status på arbejdet med GDPR i Ishøj Kommune, og indeholder en handleplan i forhold til det fremtidige arbejde.
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune har modtaget DPO'ens årsrapport (bilag). Årsrapporten er i høj grad baseret på resultaterne fra en modenhedsmåling, som DPO'en udførte i september 2020 blandt medarbejdere fra kommunen. DPO'en har dog også inddraget de nøgletal, som administrationen har indberettet (heri indgår bl.a. en opgørelse over antal sikkerhedsbrud, anmodninger om indsigt og klager fra borgere). Rapportens koncept er ens for kommunerne i Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD), som Ishøj er en del af.
Modenheden er blevet målt på 35 forskellige kriterier, som afspejler krav efter GDPR. Den gennemsnitlige score for Ishøj er 2,4 på en skala, hvor 5 er højest. Det er en lille tilbagegang i forhold til sidste år, hvor vi lå på 2,5. Tilbagegangen kan skyldes flere ting, bl.a. har Coronapandemien haft en negativ indvirkning på arbejdet med GDPR, da flere indsatser er blevet aflyst eller forsinket, hvilket særligt ses i tilbagegangen i kategorien 'awareness og uddannelse'. Det største fald i modenheden ses dog inden for kategorien 'informationssikkerhed', og her skyldes den væsentlig lavere selvvurdering, at vi er blevet klogere på, hvilke krav der stilles til f.eks. risikovurderinger efter GDPR og til at arbejde efter ISO27001. Resultatet for 2019 har således på dette område ikke vist et retvisende billede af organisationens modenhed. Som noget positivt bør dog fremhæves fremgangen på området 'processer', som administrationen har arbejdet målrettet med siden sidste modenhedsmåling.
I årsrapporten kommer DPO'en med 10 konkrete anbefalinger til indsatser, som kommunen bør prioritere i arbejdet med GDPR. I administrationens kommentarer til årsrapporten (bilag) er der bl.a. udarbejdet en handleplan i forhold til de 10 anbefalinger. Koncernledelsen har herudover besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af 4 centerchefer, som skal prioritere og tydeliggøre ansvarsfordelingen i forhold til de anbefalede indsatser og handleplanen.
Lovgrundlag
Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
Økonomi
Sagen har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at årsrapporten samt administrationens kommentarer hertil tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Halvårlig redegørelse fra administrationen vedr. sexisme.
Sagsfremstilling
På Økonomi- og Planudvalgets møde den 26. oktober 2020 (punkt 194) blev fremlagt en redegørelse for sexisme i Ishøj Kommune. Det blev besluttet, at administrationen udarbejder en halvårlig redegørelse om sexisme i Ishøj Kommune, herunder status på hændelser vedr. sexisme, til Økonomi- og Planudvalget.
Herudover har Økonomi- og Planudvalget anmodet HovedMED om at igangsætte en drøftelse i alle LokalMED med henblik på at give de lokale retningslinjer om mobning og chikane samt vold og trusler et serviceeftersyn, og få udarbejdet lokale retningslinjer på de områder, som evt. mangler.
I overensstemmelse med ovenstående indeholder redegørelsen følgende punkter:
1) Oversigt over konkrete sager siden sidste redegørelse.
1.1) Krænkelser begået af ansatte i kommunen.
1.2) Krænkelser begået af borgere.
2) HovedMEDs beslutning.
På HovedMEDs møde den 24. marts 2021 blev det besluttet, at det i "Retningslinje for indsats mod mobning, chikane og seksuel chikane" samt "Retningslinje for indsats ved vold, trusler og seksuelle krænkelser fra borger" indskrives, hvordan sexisme håndteres, så det er tydeligt for medarbejderne.
Herudover er navnene på ovennævnte retningslinjer ændret. Ordene `seksuel chikane` og `seksuelle krænkelser` er blevet tilføjet. Dette netop for at tydeliggøre endnu engang, at der er fokus på sexisme i Ishøj Kommune.
3) Andre Initiativer.
Det skal bemærkes, at det også er muligt for medarbejdere og samarbejdspartnere at indberette alvorlige forhold som f.eks. sexisme/seksuelle krænkelser via whistleblowerordningen, som er trådt i kraft pr. 1. januar 2021. Da det er muligt at anmelde forhold anonymt via whistleblowerordningen, kan denne være et værktøj til at få sager frem i lyset, som kommunens ledelse måske ikke ellers ville få kendskab til.
Whistleblowerordningen er således et supplement til den nuværende tillidsbaserede dialog mellem ledelse og medarbejdere/samarbejdspartnere samt det eksisterende tillidsmands- og MED-system.
Lovgrundlag
Arbejdsmiljøloven og Ishøj Kommunes personalepolitiske retningslinjer.
Økonomi
Sagen har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget tager administrationens redegørelse til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Bilag
Resume
Ombygningen af Brohuset er i fuld gang, og der arbejdes på flere etaper, både med fysisk arbejde på etape 1 og projekterings- og afklaringsarbejde på de resterende etaper. I dette dagsordenspunkt orienteres om status på projektet, og hvor ombygningsprocessen er pt.
Sagsfremstilling
I nedenstående fremgår en kort beskrivelse om status - denne er yderligere uddybet i bilag A.
Etape 1: Indeholder forenings- og netværksområde samt eksterne klinikker. Eksterne klinikker på 1. etage er etableret, fodterapeut- og kiropraktor klinikker er taget i brug pr. 1. april 2021. Der er to lejemål på hhv. 40 m2 og 230 m2, der ikke er udlejet. Forenings- og netværksområdet er forsat under ombygning. Renoveringsarbejdet i dette område afsluttes medio/ultimo juni.
Etape 2: Indeholder genoptrænings- og rehabiliteringsområdet samt en overordnet plan for udearealer og konkrete projekter vedr. rampe fra banestien og udearealer i forbindelse med rehabiliterings- og genoptræningsområdet. Etape 2 forventes afsluttet september 2022.
Etape 3: Der er på byrådsmøde den 2. marts 2021 truffet en principbeslutning om at etape 3 indeholder jobcenter, borgerservice, hjælpemiddelsdepot og Brohusets driftsafdeling. Vedr. etape 3 generelt, så skal der igangsættes en afklaringsproces i løbet af sommeren / efteråret 2021 omkring prioritering af funktionerne. Dette skal kobles tæt med den igangværende proces omkring etablering af Jobcenter. Der er etableret en politisk følgegruppe, der sætter rammen for det videre arbejde med etablering af det kommende jobcenter. Der ligges op til en høj grad af brugerinvolvering, og der forventes indflytning ultimo 2023. Jobcenteret flytter til Ishøj den 1. januar 2022 og placeres i midlertidige lokaler (pavilloner), der tilpasses brugernes behov.
Indstilling
Økonomi og Planudvalget tager orienteringen om status på Brohuset til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Bilag
Resume
Status på overgangen til Stofa fremlægges til efterretning.
Sagsfremstilling
Stofa overtager ejerskab af Ishøj Fællesantenne den 1. juni 2021.
Administrationen er i løbende dialog med både Stofa og Kabelplus om overgangen fra Ishøj Fællesantenne til Stofa med henblik på at planlægge overgangen, så den er til mindst mulig gene for brugerne.
Administrationen har blandt andet været i dialog med Stofa om fremtiden for maildomænet ishoejby.dk. Det ligger nu fast, at domænet efter den 1. juni 2021 fortsætter for de kunder, der pr. 1. juni køber internet fra Stofa. Medlemmer som ikke køber internet fra Stofa pr. 1. juni, vil få nedlagt deres mailadresse, og de skal derfor sørge for at overføre deres mails til en anden mailadresse senest den 31. maj 2021.
På kommunens hjemmeside er oprettet en FAQ, hvor borgerne kan få svar på de mest almindelige spørgsmål om salget af Ishøj Fællesantenne.
Ishøj Fællesantennes brugerråds kommissorium er fuldført med salget af Ishøj Fællesantenne, hvorfor brugerrådet nedlægges fra sommeren 2021. En eller flere repræsentanter fra Økonomi- og Planudvalget inviteres til et afsluttende brugerrådsmøde i august. Brugerrådet har foreslået, at der er en evaluering, der samler op på erfaringerne ved at have haft et rådgivende organ som brugerrådet. Stofa vil jf. købsaftalen etablere et brugerråd.
Lovgrundlag
Aktivoverdragelsesaftale med Stofa og Koncessionsaftale med Kabelplus.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Resume
Sikringsplanen fremlægges til efterretning. Den viser et overblik over skadesudviklingen i Ishøj Kommune de seneste fem år med et særligt fokus på de skader, der har været i 2020. I forlængelse heraf beskriver den hvilke sikringstiltag, der allerede er foretaget for at forebygge og minimere skader og hvilke, der vil blive igangsat i 2021.
Sagsfremstilling
Forsikrings- og risikostyringsfunktionen fortsætter uændret med et tæt samarbejde med eksterne forsikringsmæglerne. Efter forsikringsudbuddet i 2020 er kommunens samlede forsikringsportefølje udvidet med fire nye forsikringer:
- Ansvarsforsikring for plejeanbragte (dækker børn, der er plejeanbragt af kommunen)
- Entrepriseforsikring for ombygning af Vejlebrovej 45 (Brohuset)
- Erhvervs- og produktansvar for frivillige (Frivillige på Torsbo og til Skolernes Motionsdag)
- Erhvervsforsikring for Nødpumpeanlæg (Skovvejen 52)
Lovgrundlag
Ishøj Kommune har tegnet forsikringer på de områder, hvor det er lovpligtigt. På andre områder er praksis, at Kommunen er selvforsikret, hvor det økonomisk anslås at være en fordel.
Økonomi
Der er i 2021 afsat 12.648.000 kr. i budgettet til forsikring og sikringsopgaver inkl. vagtordninger.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget tager ”Sikringsplan (Statusrapport 2020/Handleplan 2021)” til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Bilag
Resume
Orientering om lukkedage i ydelsesteamet ved overgang til Kommunernes nye Ydelsessystem (KY).
Sagsfremstilling
Mandag den 10. maj 2021 går Ishøj Kommune i drift med kommunernes nye ydelsessystem KY. KY er en fælleskommunal it-løsning, der understøtter kommunens sagsbehandling fra ansøgning til udbetaling af forsørgelsesydelser, enkeltydelser på beskæftigelsesområdet samt behandling af administrationssager. KY afløser vores nuværende løsning KMD-Aktiv.
Lukkedage i ydelsesteamet fra mandag den 10. maj til fredag den 21. maj
I forbindelse med overgangen fra KMD-Aktiv til KY, skal der ske en manuel konvertering af aktive sager fra det gamle system til det nye. Konverteringsopgaven løber fra mandag den 10. maj til og med fredag den 21. maj. Da alle sagsbehandlere i ydelsesteamet skal afsættes til opgaven, vil der i den omtalte periode være lukket for borgerhenvendelser til ydelsesteamet. Alle akutte sager vil dog stadig blive behandlet, og alle udbetalinger vil køre som vanligt.
Borgerne i Ishøj Kommune bliver informeret om lukkedagene i ydelsesteamet via relevante kanaler.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Sagsfremstilling
Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.
Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.
Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, der udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.
Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) løbende statistikker om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx
STAR har ændret deres på deres afrapportering af den aktuelle overvågning vedr. Covid-19 og eksempler på denne afrapportering kan ses i bilag 4 og på deres hjemmeside, som tilgås via ovenstående link.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Bilag
Resume
Der er udarbejdet forslag til plejehjemsbestyrelse på Kærbo og Torsbo. Forslaget har været i høring, hvormed der forelægges endeligt forslag til fælles plejehjemsbestyrelse på Kærbo og Torsbo.
Sagsfremstilling
Ved vedtagelse af budget 2020 besluttede byrådet, at kommunens to plejehjem Kærbo og Torsbo blev sammenlagt under én samlet ledelse, herunder også fælles MED-organisation. I forbindelse med budgetforlig 2021 besluttede byrådet, at der skal oprettes en fælles plejehjemsbestyrelse på de to plejehjem. Administrationen har derfor udarbejdet et forslag til ramme for fælles plejehjemsbestyrelse. Af forslaget fremgår bemanding og overordnede rammer for plejehjemsbestyrelsen, samt forslag til kommende proces, hvor bestyrelsens medlemmer inviteres ind i arbejdet med at definere, hvordan bestyrelsen skal arbejde, og hvilke opgaver og fokusområder bestyrelsen skal have indflydelse på.
Forslaget blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 8. februar 2021, og blev efterfølgende sendt i høring i Seniorrådet og Ældre Sagen, som i forbindelse med høringen, også skulle indstille en repræsentant til den fælles plejehjemsbestyrelse.
Endvidere skulle forslaget sendes i høring i bruger- og pårørenderådet på Kærbo og Torsbo. Der har imidlertid ikke været afholdt møder i rådene i mere end et år. Den primære årsag har været Corona-situationen. Samtidig har det været tanken, at bruger- og pårørenderådene skulle retænkes i forbindelse med, at Kærbo og Torsbo organisatorisk og fagligt skulle tættere på hinanden. Derfor har man siden sommerferien arbejdet med forslag til en ny plejehjemsbestyrelse og drøftelse af, hvordan de gamle bruger- og pårørenderåd kunne revitaliseres til noget nyt og tværgående for Kærbo og Torsbo. Der har på afdelingerne løbende været afholdt beboermøder, hvor man bl.a. har snakket om Corona-situationen, restriktioner, forslag og ønsker til mad samt forslag til aktiviteter og arrangementer i afdelingen.
Høringssvar og repræsentanter
Ældre Sagen har ikke indgivet høringssvar, men har indmeldt Connie Bjørn Nissen som Ældre Sagens repræsentant i plejehjemsbestyrelsen.
Seniorrådet har meldt Bjarne Gosvig som repræsentant og har indgivet følgende høringssvar: Seniorrådet synes, det er en god idé med en fælles plejehjemsbestyrelse og ikke en for hvert plejecenter. Seniorrådet håber, at pårørende der brænder for de ældre på plejecentrene, vil deltage i bestyrelsen. Det er vigtigt, at det er engagerede pårørende. For hvis det kommer til at fungere, skal det nok blive rigtig godt. Seniorrådet er opmærksom på, at en ny plejehjemsbestyrelse, på mange måder er et nyt ord, for de gamle bruger- og pårørenderåd. Dog nu med en repræsentant fra Ældresagen.
På baggrund af det indkomne høringssvar er der ikke foretaget ændringer af forslag til fælles plejehjemsbestyrelse på Kærbo og Torsbo.
Vedhæftet er endeligt forslag til fælles plejehjemsbestyrelse for Kærbo og Torsbo.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget vedtager, at endeligt forslag til etablering af plejehjemsbestyrelse sendes i forligskredsen vedr. budget 2021.
Sagen sendes til orientering i Budgetforligskredsen, Økonomi- og Planudvalget samt byrådet.
Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning, i det følgende tilføjes:
"Formål er: At sikre trivsel, værdighed og inddragelse for beboerne på kommunens plejehjem ved at etablere en platform...."
Beslutning
Til efterreting.
Bilag
Resume
Der fremlægges endeligt forslag til kvalitetsstandard for Ekstra Rengøring. Kvalitetsstandarden sendes til orientering i Seniorrådet.
Sagsfremstilling
Kvalitetsstandard for Ekstra Rengøring har været i høring i Seniorrådet.
Seniorrådet havde følgende høringssvar: "Under punktet Borgernes pligter og rettigheder. Der står bl.a., at det forventes, at borgeren stiller de nødvendige materialer til håndvask og bortskaffelse af affald til rådighed for personalet. Seniorrådet ønsker, at der står, at det er medarbejdernes ansvar at bortskaffe affaldet efter den ekstra rengøring. Seniorrådet ønsker præciseret, hvad der skal ske med affaldet."
Administrationens kommentar til Seniorrådets bemærkning vedrørende affald: Med affald menes der almindeligt husholdningsaffald, som borgeren normalt selv bortskaffer i de affaldsmuligheder, der er til rådighed.
Der er derfor ikke foretaget ændringer i kvalitetsstandarden.
Endeligt forslag til kvalitetsstandard for Ekstra Rengøring er vedhæftet.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget godkender endeligt forslag til kvalitetsstandard for Ekstra Rengøring, og sender sagen til orientering i Seniorrådet.
Sagen sendes til orientering i Budgetforligskredsen, Økonomi- og Planudvalget samt Byrådet.
Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Bilag
Resume
Orientering om de generelle oplevelser i byggebranchen i forhold til prisudviklingen pt.
I forbindelse med etape 2 på Brohuset og ombygning af Sydkystens Sejlklub kan det konstateres, at der er sket en prisudvikling i en negativ retning for forbrugere og bygherrer indenfor de første måneder af 2021.
Sagsfremstilling
Branchen påvirkes af markedssituationen med bl.a. Covid-19 og en høj aktivitet i byggeprojekter. Der ses bl.a. tendenser, hvor entreprenører byder ind med væsentligt højere m2-priser på de udbudte opgaver. Prisudviklingen er en tendens, som særligt er på vej i 2021. Der er ikke kommet tal om omkostninger/prisudviklingen i Danmarks statistik for 2021.
En del af årsagen til dette er, at der er stor global efterspørgsel på byggematerialer. Forventningen i markedet er, at det kommer til at forsætte i hvert fald året ud. Dette fremgår af bilag A og B, som er markedsnyt fra Stark og CASAs (Entreprenør i Brohuset) - internt skriv fra deres udbudsafdeling.
Det spiller også ind på de tilbud, der i øjeblikket modtages på byggearbejder. Udover højere priser påvirker det høje aktivitetsniveau også tidspunkter og tidsplaner for arbejdernes udførelse. Det betyder, at vi kan forvente, at projekter vil tage længere tid end ellers.
Det er en udvikling, der ikke er nem at påvirke for en enkelt udbyder, men det er et vigtigt perspektiv, der skal tages med i overvejelserne om, hvordan og hvornår anlægsopgaver bydes ud.
Det er derfor et opmærksomhedspunkt, at fremtidige økonomiske overslag for byggearbejder tager højde for prisudviklingen, og at forventningerne til tidsplanerne og lignende for udførelse tilpasses markedet, som det ser ud pt.
Både Teknik- og Bygningsudvalget og Økonomi- og Planudvalget orienteres om prisudviklingen i byggebranchen.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget tager orienteringen til efterretning, og sender orienteringen til efterretning i Økonomi og Planudvalget.
Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Til efterreting.
Bilag
Sagsfremstilling
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Indstilling
Byrådet beslutter, at referatet godkendes.
Beslutning
Godkendt.