Indstilling om lovligt forfald tiltrædes.

Indstilling om overtagelse af areal tiltrædes.

Indstilling om indgåelse af lejeaftale - kommunal jord - tiltrædes.

Indstilling om tillægsbevilling vedr. lejetab tiltrædes.

Der er modtaget skriftlige spørgsmål fra Grundejerforeningen Ørnekærgård om støjvoldsprojektet.

Borgmesteren besvarede de 5 skriftlige spørgsmål mundtligt. Svaret vedhæftes.

Peter Stenberg stillede spørgsmål om Brohuset. Borgmester og direktør Henrik W. Nielsen svarede.

Kommunen er på baggrund af EU's statsstøtteregler forpligtiget til at opkræve garantiprovision på markedsmæssige vilkår, når der meddeles garanti for bl.a. forsyningsvirksomhedes låntagning. Lovgivningen omfatter ikke § 60-selskaber.

Begrebet markedsmæssige vilkår er dog ikke nærmere defineret. Det er efter daværende Økonomi- og Indenrigsministeries opfattelse afgørende, at kommunen udfolder rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsmæssige vilkår indebærer.

Byrådet godkendte den 7. september 2010 en model for, hvordan der ved kommunal garantistillelse for forsyningsvirksomheder skal opkræves garantiprovision. Modellen bygger på, at der betales garantiprovision på 1 procent af den afgivne garantistillelse.

Der er de seneste år sket en ændring i praksis, der har medført, at garantiprovisionens størrelse ikke længere fastsættes ud fra vejledende satser, men i stedet skal ske ud fra EU-kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikler om statsstøtte i form af garantier.

Det skal bemærkes, at revisionen i Ishøj ikke tidligere har haft forbehold eller bemærkning til kommunens praksis på området, men domme/afgørelser og ændring i praksis har skærpet opmærksomheden på en markedsmæssig fastsættelse af garantiprovisionen.

EU har følgende niveauer for garantiprovision ud fra forsyningsselskabernes betalingsevne:

• 0,40 % - meget stærk betalingsevne
• 0,55 % - stærk betalingsevne
• 0,80 % - tilfredsstillende betalingsevne
• 2,00 % - betalingsevne er sårbar overfor negative forhold.

Procenten opkræves årligt og beregnes på baggrund af restgælden.
Foranlediget af den skærpede opmærksomhed på området har administrationen været i dialog med KL og andre kommuner om en markedsmæssig fastsættelse af garantiprovisionens størrelse.

Sammenfattende viser dialogen:

KL anbefaler anvendelse af autoriseret revisor, da en markedsmæssig fastsættelse af garantiprovisionens størrelse indeholder en række beregningsparametre, der kræver helt særlig ekspertise og specialviden på området, som normalt ikke findes i den kommunale forvaltning.

Flere og flere kommuner går derfor over til at anvende en ekstern revisor for at overholde lovgrundlaget, imødegå kritik og sikre en høj og ensartet kvalitet i opgaveløsningen.

Risikovurderingen tilvejebringes af kommunen, og udgiften hertil afholdes af forsyningsselskabet.

Varmeforsyningsloven

Vandsektorloven
Kommunalfuldmagtsreglerne
TEUF (Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde) artikel 107 og 108.

Ved seneste årsopgørelse (2022) havde Ishøj Forsyning en restgæld på samlet 102,6 mio. kr. Alt efter beslutningen vil det påvirke kommunens indtægter ifm. opkrævning af garantistillelse.

at der fremadrettet anvendes ekstern rådgiver, fx revisor, til risikovurdering og markedsmæssig fastsættelse af garantiprovisionens størrelse, når forsyningsvirksomheder søger om kommunal garantistillelse ved låntagning.

at beregningen af garantiprovisionens størrelse følger resultatet af den aktuelle kreditvurdering på den enkelte forsyningsvirksomhed på nye garantier.

at garantiprovisionen på eksisterende lån (gamle lån), pr. 1.1.2024 overgår til at følge resultatet af kreditvurderingen for den enkelte forsyningsvirksomhed.

at udgiften for risikovurderingen afholdes af forsyningsvirksomheden.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 171:

Tiltrådt.

Steen Skovhus (L) afventer stillingtagen.

Tiltrådt med to præciseringer:

1. Den hidtidige praksis med 1 % stiftelsesprovision bortfalder.

2. Eu's niveauer for garantiprovision følges.

Ole Beckmann (V) deltog ikke i behandlingen af sagen pga. inhabilitet.

Byrådet.

Ishøj Kommune meddeler i en række tilfælde garanti for bl.a. forsyningsvirksomheders låntagning, og i den forbindelse opkræves der garantiprovision. Ifølge loven har kommunen pligt til at opkræve garantiprovision på markedsvilkår for eksisterende og kommende garantistillelser. Der skal tage stilling til, om der fremover skal anvendes en autoriseret myndighed, f.eks. en ekstern revisor, til udarbejdelse af risikovurdering og fastsættelse af garantiprovisionens størrelse.

Ishøj Forsynings bestyrelse har godkendt vand- og spildevandstakster for 2024. Det er herefter Ishøj Kommunes opgave at efterse om taksterne, som er besluttet, ligger under det loft, som er politisk vedtaget.

Der legalitetsgodkendes én vandtakst og tre spildevandstakster samt en garantistillelse for et anlægslån til spildevand på 15,0 mio. kr. Garantistillelsen vedrører anlægsinvesteringer i forbindelse med etableringer af regnvandsbassiner i regi af Vava-projektet og investeringer afledt af projektet i Sydengen. Derudover godkendes et tilslutningsbidrag for Ishøj Spildevand på kr. 79.590,73 inkl. moms samt Ishøj Vands takstblad.

Administrationen har gennemgået bilag og materiale fremsendt fra Ishøj Forsyning, og har ingen bemærkninger til takstgrundlaget.

• Vandtaksten for 2024 lyder på 24,60 kr./m3 inkl. moms
• Spildevandstaksterne andrager henholdsvis 38,77 kr./m3 for takst 1, 31,02 kr./m3 for takst 2 og 15,51 kr./m3 for takst 3. Alle tal er inklusive moms. Der beregnes tre takter for afledning af spildevand, da alle ejendomme, der bedriver virksomhed, har mulighed for at tilmelde sig en differentieret betalingsstruktur (trappemodellen). Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder med et stigende vandforbrug. Ejendomme, hvorfra der ikke drives virksomhed, skal betale den højeste takst, det vil sige takst 1.

Det samlede takstbeløb (vand + spildevand) for taksterne 1, 2 og 3 ses i tabellerne nedenfor:

Der henvises til uddybende bilag i sagen.

Vandsektorloven

Herefter ØR-bekendtgørelsen

Betalingsloven

Ændring af betalingsloven

Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v.

Der gives lånegaranti på 15,0 mio. kr., som dækker et byggelån, der efterfølgende ændres til et anlægslån. Principperne for fastsættelse af garantisummen forelægges i sag nr. 207 på nærværende møde.

at vandtaksten for vand på 24,60 kr./m3 inkl. moms og de tilhørende gebyrer og bidrag for 2024 legalitetsgodkendes,

at spildevandstaksterne på henholdsvis 38,77 kr./m3 inkl. moms, 31,02 kr./m3 inkl. moms og 15,51 kr./m3 inkl. moms, samt standardtilslutningsbidraget på 79.590,73 inkl. moms for 2024 legalitetsgodkendes.

Derudover godkendes en kommunal garantistillelse til Ishøj Spildevands anlægsinvesteringer. Garantistillelsen på 15,0 mio. kr. dækker et byggelån, der efterfølgende ændres til et anlægslån. 

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 172:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byråd.

Ishøj Forsynings bestyrelse har godkendt vand- og spildevandstaksterne for 2024. Kommunen skal nu legalitetsgodkende taksterne og godkende en garantistillelse for optagelse af anlægslån på 15,0 mio. kr.

Region Hovedstaden har sendt den regionale udviklingsstrategi for 2024 - 2035 "Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen” i høring, herunder i Ishøj Kommune.

Der er fire overordnede temaer i strategien:

• Miljø- og klimaudfordringer på tværs.
• Nye løsninger på klimaudfordringer og bedre brug af ressourcer.
• Sammenhængende og attraktiv mobilitet.
• Uddannelse til fremtiden.

Udkast til Region Hovedstadens udviklingsstrategi er vedhæftet i bilag 1.

Administrationen har udarbejdet et høringssvar til strategien, som er struktureret efter samme principper som strategien, og er opdelt i et afsnit med strategiske tilgange og derefter i de fire overordnede temaer.

Generelt vurderer administrationen, at der er mange indsatsområder med potentiale i beskrevet i strategien. Dette gives der også udtryk for i vedhæftede høringssvar.

Det anbefales, at det under afsnittet "strategiske tilgange", bliver en del af strategien, at der arbejdes på, at alle får adgang til kulturliv og fællesskaber.

I forhold til de fire hovedtemaer har Ishøj Kommune overordnet følgende bemærkninger i høringssvaret:

Miljø- og klimaudfordringer på tværs.

Generelt ses der i strategien ambitiøse målsætninger, både i forhold til jord- og grundvandsforurening, oversvømmelser samt trafikstøj. Der bakkes i Ishøj Kommunes høringssvar op om disse målsætninger, der vurderes at komme kommunens borgere til gavn.

Nye løsninger på klimaudfordringer og bedre brug af ressourcer.

Administrationen vurderer, at de løsninger, det i strategien anbefales at igangsætte på klimaudfordringerne, generelt stemmer overens med den DK2020-plan, Ishøj Byråd har vedtaget i 2023. Der opfordres i kommunens høringssvar til, at der også udarbejdes en handleplan, hvori det mere konkret beskrives, hvordan løsningerne implementeres. Ligeledes efterspørges der i høringssvaret afklaring på de økonomiske aspekter af arbejdet med at implementere klimaløsninger.

Sammenhængende og attraktiv mobilitet.

Ishøj Kommune bakker op om Region Hovedstadens mål om, at det kollektive transportnet skal styrkes. Der opfordres i høringssvaret til, at det overvejes at indføre supplerende tiltag rettet mod transportadfærd, idet en adfærdsændring og en større bevidsthed omkring det klimaaftryk, der efterlades, kombineret med et større incitament til at bruge de kollektive trafikløsninger kunne føre til, at flere anvender den kollektive transport, også på regionalt plan.

Uddannelse til fremtiden.

Ishøj Kommune opfordrer i høringssvaret til, at der i strategien sættes større fokus på at styrke folkeskolernes samarbejde med lokale virksomheder/velfærdsinstitutioner med henblik på, at de unge får større kendskab til de enkelte uddannelsesområder og i højere grad får en større erkendelse af deres egne interesser og styrker.

Ishøj Kommune opfordrer slutteligt til, at der i strategien ikke udelukkende fokuseres på unge op til 25 år, men at det også medtænkes i strategien, hvordan borgere over 25 år, der ikke har fået taget en ungdomsuddannelse, også kan uddannes til at være en ressource i forhold til regionens grønne omstilling og velfærdstilbud.

Høringssvaret kan ses i sin fulde længde i bilag 2.

Intet.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at høringssvaret godkendes.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 181:

Tiltrådt, med tilføjelse om bilos (luftforurening) i afsnit 2, side 2 i høringssvaret.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om Ishøj Kommunes høringssvar til Region Hovedstadens udviklingsstrategi for 2024-2035 ”Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen” kan godkendes.

Særloven er pr. 28. september d.å. blevet forlænget og pålægger derfor fortsat kommunerne visse forpligtelser (jfr. bilag) i yderligere ét år. Det vil dog fortsat være et krav, at Udlændingestyrelsen har tildelt en midlertidig opholdstilladelse og visiteret pågældende til Ishøj Kommune.

Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne personer fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen i Danmark, mens de har opholdstilladelse, ligesom det er en kommunal opgave, at der sikres adgang til boliger.

Ishøj Kommune huser i dag ca. 55 flygtninge fra Ukraine, der alle kan forventes at forblive i kommunen efter udløbet af den "gamle Særlov" ultimo 2023. Særlovens forlængelse kan medføre udfordringer med en fortsat pligt til at skaffe boliger og samtidig opretholde tilbud om skole og dagtilbud.

For så vidt angår de boliger, der er indrettet i tidligere foreningshuse, efterlyses der en beslutning, der kan bibeholde disse ejendommes status som boliger, som de ukrainske flygtninge kan bebo. En tidligere beslutning om at nedlukke driften af/i 11 klub- og foreningshuse, vil som følge af Særlovens forlængelse, blive tidsmæssigt forrykket frem til foreløbigt forår 2025. Øvrige boliger indrettet i anden type ejendomme (Frydekær, Egely samt Lænken på Tranegilde Strandvej 7) forudsættes ligeledes at kunne fortsætte med uændret status til fordel for de ukrainske flygtninge.

Vedrørende de boliger, der er stillet til rådighed via private lejemål (kommunens leje af et par villaer og en lejlighed), efterlyses et tilsagn til dels en forhandling om forlængelse af disse lejemål, der oprindelig er indgået tidsbegrænset iht den da kendte lovgivning, og dels bevilling af den hermed forbundne økonomi til fortsat drift.

De midlertidigt benyttede boliger på Kærbo er under afvikling og vil blive fraflyttet i det sene efterår 2023 i forbindelse med nyindretning af 1. sal ovenpå daginstitutionen Egely.

Administrationen indstiller, at der arbejdes for at bibeholde og forlænge de aftaler, som kendes i dag.

Byrådet har tidligere imødekommet brug af boliger efter denne prioritering:

• Brug af boliger i egne bygninger, herunder foreningshuse
• Brug af boliger med private borgere som udlejer
• Brug af Danhostel Ishøj (Vandrehjemmet) til midlertidige ophold
• Brug af ret til boliger hos de almennyttige boligselskaber
• Etablering af pavillonby eller lignende

Administrationen har undersøgt mulighederne for brug af boliger hos de almennyttige boligselskaber, men dette er forbundet med en række udfordringer i form af krav om bl.a. etablering af egentlige bofællesskaber, som stiller sig hindrende i vejen.

Særloven, der nu er forlænget frem til marts 2025, skal fortsat gøre det lettere for ukrainere at træde ind på arbejdsmarkedet og for ukrainske børn at få adgang til skoler og dagtilbud i kommunerne. Omkring de fortsatte forpligtelser, kan det tilføjes, at Særlovens forlængelse ikke vil være anledning til ændring i dagligdagen, hvor den hidtidige indsats vil fortsætte uændret og med allokering af de samme ressourcer som kendt i dag.

Der er i kommentarerne til lovteksten for forlængelsen taget højde for senere og mindre korrektioner i forhold til det oprindelige indhold, hvilket dog ikke forventes at have indflydelse på kommunens håndtering og/eller omfang af forpligtelse. Dette dog med den undtagelse, at der kommer en forventet forlængelse af de nuværende 4 hverdage kommunen har til forberede modtagelsen af ukrainere til 15 hverdage, hvilket vil give administrationen bedre tid til forberedelsen.

Administrationen vil snarest muligt udarbejde et budget over de forventede udgifter forbundet med Særlovens forlængelse og fremlægge dette til politisk godkendelse.

Særlovens forlængelse (L 169, kap. 4).

Fremlægges i særskilt politisk sag.

at orienteringen tages til efterretning

at der arbejdes på at forlænge nuværende aftaler med private

at eksisterende indkvarteringer søges bibeholdt/forlænget i uændret form

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 177:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Den særlige lovgivning (Særloven), knyttet til varetagelse af flygtninge fra Ukraine, er blevet forlænget frem til pr. ultimo marts 2025. Konsekvenserne af denne forlængelse for Ishøj Kommune fremlægges til orientering.

Driften og aktiviteter på Bredekærgård foregår i dag i et tæt samarbejde mellem Center for Ejendomme og Arealer, Center for Kultur og Fritid og Center for Dagtilbud og Uddannelse. Mange borgere og institutioner benytter sig aktivt af stedets aktiviteter og muligheder.

Den forberedende grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge under 25 år, som endnu ikke er parate til at gå i gang med at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager. Formålet med FGU er, at de unge efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.

FGU Vestegnen har indtil 1. januar 2024 en lokal afdeling på Pilemølle i Ishøj. Ishøj Kommune ønsker fortsat en lokal afdeling/skole i Ishøj Kommune, således at vi kan sikre lokale uddannelsesmuligheder for kommunens unge. Samtidig er erfaringen, at Ishøjs unge oftere benytter sig af tilbud tæt på deres bopæl.

Administrationen vurderer derfor, at etablering af en FGU afdeling/skole på Bredekærgård kan fremme muligheden for et tættere samarbejde med FGU, så flere unge i Ishøj Kommune kan komme i et FGU tilbud og efterfølgende gennemføre en anden ungdomsuddannelse eller komme i job.

FGU Vestegnen har følgende behov i forhold til at kunne fortsætte med en lokal afdeling/skole i Ishøj Kommune:

• Der skal være plads til et hold primo 2024 med fokus på natur og dyrehold. På sigt er der et ønske om, at der kan være plads til to hold på gennemsnitligt 15 elever pr. hold. Dette kunne fx være i forhold til ejendomsservice eller miljø og genbrug.
• Der skal være et undervisningslokale, toiletfaciliteter, omklædningsfaciliteter og gerne køkkenfaciliteter.
• Der skal være adgang til dyr, som eleverne er en del af den daglige pasning af, og eleverne skal have mulighed for at følge dyrene fra fødsel til slagtning (avl).
• Der skal være adgang med offentlig transport.

Ishøj Kommune ser følgende muligheder i et samarbejde med FGU på Bredekærgård:

• Der er mulighed for at samarbejde om dyreholdet af Ishøj Dyrepark og dyrene på Bredekærgård.
• Der er supplerende mulighed for at lære om produktion af foder og læring om biodiversitet.
• Der er mulighed for at samarbejde med Ishøj Naturcenter omkring formidling overfor fx børn.
• Der er mulighed for yderligere samarbejder, fx ift. vedligehold af bygninger og arealer, såfremt der udvides med yderligere hold indenfor ejendomsservice eller miljø og genbrug

Administrationen har afsøgt de forskellige muligheder i faciliteterne på Bredekærgård i forhold til at etablere en lokal afdeling/skole af FGU Vestegnen. Hensyn til borgere og brugere i forhold til den nuværende brug har været vurderet, og administrationen vurderer, at følgende løsning vil få færrest konsekvenser for borgere og brugere og de nuværende aktiviteter:

Forslag til udlejning af lokaler og faciliteter til FGU afdeling/skole på Bredekærgård:

• Kontorlokale til FGU medarbejdere etableres på 1. salen i hovedhuset på Bredekærgård
  • Lokalet er eksisterende og ombygges ikke. Der skal samarbejdes med øvrige brugere af kontorlokalet ift. flere brugere end pladser.
• Omklædning, toilet og badefaciliteter til FGU elever og medarbejdere
  • Enten eksisterende faciliteter, såfremt der findes gode løsninger for nuværende brugere og medarbejdere
  • Eller midlertidig pavillonløsning indtil en varig løsning etableres
  • Varig løsning etableres ved ombygning af staldene
• Undervisningslokale til FGU med undervisningsmulighed for 1-2 hold med gennemsnitligt 15 elever på hvert hold
  • Etablering af en midlertidig pavillonløsning indtil en varig løsning etableres
  • Varig løsning etableres ved ombygning af staldene

I ovenstående løsning er der etablerings- og driftsomkostninger til en pavillonløsning på kort sigt og en ombygning af staldene på længere sigt. En ombygning af staldene er et ønske, som administrationen omkring Bredekærgård har haft i en længere årrække, idet det har perspektiver for ikke blot et samarbejde med FGU, men ligeledes understøtter de forskellige aktiviteter, der er på Bredekærgård. Omkostninger ved etableringen af den midlertidige pavillonløsning og den varige løsning med ombygning af staldene forelægges til politisk beslutning forud for etablering samtidig med samarbejdsaftalen mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune, som ligeledes indeholder lejeaftale. Administrationen vil efter den politiske principbeslutning gå videre med at indhente de nødvendige tilladelser til at etablere en midlertidig pavillonløsning.

FGU Vestegnen har på administrativt niveau tilkendegivet overfor administrationen, at de er interesserede i at etablere en skole/afdeling på Bredekærgård. Forslaget forelægges FGU Vestegnens bestyrelse i november 2023. Til brug for FGU bestyrelsens behandling af sagen er der sendt et brev til FGUs direktør med angivelse af en interessetilkendegivelse for, at FGU Vestegnen kan etablere skole/afdeling ved Bredekærgård. Interessetilkendegivelsen tager forbehold for den politiske behandling i Ishøj. Brevet er vedlagt som bilag 1.

Procesplan

Det juridiske grundlag for etablering af samarbejdsaftale om udlejning af lokaler til FGU Vestegnen er vedlagt son bilag 2.

Økonomimodellen præsenteres forud for endelig politisk beslutning om etablering af FGU tilbud på Bredekærgård gennem samarbejdsaftale og lejeaftale.

at byrådet træffer principbeslutning om,

• at administrationen går videre med at skabe grundlag for, at FGU Vestegnen etablerer en afdeling/skole på Bredekærgård.

at byrådet træffer beslutning om

• at administrationen går videre med at etablere et politisk beslutningsgrundlag for en samarbejdsaftale, som beskriver det faglige samarbejde, anlægsinvesteringerne og lejebetingelserne mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune
• at administrationen går videre med at indhente de nødvendige tilladelser til etablering af en midlertidig pavillon løsning, som Ishøj Kommune kan udleje til FGU Vestegnen til brug for en lokalafdeling for Natur og Dyrehold.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 23. november 2023, pkt. 125:

Tiltrådt.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 22. november 2023, pkt. 101:

Tiltrådt, idet Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget opfordrer byrådet til at indtænke den kommende nytteindsats (37 timers arbejdspligt) i den videre planlægning af et FGU-tilbud på Bredekærgård.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 22. november 2023, pkt. 88:

Tiltrådt.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 21. november 2023, pkt. 81:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 185:

Tiltrådt.

Supplerende sagsfremstilling:

Forslaget har nu været forelagt FGU Vestegnens bestyrelse. Bestyrelsens indstilling til forslaget er positiv.

Tiltrådt.

Byrådet.

Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til byggesagen samt udlejning af lokaler.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget samt Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til det faglige samarbejde.

FGU Vestegnen har ansøgt ministeriet om at lukke deres Ishøj afdeling/skole på Pilemølle pga. udfordringer med stedet. Derfor har Ishøj Kommune i samarbejde med FGU Vestegnen afsøgt muligheder for at etablere en lokal afdeling/skole på Bredekærgård i Ishøj med fokus på et tæt samarbejde mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune.

I sagen fremlægges perspektiverne ved at etablere et lokalt FGU tilbud på Bredekærgård og procesplanen for etableringen med henblik på en politisk principbeslutning i forhold til, om administrationen skal gå videre med at etablere en FGU afdeling/skole på Bredekærgård primo 2024 og tilvejebringe et politisk beslutningsoplæg til en samarbejdsaftale, som beskriver det faglige samarbejde, anlægsinvesteringerne og lejebetingelserne mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune.

Omgørelsesprocenten tager udgangspunkt i de klager, som Ankestyrelsen har behandlet i det år, Danmarkskortet vedrører. Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser således andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.

Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt dem der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Omgørelsesprocenten omfatter derimod ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne, som indeholder fejl, eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.

Danmarkskortet 2023 viser, at Ankestyrelsen i 2022 har behandlet 44 sager i Ishøj Kommune indenfor servicelovens områder - 11 fra Center for Børn og Forebyggelse og 33 fra Center for Voksne og Velfærd. På området under Center for Børn og Forebyggelse er der to sager, der er ændret og én sag, der er hjemvist. På området under Center for Voksne og Velfærd er der én sag, der er ændret, og 13 sager, der er hjemvist. Administrationen har vedlagt en gennemgang af omgørelsesprocenterne for hele socialområdet (bilag 2).

I 2022 var den samlede omgørelsesprocent på socialområdet i Ishøj Kommune 38,6 %. Det er 1,1 % højere end landsgennemsnittet, og samtidig den højeste omgørelsesprocent i Ishøj Kommune siden 2019. Omgørelsesprocenten var 37,9 % i 2019 for Ishøj mod 40,9 % på landsplan, 31,1 % i 2020 for Ishøj mod 36,2 % på landsplan, 36,5 % i 2021 for Ishøj mod 31,8% på landsplan. Der skal tages højde for, at der pga. det lave sagsantal i Ishøj let sker større procentvise udsving i opgørelsen.

I 2022 var omgørelsesprocenten på socialområdet i Ishøj Kommune 3,8 % højere end i Brøndby Kommune og 2,7 % højere end i Høje- Taastrup Kommune, hvorimod omgørelsesprocenten var 7,9 % lavere end i Albertslund Kommune og 7,1 % lavere end i Glostrup Kommune.

Danmarkskortet 2023 viser desuden, at der er sket et fald i antallet af klagesager i Ishøj Kommune i forhold til forrige år. Ankestyrelsen har modtaget 66 sager i 2019, 74 sager i 2020, 52 sager i 2021 og 44 sager i 2022. Administrationen har vedlagt en sammenligning af omgørelsesprocenterne for kommunerne (bilag 3)

Til brug for den kommende behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2023 har Ankestyrelsen angivet en række vigtige opmærksomhedspunkter, der skal inddrages i forberedelsen af Byrådets behandling af Danmarkskortet. Det betyder, at Byrådet skal have en aktiv drøftelse og behandle Danmarkskortets tre dele, som udgør omgørelsesprocenterne på henholdsvis børnehandicapområdet, voksenhandicapområdet og på det samlede socialområde.

Stillingtagen til en handleplan vedrørende Danmarkskortet 2023
Byrådet skal tage stilling til behovet for at udarbejde en handleplan til Ankestyrelsen med udgangspunkt i Byrådets drøftelse af Danmarkskortet for 2023. Beslutter Byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handleplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.

Administrationen vurderer, at der er behov for at udarbejde en handleplan grundet stigningen i omgørelsesprocenten i 2022. Det er administrationens vurdering, at handleplanen skal støtte det fortsatte arbejde og de igangværende initiativer, som er blevet igangsat i 2023, blandt andet på baggrund af handleplanen for Danmarkskortet 2022 (omgørelsesprocenter 2021). Administrationen foreslår, at Byrådet vedtager nedenstående handleplan, som derefter sendes til Ankestyrelsen.

Handleplan
Med henblik på at nedbringe antallet af hjemviste eller omgjorte sager fra Ankestyrelsen vil Ishøj Kommune have øget fokus på klagesager samt på Ankestyrelsens afgørelser med henblik på at følge dem tæt, eftersom dette indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til at styrke kvaliteten i kommunens afgørelser på servicelovens områder. Derudover vil Ishøj Kommune løbende arbejde med indsatser, der kan understøtte, at kvaliteten øges i samtlige afgørelser, der træffes, hvilket ligeledes skal medvirke til at nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. via undervisning vedrørende de juridiske rammer for sagsbehandling og afgørelsespraksis samt gennem en styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne.

Resultat af Ankestyrelsens gennemgang af Ishøj Kommunes behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2022 (omgørelsesprocenter for 2021)
I forbindelse med gennemgangen af Danmarkskortet i 2022 vedtog Byrådet en handleplan som følge af, at omgørelsesprocenterne i 2021 for kommunens afgørelser var lidt højere end landsgennemsnittet. Administrationen har vedlagt en opfølgning på handleplanen for sidste år i bilag. På den baggrund har Ankestyrelsen vurderet, at de ikke foretager sig yderligere i forhold til Ishøj Kommunes behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2022.

Serviceloven og retssikkerhedslovens § 79 b.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at ovenstående handleplan godkendes og sendes til Ankestyrelsen.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 23. november 2023, pkt. 127:

Tiltrådt.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 23. november 2023, pkt. 104:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Af en orientering fra Ankestyrelsen fremgår det, at Byrådet skal behandle Danmarkskortet 2023, der omfatter omgørelsesprocenter på socialområdet i 2022, på et møde inden udgangen af indeværende år samt anbefale, hvorvidt der skal udarbejdes en handleplan på baggrund af Danmarkskortet over omgørelsesprocenter. Orienteringen fra Ankestyrelsen er vedlagt som bilag 1.

Midlerne udmøntes som en tildelingspulje, og tilskuddet pr. kommune er for alle tre år beregnet på baggrund af kommunens forholdsmæssige andel af det forventede børnetal i 2023.

Formålet med puljen er at øge fagligheden på dagtilbudsområdet, dvs. dagplejen og daginstitutionerne, ved at understøtte kommunernes mulighed for at opkvalificere pædagogisk personale i dagtilbud. Det er ambitionen, at midlerne fra opkvalificeringspuljen fører til flere pædagoger og pædagogiske assistenter. Herudover gives der mulighed for opkvalificering i bredere forstand gennem voksen- og efteruddannelse.

Tilskuddet fra puljen skal anvendes til opkvalificering af det pædagogiske personale ansat i dagtilbud eller til personale, som har en pædagogisk funktion i relation til børn eller personale i dagtilbud. Kommunen kan anvende midlerne til kompetenceløft af pædagogisk personale ansat som f.eks. dagplejere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, pædagoger og ledere i dagtilbud, såfremt den pågældende medarbejder lever op til kravene for at blive optaget på uddannelses- og opkvalificeringsforløbene. Midlerne kan bl.a. anvendes, til den pædagogiske assistentuddannelse (PAU), meritpædagoguddannelsen og voksen- og efteruddannelse, der foregår inden for det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem. Herudover kan op til 10 % af midlerne anvendes til uformel opkvalificering forstået som kommunalt afholdt voksen- og efteruddannelse, institutions-intern undervisning eller private kurser.

Det er op til kommunen ud fra lokale behov at beslutte, hvorledes tilskuddet skal fordeles blandt dagtilbud i kommunen. Plan for udmøntning af midlerne for 2023, 2024 og 2025 vil blive forelagt for Børne- og Undervisningsudvalget primo 2024.

Aftale om minimumsnormeringer.

Den samlede bevilling er på 1,304 mio. kr.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at midlerne udmøntes med forbehold for, at bevillingen fastholdes til formålet på finansloven for de enkelte år.

Udbetaling af tilskud til kommunen vil ske efter ministeriets gennemgang af indsendte regnskaber for afholdte udgifter i de enkelte anvendelsesperioder. Tilskud udbetales med et beløb svarende til de afholdte udgifter angivet i regnskaberne.

at indtægts- og udgiftsbevillingen i 2024 håndteres i forbindelse med budgetopfølgningen, og at bevillingerne i 2025-2026 håndteres som en teknisk korrektion i budgetprocessen, idet der er tale om en nulløsning.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 23. november 2023, pkt. 126:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 186:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Børne- og Undervisningsministeriet har medio oktober 2023 udmeldt puljen til mere uddannet pædagogisk personale (opkvalificeringspuljen). Puljen er oprindeligt afsat med Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Puljens samlede økonomiske ramme for hele perioden udmøntes til alle landets kommuner. Ishøj Kommunes andel af midlerne er 280.000 kr. i 2023. I 2024 og 2025 er kommunen tildelt 512.000 kr. pr. år.

Den regionale uddannelsespulje er en årlig pulje, der skal understøtte, at flere ledige kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb indenfor områder, hvor der forventes jobåbninger i de næste seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver. Målgruppen for den regionale uddannelsespulje er alle ledige, dog ikke borgere i fleksjob.

STAR fordeler midlerne til alle landets kommuner ud fra kommunernes andel af jobparate ledige, hvilket vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) og ledighedsydelsesmodtagere.

Ved byrådsmødet den 7. marts 2023 er midlerne i den regionale uddannelsespulje på 790.892 kr. tillægsbevilget (jvf. pkt. 48).

STAR har genudmeldt mindreforbrug fra den regionale uddannelsespulje 2022 til brug i 2023.

Ishøj Kommunes andel af genudmeldingen udgør 153.584 kr.

Det samlede tilsagn for 2023 er således 944.476 kr.

Skrivelse fra STAR om tillægstilsagn er vedhæftet som bilag 1.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget tillægstilsagn om støtte på 153.584 kr. vedr. den regionale uddannelsespulje i 2023. Midlerne forventes udbetalt foråret 2024.

at der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 153.584 kr. i 2023 samt en tillægsbevilling til merindtægter på 153.584 kr. i 2024.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 22. november 2023, pkt. 107:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 188:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget tillægstilsagn fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) vedrørende ekstra midler i den regionale uddannelsespulje. Midlerne er til brug i 2023.

Den samlede varmeplan koster 14,5 mia. kr. at realisere, mens etape 1, som denne sag omhandler, koster 6,3 mia. kr.

Vestforbrænding vil oprette en byggekredit på 6,3 mia. kr. hos Kommunekredit til afholdelse af udgifter til etape 1 af Varmeplan 2030.

Varmeplan 2030 blev vedtaget i marts 2022 af en samlet bestyrelse i Vestforbrænding. Planen indebærer en konvertering af 10 pct. af landets naturgaskunder.

Varmeplan 2030 medfører markant øget produktion af fjernvarme og op mod 40.000 nye fjernvarmkunder.

Den øgede varmeproduktion, der realiseres via varmeplan 2030, giver mulighed for at levere mere varme til de kommuner, der benytter VEKS eller CTR og giver samtidig mulighed for på sigt at udbrede fjernvarmenettet til flere af Vestforbrændings ejerkommuner.

På bestyrelsesmøder i Vestforbrænding den 14. september 2023 og den 4. oktober 2023 bekræftede bestyrelsen beslutningen om Varmeplan 2030 under de nye vilkår, der gælder efter Vestforbrænding har modtaget tilbud på opgavens udførelse.

Det blev i den forbindelse også besluttet at hjemtage lån til etape 1 med den sædvanlige pro rata hæftelse for ejerkommunerne, hvor hæftelse sker i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6, 2-3 (se bilag 4). Samtidig blev det besluttet, at Vestforbrænding til bestyrelsesmødet den 20. marts 2024 skal udarbejde et oplæg til drøftelse vedrørende selskabets fremtidige ejerstruktur, herunder i relation til lånoptag og garantistillelse i lyset af de forventede krav om selskabsdannelse af hele affaldsområdet samt de store investeringer indenfor Vestforbrændings forskellige forretningsområder. Drøftelsen vil indgå i en efterfølgende beslutning i bestyrelsen om en strategi for ejerkommunernes garantistillelse og hæftelse fremover.

Garantistillelse for lån i Vestforbrænding påvirker ikke kommunernes låneramme, da lånedispositioner foretaget af et selskab eller lignende med kommunal deltagelse, som alene vedrører kommerciel virksomhed, ikke henregnes til kommunens låntagning. Dette gør sig gældende for de lån, der optages til Vestforbrændings Varmeplan 2030.

Byggekredit og Lånerammer

Løbetiden for projektets etape 1 er årene 2023-2028. Det er derfor væsentligt, at oprettelsen af byggekreditten på 6,3 mia. kr. til etape 1 finder sted i 2023, så de afholdte udgifter kan finansieres via byggekreditten.

Pro rata hæftelse for kommuner

Optagelse af lån og byggekredit er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på BM 438 den 14. september 2023 og BM 438a den 4. oktober 2023. Her godkendte bestyrelsen ligeledes, at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6, 2-3.

Da ejerkommunernes indbyggertal og heraf ejerandel af Vestforbrænding for årene 2024-2028 endnu ikke kendes, refereres der for nu til denne fordeling for 2023. For Ishøj Kommunes vedkommende svarer det til 2,4 % af lånet til etape 1, kr. 151.200.000.

Efter godkendelse i ejerkommunerne etableres en byggekredit på 6,3 mia. kr. hos Kommunekredit, så der er likviditet til rådighed til løbende betaling af udgifter i anlægsfasen i hele projektets løbetid.

Her stiller Ishøj Kommune garanti for 2,4 % af lånet, svarende til 151.200.000 kr.

Byggekreditten, der har en fleksibel rente, vil løbende blive omkonverteret til lån i forbindelse med, at udgifterne betales. Ved omkonvertering til lån vil byggekreditten blive nedskrevet med tilsvarende beløb.

Lånene optages ligeledes hos Kommunekredit og bliver optaget som annuitetslån med kvartårlige ydelser og 25 års løbetid.

Samtlige omkostninger for det nye varmeforsyningsområde vil indgå i den bestående varmeforsyningsforretning, som hviler i sig selv og reguleres ved den løbende varmepriskalkulation.

Det sikrer, at det er varmeforbrugerne i de forsynede kommuner, der afholder omkostningerne forbundet med anlæg og drift af fjernvarmen.

at det godkendes, at Vestforbrænding opretter byggekredit på 6,3 mia. kr. til finansiering af etape 1 af Varmeplan 2023

at det godkendes, at Ishøj Kommune hæfter for 2,4 % af 6,3 mia. kr., svarende til 151.200.000 kr.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 21. november 2023, pkt. 76:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 175:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Godkendelse af Vestforbrændings låneramme for etape 1 af Varmeplan 2030 samt pro rata hæftelse for Ishøj Kommune (dvs. hæftelse for et krav, der er begrænset til en andel af det samlede krav). Lånerammen er godkendt i Vestforbrændings bestyrelse og skal nu godkendes i alle ejerkommuner.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil følge op på analysen fra Vejdirektoratet vedrørende Ring-5 korridor i Nordsjælland.

Det vil ministeren for landdistrikter gøre ved at indkalde til forhandlinger med Folketingets partier i efteråret 2023.

Ring-5 korridoren går også gennem Køge, Solrød, Greve og Ishøj kommuner, og vedhæftede brev til godkendelse er derfor en anmodning til ministeren for landdistrikter om, at den sydlige del af korridoren også medtages i kommende forhandlinger (se bilag 1).

I henvendelsen anmodes der om, at korridoren medtages med henblik på, at muligheden for en motorvej i Ring-5 korridoren lukkes.

Kommunerne vurderer, at yderlige en motorvej på tværs af kommunerne vil skabe udfordringer, både i forhold til byudvikling, men også i forhold til støj.

Køge, Solrød, Greve og Ishøj Kommuner har på nuværende tidspunkt allerede problemer med støj fra Køge Bugt Motorvejen.

I Greve Kommune har et enigt byråd godkendt henvendelsen. I Køge og Solrød forelægges byrødderne henvendelsen på kommende møder.

Ingen

at det godkendes, at Ishøj Kommunes borgmester er medunderskriver på vedlagte henvendelse vedrørende Ring 5.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 21. november 2023, pkt. 74:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet

Fælleskommunal henvendelse fra Køge, Solrød, Greve og Ishøj Kommuner vedrørende Ring-5 fremlægges til godkendelse.

I september 2022 indsendte Ishøj Kommune to arealer til den statslige screening af arealer til energiparker. Nu er der kommet en tilbagemelding fra staten, som netop har sendt "Screening for arealer til potentielle større energiparker på land" i høring fra 10. oktober til 14. november. De arealer, som Ishøj Kommune har meldt ind, er ikke taget i betragtning, idet de begge ligger i transportkorridor.

I juni 2022 inviterede den daværende indenrigs- og boligminister, kommuner og VE-opstillere til at indsende forslag til arealer, der kunne være egnede til potentielle energiparker. Frist for indmelding var den 1. oktober 2022. 28 kommuner og 14 VE-opstillere indmeldte i alt 122 arealer til potentielle energiparker.

Sideløbende har Plan- og Landdistriktsstyrelsen, i samarbejde med Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, identificeret mulige arealer til energiparker i hele landet. Identifikationen er sket med afsæt i Energistyrelsens landvindpotentialemodel, og der er også set på mulige yderligere arealer i hovedstadsområdet og arealer ejet af staten. Ud fra kriterier om størrelse og geografisk fordeling i hele landet, blev der identificeret 66 arealer, som kunne indgå i screeningen.

På baggrund af screeningsresultaterne er 131 forslag til arealer blevet frasorteret på grund af:

1. konflikt med væsentlige anvendelses- eller beskyttelsesinteresser
2. at der var tale om mindre arealer med et anslået mindre energimæssigt potentiale
3. at arealet ikke blev indmeldt til energiproduktion
4. at forslaget blev trukket tilbage, eller
5. at det ikke anses for sandsynligt at opnå indpasning i transmissionsnettet før 2030.

For Ishøjs vedkommende lå begge de indmeldte arealer i transportkorridoren, og det ene areal var ikke tiltænkt et anlæg med decideret energiproduktion, da det var VEKS, der havde brug for at etablere et varmeknudepunkt.

Administrationen har igen kontaktet Plan- og Landdistriktsstyrelsen for at høre, om der kunne være andre måder, hvorpå Ishøj kan arbejde videre med mindre VE-anlæg i transportkorridoren, som ikke har karakter af energiparker. Det kunne fx være ved meddelelse af landzonetilladelse med fjernelsesdeklaration i tilfælde af, at staten skal udnytte arealet til infrastrukturelle anlæg. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har svaret tilbage, "at der ikke for nuværende indledes dialog om disse arealer. Planlægning for VE-anlæg i transportkorridorerne vil ikke være muligt indenfor gældende regler".

Idet Ishøj Kommunes åbne land, for en stor dels vedkommende, er omfattet af henholdsvis transportkorridor og grønne kiler, er der ikke mange arealer, som kommunen kan bringe i spil til VE-anlæg. Kommunen rummer et mindre areal uden disse restriktioner syd for Torslundevej, men der er ikke set nærmere på dette areal, da hverken grundejer eller VE-opstillere har henvendt sig til kommunen med ønske om VE-udvikling.

I forbindelse med Kommuneplan 2025 skal der ses på arealer til VE-anlæg både på land og på bygninger, og der vil indgå en nærmere analyse af potentialet. Idet staten nu også har skabt sig et overblik over transportkorridorens påvirkning af mulighederne for VE-opstilling i hovedstadsområdet, kan det desuden tænkes, at der ses på gældende regler, som er en barriere for VE-anlæg i Ishøj.

Bilag 2 er det høringsnotat, som netop er sendt i høring af Plan- og landsdistriktsstyrelsen. Det beskriver screeningsprocessen samt de 32 potentielle arealer til energiparker, som regeringen har besluttet at indlede dialog med kommunerne om. Den offentlige høring har til formål at oplyse om den gennemførte screening samt at kvalificere og indhente oplysninger og bemærkninger til de 32 arealer.

Ingen.

at orienteringen tages til efterretning

at borgmesteren bemyndiges til at rette henvendelse til ministeren med henblik på at opfordre til, at der gives tilladelse til at anlægge VE-parker i transportkorridoren.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 21. november 2023, pkt. 80:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 182:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der orienteres om statens tilbagemelding på de arealer, som Ishøj Kommune havde indsendt som arealer til energiparker til vedvarende energi (VE).

Køge Bugt Strandpark har i over 40 år været et effektivt værn mod stormflod og højvande. Da den blev etableret i 1979, svarede beskyttelsen til en 200 års hændelse.

De fremtidige klimaudfordringer med stigende havniveau og flere og kraftigere stormfloder betyder, at Køge Bugt Strandpark bør klimatilpasses ved en forhøjelse af digerne, hvis den fortsat skal fungere som effektiv stormflodsbeskyttelse.

Derfor har Ishøj, Greve, Vallensbæk og Brøndby kommuner sammen med Strandparken I/S og Hvidovre på sidelinjen, fået udarbejdet et teknisk notat “Klimatilpasning af Køge Bugt Strandpark”. Notatet beskriver Køge Bugts Strandparks nuværende tilstand med fokus på kystbeskyttelsen og sekundært håndtering af regnvand fra baglandet, der også bliver påvirket af det stigende havniveau.

Kystbeskyttelse er en del af risikostyringsplanerne for de 4 kommuner, og i tråd med denne er det relevant, at der opstartes et kystbeskyttelsesprojekt på initiativ fra kommunen.

Til dimensionering af fremtidens Strandpark foreslås det at benytte de samme naturbaserede kystbeskyttelseselementer, som Strandparken oprindeligt er opbygget af – ydre diger med strandklitter af sand og indre diger med jorddiger af morænejord, muld og sand.

Arbejdet med at forhøje digerne i Strandparken skal ske i samarbejde med de øvrige kommuner og med et fælles sikringsniveau, da det laveste sikringsniveau definerer faren for oversvømmelse ved stormfloder for de bagvedliggende boliger på tværs af kommunegrænser.

Før byrådet skal tage stilling til at gå ind i fase 2 om at fremme projektet, beslutte det ønskede sikringsniveau samt hvilken finansiering og bidragsmodel, der skal anvendes, jf. processkema, skal der skal først indhentes udtalelse fra Kystdirektoratet.
Der vil flere gange i processen være behov for politisk beslutning om projektets udvikling.

LBK nr. 705 af 29/05/2020 - Kystbeskyttelsesloven.

Opstarten af det fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekt finansieres af anlægsbevillingen på 0,5 mio. kr., der er afsat til kystbeskyttelse i budget 2024.

at vedlagte notat "Klimatilpasning af Køge Bugt Strandpark" af oktober 2023 tages til efterretning.

at der på kommunens initiativ igangsættes et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt efter § 1a, stk. 4 i kapitel 1a i Lov om Kystbeskyttelse, samt at de 0,5 mio. kr. anlægsmidler afsat til kystbeskyttelse i 2024 frigives.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 21. november 2023, pkt. 75:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 184:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Kommune samarbejder med Greve, Vallensbæk og Brøndby kommuner samt Strandparken I/S om kystbeskyttelse i Strandparken. Der bliver tale om fire fælleskommunale projekter, der sammen udgør et samlet kystbeskyttelsesprojekt i Strandparken.

Der skal derfor træffes afgørelse om opstart af et fælleskommunalt projekt i Ishøj Kommune om forhøjelse af sikringsniveauet af kystbeskyttelsen i Strandparken samt frigivelse af anlægsbevilling på 0,5 mio. kr.

Der er konstateret råd flere steder i udhæng på Gildbroskolens tage (Gildbrovej 39). Forholdet er blevet belyst i en tilstandsrapport fra Borum Byggerådgivning (Bilag 1).

På baggrund af rapporten er der behov for at få afklaret problemets omfang og anvisning af løsningsmuligheder.

Der er behov for en bevilling på 0,4 mio. kr. til en rådgivers udarbejdelse af en rapport samt udarbejdelse af udbudsmateriale, der indeholder følgende:

• Afdækning af problemets omfang, herunder forventes, at man finder råd og svamp i tagkonstruktionen.
• Anvisning af løsningsmuligheder og økonomisk overslag på udbedring.
• Udarbejdelse af udbudsmateriale og afholdelse af udbud i det omfang, der bliver behov for det.

Det råd, der er fundet, er konstateret i tagkonstruktionens udhæng, dvs. i fri luft. Der er ikke i forbindelse med nærværende foreløbige undersøgelse konstateret svamp eller råd under de tagplader, der ligger over bygningens indvendige lokaler. I forbindelse med de kommende undersøgelser vil administrationen i samarbejde med rådgiver være særlig opmærksom på, om der konstateres forhold af sundhedsskadelig karakter, og umiddelbart reagere på disse.

På det nuværende grundlag forventer administrationen, at der kan blive tale om 3 mulige scenarier for en løsning på problemet, og det er meget vanskeligt at vurdere omkostningerne i forbindelse med disse. Dog anslås, at der vil blive tale om et tocifret millionbeløb:

• Nødvendige reparationer af råd i tagudhæng og evt. delvis udskiftning zink taget.
• Udskiftning af hele taget - Hvor konstruktionen ændres til en koldt tags løsning (som der er gjort på Strandgårdskolen, efter at lignende udfordringer blev konstateret der).
• Etablering af solceller i forbindelse med udskiftning af hele taget - kræver etablering af et solcelleselskab, dette drøftes i en anden sammenhæng.

Ingen.

Der er behov for en anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. i 2024 til rådgivers udarbejdelse af rapport samt udarbejdelse af udbudsmateriale. Bevillingen skal finansieres via kommunens kassebeholdning og vil påvirke regnskabet for kommunens anlægsloft i 2024.

at der frigives 0,4 mio. kr. i anlægsmidler, og der indgås aftale med en rådgiver.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 21. november 2023, pkt. 77:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 183:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

På grund af rådproblemer i tag på Gildbroskolen, skal der bevilges midler til at afdække problemets omfang og udarbejdelse af projektmateriale til at løse det.

Ishøj Kommune påskønner foreninger og frivillige, der er med til at gøre en særlig forskel i kommunen til glæde for kommunens borgere.
Hvert år indstilles personer eller foreninger til priser, der arbejder på det folkeoplysende område. Det sker ved en overrækkelse af priser ved den årlige pokalfest. Under pokalfesten hædres også årets største idrætspræstationer.

Folkeoplysningsudvalget har på møde i september 2022 vedtaget en proces for revidering af retningslinjer på folkeoplysningsområdet.
Med afsæt i Folkeoplysningsudvalgets temamøde i marts 2023, samt arbejdsgruppernes drøftelser af retningslinjer, har administrationen udarbejdet udkast til retningslinjer for uddeling af priser og hyldest af idrætspræstationer på det folkeoplysende område.

Hovedpunkterne i revisionen er ændring af priserne.

De gældende priser er:

• Idrætslederprisen
• Foreningslederprisen
• Ungelederprisen
• Initiativprisen

I de reviderede retningslinjer lægges der op til følgende priser:

• Ildsjælprisen
• Hædersprisen
• Ungelederprisen
• Initiativprisen

Generelt for priserne er, at de går på tværs af det folkeoplysende område og ikke er bundet til fx idræt, spejderarbejde eller øvrig folkeoplysende aktivitet.

Målet med ildsjælprisen er at hædre en frivillig træner/leder/hjælper i en af kommunens folkeoplysende foreninger, der har gjort en særlig indsats i årets løb.
Med hædersprisen ønskes at belønne og anerkende en frivillig, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats i en af kommunens foreninger i gennem mange år.
Ungelederprisen er til en frivillig instruktør/træner eller leder under 30 år, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for foreningen.
Med initiativprisen ønsker Ishøj Kommune at påskønne og understøtte en folkeoplysende forening, der har markeret sig i det tidligere år med et særligt innovativt og kreativt
initiativ.

Med de nye retningslinjer lægges der samtidig op til, at Kultur- og Fritidsudvalget udvælger prisvinderne. Indstillingerne bliver forinden forelagt de folkeoplysende paraplyorganisationer og Folkeoplysningsudvalget, som kan indstille til Kultur- og Fritidsudvalget, som fagudvalg. Det betyder, at Ishøj Byråd ikke længere får forelagt priserne til beslutning.

Deltagerkredsen til Pokalfesten er udvidet således, at alle nominerede til foreningspriserne og samtlige idrætsudøvere, der hædres for idrætspræstationer samt deres forældre/børn og leder/instruktør inviteres.

Udkast til reviderede retningslinjer er vedhæftet i ét samlet dokument. De gældende retningslinjer er ligeledes vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Idrætsråd og Foreningsunionen indstiller, at reviderede retningslinjer for uddeling af priser og hyldest af idrætspræstationer på det folkeoplysende område godkendes. IBUS Ishøj Børne og Unge Samråd (repræsentere de uniformerede korps) har ikke indgivet høringssvar.

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at de reviderede retningslinjer for uddeling af priser og hyldest af idrætspræstationer på det folkeoplysende område godkendes.

Med godkendelsen af de nye retningslinjer vil de dertil ændrede kompetencer være de gældende og vil blive konsekvensrettet i forbindelse med kommende revidering af kompetenceplaner. Dette gælder også for det nyligt reviderede lokaleregulativ og retningslinjerne for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger.

Retningslinjerne vil træde i kræft ved godkendelse og blive anvendt i processen med uddeling af priser og hyldest af idrætspræstationer.

at Folkeoplysningsudvalgets indstilling følges og de nye retningslinjer godkendes.

at kompetencen til udvælgelse af prisvindere overgår fra Ishøj Byråd til fagudvalget Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 22. november 2023, pkt. 85:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Administrationen har udarbejdet udkast til retningslinjer for uddeling af priser og hyldest af idrætspræstationer på det folkeoplysende område. Retningslinjerne fremlægges til godkendelse.

Ishøj Kommune afsætter hvert år midler til folkeoplysende voksenundervisning for at sikre gode rammer og vilkår for aftenskoler. Retningslinjerne tager udgangspunkt i Folkeoplysningslovens bestemmelser.

Folkeoplysningsudvalget har på møde i september 2022 vedtaget en proces for revidering af retningslinjer på folkeoplysningsområdet.
Med afsæt i Folkeoplysningsudvalgets temamøde i marts 2023, samt arbejdsgruppernes drøftelser af retningslinjer, har administrationen udarbejdet udkast til retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune.

Udover redaktionelle ændringer er hovedpunkterne i revisionen:

• Det er yderligere specificeret, hvad aftenskolerne kan søge tilskud til (pkt. 4 og 9)
• Ishøj Kommune yder et tilskud til nedsættelse af egenbetaling for deltagelse i voksenundervisning for en gruppe borgere. Hidtil har egenbetalingen minimum været 50 kr. pr. hold. Med de nye retningslinjer lægges der op til en egenbetaling på 150 kr. pr. hold. (pkt. 16)
• I forbindelse med regnskabsaflæggelse lægges der op til, at aftenskolerne kan søge om at anvende eventuelle restmidler til aktiviteter inden for folkeoplysningslovens bestemmelser (pkt. 12)

Udkast til reviderede retningslinjer samt de gældende retningslinjer er vedhæftet dagsordenen.

Retningslinjerne har været sendt til høring hos aftenskolerne, som tilbyder folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune. Der er ikke indkommet høringssvar.

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at de reviderede retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune godkendes.

Med godkendelsen af de nye retningslinjer vil de dertil ændrede kompetencer være de gældende og vil blive konsekvensrettet i forbindelse med kommende revidering af kompetenceplaner. Dette gælder også for det nyligt reviderede lokaleregulativ og retningslinjerne for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger.

Folkeoplysningsloven.

at Folkeoplysningsudvalgets indstilling følges, og de reviderede retningslinjer godkendes.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 22. november 2023, pkt. 84:

Tiltrådt.

Ændringsforslag fra Ole Wedel-Brandt (Ø): Kultur- og Fritidsudvalget bedes undersøge muligheden for at indføre en gradueret egenbetaling efter betalingsevne.

For stemte: 1 (OleWedel-Brandt).

Imod stemte: 17 (alle øvrige byrådsmedlemmer).

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Administrationen har udarbejdet udkast til retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune i henhold til folkeoplysningsloven. Retningslinjerne fremlægges til godkendelse.

Sundhedsaftalen er den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i hovedstadsregionen. Aftalen er derfor også retningsgivende for arbejdet i sundhedsklyngerne. Der er lagt vægt på at lave en enkel, fokuseret og dynamisk aftale, som kan danne rammen for yderligere konkretisering i samarbejdet på tværs af regionen, almen praksis og kommunerne. Rammerne for samarbejdet er på politisk niveau Sundhedsklyngerne og Sundhedssamarbejdsudvalget. Desuden er der etableret en administrativ Tværsektoriel Strategisk Styregruppe, der har det overordnede administrative ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen.

Sundhedsaftalen adresserer de områder og målgrupper, hvor der er størst behov for at udvikle samarbejdet, og skal sætte retning for arbejdet i sundhedsklyngerne. Samtidig tager sundhedsaftalen afsæt i det fælles populationsansvar, som betyder, at der skal være plads til at udvikle lokale løsninger efter lokale forhold og udfordringer. Ambitionen er, at sundhedsaftalen skal udtrykke de konkrete fælles ambitioner for visionerne i udviklingen af sundhedsområdet, principperne for samarbejdet og et særligt fokus på tre fokusområder.

De tre fokusområder er en videreførsel fra den gældende sundhedsaftale:

• Sammen om børn og unges sundhed
• Sammen om borgere med psykisk sygdom
• Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.

Tilpasninger af forslag til sundhedsaftalen efter høringsrunden
Sundhedsaftalen har været i høring i perioden fra marts – juni 2023. Høringssvarene viser, at der er stor opbakning til sundhedsaftalens visioner, principper og fokusområder samt det øgede fokus på forebyggelse og populationsansvar. Høringssvarene rummer også konkrete forslag til ændringer i sundhedsaftalen. På den baggrund er der især sket følgende ændringer:

• Vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde særligt om borgere med psykisk sygdom indgår i mange høringssvar. For at efterkomme dette yderligere er der under fokusområdet ”Sammen om borgere med psykisk sygdom” indskrevet et fokus
  på borger-og patientforløb, der går på tværs af hospital, kommuner og almen praksis, og som omhandler både psykiske og somatiske problemstillinger.
• Det blev i flere høringssvar bemærket, at det tværsektorielle samarbejde i højere grad også bør omfatte civilsamfundet og øvrige aktører herunder på beskæftigelsesområdet. Derfor er der skrevet en sætning ind herom i afsnittet ”Rammen for vores sundhedsaftale”.
• Princippet ”Rekruttering og fælles kompetenceudvikling” er blevet ændret til at hedde ”Rekruttering, fastholdelse og fælles kompetenceudvikling”. Under princippet er tilføjet, at der skal være et samlet blik for medarbejderressourcer og fagligheder samt større fokus på at få flere ind på sundhedsuddannelserne. Desuden er uddannelse og fastholdelse også skrevet frem i indledningen.
• Desuden er det betonet, at der skal være fokus på samarbejde om socialt udsatte borgere. Ligesom det nu eksplicit fremgår af aftalen, at der skal samarbejdes med civilsamfundet.

Sundhedsloven § 205.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at forslag til Sundhedsaftale 2024 - 2027 godkendes

at udkast til høringssvar til Sundhedssamarbejdsudvalget godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 23. november 2023, pkt. 105:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal inden den 1. januar 2024 være indgået en ny sundhedsaftale for 2024 - 2027 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Som led heri skal alle kommunalbestyrelser og regionsrådet have godkendt Sundhedsaftalen 2024-2027 inden årets udgang. Sundhedsaftaler er politiske aftaler, der udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis. Formålet er at bidrage til sammenhæng og koordinering af forløb, der går på tværs af regioner og kommuner med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed.

I forlængelse af den orientering, der var fremlagt på seneste Teknik- og Bygningsudvalgsmøde og DH Ishøjs borgermøde den 30. oktober, ønsker Ishøjlisten, at der udarbejdes og fremlægges et konkret forslag til en hurtig og varig løsning på de problemer, som man oplever i forhold til funktionerne i Brohuset. Vi ønsker, at man undersøger mulighederne for at flytte klinikkerne ned på stueetagen. Det betyder også, at man undersøger, hvor mange administrative arbejdspladser, der kan flyttes fra stueplan til første sal. Dette er både for at forbedre tilgængeligheden og sikre gode forhold for borgere og klinikker. Vi ønsker tillige, at der skabes en sikker og tryg adgang for alle borgere, herunder handicappede i elkørestole mv., til Brohusets mange faciliteter. Baggrunden er blandt andet erfaringerne med tidligere defekte elevatorer, som har gjort nogle borgere utrygge, samt smalle gangpartier ovenpå og deraf mangel på kunder hos klinikerne. Vi ønsker fortsat at være en attraktiv kommune, der både kan fastholde og tiltrække lokale sundhedstilbud.

Byrådet besluttede, at Teknik- og Bygningsudvalget behandler en evt. ansøgning fra en eller flere klinikker om omplacering, når/hvis en sådan fremsendes til kommunen.

Ishøjlisten bruger sin initiativret til at fremsætte sag til politisk behandling med forslag til løsning på problemer ift. funktionerne i Brohuset.

Tiltrådt.

Som led i arbejdet med de afgivne revisionsbemærkninger til årsregnskab 2022, som byrådet behandlede den 8. august 2023, forelægger Økonomiafdelingen status på de enkelte bemærkninger.

Revisionsgennemgangen gav anledning til følgende bemærkninger:

• Manglende kontroller på områder med risici, herunder bilagsbehandling

Økonomiafdelingen er ved at afdække niveauet for interne kontroller samt fremadrettet fastlægge niveauet for ledelseskontroller i kommunen. Arbejdet bliver forelagt direktionen ultimo 2023. Se bilag for uddybende opfølgning.

• Juridisk-kritisk revision

Manglende opfølgning på fakturaer og kontrakter: Indkøbsfunktionen har udarbejdet en ny udbuds- og indkøbsstrategi og er ved at implementere det nye indkøbssystem Intellis samt indtaste organisationens kontrakter i systemet. Derved understøttes kontraktstyring og compliance på området. Økonomiafdelingen er ved at udfærdige ændringer til Økonomiregulativet, der skal sikre, at centrene så vidt muligt e-handler og handler i henhold til de indgåede aftaler, samt foretager fakturakontrol i henhold til lovgivning og kommunale regler. Se bilag for uddybende opfølgning.

• Forvaltningsrevision

Uhensigtsmæssig styring af offentlige indkøb: Indkøbsfunktionen har udarbejdet en ny udbuds- og indkøbsstrategi og er ved at implementere det nye indkøbssystem Intellis, som skal understøtte kontraktstyring og compliance på området. Økonomiafdelingen er ved at udfærdige ændringer til Økonomiregulativet, der skal sikre, at centrene så vidt muligt e-handler og handler i henhold til de indgåede aftaler samt foretager fakturakontrol i henhold til lovgivning og kommunale regler. Se bilag for uddybende opfølgning.

• Tabt arbejdsfortjeneste - modregning af sparede udgifter

Opgaven løses nu ved, at Center for Børn og Forebyggelse udbetaler tabt arbejdsfortjeneste igennem KY (Kommunens Ydelsessystem) hvorefter de hver måned sender modregning på sparede udgifter til familien. Revisionsbemærkningen skulle dermed være imødekommet. Se bilag for uddybende opfølgning.

Fastholdelse af tidligere revisionsbemærkninger fra 2021:

• En bemærkning til at kommunens indkøbspolitik senest er opdateret i 2005 samt til opfølgning på overholdelse af udbudsregler og overholdelse af indkøbsregler: Ny udbuds- og indkøbsstrategi blev godkendt af byrådet den 5. september 2023.
• Der er i KY ikke beregnet bidrag til den obligatoriske pensionsordning for personer, der under for-revalidering modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Systemudvikler er bekendt med udfordringen: Center for Beskæftigelse og Erhverv er ved at genberegne sagen. Forholdet forventes afsluttet inden udgangen af 2023.

Intet.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med opfølgningen.

at opfølgningen på revisionsbemærkningerne tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 27. november 2023, pkt. 173:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byråd.

Opfølgning på revisionsbemærkninger fra årsregnskab 2022.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.