Byrådet vedtager, at børne- og ungeydelse for 3 elever standses med virkning for 2. kvartal. Orientering om underretning tages til efterretning

Det tiltrædes at der gives bevilling til Ishøj Teater.

Instilling for salg af parceller i Pilemølle Erhverv tiltrædes.

Byrådet vedtager, at bebyggelsesprocenten fastsættes til 100 %.

Indstilling om anlægsbevilling til renovering af Gildbrohallens gulv og indgåelse af rådgiveraftale tiltrædes.

Ingen spørgetid.

På grund af Corona-restriktioner, er der ikke adgang for offentligheden til byrådsmødet.

Ingen spørgsmål.

I forbindelse med vedtagelsen af det kommende skoleårs distrikter på byrådets møde den 6. oktober 2020 blev det besluttet, at byrådet inden maj 2021 skulle drøfte, hvilket skoledistrikt det lille industriområde skal tilhøre fra skoleåret 2022/2023. Ønsket om drøftelsen skal ses i sammenhæng med, at det lille industriområde er under omdannelse til boligområdet Fasanparken. Området hører i dag under Vejlebroskolens skoledistrikt.

I luftlinje ligger Fasanparken nærmest Strandgårdskolen, men idet der fra området ikke er direkte adgang under eller over S-banen er der ca. lige stor afstand til Vejlebroskolen som til Strandgårdskolen. Kapacitetsmæssigt er det administrationens vurdering, at begge skoler kan rumme elever fra distriktet.

Fleksible skoledistrikter

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 19. september 2011 at indføre princippet om fleksible skoledistrikter. Fleksible skoledistrikter indebærer, at de eksisterende skoledistrikter analyseres hvert år inden indskrivningen af børn i børnehaveklasser. Analysen har til formål at vise om en justering af skoledistriktsgrænserne giver mulighed for at optimere klassedannelsen i forhold til den vedtagne maksimale klassekvotient. Det er den årlige regulering af skoledistriktsgrænserne, der er bestemmende for de kommende børnehaveklasseelevers skoletilhørsforhold.

Arbejdet med at analysere de fleksible skoledistrikter påbegyndes hvert år i maj. Analysen resulterer i en indstilling om eventuel distriktsjustering, der behandles i Børne- og Undervisningsudvalgets møde i juni. Indstilles det, at distrikterne skal justeres, gennemføres en lovpligtig høring i skolebestyrelserne frem til endelig beslutning af distrikterne på byrådets møde i oktober.

Idet endelig beslutning om ændring af skoledistrikter skal til høring i skolebestyrelserne, vil byrådets beslutning om Fasanparkens placering indgå som udgangspunkt i administrationens analysearbejde om fastlæggelse af skoledistrikter.

Frit skolevalg

Jf. Folkeskoleloven § 36, stk. 3, har forældre krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, inden for de rammer, som byrådet har fastsat i styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes Skolevæsen. Styrelsesvedtægten er bilagt sagen.

Der er traditionelt en del forældre i Ishøj Kommune som ved skoleindskrivningen søger om en anden skole end distriktsskolen. Ved skoleindskrivningen til det kommende skoleår, søgte 81 forældre en anden skole end distriktsskolen. Heraf var der forældre til 36 elever tilhørende Strandgårdskolens skoledistrikt som ønskede en anden skole end Strandgårdskolen.

Lovgrundlaget for kommunens opdeling i skoledistrikter er folkeskolelovens § 40, stk. 2 og § 36, stk. 2.

Byrådet drøfter hvilket skoledistrikt det lille industriområde/Fasanskellet skal tilhøre fra skoleåret 2022/2023.

Byrådet vedtager, at sende sagen til Børne- og Undervisningsudvalget.

Den 2. februar 2021 vedtog byrådet, at administrationen skulle udarbejde en redegørelse om efterslæb med fokus på både faglighed og trivsel i folkeskolerne som følge af corona. Efterfølgende har Børne- og Undervisningsudvalget den 15. marts truffet beslutning om ramme for redegørelsen.

Med sagen fremlægges skoleledernes vurdering af efterslæbet ud fra den besluttede ramme, samt deres vurdering af hvad der skal til for at imødegå elevernes faglige efterslæb og trivselsmæssige udfordringer som følge af corona.

Den 2. februar 2021 vedtog byrådet, at administrationen skulle udarbejde en redegørelse om efterslæb med fokus på både faglighed og trivsel i folkeskolerne som følge af corona. Den 15. marts behandlede Børne- og Undervisningsudvalget et forslag til en ramme for redegørelse for fagligt efterslæb og trivselsudfordringer som følge af corona.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at der ikke skulle iværksættes en afdækning af efterslæbet. Til gengæld blev det besluttet, at hver skoleleder skulle udarbejde en vurdering af det faglige efterslæb og trivselsudfordringer samt behov for initiativer i forhold til at imødegå udfordringerne. Det blev endvidere besluttet, at vurderingen skulle laves ud fra følgende spørgsmål:

• Hvordan vurderer I, at der bedst arbejdes med elevernes faglige efterslæb og trivselsudfordringer?
• Hvordan kan politikerne understøtte skolernes arbejde med elevernes faglige efterslæb og trivselsudfordringer?
• Hvordan kan Center for Dagtilbud og Uddannelse understøtte skolernes arbejde med elevernes faglige efterslæb og trivselsudfordringer?
• Vurderer I, at jeres forslag vil kræve ekstra ressourcer og i givet fald hvilke?

Administrationen har på denne baggrund indhentet vurderingerne fra skolelederne. Skoleledernes tilbagemeldinger er bilagt sagen.

Overordnet er det skoleledernes vurdering, at der er forskel på, i hvilken grad eleverne har taget imod fjernundervisningen, og hvordan de hver især har håndteret at være hjemme og uden for klassefællesskabet i længere perioder. Der er derfor også forskel på graden af fagligt efterslæb og trivselsudfordringer. Den kommende 9. årgang har kun ét år, hvorfor de vil formodes at skulle prioriteres i særlig grad. Det gælder til dels også kommende 8. årgang. Der skal endvidere arbejdes ekstraordinært med de elever, der har et fagligt og sprogligt efterslæb, samt trivselsmæssige udfordringer. Generelt påpeger skolelederne, at faglige og trivselsmæssige indsatser skal gå hånd i hånd, og at der skal iværksættes indsatser på henholdsvis kort og lang sigt.

Skolelederne peger på forskellige indsatser, der vil kunne bidrage til at imødegå det faglige og trivselsmæssige efterslæb. Bl.a. går nedenstående indsatser igen flere steder:

• Øget holddannelse og ekstra voksenressourcer i undervisningen via 2-voksenordning
• Særligt tilrettelagte forløb for specifikke elever, klasser og årgange målrettet elevernes behov
• Specifikke faglige indsatser som fx turboforløb og intensiv medpraktiserende vejlederindsats
• Øget teamtid til intensiveret fælles fokus omkring den enkelte klasse og den enkelte elev, vurdering og prioritering af særlige indsatser, samt tid planlægning og evaluering af det didaktiske ekstraordinære arbejde med eleverne
• Omlægning af undervisning fra udvalgte fag til andre i afgrænsede perioder
• Opprioritering af sprogindsatser
• Flere undervisningsmidler, så mulighederne for undervisningsdifferentiering kan intensiveres.

Nogle af indsatserne som fx holddannelse, særligt tilrettelagte forløb og medpraktiserende undervisning arbejder skolerne allerede med i det omfang, ressourcerne tillader det. Skolelederne vurderer, at der er mulighed for at udvide og intensivere indsatsen for at imødegå det faglige og trivselsmæssige efterslæb, såfremt der tilføres yderligere midler i størrelsesordenen 2,9 – 3,4 mio. kr. primært til anvendelse i skoleåret 2021/22.

Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at Ishøj Kommune forventer at få tilført midler fra statens pulje til håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel. Tildelingen svarer til 397.187 kr. til arbejde med ekstra undervisning, 173.720 kr. til indsatser i regi af PPR samt 59.223 kr. til fritidshjem og klubtilbud. Midlerne skal være anvendt inden udgangen af juli 2021. Fordelingsbeskrivelsen er vedlagt. Administrationen foreslår, at midlerne fra puljen fordeles som besluttet vedr. puljen på Økonomi- og Planudvalgets møde den 22.3.2021, samt at midlerne til fritidshjem og klubtilbud fordeles ligeligt blandt de fem SFO’er med 11.844 kr. pr. SFO.

Fremgår af indstillingen.

Byrådet godkender, at

1. Der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 456.410 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler.
2. Der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 456.410 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler.
3. Der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 173.720 kr. i 2021 på budgetområde B40 specialpædagogisk bistand
4. Der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 173.720 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende specialpædagogisk bistand
5. Midlerne fordeles til folkeskolerne og SFO’erne som beskrevet i sagsfremstillingen
6. Spørgsmålet om ekstra bevilling til skolerne i forbindelse med arbejdet med fagligt efterslæb og trivselsudfordringer i skoleåret 2021/22 videresendes til drøftelse i Børne- og Undervisningsudvalget.

Tiltrådt.

Det foreslås, at der bevilges 1.000 kr. pr. medarbejder til afholdelse af faglige/trivsels arrangementer for kommunens medarbejdere i 2021.

Kommunens medarbejdere har gennem det seneste år ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med håndteringen af alle de opgaver, som er blevet pålagt kommunen som følge af Covid-19. Samtidig har en stor del af kommunens medarbejdere i længere perioder skulle løse arbejdsopgaverne hjemmefra og på nye måder, mens andre har skullet stå i frontlinjen for at løse opgaver på sundheds- og velfærdsområdet og andre kritiske funktioner. Fælles for alle medarbejderne gælder dog, at hverdagen har været meget anderledes, og at både den faglige udvikling og trivslen på arbejdspladserne har været under pres.

Samtidig er en stor del af de faglige/trivsels arrangementer på kommunens arbejdspladser blevet aflyst som følge af Coronarestriktionerne.
Der er derfor behov for at anerkende medarbejdernes indsats og styrke sammenholdet, den faglige udvikling og trivslen på arbejdspladserne, når der bliver mulighed for at vende tilbage til en mere normal hverdag.

Det foreslås derfor, at der afsættes 1.000 kr. pr. medarbejder til brug for faglige/trivsels arrangementer. Det aftales i de respektive Lokal-MED, hvordan pengene bedst kan bruges til at skabe faglig udvikling og trivsel på de enkelte arbejdspladser.

Kommunalfuldmagten.

Administrationen indstiller, at de 2,3 mio. kr., der foreslås afsat, finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør 870.000 kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at beløbet pr. medarbejder fastsættes til 700 kr. Økonomi- og Planudvalgets pulje udgør herefter 1.570.000 kr.

Tiltrådt.

Bevilling til fortsat analyse af spildevand med henblik på tidlig opsporing og kortlægning af udbredelsen af smitte med Covid-19.

Ishøj Kommune har sammen med Ishøj Forsyning og virksomheden Eurofins iværksat et pilotprojekt, der skal afdække, om man ved undersøgelse af spildevandet fra forskellige områder i kommunen tidligt kan påvise udbrud af Covid-19 og iværksætte målrettet indsats i de områder, hvor smitten er høj eller stigende.

Eurofins beskrivelse af forsøg vedhæftes.

Forsøget startede i midten af februar og løber pt. frem til udgangen af marts måned 2021. De foreløbige resultater fra projektet ser lovende ud, men det kan endnu ikke endegyldigt konkluderes, om spildevandsanalyser er et effektivt våben i kampen mod Covid-19.

Administrationen foreslår, at forsøget forlænges foreløbigt frem til 1. august 2021. Pt. analyseres spildevandet 3 gange om ugen fra 7 forskellige målesteder i kommunen. Afhængig af smitteudviklingen kan der skrues op og ned for målingerne.

Kommunalfuldmagten.

Analyseindsatsen i februar og marts 2021 koster Ishøj Kommune ca. 215.000 kr. Administrationen vil sammen med Ishøj Forsyning løbende evaluere og vurdere behovet for analyse af spildevandet i perioden fra 1. april til 1. august 2021.

Det foreslås, at der afsættes en rammebevilling på kr. 700.000 kr. til videreførelse af projektet, som finansieres af kassebeholdningen, og efterfølgende afrapporteres til KL/staten som en Corona udgift. Det endelige beløb til analyser af spildevandet er vanskeligt at fastsætte, da det afhænger af, hvor længe det giver mening at fortsætte projektet og hvor mange steder, der tages prøver.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der ydes en rammebevilling på 700.000 kr. til dækning af udgifter forbundet med projektet finansieret over kassebeholdningen. Eventuelt uforbrugte midler føres tilbage til kommunekassen.

Der udarbejdes forslag til testbus inden byrådsmødet.

Forslag til testbus behandles under punkt 84.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune har forsat et højt smittetal. Hvis det skal lykkes at opretholde en høj testrate, er det vigtigt, at det er nemt for kommunens borgere at blive testet. Det vurderes derfor relevant at opbygge yderligere podekapacitet i kommunen.

Administrationen foreslår, at der etableres et kommunalt podeteam, så kommunen selv har mulighed for at rykke ud og teste kommunens borgere, der hvor smitten er høj. Denne indsats foreslås som udgangspunkt som en midlertidig indsats, som et supplement til de faste teststeder i kommunen, så længe smittetallene er høje i kommunen. Det foreslås desuden, at indsatsen kombineres med leje af en ”party-bus”, som til pågældende opgave fungerer som en testbus. Når testbussen bemandes med kommunale poder, vil det være via brug af kvik-test.

Testbussen planlægges umiddelbart at kunne køre i hverdagene mellem kl. 8 – 20 samt lørdag og søndag fra kl. 9 – 14. Ved planlægning af ruter vil der fokuseres på følgende:

• Boligområder hvor spildevandsanalyserne indikerer at smitten er høj.
• Kommunens dagtilbud. Der planlægges et rul, hvor alle dagtilbud som udgangspunkt får besøg af testbussen 1-2 gange om ugen. Her vil både personale og forældre have mulighed for at blive testet.
• Virksomheder beliggende i kommunen. Der vil være mulighed for at tilbyde virksomhedsbesøg, hvor medarbejdere vil kunne blive testet.

Sundhedsloven.

Estimerede udgifter til indsatsen:

• Leje af bus, 70 timer pr. uge, 5 uger 310.000 kr.
• Lønudgifter til podeteam for april 132.000 kr.

Samlede udgifter 442.000 kr. Udgiften indrapporteres til KL/staten som en Coronaudgift.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kommunal indsats med testbus og podepersonale godkendes, og at indsatsen finansieres over kassebeholdningen.

Tiltrådt.

Som en del af den nye nationale teststrategi, skal der etableres et teststed i alle kommuner, som har åbent for tidsbestilling. Teststedet vil tilbyde pcr-test. Region Hovedstaden har anmodet om, at der etableres et nyt teststed i Ishøj, som skal tage over, når aftalen med Kulturium udløber.

Der har igennem en længere periode været mulighed for at blive testet i Kulturium i Ishøj Bycenter. Regionen har anmodet om, at der findes en ny løsning, der kan holde åben også i takt med en større genåbning af Danmark. En genåbning af kulturområdet, vil betyde, at Kulturium ikke kan længere kan bruges som teststed. Da det ikke har været muligt at finde egnede kommunale lokaler, som er centralt placeret, og som ikke er i brug i takt med en øget genåbning af Danmark, foreslås det at leje et lokale i Ishøj Bycenter til formålet. Der er i samarbejde med centeradministrationen i Ishøj Bycenter og regionen fundet et egnet lokale til det fremadrettede teststed. Regionen har anmodet om et mere permanent teststed, det vides dog ikke hvor længe der er behov for dette. Derfor er der som udgangspunkt lagt op til en 3 måneders lejeaftale med mulighed for forlængelse. Det kommende teststed vil forsat tilbyde pcr-test, dog kun via tidsbestilling. Det forventes at blive etableret, så snart aftalen i Kulturium ophører. Formentlig fra midten af april 2021. Det vides endnu ikke, hvor længe der vil være behov for et teststed i Ishøj Kommune.

Vi er blevet pålagt af regionen at afholde udgifter til etablering af et teststed. Hjemmelsgrundlaget mangler på nuværende tidspunkt i forhold til, at det er kommunen der skal afholde udgiften - vi mener ikke at dette juridiske spørgsmål skal stå i vejen for etablering af teststedet. Såfremt det viser sig, at det er regionen, der skal afholde udgiften, vil vi rette kravet til regionen.

Den månedlig leje er 13.000 kr. Der er aftalt en midlertidig leje på 3 måneder, med mulighed for løbende forlængelse på månedlig basis. Ved leje i fem måneder beløber udgiften sig til 65.000 kr. Derudover forpligter kommunen sig til at forestå den daglige rengøring af lokalet. Såfremt perioden bliver kortere, vil udgiften blive mindre, og såfremt behovet for et lokalt testcenter i Ishøj strækker sig ud over fem måneder, vil udgiften blive højere.

Udgiften indrapporteres til KL/staten, som en Coronaudgift.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at leje af lokale til etablering af nyt teststed i kommunen godkendes, herunder at der bevilliges 65.000 kr. til leje for en periode på 5 måneder, finansieret over kassebeholdningen.

Tiltrådt.

På møde i Økonomi- og Planudvalget den 22. februar og efterfølgende byrådsmøde den 2. marts blev der truffet principbeslutning om at etablere et nyt Center for Beskæftigelse (Jobcenter Ishøj) bestående af medarbejdere fra Jobcenter Vallensbæk, Ydelsesteamet samt Ishøj Uddannelse og Job med undtagelse af medarbejdere, hvis opgave retter sig mod folkeskolen. Efter endt høring i MED- organisationen forelægges sagen på ny mhp.endelig beslutning.

Ophøret af det forpligtende samarbejde med Vallensbæk, herunder ikke mindst hjemtagning af beskæftigelsesindsatsen nødvendiggør en organisationsændring. I vedhæftede bilag har direktionen forsøgt at beskrive nogle af de menneskelige, demokratiske og faglige potentialer og synergier et lokalt jobcenter i Ishøj kan rumme. Bilaget uddyber også den foreslåede organisationsændring. Efter principgodkendelse i byrådet den 2. marts blev den foreslåede organisationsændring sendt i høring i MED-organisationen både i egen organisation og i Jobcenter Vallensbæk.

Udtalelse fra medarbejderne i HovedMed og de 3 berørte LokalMED vedhæftes i skemaform med ledelsens bemærkninger.

Med afsæt i høringssvarene er direktionens anbefaling, at den foreslåede organisationsændring godkendes endeligt.

Med udligningsreformen blev bl.a. Vallensbæk Kommune sat i udsigt, at det forpligtende samarbejde kunne ophæves. Indtil en lovændring kan gennemføres har Indenrigsministeren besluttet at ophæve størstedelen af det forpligtende samarbejde gennem en dispensation i Lov om forpligtende kommunale samarbejder § 11 a, stk. 2. Undtaget for dispensationen er visse områder på natur- og miljøområdet, der fortsat skal varetages af Ishøj Kommune.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at forslag til organisationsændring vedtages endeligt.

Tiltrådt.

Årsrapport og efterfølgende generalforsamling 2021 vedrørende godkendelse af regnskaberne for koncernen Ishøj Forsyning. 

Der har den 10. marts 2021 været afholdt bestyrelsesmøde i Ishøj Forsyning Holding A/S, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S og Ishøj Forsyning ApS, hvor årsrapporterne blev fremlagt og godkendt. De af revisionsfirmaet Deloitte udarbejdede årsrapporter vedlægges (Bilag 1.A,1.B,1.C,1.D). Samlet notat vedr. årsrapporterne vedlægges som (Bilag 1.E). 

Kommunen er eneaktionær. Kommunen kan som eneaktionær kun tale med én stemme på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen i Ishøj Forsyning Holding A/S og datterselskaberne afholdes i forlængelse af byrådsmødet den 6. april 2021. Udkast til dagsorden i henhold til vedtægterne vedlægges (Bilag 1.F).

Udkast til protokollater vedrørende afholdelse af generalforsamlinger i Ishøj Forsyning Holding A/S samt datterselskaberne, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S og Ishøj Forsyning ApS vedlægges som (Bilag 1.H, 1.I, 1.J, 1.K).

Selskabsloven § 88.

Ikke nogen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at årsrapporterne for Ishøj Forsyning Holdning A/S samt datterselskaber tages til efterretning. Byrådet bemyndiger borgmester Ole Bjørstorp og Direktør for by, kultur og miljø Marie Louise Madsen til at repræsentere Ishøj Kommune på generalforsamlingen.

Tiltrådt.

Der søges om tillægsbevilling til at overføre mindre- og merforbrug på driftsområderne fra 2020 til 2021.

Efter principperne i kommunens økonomiregulativ er det muligt at overføre uforbrugte driftsmidler fra et regnskabsår til det næste år. Formålet er at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse og disponering af midlerne på driftsbudgettet. Det er således muligt for driftsstederne at spare op til konkrete anskaffelser og aktiviteter i det efterfølgende år. Tilsvarende kan et eventuelt opnået merforbrug reducere næste års driftsbudget.

Ved vurderingen af overførelsesanmodningerne lægges der vægt på årsagen til mindre- og merforbruget, hvad midlerne ønskes anvendt til i det nye år, kommunens likviditet og generelle økonomiske situation, herunder mulighed for at overholde servicerammen i det kommende år.

Der ønskes overført 10,9 mio. kr. i reelle driftsmidler. Overførsler der konverteres til anlæg i 2021 udgør 2,6 mio. kr. Hertil kommer 10,8 mio. kr. som vedrører særlige projekter og/eller projekter med ekstern finansiering. Endelig overføres der 1,2 mio. kr. som vedrører takstfinansierede institutioner, som vi er forpligtede til at overføre til næste år.

Under finansforskydninger overføres der 11,2 mio. kr. til grundkapitalindskud vedrørende nyt byggeri ved Vejleåparken, Solkysten og Balders Have.

De samlede ønskede overførsler af mindre- og merforbrug fremgår af vedlagte oversigtsskema.

Der vedlægges skema over de sidste 3 års overførsler.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv. Ishøj Kommunes regulativ for økonomistyring.

De overførte beløb tilføres driftsbudgetterne i 2021. Såfremt der ikke overføres et tilsvarende beløb fra 2021 til 2022, vil der være tale om et kassetræk og en potentiel overskridelse af servicerammen i 2021.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling til overførsel af driftsbevillinger for i alt 10,9 mio. kr. fra 2020 til 2021 jfr. oversigtsskemaet samt overførsler der konverteres til anlæg på 2,6 mio. kr. Endvidere at der gives tillægsbevilling til overførsel af finansforskydninger for 11,2 mio. kr.

Tiltrådt.

Ishøj Kommunes årsregnskab for 2020 fremlægges med henblik på afgivelse til den revisionsmæssige gennemgang.

Ifølge reglerne skal årsregnskabet aflægges af Økonomi- og Planudvalget til Byrådet, så det kan afgives til kommunens revision, inden den 1. maj i året efter regnskabsåret.

Regnskabet, der sendes til revisionen, er vedhæftet som bilag. Det vil tillige kunne afhentes i papirformat på rådhuset, 7. etage.

Der kan fremhæves følgende hovedtal fra regnskabet for 2020:

• Regnskabet balancerer i henhold til hovedoversigten med 2.516.795 mio. kr.

• Der er et mindreforbrug på driften på 31,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (oprindeligt budget plus tillægsbevillinger). Heraf udgør mindreforbruget inden for servicerammen 27,8 mio. kr.

• Der er afholdt anlægsudgifter på i alt 75,2 mio. kr., og der videreføres 59,8 mio. kr. netto til 2021.
• Kassebeholdningen udgjorde 258,8 mio. kr. ultimo 2020, og den langfristede gæld (ekskl. lån til ældreboliger) udgjorde 434,7 mio. kr. Heraf vedrører 91,9 mio. kr. indefrosne feriepenge.

Når revisionen har afsluttet sin gennemgang, fremlægges årsregnskabet til byrådets godkendelse sammen med revisionens årsberetning og administrationens besvarelse hertil. Dette er planlagt til at ske på Byrådets møde den 1. juni 2021.

I henhold til kommunens økonomiregulativ skal der aflægges regnskaber for anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne eller -indtægterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Anlægsregnskaber for de anlægsprojekter der er afsluttet i 2020, fremsendes særskilt.

Den kommunale styrelseslov og cirkulære om kommunernes budget og regnskab, revision mv.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med afgivelse af årsregnskabet til revisionen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at regnskabet for 2020 afgives til revisionen.

Tiltrådt.

Administrationen har udarbejdet kommunens befolkningsprognose, som dækker den 8-årige periode 2021 – 2028.

Befolkningsprognosen for Ishøj Kommune 2021 – 2028 viser, at befolkningstallet i kommunen vil stige med 621 personer i den gældende periode.

Der bliver hvert år udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Ishøj Kommune. Den aktuelle befolkningsprognose dækker perioden 2021 – 2028 og anvendes som grundlag for prognosen på dagtilbudsområdet, skoleområdet og generel planlægning.

Befolkningsprognosen har den højeste træfsikkerhed i de nærmest liggende år, og vil for den mere langsigtede udvikling kunne vise de sandsynlige tendenser. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i budgetlægningen for 2022-2025.

Befolkningsprognosen bygger på en række forudsætninger, hvoraf de vigtigste er:

• Boligbyggeprogrammet for Ishøj Kommune i perioden 2021 - 2025
• De seneste 8 års flyttemønstre til og fra kommunen
• De seneste 8 års fødselshyppighed
• De seneste 8 års dødelighed
• Udvikling i de seneste 8 års forblivelsesrater (husstandsstørrelser)

Udviklingen i befolkningen (aldersopdelt) estimeres i Befolkningsprognose 2021 – 2028 som i tabellen herunder.

Befolkningsudviklingen frem til år 2028

I perioden fra 1. januar 2021 til 1. januar 2028 kan Ishøj Kommune ifølge den udarbejdede prognose forvente, at befolkningstallet er stigende. I år 2028 forventes 23.752 personer i kommunen, mod 23.131 i år 2021 – en stigning på 621 personer, svarende til 2,7 pct.

Forsørgerbyrde er et udtryk for det bidrag den erhvervsaktive befolkningsgruppe skal generere til at forsørge pensionister og personer på sociale ydelser. Jo større forsørgerbyrden er, jo færre personer i den erhvervsaktive befolkning er der til at løfte forsørgelsen af den ikke-erhvervsaktive befolkning.

Forsørgerbyrden defineres som de ikke-erhvervsaktive aldersgrupper (børn og ældre) i forhold til den erhvervsaktive aldersgruppe

• Forsørgerbyrden er i 2021 er beregnet til at være 56,5 pct.
• Forsørgerbyrden er i 2028 er beregnet til at være 58,9 pct.

Over halvdelen af befolkningen (54,5 pct.) skønnes stadig at være i den erhvervsdygtige aldersgruppe i 2028.

I Befolkningsprognosen for Ishøj Kommune 2021 - 2028 er der nærmere redegjort for den forventede udvikling samt de forskellige forudsætninger, der er lagt til grund.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2021 – 2028 godkendes og lægges til grund for Budget 2022 - 2025.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune skal deponere et beløb i forbindelse med Beredskab 4Ks lejemål på Geminivej 32 i Greve. Deponeringen andrager for kommunens vedkommende 887.000 kr., som kan frigives med 1/25 del pr. år.

Beredskab 4K har den 21. oktober 2019 indgået lejemål på Geminivej 32, 2670 Greve. Når kommuner indgår lejemål, kan de vælge at deponere eller modregne i adgang til lånoptagelse. Dette gælder også, når kommuner indirekte indgår lejemål via et § 60 selskab.

Deponering i forbindelse med lejemål sker for at sidestille kommuner, der selv bygger, med kommuner som lejer sig ind. Deponeringsbeløbet udgør det højeste af enten opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme, lokaler m.v. inklusive moms eller værdien af de benyttede ejendomme, lokaler m.v. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse.

Deponeringen frigives med en 1/25 del årligt. Hvis kommunen i et år har ledig låneramme, kan et tilsvarende beløb frigives. Alle kommuner i et § 60 selskab kan deponere eller modregne hver for sig, og de skal således ikke alle sammen enten deponere eller modregne for det samlede beløb. Deponeringsbeløbet tilbagebetales ved fraflytning af lejemålet.

Lov om kommunernes styrelse.

Deponeringsbeløbet svarer til ejendomsværdien af det lejede. Ejendomsværdien for Geminivej 32, 2670 Greve er ca. 19,3 mio. kr., og lejemålet udgør fysisk ca. 27 pct. af ejendommen. Det samlede beløb til deponering / modregning udgør således 5,276 mio. kr., og da Ishøj Kommunes andel af Beredskab 4K er 16,8 % svarer det til, at Ishøj Kommune skal deponere 887.000 kr. Deponeringen frigives med 35.480 kr. pr år fra deponeringen i en 25-årig periode.

De øvrige kommuner i Beredskab 4K skal deponere efter deres ejerandele i Beredskab 4K.

Økonomi - og Planudvalget indstiller, at deponering af 887.000 kr. godkendes.

Tiltrådt.

Østsjællands Beredskab (ØSB) blev opløst den 31.12. 2019 og der er nu foretaget en endelig boopgørelse, som fordeler aktive og passiver mellem de otte ejerkommuner. Samtidigt er der foretaget en likvidationsopgørelse, der viser, at Ishøj Kommune skal indbetale 788.000 kr til boet.

Østsjællands Beredskab blev opløst den 31.12 2019 og der foreligger nu en boopgørelse, som skal vedtages i de otte ejerkommuners byråd. Boopgørelsen har været længe undervejs, hvilket har skyldes en række forhold bl.a. en revideret opgørelse af anlægsaktiver og et forslag til løsning af et mellemværende med Køge Kommune. Køge Kommune ønskede, mens ØSB stadigt virkede, et højere serviceniveau end de øvrige kommuner, og dette serviceniveau skal Køge Kommune betale ekstra for. Se bilag.

Ved opløsningen af ØSB valgte de otte ejerkommuner, at udpege Roskilde Kommune som forretningsførerkommune af boet efter ØSB, og betaling for løsning af denne opgave indgår derfor også i likvidiationsopgørelsen.

Ishøj Kommune har sammen med de tre andre ejerkommuner i Beredskab 4K valgt, at alle kommunernes anlægsaktiver fra ØSB skal overgå til Beredskab 4K. Det medfører dog, at Beredskab 4K ikke kan afslutte sit regnskab for 2020, før alle ejerkommuner i ØSB har vedtaget boopgørelsen efter ØSB.

Lov om kommunernes styrelse.

Den samlede afregning til de otte ejerkommer i ØSB viser et underskud på 2.998.000 kr., som skal indbetales til boet. Dette beløb dækker over forskelle, idet nogle kommuner skal modtage penge efter boet mens andre, som Ishøj, skal betale. Se bilag.

Ifølge likvidationsopgørelsen skal Ishøj Kommune betale 788.000 kr.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 forudså Ishøj Byråd, at der kunne komme en efterbetaling til boet efter ØSB og valgte derfor, at afsætte 1 mio. kr. til en eventuel efterbetaling. Da boopgørelsen har trukket ud til 2021, er denne ekstra bevilling overført til budget 2021, og bevillingen kan nu finde anvendelse.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likvidationsopgørelse og anlægskartotek efter Østsjællands Beredskab godkendes. Godkendelsen er betinget af, at alle otte ejerkommuner i Østsjællands Beredskab godkender den foreslåede likvidationsopgørelse og anlægskartotek.

Sagen udsættes.

I 2021 modtager Ishøj Kommune tilskud fra staten til henholdsvis puljen til indfasning af minimumsnormeringer og til at understøtte et fagligt løft og trivslen blandt folkeskoleelever.

Puljen til indfasning af minimumsnormeringer
Administrationen meddelte på Børne- og Undervisningsudvalgets mødet den 15. februar, at Ishøj Kommune forventes at få tildelt ca. 3,6 mio. kr. fra puljen til indfasning af minimumsnormeringer. Ministeriet har oprindeligt meddelt, at den præcise bevilling vil blive meldt ud i slutningen af februar. Det var på den baggrund forventningen, at administrationen kunne forelægge en bevillingssag til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget og efterfølgende beslutning i Økonomi- og Planudvalget i marts måned.

Børne- og Undervisningsministeriets udmelding er imidlertid forsinket. Det har derfor ikke været muligt at forelægge en bevillingssag i marts. En endelig politisk beslutning om bevilling vil derfor med den normale sagskadence med behandling i Børne- og Undervisningsudvalget og efterfølgende beslutning i Økonomi- og Planudvalgets først kunne ske den 26. april.

Da de tildelte midler bør komme i anvendelse til ansættelse af mere pædagogisk personale så hurtigt, det er muligt, indstiller administrationen, at bevillingssagen behandles i Økonomi- og Planudvalget på først mulige møde, uden forudgående behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Puljen til indfasning af minimumsnormeringer er båndlagt til ansættelse af mere pædagogisk personale i dagtilbud og kan ikke anvendes til andet formål. Kommunen skal dokumentere, at midlerne fordeles ud til institutionerne.

Midler til at understøtte et fagligt løft og trivslen blandt folkeskoleelever
Regeringen har sammen med en række af Folketingets partier indgået aftale om at tildele kommunerne midler til et fagligt løft, eksempelvis i form af ekstraundervisning, tolærerordninger, konvertering af understøttende undervisning til fagopdelt undervisning mv. Hertil kommer indsatser for at styrke trivslen. Det fremgår af aftalen, at anvendelsen af midlerne besluttes lokalt på den enkelte skole, da aktiviteterne skal kunne tilpasses eleverne på den enkelte skole og deres behov for hjælp til at komme videre efter nedlukning og nødundervisning. Det er dog aftaleparternes ønske, at midlerne hovedsageligt anvendes til folkeskoleelever i 9. og 10. klasse. Der er desuden bevilget midler til trivselsfremmende formål i PPR, som tilfalder Center for Børn og Forebyggelse.

Midlerne udmøntes via bloktilskuddet, men er båndlagt til formålet beskrevet i aftalen, og kan ikke anvendes til andet formål. Administrationen skal dokumentere midlernes fordeling.

Administrationen har kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet i uge 9, da det endnu ikke er meldt ud, hvor mange midler de enkelte kommuner får tildelt. Ministeriet er ikke kommet med en præcis udmelding om, hvornår det vil ske, men har meddelt, at det forventes at ske inden for kort tid.

En politisk beslutning om anvendelse af midlerne vil normalt følge sagsgangen omkring fordeling af bloktilskuddet. Da midlerne, jf. aftalen, skal anvendes inden sommeren 2021, anbefaler administrationen, at midlerne henholdsvis fordeles ud på skolerne efter elevtal i 9. klasse og til Center for Børn og Forebyggelse, så snart den præcise tildeling kendes.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender, at bevillingssagen vedr. puljen til indfasning af minimumsnormeringer forelægges Økonomi- og Planudvalget uden forudgående behandling i Børne- og Undervisningsudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at midlerne til understøttelse af fagligt løft og trivsel blandt folkeskoleelever fordeles ud på skolerne efter elevtal i 9. klasse og til Center for Børn og Forebyggelse, så snart den præcise tildeling kendes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Som præsenteret på Klima- og Miljøudvalgets møde den 17. februar, skal Ishøj Kommune arbejde med DK2020 med det mål at lave en klimahandlingsplan. Klimahandlingsplanen har to hovedformål: 1) beskrive klimasikring i Ishøj og 2) beskrive hvordan Ishøj Kommune bliver CO2-neutral i 2050. Der skal træffes beslutning om ressourcer til udarbejdelse af klimahandlingsplanen, implementering og opfølgning.

Målsætningen i DK2020 er, at den enkelte kommune skal være CO2-neutral i 2050. Opgaverne i udarbejdelsen af DK2020 består af at beregne data og skabe strategisk overblik over klimaindsatser. Udover de sædvanlige opgaver for kommunen som virksomhed, har klimahandlingsplanen fokus på kommunen som geografisk område, hvilket skaber behov for at mobilisere borgere, virksomheder, boligselskaber i meget højere grad end i dag.

Ishøj deltager i udarbejdelsen af DK2020-klimahandlingsplanen i sensommeren/efteråret 2021. Planlægning og udarbejdelse af klimahandlingsplanen forventes at tage 2 år. Når klimahandlingsplanen er politisk besluttet og godkendt af C40 i DK2020-regi, skal tiltagene implementeres og monitoreres lokalt, herunder dokumenteres løbende CO2-besparelser.

Det vurderes, at der skal afsættes to årsværk til etablering af et projektteam. Projektteamet skal varetage koordineringen samt udarbejde Klimahandlingsplanen i DK2020-regi i de næste to år. Det foreslås desuden, at projektteamet fortsætter yderligere tre år mhp. at følge op på klimahandlingsplanens mål og dokumentere CO2-reduktion løbende. Projektteamet er tovholder på projektet, selve udførelsen af indsatser sker i den eksisterende del af administrationen med støtte fra projektteamet.

For at deltage i DK2020 skal kommunen beskrive kommunens nuværende arbejde med CO2-reduktion og klimatiltag, og udarbejde en formel ansøgning om deltagelse, herunder en hensigtserklæring om politisk opbakning til projektet. En beslutning om at afsætte ressourcer kan bidrage til at vise den politiske opbakning.

Det vurderes, at der skal afsættes to årsværk til etablering af et projektteam, svarende til 1,2 mio. kr., de første to år til udarbejdelse af klimahandlingsplanen og i 3 år derefter, hvor projektteamet understøtter, at indsatserne gennemføres. Det foreslås, at finansiering af projektteamet findes i forbindelse med budgetopfølgning i 2021 og budgetprocessen for budget 2022.

Udførelsen af opgaver og initiativer i klimahandlingsplanen skal udføres af den eksisterende organisation og indenfor det eksisterende budget.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Ishøj Kommune trækker sig ud af arbejdet med DK2020, da det ikke vurderes muligt at afsætte de nødvendige ressourcer. Der vil blive lavet handlingsplaner for CO2-reduktion og klimatilpasning som hidtil.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Ole Wedel-Brandt (Ø) kan ikke tilslutte sig indstillingen.

Økonomiske konsekvenser ved at omlægge 10 ældreboliger på Kærbo til 8 plejeboliger, et fællesrum og et kontor. Økonomiske konsekvenser ved at omlægge sanserum og fleksibel omsorgsplads på Torsbo til plejeboliger.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 14. december 2020 godkendte udvalget, at afdeling 4, stuen på Kærbo primo 2021 omlægges til plejeboliger, da der er en overvægt af plejekrævende beboere på afdelingen. Konkret er der tale om, at 10 ældreboliger omlægges til 8 plejeboliger, et fællesrum og et kontor. Samtidig godkendte udvalget, at sanserum og omsorgsplads på Torsbo omlægges til to plejeboliger primo 2021.

Administrationen har derfor beregnet de økonomiske konsekvenser, der vil være som følge af de nævnte omlægninger. Der beregnes ud fra, at omlægningen træder i kraft fra den 1. april 2021.

Udgifter til omlægningen foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Vedhæftet er følgende bilag:
Bilag 1: Notat om udgifter forbundet med omlægning af ældreboliger til plejeboliger
Bilag 2: Økonomisk beregning af ombygnings- og etableringsudgifter for blok 4, stuen.

Hvad angår Torsbo vil der være driftsudgifter på ca. 200.000 kr. i 2021 (9 måneder fra april) og fremefter ca. 266.000 kr. pr. år til at drive yderligere to plejeboliger i 2021 og fremefter. Der vil være mindre udgifter til istandsættelse, som finansieres af pulje på 800.000 kr. Som Byrådet har afsat i budget 2021 til formålet.

For Kærbo kan omlægningen beregnes på to måder: (1) ét scenarie hvor det antages, at den løbende omlægning vil medføre en begrænset helårseffekt som følge af, at det tager tid at lave omlægningen, og (2) ét scenarie, hvor omlægningen har fuld økonomisk effekt i budgetår 2021. Hvis der beregnes med en begrænset helårseffekt, vil omlægningen koste 1.728.777 kr. i 2021 og 3.457.554 kr. i 2022 og fremefter (se tabel nedenfor). Det er administrationens vurdering, at scenarie 2 med en økonomisk strakseffekt bedst støtter omlægningen, da borgerne i forvejen er meget plejekrævende, og har behov for plejepladser i stedet for ældreboliger.

Der vil desuden være etablerings- og ombygningsudgifter forbundet med omlægningen (se bilag 2). Center for Ejendomme har beregnet, at der vil være udgifter på ca. 2,3 mio. kr. til etablering af fællesrum og kontor på Kærbo samt mindre udgifter til istandsættelse af nuværende ældreboliger. Udgifter til sidstnævnte estimeres til at koste ca. 100.000 kr. og finansieres ved pulje på 800.000 kr. afsat af byrådet i 2021. Restbeløb for puljen henstår med 530.000 kr.

Der bruges i dag personaleressourcer i ældreboligerne svarende til 167.000 kr. om året, som leveres af Hjemmeplejen. Det er ikke muligt at reducere budgettet i Hjemmeplejen tilsvarende, grundet et stort økonomisk pres, primært pga. flere ressourcekrævende komplekse borgere, som er hjemmeboende grundet mangel på plejepladser.

Udgiften til omlægningen af plejepladser er omfattet af serviceudgiftsrammen, og vil påvirke serviceloftet i negativ retning.

Udgifter i alt til omlægningen:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

At der arbejdes videre med scenarie 2.

At omlægningen finansieres af kassebeholdningen, og indarbejdes i budget for 2022.

At omlægningen træder i kraft pr. 1. april 2021.

Social- og Sundhedsudvalget henstiller til, at stillingerne på Kærbo opslås som fuldtidsstillinger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der fremlægges forslag til oprettelse af dag-rehabiliteringspladser målrettet borgere med behov for et intensivt genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Sagen fremlægges til drøftelse og sendes efterfølgende til godkendelse i Økonomi- og Planudvalget samt Byrådet.

I forbindelse med den oprindelige disponeringsplan for etape 2 i Brohuset vedtog Byrådet den 24.6. 2019, at der skulle etableres 8 døgnrehabiliteringspladser. Sagen blev forelagt Byrådet den 1.12. 2020 med henblik på indgåelse af kontrakt med rådgiver og entreprenør i forbindelse med udførelse af etape 2 i Brohuset, heri indgik også etablering af 8 døgnrehabiliteringspladser.

Siden den beslutning er det blevet klart, at Vallensbæk Kommune vil trække ansvaret for genoptræningen hjem. Derudover er der igangsat initiativer til at omlægge ældreboliger til plejeboliger, som på sigt vil betyde et øget flow på de fleksible omsorgspladser. På den baggrund er det administrationens vurdering, at behovet for døgnrehabiliteringspladser på sigt vil kunne dækkes inden for rammerne af de fleksible omsorgspladser på Kærbo. Administrationen har gennemgået 50 genoptræningssager. Gennemgang viser, at der er en større gruppe af borgere med neurologiske diagnoser og diagnoser inden for skulder samt ben-lidelser og ældre medicinske patienter, og hvor der menneskeligt og økonomisk vil være en stor gevinst i forhold til at kunne tilbyde borgerne et intensivt genoptræningsforløb i dagregi.

I dag tilbyder Ishøj Kommune genoptræning til den nævnte målgruppe på følgende måde: Ved køb af eksterne pladser til borgere med erhvervet hjerneskade og til borgere, som er sygemeldte efter operation og den ældre medicinske patient tilbydes genoptræning i eget regi, men ikke i et så intensivt omfang som på dagbasis. For borgere, som har behov for somatisk pleje døgnet rundt anvendes de fleksible omsorgspladser på Kærbo. Her tilbydes træning for at vedligeholde færdigheder.

Derfor foreslår administrationen, at der i den videre planlægning i indretningen af etape 2 i Brohuset sker en konvertering af de 8 disponerede døgnpladser til 15 dagrehabiliteringspladser.

Formål med dag-rehabiliteringspladser:
Det primære formål med en dag-rehabiliteringsplads er, at borgeren generhverver det højest mulige funktionsniveau og dermed kan klare sig selv så meget som muligt. Dag-rehabiliteringspladserne skal dermed være med til at forebygge genindlæggelser samt forebygge behovet for kommunale pleje- og omsorgsydelser.

Form og indhold på en dag-rehabiliteringsplads:
Borgernes behov kan være varierende, men fællesnævneren er, at de alle har behov for en intensiv genoptrænings- og rehabiliteringsindsats. Indsatsen kan fx være fysisk træning i hold eller individuelt, ADL-træning (træning i specielle teknikker til praktiske gøremål i hverdagen), kognitiv træning, færdighedstræning m.m. Indsatsen kan kombineres med andre aktiviteter og aftaler, borgeren deltager i, fx aftaler i Jobcenteret, møder med visitator, hjerneskadekoordinator og talepædagog fra Center for Børn og Forebyggelse.

Afhængig af behov vil et forløb strække sig over et par uger til et par måneder, men der er terapeutfagligt fokus på et intensivt og kortevarende rehabiliteringsforløb.

Beliggenhed, antal pladser og fysiske forhold:
Dag-rehabiliteringspladserne etableres i Brohuset, hvormed der vil være mulighed for at anvende de kommende træningssale og øvrige faciliteter i Brohuset. Pladserne indtænkes i den kommende etape 2 i Brohuset, og forventes derfor at kunne være i drift ultimo 2022. Det foreslås, at der oprettes 15 dag-rehabiliteringspladser.

Finansiering:
En ændring af pladserne fra døgn til dagrehabilitering vil foruden at komme flere borgere til gavn også være markant billigere driftsmæssigt. Derudover er det administrationens vurdering, at der i forhold til driften vil kunne præsenteres en positiv businesscase, da en bedre og mere intensiv rehabilitering for målgruppen til dagrehabilitering vil kunne medføre, at borgere i beskæftigelse hurtigere vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dertil vurderer administrationen også, at der vil være et økonomisk potentiale i forhold til, at nogle borgere vil kunne komme tidligere hjem fra hospitalsophold og eksterne tilbud samt at undgå genindlæggelse med dagrehabiliteringstilbud.

Det vurderes at de 15 pladser kan dækkes af to fuldtidsterapeuter og en 30-timers social- og sundhedsassistent. Der vil være et behov for 1,4 mio. kr. om året til at dække personaleressourcerne, og 0,1 mio. kr. til driftsudgifter til aktiviteter. En årlig udgift på i alt 1,5 mio. kr. Dette er markant billigere end driften af 8 døgnrehabiliteringspladser, der alene i lønudgifter vil andrage ca. 8,1 mio. kr. med udgangspunkt i to aften/nattevagter 365 dage om året.

Administrationen vil arbejde videre på en mere konkret businesscase, som fremlægges til politisk behandling til efteråret 2021.

I forbindelse med tidsplanen i den indgåede kontrakt udarbejdes der i de kommende to måneder projektforslag for etape 2, og herefter igangsættes udførelsen af renoveringen efter sommerferien 2021 med henblik på, at bygningerne kan tages i brug til efteråret 2022. For at fastholde denne tidsplan lægges op til en beslutning om, hvorvidt der skal ske en konvertering af de planlagte døgnpladser til dagpladser i forbindelse med genoptrænings- og rehabiliteringsområdet i Brohuset. Konverteringen betyder, at der skal planlægges ud fra andre bygningsmæssige krav, hvilket betyder, at der ikke i samme omfang er behov for at indrette værelser med bad og toilet og dermed et mindre behov for brandkrav til overnatning

Vedhæftet er notat om forslag til dag-rehabiliteringspladser samt disponeringsplan.

Lovgrundlag:
Dag-rehabiliteringspladserne oprettes efter servicelovens § 83 a stk. 4.

Udgifter:
Der vil være behov for ca. 1,5 mio. kr. om året til personaleressourcer og driftsudgifter til aktiviteter.

Det foreløbige overslag fra administrationen i forhold til finansiering vil være, at der kan ske finansiering af pladserne via mindreudgifter på følgende områder:

Indtægter i form af mindreudgifter inden for følgende områder:
Forsikrede ledige: 0,528 mio. kr.
Sygedagpenge: 0,187 mio. kr.
Ind- og genindlæggelser: 0,576 mio. kr.
Specialiserede rehabilitering 0,223 mio. kr.

Konverteringen fra døgn- til dagpladser kan holdes inden for det afsatte anlægsbudget til Brohuset.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at der udarbejdes projektforslag for etape 2 (genoptrænings- og rehabiliteringsområdet i Brohuset), hvor de disponerede døgnpladser konverteres til dagpladser, og at sagens sendes til Økonomi- og Planudvalget samt byrådet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

KKR Hovedstaden har godkendt økonomimodellen 3. februar 2021, og sender økonomimodellen til udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde til godkendelse i de 29 kommuner i Region Hovedstaden.

Økonomimodellen bidrager konstruktivt til den aktuelle nationale bevågenhed på handicapområdet og borgernes retssikkerhed. Kommunerne har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, og kommunerne har et fælles ansvar for at have relevante tilbud til borgerne. Økonomimodellen skal i første omgang bruges til at oprette nye pladser til den målgruppe, hvor behovet er størst: ”voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd.
Størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden mangler pladser til denne målgruppe. Kommunerne forventer at kunne visitere omkring 60-100 borgere til nye pladser i 2021 og i de efterfølgende år mellem 35-68 nye borgere i målgruppen pr. år.
De nye pladser skal oprettes på eksisterende driftssikre tilbud i Hovedstadsregionen. KKR Hovedstaden anbefaler, at der til en start etableres 16-20 pladser løbende hen over en passende periode. Det er vurderingen, at der er en meget høj efterspørgsel efter disse pladser, og at det derfor ikke er sandsynligt, eller kun i meget begrænset omfang sandsynligt, at økonomimodellen kommer i anvendelse.

KKR Hovedstaden har besluttet at udvikle en økonomimodel, der skal skabe driftssikkerhed i opbygningsfasen. Underskudsgarantien kan gives til driftsherrer, som i forvejen har erfaring med målgruppen og som udvider med nye pladser til målgruppen. Garantien træder kun i kraft, hvis der bliver ledige pladser på de nye pladser.

Handicap og Psykiatri vurderer, at der er ca. 10 borgere i målgruppen i Ishøj Kommune, som primært er placeret i velfungerende tilbud. Handicap og Psykiatri vurderer, at der med tiden vil være udfordringer med at finde botilbud til målgruppen.

Takstbekendtgørelsen.

-

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at sagen sendes til Økonomi- og Planudvalget og efterfølgende godkendes økonomimodellen i byrådet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Forslag til ændring af forretningsorden for spørgetid under byrådsmøder på vegne af A, V, SF, DF og Ø.

Det er partiernes ønske, at der skabes mulighed for, at byrådets øvrige medlemmer får muligheden for, kort at kunne supplere eller kommentere på spørgsmål stillet under spørgetiden.

Vedhæftet er med rødt indført forslagstekster til de allerede eksisterende retningslinjer for Ishøjs Kommunes spørgetid.

Den under punkt 4 forslåede ændring er allerede indarbejdet i gældende forretningsorden for spørgetid pr. 6. februar 2018 (hjemmesiden vil efterfølgende blive opdateret).

Det indstilles, at de med rødt indførte forslag godkendes.

Tiltrådt.

Principiel diskussion af TV-Ishøj på vegne af A, V, SF, DF og Ø

Partierne ønsker en drøftelse af, hvilken rolle det af kommunen finansierede TV-Ishøj spiller for den politiske debat i Ishøj Kommune. Derfor ønskes en drøftelse af, efter hvilke redaktionelle principper TV-Ishøj dækker det politiske liv i Ishøj Kommune.

Partierne ønsker en dækning af det politiske liv i Ishøj Kommune, som afspejler den mangfoldighed af partier og mennesker der sidder i byrådet. I dag er det hovedsageligt borgmesteren, som bliver interviewet til TV ishøj, og dermed får debatten ikke den politiske bredde, som man kunne ønske.

Vi ønsker derfor til en kvalificering af debatten følgende 3 redegørelser fremlagt til diskussionen af punktet:

a) En opgørelse over hvor mange udsendelser hvert enkelt byrådsmedlem inklusiv borgmesteren har deltaget i - fraregnet byrådsmøder og genudsendelser - indenfor det seneste år.

b) En opgørelse over ressourcer og omkostninger, som benyttes for at drive TV Ishøj.

c) En redegørelse for ledelsen af TV-Ishøj, herunder hvem der beslutter programfladen, og hvem der beslutter hvilke politikere, der optræder i de enkelte udsendelser samt efter hvilke principper disse i dag bliver udvalgt.

Partierne vil på baggrund af redegørelsen fremlægge forslag til en beslutning om fremtidige principper for TV-Ishøjs dækning af lokalpolitik i Ishøj Kommune.

Byrådet vedtager, at der udarbejdes en retningslinje for TV-Ishøjs dækning af det politiske liv i Ishøj Kommune. Der indkaldes hurtigst muligt til møde med en repræsentant for hvert parti i byrådet mhp. drøftelse af retningslinjen.

Kommunikationsstrategien forelægges til fornyet politisk behandling.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune blev torsdag den 11. marts 2021 udsat for et cyberangreb. Angrebet var rettet mod kommunens mail-server, og udnyttede en såkaldt zero-day sårbarhed – en fejl i mail-serverens software som ikke var kendt og derfor efterfølgende rettet af producenten, her Microsoft.

Det er anden gang på to år, at Ishøj Kommune bliver ramt af et såkaldt zero-day cyberangreb – i 2020 var det Citrix Netscaler, der blev ramt. Begge gange har Ishøj Kommune reageret hurtigt, så skadens omfang har været minimeret, men kommunen har været nødt til at gå i nødberedskab og lukke for adgangen til og anvendelsen af IT-systemer. Det har økonomiske konsekvenser i form af tabt arbejdstid, det besværliggør efterlevelsen af love og regler, og har betydning for den service borgerne oplever.

Kompleksiteten i denne type angreb gør det svært at forebygge cyberangreb som disse i fremtiden. Angrebsfladen er stor, og omfatter foruden IT-systemerne selv også de mennesker, der arbejder med dem. Digitalisering & IT vil derfor arbejde videre med at identificere og imødegå de største risici – de IT-systemer og arbejdsgange, der har størst indflydelse på kommunens drift og service – og samtidig indrette IT-infrastrukturen således at skaden minimeres, hvis/når endnu et cyberangreb finder sted.

Dette kan medvirke til at minimere risikoen for IT-systemers funktion og tab af data (persondata), og dermed reducere den tid, hvor kommunen ikke kan køre i normal drift.

Digitalisering & IT vil på et senere tidspunkt fremlægge hvilke muligheder, der er for at begrænse muligheder og skadevirkninger ved cyberangreb for direktionen.

Databeskyttelsesforordningen.

Udover tabt arbejdstid har der været udgifter på ca. 175.000 kr. til konsulentbistand.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning.

Med henblik på at forberede beslutning om fysisk indretning af Ishøj Kommunes nye jobcenter i Brohuset fremlægges oplæg til første møde i den nyoprettede politiske følgegruppe.

Den 2. marts 2021 besluttede byrådet at placere Ishøj Kommunes Jobcenter i Brohuset. Byrådet efterspurgte yderligere belysning af spørgsmålet om indretning af jobcenter og Borgerservice. Byrådet besluttede desuden at nedsætte en følgegruppe bestående af byrådsmedlemmerne i beskæftigelsesudvalget.

Den politiske følgegruppe indkaldes snarest til første møde. På mødet belyses temaer vedr. den fysiske indretning. Temaerne drøftes mhp. at fastlægge principper for den fysiske indretning, tidsplan for inddragelse og selve byggeriet af jobcentret. Administrationen lægger op til, at følgegruppen som minimum skal drøfte følgende temaer:

• Synergier på tværs af organisationen
• Kontorpladser/indretning
• Inddragelse af brugere og medarbejdere
• Støttefunktioner

Der er en række dilemmaer forbundet med at træffe beslutninger om, hvordan kommunen vil inddrage medarbejdere og brugere, samt beslutninger om principper for indretning. Eksempelvis vil en grundig og bred inddragelsesproces tage tid, hvilket er et dilemma i forhold til ønsket om at flytte ind i renoverede lokaler så hurtigt som muligt. Sammenhæng mellem opgaverne i jobcenter og andre enheder skal afvejes i forhold til, hvilke medarbejdere der bør sidde fysisk tæt på hinanden. Desuden er der generelt en tæt sammenhæng mellem omkostninger ved renovering og antallet af kvadratmeter, der skal bygges - jo flere enmandskontorer der etableres, jo flere kvadratmeter kræver det, og tilsvarende større vil omkostningerne være.

Følgegruppens møde forventes afholdt i starten af april. På baggrund af følgegruppens drøftelser forventer administrationen, at der til Økonomi- og Planudvalgets møde i april kan fremlægges et beslutningsoplæg til en procesplan for inddragelse samt eventuel beslutning om principper for den fysiske indretning.

Der vedlægges oplæg om emner til drøftelse i følgegruppen på de kommende møder.

Jævnfør behandling i byrådet den 5. marts 2019 om projektbeskrivelse for Vejlebrovej 45 er Økonomi- og Planudvalget fagudvalg for beslutninger vedrørende den fysiske indretning af Brohuset.

Økonomi- og Planudvalget beslutter, at følgegruppen indkaldes snarest muligt og drøfter oplægget i vedlagte bilag.

Til efterretning.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, der udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.

Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link. De nyeste rapporter fra STAR er vedlagt som bilag 4-6: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning og videresender til byrådet.

Til efterretning.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Byrådet beslutter, at referatet godkendes.

Godkendt.