Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

V+F+Ø kan ikke tiltræde indstilingen.

Til efterretning.

Ingen spørgsmål.

I skrivelse af 21. august 2018 meddeler leder af Ishøj Daghøjskole Györgyi Csato, at bestyrelsen for Ishøj Daghøjskole har besluttet, at daghøjskolen ophører pr. 30. september 2018.

Skrivelsen af 21. august 2018 vedhæftes dagsordenen.

Bestyrelsen oplyser, at vedtægternes §10, stk. 2 krav til opløsning af daghøjskolen er overholdt, hvorfor daghøjskolen kan indstille sit virke pr. 30. september 2018.

Det fremgår endvidere af daghøjskolens vedtægter §10, stk. 3, at Ishøj Byråd skal godkende anvendelsen af overskydende kapital fra daghøjskolen.

Daghøjskolens bestyrelse foreslår følgende anvendelse af restkapitalen:

1. Der tildeles 10.000 kr. til aftenskolen Ishøj Oplysnings Forbund til at etablere og metodeudvikle en stress cafe i Ishøj.

2. Resterende beløb efter at alle daghøjskolens forpligtelser er indfriet tildeles Ishøj Ungdomsskole til diverse ekstraordinære tiltag, som skal understøtte forældrenes kobling, legitimering og deltagelse omkring ungdomsskolens nye profil- og aktivitetsportefølje. Ungdomsskolen skal understøtte forældrenes forståelse og accept af Ungdomsskolens formål som almen og demokratisk dannende institution til gavn for alle unge i Ishøj Kommune.

Det indstilles, at Ishøj Byråd godkender bestyrelsens forslag til anvendelse af de overskydende midler fra Ishøj Daghøjskole.

Tiltrådt.

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser for kommunen.

Valg af suppleant for lejerrepræsentant i beboerklagenævnet.

I forbindelse med det konstituerende møde den 7. december 2017 blev der ikke udpeget en suppleant for lejerrepræsentant til beboerklagenævnet.

Formanden for beboerklagenævnet – som er en ekstern jurist - har gjort kommunen opmærksom herpå, og at de valgte repræsentanter er inhabile i konkrete sager, hvor der behandles sager i det boligselskab, hvor repræsentanten bor.  

Da der ikke er udpeget en suppleant for lejerrepræsentanten i beboerklagenævnet, fremlægges hermed forslag til suppleant for lejerrepræsentant. Christina Søby fra AAB er udpeget som lejerrepræsentant i beboerklagenævnet. Ishøj Kommunes administration har bedt LLO (Lejernes Landsorganisation) om at komme med et forslag til en kandidat til suppleantposten.  

LLO har fremsendt forslag om, at Jakob Møldrup-Lakjer (juridisk chef hos LLO) udpeges som suppleant for lejerrepræsentanten i beboerklagenævnet i Ishøj Kommune i perioden 1.10.2018 til 31.12.2021.

Det indstilles, at Jakob Møldrup-Lakjer udpeges til suppleant for lejerrepræsentanten i beboerklagenævnet i perioden 1.10.2018 til 31.12.2021.

Tiltrådt.

Boligforeningen AAB har den 12. juli 2018 fremsendt skema B til kommunens godkendelse. Anskaffelsessummen i skema B udgør 104,2 mio. kr.

Ishøj Byråd har tidligere behandlet og godkendt skema A på møde den 5. januar 2016 med en anskaffelsessum på 100,3 mio. kr.

Anskaffelsessum for boligerne inkl. moms udgør ifølge skema B (i afrundede beløb):

Boligerne finansieres på følgende vis:

Forskellen i anskaffelsessummen fra skema A til skema B - i alt 3,9 mio kr. - skyldes blandt andet en ændring i grundkøbesummen og entreprisesummen. Entreprisesummen i skema A er fra 2016, og pga. inflation er der sket almindelig prisfremskrivning i skema B. Ishøj Byråd har på møde den 14. august 2018 tiltrådt salget af jorden under betingelse af, at skema B efterfølgende godkendes.

Den gennemsnitlige husleje udgør 1.148 kr./m² ekskl. forbrugsudgifter.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at skema B godkendes under forudsætning af:

• at formalia omkring det endelige køb er på plads,
• at boligselskabet indgår en aftale med kommunen om 100 % kommunal anvisningsret til boligerne i henhold til den gældende samarbejdsaftale med afd. 55 Vejleåparken,
• at beboerne i Vejleåparken ved 1. gangs udlejningen har fortrinsret til 75 % af boligerne via den interne venteliste - de resterende 25 % anvises af Ishøj Kommune,
• at Ishøj Kommune varsles senest 3 mdr. før boligerne er klar til udlejning - og tidligst hæfter for evt. tomgangsleje 3 mdr. efter boligerne er indflytningsklare,
• at der ikke udarbejdes særskilt driftsregnskab for afd. 55's kommende rækkehuse (i henhold til vedlagte notat af 15. marts 2016),
• at merudgiften (tillægsbevilling) i grundkapital kr. 392.839 finansieres via Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 2.770.161.

Særindstilling: Lennart Nielsen (V) kan ikke tiltræde indstillingen, idet venstre ikke går ind for mere alment byggeri i Ishøj. Der henvises endvidere til særindstilling fra den tekniske behandling af sagen.

Tiltrådt.

Venstre fastholder særindstilling.

Kommunens forpligtelser udgør udgiften til grundkapitallån på i alt 10.422.839 kr. Forhøjelsen på i alt 392.839 kr. foreslås finansieret via Økonomi- og Planudvalgets pulje.

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger.

DistReal NSF 1 Ishøj ApS ejer Vejlebrovej 11 og 13. Ejeren søger om Ishøj Byråds samtykke til ændring af ejersstrukturen i selskabet, jf. tinglyst dekaration.

DistReal NSF 1 Ishøj ApS ejer Vejleåvej 11 og 13, udgør samlet 100.000m2 i Winthersminde Erhvervsområde. Byggeriet til FoodService Danmark på Vejleåvej 13 er taget i brug, og DistReal NSF er ved at bygge på Vejleåvej 11.

Ishøj Byråd er jf. deklaration påtaleberettige og skal godkende en ændring i ejerskab, da byggeriet på Vejleåvej 11 ikke er taget i brug. Deklarationen skal sikre, at der sker den ønskede udvikling af erhvervsområdet, herunder at der bygges virksomheder i området.

Ejer anmoder Ishøj Kommune om at godkende en ændring i ejerstrukturen for de to grunde, da de har spaltet det selskab, som ejer Vejleåvej 11 og 13 med henblik på, at de to selskaber kommer til at eje hver deres ejendom. De nye selskaber har samme ultimative ejer, og Vejleåvej 11 bliver overdraget til det nye selskab efter spaltningen til den samme pris, som grunden blev købt til.

Den forventede ejerstruktur forventes ikke at ændre på udviklingen i området.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at den ændrede ejerstruktur i DistReal NSF godkendes, således at det fremover er to forskellige selskaber, der ejer hhv. Vejleåvej 11 og 13 med samme ultimative ejer, idet det forudsættes, at ejer afholder evt. afledte omkostninger forbundet hermed. 

Tiltrådt.

Ishøj Kommune har ikke omkostninger forbundet med godkendelsen, idet det forudsættes, at ansøger afholder evt. afledte omkostninger.

Der skal udarbejdes en ny helhedsplan for Ishøj Landsby i forbindelse med nye udviklingsmuligheder.

Det er med Fingerplan 2017 blevet tilladt at ændre områder i Ishøj Landsby fra landzone til byzone og dermed give mulighed for udviklingen af et nyt boligområde samt mulighed for mindre udstykninger. Ved at udarbejde en helhedsplan for hele Ishøj Landsby sikres det, at der skabes et overblik over vigtige sammenhænge i landskab og bebyggelse, og at de fremtidige muligheder beskrives. Der afholdes et borgermøde 1. september 2018 med workshop, hvor borgerne kan komme med input til helhedsplanen. Helhedsplanen vil samle op på borgernes kommentarer og idéer. Dermed kan helhedsplanen også bruges som grundlag, når der senere skal udarbejdes lokalplaner i landsbyen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at udarbejdelsen af en helhedsplan for Ishøj Landsby igangsættes.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd er optaget af sundhedsfremmende indsatser og strukturer, der kan bidrage til at løse samfundsproblemer og understøtte et sundere liv. En beslutning om at Ishøj Kommune har røgfri arbejdstid, røgfri skoletid og røgfrie matrikler vil netop være en struktur, der understøtter en sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Med en røgfri fremtid er der et stort potentiale for, at kommunens borgere og ansatte får et bedre og længere liv. Tobaksrygning er den enkeltfaktor, som har den største negative indflydelse på vores helbred, og nye nationale tal viser, at hver anden ryger vil dø af rygning. Udover menneskelige omkostninger ved rygning, så koster rygning kommunen mange penge. Det anslås, at de samlede kommunale meromkostninger til dagligrygere koster en kommune på størrelse med Ishøj 25,5 mio. kr. årligt.

Forskning viser, at rygeforbud i det offentlige rum har signifikant effekt på rygerelaterede sygdomme og dermed også effekt i forhold til at ændre sociale normer for rygning. Arbejdet med strukturelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser har positiv indvirkning på social ulighed, idet de mere individuelle indsatser som informationsmateriale og kampagner primært rammer de mest ressourcestærke borgere.

Den videre proces lægger op til en høringsproces i bestyrelser mv., og forslaget bliver sendt i MED-systemet til information og drøftelse. MED-systemet bliver også involveret i forhold til, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal stilles til rådighed for at støtte medarbejdere, der ønsker at stoppe med at ryge.

Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Teknik- og Bygningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at administrationen fortsætter arbejdet med at implementere en kommunal rygestopindsats.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at de stående udvalgs indstillinger følges. 

Tiltrådt.

Som opfølgning på den nye dagtilbudslov, vedtaget af Folketinget den 24. maj 2018, har administrationen udarbejdet et forslag til reviderede godkendelseskriterier for privatinstituioner. 

Ifølge dagtilbudsloven skal byrådet fastsætte og offentliggøre godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Godkendelseskriterierne skal fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne daginstitutioner. Byrådet må ikke fastsætte kriterier, der er mere restriktive eller mere lempelige end de krav, som stilles til kommunes egne daginstitutioner.

Den nye dagtilbudslov indeholder en regelændring omkring opfyldelsen er kommunens gældende godkendelseskriterier. I den nuværende godkendelseskriterier fremgår det, at den private leverandør følger de til enhver tid gældende kommunalt fastsatte godkendelseskriterier, politikker, krav og regler m.v. Med de nye regler har den private leverandør op til seks måneder til at tilpasse deres drift svarende til kommunens opdaterede godkendelseskriterier. Regelændringen er indarbejdet i det bilagte forslag til reviderede godkendelseskriterier.

Administrationen har endvidere opdateret godkendelseskriterierne, så der henvises til aktuelle retningslinjer, betegnelser mv. Herunder er minimumsandelen af pædagoguddannet personale hævet fra 60 til 66 %. Dette svarer til Ishøj Kommunes eget udgangspunkt, idet der i budgetforliget vedr. budget 2018 er afsat 1 mio. kr. til bedre normeringer, således at andelen af pædagogisk uddannet personale kan hæves til ca. 66 %. Desuden er kriterierne opdateret med relevante sproglige og redaktionelle ændringer.

Det økonomiske tilskud til privatinstitutioner består af et driftstilskud, et bygningstilskud og et administrationstilskud. Som følge af den nye dagtilbudslov får kommunerne mere fleksible rammer til at fastsætte et højere drifts- og bygningstilskud end i dag. Fx har kommunen nu mulighed for at give et højere bygningstilskud, hvis tilskuddet ikke svarer til privatinstitutionernes reelle udgifter til bygningsdrift. Administrationen anbefaler, at drifts- og bygningstilskuddet ikke ændres, dvs. at beregningen af tilskuddet fastholdes med udgangspunkt i de nuværende beregningsprincipper.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• de reviderede godkendelseskriterier godkendes
• beregningen af drifts- og bygningstilskuddet fastholdes med udgangspunkt i de nuværende beregningsprincipper.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges. 

Tiltrådt.

Dagtilbudsloven.

Vestforbrændings dialog med etageboligselskabene viser, at der er et stort ønske om nedgravede systemer til alle affaldsfraktioner. Der er således nu seks boligselskaber, som efterspørger nedgravede systemer. Interessen skyldes primært et ønske om at ensrette indsamlingssystemerne hos boligselskaberne, da kommunen tidligere har besluttet at finansiere alle omkostninger mod, at boligselskaberne betaler finansieringen over affaldsgebyret.

På Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. april 2018 orienterede Vestforbrænding om status på implementering af de nye affaldsløsninger i etageboliger. Det fremgik af orienteringen, at renovationens økonomi var udfordret af, at flere boligselskaber end forudsat ønsker at etablere nedgravede systemer og kuber til affald.

Baggrunden for boligselskabernes ønsker er, at byrådet den 4. oktober 2016 besluttede at tilbyde kommunalt ejede og finansierede nedgravede systemer og kuber, og at kommunens udgifter hertil skal finansieres ved en gebyrstigning for de boligselskaber, som vælger nedgravede systemer eller kuber. En kortlægning af boligselskaberne estimerede, at der var et behov for 22 nedgravede systemer og 1 kube til restaffald og madaffald. Udgifterne blev skønnet til ca. 1,8 mio. kr.

En delt finansieringsmodel, hvor boligselskaberne finansierer anlægsomkostningen, og kommunen finansierer materiellet, blev dermed fravalgt.

Vestforbrænding er i gang med implementeringen af de nye affaldsordninger i etageboligerne, og har nu været i dialog med hovedparten af boligselskaberne om deres ønsker og behov for nyt materiel. Vestforbrændings dialog med boligselskaberne har afdækket et ønske i størrelsesordenen 100 nedgravede systemer og kuber til mad- og restaffald i alle boligselskaber. Interessen skyldes primært et ønske om at ensrette indsamlingssystemerne, nu hvor kommunen tilbyder at finansiere alle omkostninger forbundet med nedgravede systemer og kuber.

Dialogen har også vist, at Vildtbanegård afd. III ønsker 25 nedgravede systemer, da boligselskabet ønsker nedgravede systemer til alle affaldsfraktioner. Imødekommer kommunen ønsket fra Vildtbanegård afd. III vil de 1,8 mio. kr., der var det oprindelige estimat, udelukkende være brugt her.

Det har endvidere vist sig, at den nuværende finansieringsmodel, hvor kommunen betaler for både anlægsomkostninger og materiel, giver udfordringer juridisk. Det drejer sig særligt om juridiske problemstillinger i forhold til tinglysning og fremtidige forpligtigelser af et kommunalt anlæg på boligselskabernes ejendom. Eksempelvis hvis boligselskabet ønsker at flytte eller nedlægge anlægget.

Vestforbrænding har udarbejdet notat (bilag 1), der belyser sagen. Park-, Vej- og Miljøcenter anbefaler på den baggrund, at beslutningen om at kommunen ejer og finansierer hele etableringen af de nedgravede affaldssystemer og kuber genovervejes, når der er indhentet erfaringer fra forsøget i Vildtbanegård afd. III.

Med henblik på at fremme anvendelsen af nedgravede systemer og kuber i Ishøj Kommune og indhente erfaringer anbefales det, at kommunen som forsøg fortsat finansierer både anlægsomkostningen og materiellet i Vildtbanegård afd. III, og at dette genemgøres som et pilotprojekt. Vildtbanegård afd. III betaler den samlede omkostning over et særligt affaldsgebyr for Vildtbanegård afd. III, der er beregnet til 350 kr. årligt pr. bolig (uanset boligstørrelse). Ejerskab og drift af anlægget (betonkasse og gravearbejdet) anbefales overdraget til Vildtbanegård afd. III, når det er etableret. Dette vil præcisere ejerforhold og vedligeholdelsesforpligtelse og dermed fjerne de juridiske udfordringer.

Der blev i forbindelse med sagen om kuber og nedgravede affaldssystemer på ØPU spurgt til, hvorvidt store og små lejligheder betaler det samme i affaldsgebyr. Renovationen skelner ikke mellem store og små boliger. Hverken lejligheder, parcel- eller rækkehuse. Fru Jensen, der bor alene, betaler det samme som en familie på syv. Parcelhuse kan dog tilvælge ekstra eller anden størrelse materiel og betale for det.

Boligforeningen opkræves et samlet gebyr for affaldshåndtering, som boligforeningen så opkræver over huslejen. AAB oplyser, at de heller ikke skelner mellem store og små lejligheder. Så de påligner, alt andet lige, 350,- kr. pr. bolig, når de fordeler omkostningerne til det nye affaldssystem.

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at kommunen, som forsøg, fortsat finansierer både anlægsomkostningen og materiellet i Vildtbanegård afd. III,
at ejerskab og drift af anlægget overdrages til Vildtbanegård afd. III, når det er etableret,
at særligt årligt affaldsgebyr for Vildtbanegård afd. III på 350 kr. pr. bolig vedtages,
at ejerforhold og finansiering ifm. etableringen af de nedgravede affaldssystemer og kuber i resten af kommunen genovervejes, når der er indhentet erfaringer fra forsøget i Vildtbanegård afd. III

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der er i budget 2018 afsat 2 mio. kr. til etablering af nedgravede systemer og kuber.

I forbindelse med forsøget i Vildtbanegård afd. III indhentes erfaringer med omkostningerne ved de nedgravede systemer og kuber, som vil indgår i kommunens kommende renovationsbudget, hvilket blandt andet afhænger af boligselskabernes ønsker og de gebyrer, der skal finansiere ordningen.

Affaldsbekendtgørelsen.

Der skal træffes beslutning om at sende lokalplanforslag 1.84 Thorsbro Vandværk og kommuneplantillæg nr. 6 i fornyet høring i 4 uger. Lokalplanforslaget har tidligere været i høring i perioden fra den 14. marts til den 9. maj 2018.

De 6 indkomne høringssvar har givet anledning til væsentlige ændringer i lokalplanforslaget.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er mulige placeringer undersøgt, da der er landskabelige værdier, der skal tages hensyn til. Byggefeltet er placeret, så det tager hensyn til landskabet, nærliggende boliger og Allévej.

Lokalplanforslag giver mulighed for at modernisere og samle de tekniske funktioner i en ny bygning på Thorsbro Vandværk. Det fastholdes, at vandværket må være op til 8,5 højt, med en mindre del af vandværket i op til 14 meters højde, hvor der etableres blødgøringstanke, der kræver en vis højde. Bygningen får et moderne udtryk, men tager hensyn til området og tilføjer en ny del til vandværkets historie. Lokalplanforslaget stiller fortsat krav om, at facaderne opføres i mørke metalplader i lodrette baner på den nye vandværksbygning. Taget skal være en række af sammenhængende saddeltage.

Der kan også etableres driftsbygninger og tankgård på udpegede områder.

Der udpeges bevaringsværdig beplantning, og de fredede bygninger berøres ikke. Ved at give mulighed for at nedrive bl.a. filterbygningen, bliver de fredede bygninger mere synlige.

Økologiske forbindelser og mosearealer er også beskrevet, og der gives mulighed for at beplante med insektvenlig beplantning.

Størrelsen på byggefeltet er forøget, så der kan bygges op til 3900 m² (tidligere 3100 m2) for at give vandværket mulighed for nødforsyning og evt. samarbejder med andre vandværker.

Byggefeltetets placering er ændret, så bebyggelsen får mere afstand til Allévej. Blødgøringstankene rykkes lidt og placeres så østligt som muligt, da de ellers kommer for tæt på naboskel, og da der skal være adgang til tankene med lastbil.

Der er i forbindelse med lokalplanforslaget udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 6. Gældende kommuneplanramme 10.D.1 afløses af kommuneplanramme 10.D.4. Den nye ramme har samme fysiske afgrænsning. Der sættes en begrænsning af højde på byggeri, og det specificeres, at området også kan bruges til offentlige formål. Bestemmelsen om at bevare eksisterende bebyggelse præciseres i det nye forslag, så den er gældende for boligbebyggelse og fredede vandværksbygninger.

Lokalplanforslag med tilhørende kommuneplanforslag offentliggøres med en afgørelse om, at der ikke udarbejdes en miljørapport for hverken lokalplan eller kommuneplantillæg.

Høringssvar fremgår af bilag.  

Link til lokalplan:
http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/106 

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sende lokalplan 1.84 Thorsbro Vandværk og kommuneplantillæg nr. 6 i offentlig høring i 4 uger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Planlovens § 13 og 15.

Der skal træffes beslutning om at vedtage Lokalplan 1.85 Erhvervsområde ved Vejleåvej samt Kommuneplantillæg 7 endeligt.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere et erhvervsområde for håndværks- og produktionsvirksomheder samt ét selskabslokale og én genbrugsstation på arealet mellem Vejleåvej og jernbaneforbindelsen mellem København-Ringsted. Da området ikke er omfattet af eksisterende rammer i Kommuneplan 2014, er der udarbejdet et kommuneplantillæg med en ny ramme, som følger lokalplanens fysiske afgrænsning.

Lokalplanens formål er at muliggøre, at området kan anvendes til erhverv, en genbrugsstation og ét selskabslokale, og at der skabes en helhed i forhold til veje, beplantning, skiltning og bebyggelse med de øvrige erhvervsområder i området.

Lokalplanforslaget har været i høring af to omgange. Først i otte uger, hvor der kom 6 høringssvar fra enkeltpersoner, grundejerforeninger, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Høringssvarene omhandlede hovedsagligt placering af en genbrugsstation i området, øget støj til omkringliggende beboelse og forslag om at placere et vandværk i området.

Da kommunen ønskede at udvide anvendelsesmulighederne til også at omfatte et selskabslokale, blev planen med tilhørende kommuneplantillæg sendt i fornyet høring i seks uger. Her er der kommet 1 høringssvar fra en enkeltperson samt en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen. Høringssvarene omhandlede problemstillinger ved især parkering, trafikale forhold og størrelsen på arrangementer i forbindelse med et nyt selskabslokale i området.

Høringssvarene samt administrations bemærkninger og foreslåede ændringer fremgår af bilag.

Den digitale version af kommuneplantillægget og lokalplanen kan læses på følgende link:
http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=107

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at vedtage og offentliggøre Lokalplan 1.85 Erhvervsområde ved Vejleåvej samt Kommuneplantillæg 7 med de forslåede ændringer.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges. 

Tiltrådt.

Planloven.

De to pavilloner på Ishøj Søvej 5 og 7 er ikke længere i brug og er i en meget dårlig tilstand. Derfor er der indhentet tilbud på nedrivning af de to bygninger. Der søges i den forbindelse om frigivelse af midler til nedrivningen.

Center for Ejendomme har tidligere set nærmere på pavillonerne, der har været brugt til omklædning til Ishøj Boldklub (nr. 5) og Kurdisk Forening (nr. 7). Pavillonerne er ikke længere i brug, da de er i en tilstand, hvor Center for Ejendomme har anbefalet en nedrivning. Center for Ejendomme har derfor fået udarbejdet en miljørapport og indhentet en pris på nedrivning.

Center for Ejendomme lægger op til, at der frigives midler til denne nedrivning inkl. afmontering af forsyningsledninger. Nedrivning forslås udført i september/ oktober i år.

Arealet kan efterfølgende anvendes til p-pladser og affaldshåndtering. Center for Park, Vej og Miljø vil efterfølgende udarbejde et projekt herfor.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at Ishøj Søvej 5-7 nedrives.
at der frigives 471.000 kr. til denne nedrivning fra Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 2.299.161.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.  

Tiltrådt.

Der er indhentet et tilbud på nedrivningen af bygningerne på baggrund af miljøjrapport (bilag B og C). Det samlede beløb til nedrivning, forsyninger og miljørapport udgør kr. 471.000 ekskl. moms (bilag A). Der er afsat 300.000 kr. i år 2021 i investeringsoversigten i budget 2018. Da pavillonerne ikke længere er i brug, vil det være hensigtsmæssigt at fremskynde nedrivningen. Det foreslås, at de 471.000 kr. til opgaven finansieres over Økonomi- og Planudvalgets pulje, og at de 300.000 kr. fjernes fra investeringsoversigten i budget 2019.

Ishøj Kommune fik i april 2017 bevilget kr. 3.050.793 til anvendelse i 2017 og 2018 fra puljen 'Klippekort til plejehjemsbeboere' fra Sundheds- og Ældreministeriet. Indsatsen gør det muligt for plejehjemsbeboere at få en halv times ekstra hjælp om ugen, som kan bruges efter eget ønske. Fra 2019 overgår midlerne til bloktilskud. Administrationen ønsker, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, om og hvordan ordningen kan videreføres i 2019 og eventuelt fremefter.

Scenarier for videreførsel af ordningen i 2019

Midlerne overgår til bloktilskud pr 1/1-2019. Derfor ønsker administrationen, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, hvordan ordningen skal fortsætte. Der fremlægges her fire forskellige scenarier:

Scenarie 1:

Ordningen fortsætter som hidtil med en pulje på 1,5 mio. kr. årligt.

Scenarie 2:

Ordningen videreføres med en pulje på kr. 995.000 årligt, som dækker lønudgifter til en pædagog(medhjælper) på Torsbo på 28 timer og to pædagog(medhjælpere) på Kærbo på 30 timer. Herigennem vil beboerne begge steder modtage en halv times ekstra hjælp om ugen. Det vil være muligt for beboerne at ’samle klip sammen’, således at de kan spare op til en aktivitet, der tager lidt længere tid. Aktivitetscentret på Kærbo og aktiviteter i daghjemmene på begge plejecentre tænkes også ind i indsatsen ift. aktiviteter og muligheder.

Scenarie 3:

Ordningen videreføres med en pulje på kr. 750.000 årligt, som skal dække begge centre. Udgangspunktet vil være at tilbyde en halv time hver 10. -14. dag med selvvalgte aktiviteter. Med dette scenarie foreslås at udnytte den faglige synergi både med personale og aktiviteter på de to plejecentre.

Scenarie 4:

Ordningen ophører ved udgangen af 2018 og videreføres ikke.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at de skitserede scenarier drøftes og der tages stilling til anbefaling af scenarier. Sagen sendes til byrådet med forslag om, at økonomien indarbejdes i budget 2019.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, at det er scenarie 2, der indgår som et budgetønske til budget 2019. Sagen sendes til Seniorrådet til orientering.

Tiltrådt.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. juni 2015 blev det besluttet at nedsætte et Udsatteråd i Ishøj Kommune med virke fra 2016. På udvalgets møde i august 2015 blev det ligeledes besluttet, at Udsatterådet skulle evalueres ved udgangen af det daværende Byråds periode. Udsatterådet valgte i november 2017, at konsulentvirksomheden KLK (KL's Konsulentvirksomhed) skulle stå for evalueringen af rådets arbejde for perioden 1/1-2016-31/12-2017. Evalueringen blev afholdt den 28. maj 2018, hvor medlemmerne fra sidste periode var inviteret. Hermed fremlægges evalueringens resultater for Social- og Sundhedsudvalget samt forslag til ændringer i rådets forretningsorden.

Udsatterådets virke er blevet evalueret på forskellige områder, blandt andet om deres arbejde kan henføres til konkrete resultater og indsatser for rådets målgruppe, om rådet fungerer som brobygger mellem kommunen og målgruppen, og om rammerne omkring rådet giver mulighed for, at de kan realisere deres formål. Derudover er rådets sammensætning undersøgt, og KLK kommer med bud på, hvordan generel læring fra rådets første år kan styrke rådets virke.

Evalueringen viser, at

• Udsatterådet har haft betydning for den førte politik for målgruppen af udsatte borgere og for forskellige tiltag, der er sat i værk, eksempelvis Søhaven (hjemløseboligerne) og projekt Sundhedstjek for Udsatte Borgere.
• Nedsættelse af et Udsatterådet har betydet, at hhv. Udsatterådet og den målgruppe, de repræsenterer, og kommunen har fået større kendskab til hinanden, herunder er der kommet mere forståelse og respekt for de udfordringer, de forskellige parter har.
• Ved kommende nyvalg bør der ses på en bredere sammensætning i Udsatterådet for så vidt angår brugerrepræsentanterne.
• Mødefrekvensen (seks om året) er passende, men indholdet kan forbedres, så det rummer flere drøftelser om temaer frem for information fra administrationen, som ellers har domineret dagsordnen.
• Rådet er tilfreds med sekretariatsbistanden, og KLK konkluderer ud fra deres erfaring, at betjeningen har et højt niveau.

På baggrund af evalueringen har Udsatterådet foreslået at ændre i forretningsordnen, så der er 5 repræsentanter fra brugersiden og 2 fra administrationen. Dermed rykkes ét medlem fra administrationen til brugersiden. Det vil være en prioritet at få ungeområdet repræsenteret i rådet efter næste valg. Forretningsorden med registrerede ændringer er vedhæftet. Rådet har desuden lavet en aftale med formandskabet og administrationen om at prioritere drøftelser om relevante temaer på møderne og reducere antallet af orienteringspunkter på dagsordnen.

Social- og Sundhedsudvalget tager evalueringen af Udsatterådet til efterretning og sender sagen til byrådet til godkendelse af ændringer i forretningsordnen.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden skal senest den 10. september 2018 meddele regionsrådet deres stillingtagen til forslaget om udviklingsbidraget i Regionens budgetforslag 2019-2022. Udviklingsbidraget i Region Hovedstadens budgetforslag svarer til det i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner forudsatte, og udgør 135 kr. pr. indbygger.

Region Hovedstaden har i mail af 10. august fremsendt budgetforslag 2019-2022. Budgetforslaget førstebehandles i Regionsrådet den 21. august 2018. Kommunalbestyrelserne i regionen skal efter reglerne meddele deres stillingtagen til udviklingsbidraget. Udviklingsbidraget svarer til det i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner forudsatte, nemlig 135 kr. pr. indbygger. I Ishøj Kommunes budgetforslag er udviklingsbidraget indregnet i overensstemmelse hermed, svarende til 3.168.000 kr.

I Regionens budgetforslag udgør sundhedsområdet hovedparten af budgettet med i alt 36,1 mia. kr.

Sundhedsområdet er primært finansieret af et statsligt bloktilskud og kommunal medfinansiering.

På socialområdet er der et budget på 866 mio. kr. til at drive 19 tilbud. Området er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

Der bruges 983 mio. kr. på det regionale udviklingsområde, heraf 500 mio. kr. på kollektiv trafik. De resterende midler er fordelt til miljøområdet, primært jordforureningsområdet med 146 mio. kr. og øvrig regional udvikling 312 mio. kr. Det regionale udviklingsområde er finansieret af et statsligt bloktilskud på 758 mio. kr. og et udviklingsbidrag fra kommunerne på 244 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at udviklingsbidraget tages til efterretning, og at dette meddeles Regionsrådet. 

Til efterretning.

Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag for 2019 med 3.168.000 kr.

Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 208,6 mio. kr. pr. 30. juni 2018, mens den faktiske likviditet ved 2. kvartals udgang var 157,0 mio. kr. Begge nøgletal er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning på pt. 93,3 mio. kr.

Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi gennemsnit over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes, når denne saldo er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Gennemsnitlig likviditet pr. dag pr. 30. juni 2018 udgør 208,6 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2015 – 2018 ses i nedenstående tabel.

Som det fremgår, har den gennemsnitlige likviditet i det sidste års tid ligget tæt på 200 mio. kr. og ved udgangen af 2. kvartal 2018 udgør den 208,6 mio. kr.

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2015 til 2018.

Den faktiske likviditet pr. 30. juni 2018 udgjorde 157,0 mio. kr. hvilket er en stigning på ca. 26,7 mio. kr. i forhold til kvartalet før. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det dog bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 30. juni 2018 på 157,0 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet.

Der er disponeret udgifter, jf. budgettet, lige som videreførte anlægs- og driftsmidler fra 2017 er disponeret til afholdelse i 2018.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 30. juni 2018 tages til efterretning.  

Til efterretning.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv.

Kvartalsvis rapportering vedrørende kommunens udgifter til administration. Der gives et overblik over hvad "administrationsudgifter" indeholder, samt det kvartalsvise forbrug i 2018.

Som en del af budgetforliget for 2018 er der ønsket en kvartalsvis rapportering til byrådet om kommunens udgifter til administration. Administrationsudgifter dækker over en lang række udgiftsposter og -områder, jf. retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. I det vedlagte notat er sammensætningen af administrationsudgifter beskrevet nærmere, ligesom det kvartalsvise forbrug i 2018 er vist.

Økonomi- og Indenrigsministeriets nye Benchmarkingenhed har i juni 2018 offentliggjort en analyse af kommunernes administrationsudgifter. Det fremgår bl.a. af analysen, at Ishøj Kommunes udgifter til administration pr. indbygger er faldet fra 11.148 kr. i 2013 til 10.502 kr. i 2017 – et fald på 646 kr. pr. indbygger. Det fremgår endvidere, at ud fra Ishøj Kommunes socioøkonomiske data ville det være forventeligt med et forbrug på 10.563 kr. pr. indbygger (2017), svarende til 61 kr. mere end det faktuelle. Kommunen har derfor et benchmark indeks på 99.

Se analysen på Benchmarkingenhedens hjemmeside: https://oimb.dk/

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at notatet og oversigten over de kvartalsvise udgifter til administration tages til efterretning. 

Til efterretning.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Det fremgår af budgetforliget for 2018, at der ønskes en kvartalsvis oversigt over sygefraværet for alle personalegrupper. Oversigt for 2. kvartal 2018 fremlægges til orientering.

I vedlagte oversigt er vist sygefraværet for de forskellige overenskomstgrupper i kommunen i 2. kvartal 2018, svarende til den måde som sygefraværet er registreret på i kommunens lønsystem.

Som det fremgår, udgjorde sygefraværet i 2. kvartal 2018 3,8 %. Til sammenligning var sygefraværet i 2. kvartal 2017 4,2 %.

Ishøj Kommune har ikke adgang til tilsvarende data fra andre kommuner, hvor sygefraværet er fordelt på overenskomstgrupper. Det er derfor ikke muligt at sammenligne.

I det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem, FLIS, kan der dog trækkes data for det gennemsnitlige årlige sygefravær for alle landets kommuner. For hele 2017 udgjorde dette 4,4 %.

Der kan dog ikke sammenlignes direkte med sygefraværet i 2. kvartal i Ishøj, idet der er tale om to forskellige datakilder. Det kan have betydning for metoden for opgørelse af sygefraværet.

Sygefravær, og arbejdsmiljø generelt, har længe været et fokusområde i Ishøj Kommune. Der har i de senere år været gennemført konkrete tiltag på områder, hvor sygefraværet tidligere var højt, og resultaterne af indsatserne har været gode.

Der er igangsat en generel strategisk indsats med løbende opfølgning på kommunale arbejdspladser, hvor sygefraværet er mere end 6 %. I forbindelse med fremlæggelsen af sygefraværet for 1. kvartal på byrådsmødet den 8. maj 2018, er der i bilag redegjort nærmere for denne indsats.

I det vedhæftede bilag er der redegjort for status på indsatsen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at oversigten over sygefraværet i 2. kvartal 2018 fordelt på overenskomsgrupper, tages til efterretning. 

Til efterretning.

Orientering om status vedr. overvejelser om at erhverve bygningerne på Vejlebrovej 45 (Next).

Next henvendte sig i forsommeren 2018 til Ishøj Kommune om et eventuelt salg af Vejlebrovej 45. Kommunen har arbejdet på at afdække mulighederne ved en eventuel erhvervelse af ejendommen. 

Kommunens eksterne rådgiver har udarbejdet en tidsplan for processen (se bilag), hvor forskellige scenarier for anvendelse afdækkes. Den eksterne rådgiver udarbejder oplæg til, at der i efteråret kan træffes en principbeslutning om anvendelsesmuligheder, og at der i udgangen af året udarbejdes en samlet udviklingsplan, budgetoverslag på istandsættelse, drift af bygningen og indretning til nye funktioner, samt en tidsplan for gennemførelse af ændret anvendelse af bygningen.

Vedr. aftalemæssige forhold omkring ejendommen, er der gennemført en afdækning af servitutter eller bindinger forbundet på Vejlebrovej 45, herunder om der er deklareret en forkøbsret for kommunen eller særlige krav til anvendelse på ejendommen. Der er ikke tinglyst sådanne klausuler på ejendommen, idet der alene findes klausuler af mere teknisk karakter (kloaker, vejadgang etc.) på ejendommen.

Kommunen har bedt Next om at fremsende tekniske rapporter for ejendommen mhp., at kommunens eksterne rådgiver kan komme med en vurdering af ejendommes værdi. 

Der er afholdt møde mellem Next og Ishøj Kommune primo juli og primo august, hvor bl.a. overtagelsestidspunkt er drøftet. Next har i den forbindelse fremsendt deres planer for, hvilke uddannelser Next fremadrettet forventer at tilbyde i Ishøj.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at orienteringen om forhold vedr. erhvervelse af Vejlebrovej 45 tages til efterretning. 

Til efterretning.

Der arbejdes p.t. med afklaring af en rimelig købspris samt skøn over omkostninger forbundet med ombygninger ved ændret anvendelse.

På budgetseminaret den 6. september 2018 orienteres om Next, herunder om rådgivers foreløbige analyser.

Årsregnskab 2016/2017 for Lejerbo Køge Bugt.

Lejerbo har, på vegne af Lejerbo Køge Bugt, fremsendt reviderede årsregnskaber fra 1/10-2016 - 30/9-2017. Regnskaberne er for de to boligafdelinger - Fasanparken og Fasanvangen - der er hjemhørende i Ishøj Kommune.

De øvrige boligorganisationer i Ishøj Kommune har regnskabsafslutning pr. 31/12, hvorfor disse regnskaber først fremlægges på et senere møde.

Der vedhæftes oversigt over afdelingernes regnskaber.

Årets resultater vil blive drøftet på de kommende styringsdialogmøder, der afholdes med boligselskaberne i efteråret 2018.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at regnskaberne tages til efterretning. 

Til efterretning.

Ingen økonomisk betydning.

Bekendtgørelsen om drift af almene boliger.

Udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for en boligbebyggelse i forbindelse med Gadekæret genoptages. Projektet udvides med opførelse af otte boliger i tilknytning til Omsorgscentret Kærbo (herefter omtalt som Kærbo).

Projektet var på Økonomi- og Planudvalgets møde 22. august 2016, hvor beslutningen om opstart af lokalplan og kommuneplantillæg med boligbebyggelse i forbindelse med Gadekæret blev tiltrådt. Ved samme møde blev borgmesteren bemyndiget til at forhandle et salg af en del af matrikel 16rp, Ishøj By, Ishøj, som i dag er en del af Kærbos matrikel.

Siden august 2016 har der været drøftet flere muligheder, der har omfattet en udvidelse af Kærbos genoptræningscenter og aflastningsboliger. Da et eventuelt genoptræningscenter ikke forventes at blive placeret i tilknytning til Kærbo, vil samarbejdet med BoVest om lokalplanen omhandle familieboliger og kommunale ældre- eller aflastningsboliger.

Det kommende byggeri er en varieret bebyggelse med ca. 40 almene boliger og otte ældre- eller aflastningsboliger i tilknytning til Kærbo med rækkehuse i to etager med forskellige typer af villaer placeret ovenpå - se bilag 2. Bebyggelsen fremstår flere steder i 3,5 etager. Det er tanken, at de tilknyttede boliger bliver placeret nærmest Kærbo, således at afstanden bliver kortest mulig. Kommuneplanens retningslinjer for klimatilpasning vil blive indarbejdet i lokalplanen.

Det forventes, at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg bliver behandlet påTeknik- og Bygningsudvalgets møde i december 2018. Yderligere detaljer om projektet, herunder også økonomi og salg af matriklen, fremlægges på kommende møder.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at orienteringen tages til efterretning, og at udarbejdelsen af en lokalplan for familieboliger og boliger til Kærbo samt kommuneplantillæg genoptages. 

Til efterretning.

Planloven § 13.

Resultat af målinger af vejtrafikstøj på Ishøj Stationsvej før og efter opstilling af støjdæmpende autoværn.

Det Rådgivende ingeniørfirma DELTA har gennemført målinger af trafikstøjen før og efter, det støjdæmpende autoværn blev opstillet på Ishøj Stationsvej.

Målingerne viser, at autoværnet ikke har haft en målbar effekt på støjen hos beboerne langs vejen.

Årsagen kan blandt andet være, at det støjdæmpende autoværn har størst effekt jo tættere på hjulstøjen, det er placeret. Ishøj Stationsvej er firesporet, hvorved støjen fra de fjernest liggende spor ikke dæmpes.

Vejdirektoratet oplyser, at det støjdæmpende autoværn, der forsøgsvis blev sat op ved hovedvej 13 i Pårup, som kun er 2-sporet, dæmper støjen med 2 til 5 dB.

Park-, Vej- og Miljøcenter vil løbende registrere, hvordan driften oplever autoværnet med hensyn til fjernelse af affald og snerydning langs autoværnet. Autoværnet bliver stående indtil videre. Dels er det ét system, hvor pæle, bjælker og kassetter er godkendt samlet, og dels vil det stadig være interessant at se, hvilke erfaringer driften indhenter med hensyn til affald og sne. Endvidere er det en del af GATE21's Living Lab om støjreducerende foranstaltninger, hvor besøgende kan bese forskellige former for støjskærme på Vestegnen. Det undersøges, om de støjdæmpende kassetter senere kan fjernes.

Spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført før og efter opsætningen, viste, at borgerne heller ikke oplevede en støjreducerende effekt.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Til efterretning.

Ishøj Kommune bidrog i 2017 med 150.000 kr. til forsøget med det støjdæmpende autoværn finansieret af midler til Grønt Forum.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

De to bilag supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 1: Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk.

Bilag 2: Supplerende nøgletalsnotat.

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning. 

Til efterretning.

De stående udvalg har på deres udvalgsmøder godkendt mødekalender for 2019, 2020 og 2021 med indarbejdede ændringer, som følger af ferier og helligdage m.v. i forhold til nedenstående tidspunkter.

Den reviderede mødekalender er vedhæftet.

De stående udvalg indstiller, at mødekalenderen for 2019, 2020 og 2021 tages til efterretning.

Til efterretning