Tiltrådt.

Ingen spørgsmål.

Byrådet godkendte på møde den 4. april 2017, at Regnskabet for 2016 blev sendt til revisionen. Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionsberetningen, samt administrationens forslag til afskrivning, forelægges byrådet til godkendelse, hvorved den formelle godkendelse af regnskabet sker.

Revisionen deltager under dette punkt.

Revisionen har fremsendt Revisionsberetningen for 2016 dateret den 6. juni 2017. Revisionsberetningen skal ifølge Lov om kommunernes styrelse udsendes til byrådet inden 7 dage fra modtagelsen. Det sker i forbindelse med byrådets behandling den 6. juni 2017.

Revisionens påtegning er givet uden forbehold, og den udførte revision af Regnskab 2016 har ikke givet anledning til bemærkninger.

Revisionsberetningen følger op på tre områdespecifikke bemærkninger fra sidste års revisionsberetning. Den ene af de tre områdespecifikke bemærkninger vedrører opfølgningspunkt på revisionsbemærkning fra 2014. Den anden vedrører hensættelse til tjenestemandspensioner, og den tredje vedrører kontrol på lønområdet. Det konkluderes i revisionsberetning for regnskab 2016, at de tre forhold er betryggende genoprettet, og betragtes som afsluttet.

Administrationen har i forbindelse med afstemning af statuskonti konstateret en regnskabspost, som bør afskrives, hvilket fremgår af det vedhæftede bilag.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at regnskab for 2016, og det fremlagte forslag til afskrivning, godkendes. 

Tiltrådt.

Sagen har ingen direkte eller afledte økonomiske konsekvenser.

Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskab, revision mv.

Lov om kommunernes styrelse.

Budget og regnskab for Strandparken I/S skal godkendes.

Driftsåret 2016 har været normalt for selskabet, og årets resultat for det udgiftsbaserede regnskab er 201.000 kr. Aktivmassen udgør 15,9 mio. kr. med en egenkapital på 13,5 mio. kr.

Budgettet for 2018 vedlægges. Budgettet i Strandparken fremskrives normalt med 1,7%, men bestyrelsen har vedtaget at spare 1%, hvilket medfører, at budget 2018 fremskrives med 0,7%.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at regnskabet 2016 og budget 2018 for Strandparken I/S godkendes.

Tiltrådt.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Lov om kommunernes styrelse § 60.

Ishøj Byråd har den 5. januar 2016 godkendt skema A vedrørende opførelse af 58 nye rækkehuse beliggende Ishøj Boulevard og Ishøj Søvej.

AAB har i mail af 9. maj 2017 søgt om fristforlængelse for fremsendelse af skema B. Skema B skulle være fremsendt til Ishøj Kommune senest den 24. maj 2017; men der ønskes en fristforlængelse på 8 måneder, så ny frist bliver 24. januar 2018.

AAB oplyser, at de modtagne tilbud, fra de prækvalificerede entreprenører, var højere end forventet. Det mest fordelagtige tilbud var 28 % højere end det gældende rammebeløb, som der kan bygges for. AAB har derfor været nødt til at annullere licitationen.

AABs rådgiver på sagen, Mangor og Nagel, vil undersøge mulighederne for at optimere projektet, da AAB ønsker at udbyde projektet igen, så byggeriet kan gennemføres.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at fristen for fremsendelse af skema B forlænges til den 24. januar 2018.

Tiltrådt.

Der skal afsættes budgetmidler til realisering af projektet Kunst- og Kulturaksen på 8.000.000 kr.

Ishøj Kommune har på baggrund af en ansøgning modtaget tilsagn om 16.000.000 kr. fra Realdania til realisering af projektet Kunst- og Kulturaksen. Ansøgningen blev godkendt af Ishøj Byråd den 6. december 2016.

Forudsætningen for tilsagnet er, at Ishøj Kommune bidrager med en egenbetaling på 8.000.000 kr. ARKEN bidrager derudover til Kunst- og Kulturaksen med kunst for 20.000.000 kr.

Kunst- og Kulturaksen er et stiforløb fra Ishøj Station til ARKEN med fokus på kunst, leg og sundhed. Stiforløbet skal skabe en tydelig forbindelse, der vil lede borgere og besøgende på rette vej samtidig med, at man kan gå på en aktiv opdagelse i kunst, natur og byrum.

Projektet forventes realiseret over 3 år, men stien udformes, så den løbende kan suppleres med flere kunstværker. Projektet opstartes i maj 2017 med en konkurrence, som afsluttes i juni 2018. Derefter kommer en projekteringsfase fra august til november 2018 og en udbuds- og anlægsperiode fra december 2018 til december 2019. 

Konkurrencens budget er fastlagt ud fra forundersøgelsens anbefalinger og i samarbejde med Realdania.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at der i 2017 bevilliges 500.000 kr.

at der i 2018 afsættes 3.100.000 kr.

at der i 2019 afsættes 20.400.000 kr.

at der afsættes 1.000.000 kr. i 2018 i indtægter

at der afsættes 15.000.000 kr. i 2019 i indtægter

Tiltrådt.

I alt koster projektet 24.000.000 kr. fordelt som følgende:

Af de 24.000.000 kr. finansieres de 16.000.000 kr. af et fondstilskud fra Realdania.

Det er Ishøj Kommune, der afløfter moms, og der er indregnet en fondsafgift på 17,5 % i projektet.

Bevilling fra Realdania udbetales efter en betalingsplan, der aftales med Realdania.  

Ishøj Byråd godkendte den 3. december 2013 det gældende sæt retningslinjer for tilskud til folkeoplysende foreninger i Ishøj Kommune.

Retningslinjerne vedhæftes.

Retningslinjerne nævner ikke tilskud til de politiske ungdomsforeninger, idet der tidligere er aftalt mellem byrådets partier, at der ikke ansøges om tilskud til arbejdet i de politiske ungdomsforeninger. Der ansøges udelukkende om tilskud til moderpartiernes politiske arbejde gennem partistøtte-lovgivningen.

Der ønskes en drøftelse af den tidligere aftale om ikke, at søge tilskud til ungdomsorganisationerne.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der kan ydes medlemstilskud til ungdomsorganisationernes folkeoplysende virksomhed til medlemmer med fast bopæl i Ishøj.

Tiltrådt.

Poul Jørgensen (O), Charlotte Jørgensen (O), og John Nielsen (O) stemte imod.

Folkeoplysningsloven åbner mulighed for, at der kan ydes tilskud til ungdomsorganisationernes folkeoplysende virksomhed.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 21. november 2016 orienteret om udviklingsarbejdet på dagtilbudsområdet i Ishøj Kommune.  

Udviklingsarbejdet foregår i tre overordnede parallelle og sammenhængende spor:

1. Systematisk og forskningsinformeret arbejde med god kvalitet i dagtilbud.
2. Ny national pædagogisk læreplan (forventes færdig i foråret 2017).
3. Forskningsinformeret udvikling af ledelse af kvalitetsdagtilbud.

Målet med udviklingsarbejdet er at udvikle et fælles grundlag for dagtilbuddene i Ishøj Kommune, herunder fælles mål og fælles parametre for god kvalitet og god ledelse af kvalitetsdagtilbud. Dagtilbudslederne har udarbejdet vedhæftede forslag til fælles overordnede mål.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 20. marts at sende forslaget til fælles overordnede mål i høring i dagtilbuddenes bestyrelser. De fælles mål har ligeledes været til information og drøftelse i Fælles-MED for Dagtilbud og Skoler. 

Med udviklingsarbejdet igangsættes et målrettet og systematisk arbejde med kvalitet i kommunens dagtilbud. Baggrunden er, at dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Forskningen viser, at børn der har gået i et dagtilbud af høj kvalitet klarer sig bedre i skolen, har færre adfærdsproblemer og generelt trives bedre. Forskningen viser endvidere, at effekten især er stor hos udsatte børn. 

God kvalitet i Ishøj Kommunes dagtilbud skal forstås som det, der kan ses gøre en forskel for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse. Derfor omhandler kvalitet bredt set alle de aspekter af dagtilbuddenes karakteristika, der til enhver tid antages at have betydning for børnenes udvikling på kort og/eller på lang sigt.

Dagtilbudslederne har udarbejdet et forslag til fælles overordnede mål for dagtilbuddene i Ishøj Kommune, som skal sætte rammer og retning for det pædagogiske arbejde. De overordnede mål tager udgangspunkt i Dagtilbudslovens formålsparagraf, Det nationale pædagogiske grundlag og Ishøj Kommunes vision for arbejdet med børn og unge (børne- og ungepolitikken).

Under overskriften ’Børn skal være, børn skal lære, børn skal lege, børn skal gøre, og børn skal høre til’ foreslås 10 overordnede fælles mål. Udgangspunktet for målene er et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at det at være barn har en værdi i sig selv. Derfor værner vi om børns ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo, således at alle børn får lige muligheder for at nå deres fulde potentiale. Vi har fokus på, at drage omsorg for, stimulere og udfordre børnene for at understøtte deres udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Høringssvarene fra dagtilbuddenes bestyrelser samt referat fra Fælles-MED for Dagtilbud og Skolers møde den 7. april 2017 er vedhæftet. Regnbuen og Tvillingehuset foreslår enkelte ændringer/tilføjelser. De øvrige tiltræder målene med enkelte bemærkninger.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at forslaget til fælles overordnede mål for Ishøj Kommunes dagtilbud tiltrædes.

Tiltrådt.

Særindstilling fra Venstre: Venstre ønsker, at alle forældre inddrages og tager ansvar for deres børns udvikling, læring, trivsel og dannelse, ikke alene et medansvar.

I de kommende år står kommunerne i hovedstaden overfor en stor fælles udfordring. Antallet af faglærte er faldende, og efterspørgslen efter højt kvalificeret arbejdskraft vil ifølge fremskrivninger stige markant. Dette er konsekvensen af en længere periode med stigende søgning til de gymnasiale uddannelser, og faldende tilgang til erhvervsuddannelserne.

Regeringen har formuleret en national målsætning om, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse skal op på 25 % i 2020, og at andelen skal øges til mindst 30 % i 2025.

Administrationen foreslår, at Ishøj Kommune arbejder for at opnå følgende mål:

1. At mindst 25 % af eleverne i 2020 vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse.
2. At mindst 30 % af eleverne i 2025 vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse.

For at nå disse mål vil vi:

1. Bygge videre på erfaringerne fra udviklingsarbejdet ”Young Skills- klædt på til erhvervsuddannelse”, der havde til formål at styrke de unges afklaring om uddannelsesvalg, og skabe en glidende overgang mellem grundskolerne og erhvervsuddannelserne ved:

a)     At styrke samarbejdet med forældrene.
b)     At give de unge konkrete billeder af, hvad EUD indebærer.
c)     At skabe tættere samarbejde og større sammenhæng i undervisningen mellem grundskolerne og erhvervsuddannelserne.
d)     At styrke vejledningen i grundskolen – herunder lærernes kendskab til EUD.
e)     At arbejde på, at 10. klasse ikke er afslutningen på grundskolen, men indgangen til ungdomsuddannelserne.

2. Fortsat satse på Klar Til Uddannelsesforløb (KTU), og løbende lære af de gode resultater, der er skabt i dette projekt.
3. Arbejde på at der kan etableres det nødvendige antal relevante lærerpladser til unge.

I 2017 er der 22,5 % af Ishøj Kommunes unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. FTU-tallene (Fælles Tilmelding Uddannelse) fra 2007 - 2017 er vedhæftet til orientering.

KKR Hovedstaden og KL har i samarbejde udarbejdet et rammepapir, hvori der beskrives handlinger, der skal hjælpe kommunerne med at opnå regeringens målsætning. Borgmestrene i KKR Hovedstaden har vedtaget at følge anvisningerne i rammepapiret, som er vedhæftet til orientering. 

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at målsætningen for Ishøj Kommune er, at mindst 25 % af eleverne i 2020 vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse, og at mindst 30 % af eleverne i 2025 vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse.

Udvalget henleder opmærksomheden på, at en øget frekvens til erhvervsuddannelserne bl.a. betyder en reduktion i tilgangen til de gymnasiale uddannelser til mellem 60 - 65 %.

Udvalget ønsker, at der etableres et øget samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale erhvervsliv med henblik på et større kendskab til erhvervsuddannelserne.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune har siden 2015 deltaget i det tværsektorielle samarbejde Shared Care. Kontrakten udløber den 31. december 2017, og står derfor over for en genforhandling. Administrationen anbefaler i den forbindelse, at Ishøj Kommune ikke forlænger kontrakten.

Shared Care er et tværsektorielt samarbejde indgået mellem socialpsykiatrien, behandlingspsykiatrien og praktiserende læger på Vestegnen. De deltagende aktører er: Albertslund, Glostrup, Ishøj, Høje-Taastrup, Rødovre og Brøndby kommuner samt psykiatrisk Center Glostrup og praktiserende læger i området. Shared Care er forankret på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor der er ansat en projektmedarbejder, som er tovholder. Projektet finansieres via en fordelingsnøgle mellem de deltagende aktører.

Shared Care startede som et projekt i 2013, med det primære fokus, at igangsætte og fastholde arbejdet med sundhed og sundhedsfremme for psykisk sårbare borgere. I regi af Shared Care udbydes diverse sundheds- og idrætsaktiviteter. Der satses derudover på, at der i fremtiden kan forskes i sundhedsfremmende aktiviteter.

Center for Ældre og Rehabilitering samt Kløverengen og Handicap og Psykiatri under Center for Socialservice, har deltaget i siden opstarten. Både styre- og arbejdsgruppe mødes 6 gange årligt.
Det koster aktuelt 77.000 kr. for deltagelse i en toårig periode. I forbindelse med kommende kontraktfornyelse er det blevet oplyst, at det forventes, at der vil være en prisstigning på deltagelse. Forventningen er, at det fremadrettet vil koste 150.000 kr. pr. år.

I forbindelse med, genforhandling af kontrakten, har Ishøj Kommune undersøgt brugen af Shared Care og vurderet, at tilslutningen til de udbudte aktiviteter er minimal. Af fremmødestatistik for 2016 fremgår det, at der i hele 2016 har været 3 Ishøj/Vallensbækborgere, der har deltaget i aktiviteter. Det manglende fremmøde kan tilskrives, at mange af de udbudte aktiviteter ligger for langt væk fra borgerne, og kræver kørsel og ledsagelse fra kommunen, såfremt borgerne skal deltage. Derudover udbyder Ishøj Kommune i forvejen en lang række idræts- og sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod samme målgruppe som Shared Care henvender sig til.

På den baggrund vurderes det, at Ishøj Kommune ikke får det optimale udbytte ud af at være en del af Shared Care. Ydermere er det erfaringen, at borgerne får et langt større udbytte ved at deltage i lokalforankrede tilbud. Administrationen anbefaler derfor, at Ishøj Kommune ikke forlænger kontrakten med Shared Care efter kontraktperiodens udløb i december 2017, da udgifter og ressourcer ved deltagelse ikke modsvares af resultaterne heraf.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Ishøj Kommune udtræder af Shared Care-samarbejdet i forbindelse med, at kontrakten udløber 31. december 2017.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Forslag til Fingerplan 2017 er blevet offentliggjort og sendt i høring. Forslaget er en revision af den gældende Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Administrationen har udarbejdet et høringssvar, som fremlægges til politisk godkendelse.

Erhvervsstyrelsen sendte den 3. april 2017 forslag til Fingerplan 2017 i høring indtil den 29. maj 2017. I lighed med den igangværende modernisering af planloven har revisionen til formål at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe vækst og udvikling under fortsat hensyntagen til natur og miljø. Erhvervsstyrelsen har lagt op til 2 revisioner af Fingerplanen. Det igangværende spor 1 med fokus på afgrænsede ændringer af Fingerplanen, og et efterfølgende spor 2, hvor det skal afdækkes, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.

Høringen angår spor 1 - Forslaget er en revision af Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Grundet høringsfristen den 29. maj indstilles det, at høringsbrevet på baggrund af en godkendelse af Økonomi- og Planudvalget indsendes til Erhvervsstyrelsen med forbehold for en endelig godkendelse af Ishøj Byråd den 6. juni 2017.

I april 2016 inviterede Erhvervsstyrelsen alle hovedstadsområdets kommuner til at indsende deres ønsker til en revision. Ishøj Kommune indsendte i den forbindelse en række forslag til ændringer i afgrænsningen af både den grønne kile og transportkorridoren samt ønsker om arealer, der kan overføres til ny byzone.
Af forslaget fremgår det, at de fleste af Ishøjs ønsker i den forbindelse er imødekommet. (bilag 1 & 2).

Derudover havde kommunen en række ønsker i forhold til forbedrede muligheder for udvikling i havnen og Strandparken, samt en ændring af afgrænsningen af kystkilen, og desuden et ønske om, at diskutere mulighederne for, at udlægge yderligere erhvervsarealer med tæt beliggenhed til motorvejen, for at skabe lokal vækst og arbejdspladser. Disse ønsker er ikke blevet imødekommet i denne runde, men henvist til næste revision af Fingerplanen - spor 2, som forventes igangsat i 2. halvår 2017.

I høringssvaret gøres der opmærksom på, at vi fastholder vores ønsker i forhold til spor 2, herunder at der ønskes en drøftelse af mulighederne for, at udlægge yderligere erhvervsarealer med tæt beliggenhed til motorvejen samt mulighederne for udvikling omkring ny letbane station, havnen og i Strandparken.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at høringsbrevet godkendes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges. 

Tiltrådt.

Planloven samt Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.

Der er afholdt licitation over renovering af Bygning O på Strandgårdsskolen på baggrund af byrådssag af 4. april 2017. De indkomne priser ligger over det samlede budget, og det skal besluttes, hvordan projektet skal forsætte.

Licitationsresultatet viste, at Faxesnedkeren afgav billigste tilbud, og der pågår forhandlinger med dem. Det skal politisk besluttes, hvordan denne forhandling skal forsætte. Den samlede projektøkonomi fremgår af bilag A, hvor der ligeledes er beskrevet økonomien i de mulige scenarier for, hvordan projektet kan realiseres.

Scenarie 1: Det nuværende projekt beskæres.
Hvis det ønskede projekt skal holdes indenfor det afsatte budget betyder det, at der kun afsættes 9% i uforudsete udgifter eller at udskiftning af gulve skal udgå af projektet. Dette kan ikke anbefales. Gulve er et stort og relevant brugerønske, og 13-15% til uforudsete udgifter, er det realistiske til denne type opgave.

Scenarie 2: Det nuværende projekt med tre prioriterede optioner.
Som ovenstående dog med 14% i uforudsete udgifter og tre prioriterede optioner, som er omfangsdræn, der er yderst relevant, genetablering af redskabsskur, og maling af hal og gymnastiksal. Dette scenarie giver en merudgift i projektet på ca. 1,8 mio. kr.

Scenarie 3: Det nuværende projekt og alle optioner.
Den fulde model inkl. ovenstående scenarie 2, og alle optioner, dvs. nye lofter, nyt fællesrum, maling af resterende lokaler. Dette scenarie giver en merudgift i projektet på ca. 4 mio. kr.

Teknik- og Bygningsudvalget bedes drøfte og indstille, hvilket scenarie, der skal arbejdes videre ud fra. Afklaring af det videre forløb kommer til at påvirke tidsplanen for projektet, og et realistisk afleveringstidspunkt vil være januar 2018 ift. den planlagte afslutning primo november 2017.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at der på baggrund af drøftelse arbejdes videre med scenarie 2, med henblik på at indgå kontrakt med Faxesnedkeren.
at der gives supplerende anlægsbevilling til projektet, og tages stilling til den supplerende finansiering ved valg af scenarie 2.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges, idet merudgiften på 1,8 mio. kr. finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 928.460.

Tiltrådt.

Hvis det vælges, at der skal forhandles videre ud fra scenarie 2 eller 3, skal der tildeles ekstra midler til projektet. Enten 1,8 eller 4,0 mio. kr. Der lægges op til, at Økonomi- og Planudvalget tager stilling til en evt. supplerende finansiering.

Svømmehalsprojektet er tæt på at være færdigt. Der har i den sidste del af ombygningsperioden været rigtig mange mindre og enkelte større ekstraregninger siden sidste merbevilling. Dette medfører en overskridelse af anlægsbudgettet på 2,65 mio. kr.

I den sidste periode af svømmehalsombygningen, har der været fokus på færdiggørelse af ombygningen, både fra entreprenørside og rådgiverside. Dette har pågået fra januar til april under maksimalt tidspres med håndværkere på pladsen 7 dage om ugen.

I denne fase er der udført en blanding af mange mindre uforudsete opgaver, som ikke har været ordentligt beskrevet i projektmaterialet, og nødvendige vedligeholdelsesarbejder, der måtte fremskydes til udførelse samtidig med projektet, primært inden for beton, vvs og el. Det har ikke været muligt, at presse på for færdiggørelse og bevare overblikket over budgettet i denne periode.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at budgetoverskridelsen tages til efterretning.
at der gives supplerende anlægsbevilling til merudgiften på 2,65 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges, idet merudgiften på kr. 2,65 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Tiltrådt.

Samlet set ender svømmehalsombygningen med et merforbrug på 2,65 mio. kr. ud over det bevilligede. De samlede uforudsete udgifter ender på ca. 37%, Som det fremgår i bilag A, dækker de uforudsete udgifter over en blanding af reelle uforudsete udgifter til beton-, vvs-, el-, murer- og vandbehandlingsarbejder, samt ekstra ordinære udgifter til bl.a.:

·         Forcering ift. tidsplanen(beton og vandbehandling):               ca. 500.000,- kr.

·         Lovpligtig udskiftning af spabad:                                             ca. 450.000,- kr.

·         Malerarbejde mv. i hallen, omklædning og fællesarealer
          Dette for at svømmehallen kunne fremstå nyrenoveret:     ca. 1.400.000,- kr.

·         Etablering af ekstra El-kapacitet:                                            ca. 500.000,- kr.

·         Arbejder i og omkring motionsrum:                                         ca. 250.000,- kr.

Tiltrådt.

På Økonomi- og Planudvalgets møde i april gennemgik administrationen udvalgets budget. En fortsat drøftelse af budgettet tages op i nærværende sag.

På Økonomi- og Planudvalgets møde i april gennemgik administrationen udvalgets budget, som det tager sig ud forinden indarbejdelse af tekniske korrektioner mv., og orienterede om de udfordringer og muligheder, der tegner sig inden udvalgets budget. Dette med henblik på, at fortsætte drøftelserne om mulige tiltag inden for udvalgets område, i den videre budgetproces.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at drøftelserne om budget 2018 fortsættes.

Notat om fastansættelse af erhvervsmedarbejder blev omdelt.

Til efterretning.

Kommunerne har pr. 1. februar 2017 overtaget opgaven med inddrivelse af ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav fra SKAT. I den forbindelse, og i forlængelse af tidligere sager om den særlige indsats med opkrævning af kommunale restancer som blev udført i 2016, gives en orientering om varetagelsen af den nye inddrivelsesopgave.

Byrådet behandlede på mødet den 7. februar 2017, sag nr. 28, den endelige evaluering af den særlige indsats med opkrævning af kommunale restancer, som Økonomicentret havde udført i 2016. Det samlede resultat af indsatsen havde overvejende været positiv, og det vurderedes, at der er potentiale i en fortsat/udvidet indsats.

Administrationen foreslog dog, at beslutning om en eventuel fortsat/udvidet indsats skulle afvente at den nye kommunale opgave med at inddrive ejendomsskat og andre fortrinsberettigede krav, var forankret i Betaling og Ejendomsskat i Økonomicentret. Opgaven med at inddrive ejendomsskat overgik til kommunerne fra SKAT pr. 1. februar 2017, jf. lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige mv. Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende ejendomsskat betyder, at de medarbejdere i Betaling og Ejendomsskat der skal forestå opgaven, "bemyndiges" som kommunale pantefogeder. 

Fire medarbejdere har efterfølgende deltaget i et kursus tilrettelagt af KL, hvilket har givet et indtryk af opgavens opfang og kompetencebehov mv. Der er tale om et komplekst område med mange regler i en sagsbehandling, der i tilfælde af manglende betaling af ejendomsskat kan få indgribende konsekvenser overfor borgerne, hvis det kommer til begæring om tvangsauktion.

Opgaven kræver således særlige kompetencer i kommunerne. Som nævnt har flere medarbejdere været på kursus, og der er også behov for nyrekruttering. Således vil der i forbindelse med et planlagt ophør af en medarbejder i Betaling og Ejendomsskat i Økonomicentret, blive slået en stilling op med en profil, der sammen med de øvrige medarbejderes kompetencer, kan matche kravene til at løse den nye inddrivelsesopgave.

I samme forbindelse vil arbejdsmetoder og -processer mv. blive revurderet. Dette med henblik på at arbejde mere intensivt og direkte med opkrævningsdelen, også på andre restancetyper end ejendomsskat. Fx ved direkte kontakt til borgere med restancer for at opnå indbetaling eller indgå betalingsaftale, inden sagerne sendes til SKAT, som er den egentlige inddrivelsesmyndighed på de øvrige restancetyper. Her vil erfaringerne fra den særlige indsats i 2016 blive inddraget. Den nye medarbejder skal ligeledes indgå i dette arbejde.

Økonomicentret har fået henvendelser fra advokatfirmaer som tilbyder deres assistance til den videre behandling af inddrivelsessagerne. Omkostninger til advokaten i disse tilfælde skal betales af skyldneren ud fra takster fastsat af Domstolsstyrelsen. Der er således ingen udgift hertil for kommunen. Økonomicentret vil indgå aftale med et advokatfirma ud fra dokumenteret viden og erfaring på området.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at orientering om arbejdet med inddrivelse af ejendomsskatter mv. tages til efterretning.

Til efterretning.

Lov 2017-01-31 nr. 114 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. og lov om kommunal ejendomsskat.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består dels af oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt notat, som viser udviklingen over en længere årrække. De to bilag supplerer hinanden, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet. Bilag 1 viser udviklingen på beskæftigelsesområdet for udvalgte målgrupper pr. måned, og dermed aktuelle tendenser. Bilag 2 giver et overblik over udvikling i ledighedsprocenten for Ishøj Kommune fra januar 2007- februar 2017. Ledighedsprocenten sammenholdes med ditto for Vallensbæk Kommune.

Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk sendes efter den 20. maj 2017.

Økonomi- og Planudvalget, tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Til efterretning.

Regeringen arbejder aktivt med en ambition om at forenkle beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeren opfordrer således i brev af 7. april 2017 alle kommuner til at bidrage med forslag til, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan afbureaukratiseres og forenkles. Frist for indmelding er 1. juni 2017.

I forbindelse med ovenstående proces, udgav Kommunernes Landsforening (KL) den 26. april 2017 deres indspil "En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats".

På baggrund af beskæftigelsesministerens opfordring til kommunerne om at bidrage med forslag til en forenklet beskæftigelsesindsats, vil Ishøj Kommune byde ind med følgende forslag:

1. Fælles satser på kontanthjælpsområdet

• I dag er satserne for kontanthjælp afhængig af borgerens situation. Hvor meget en borger får i kontanthjælp, er således afhængig af borgerens alder (over/under 30 år), om borgeren har forsørgerpligt, er gift/samlevende eller enlig, og om borgeren har udfordringer ud over ledighed (jobparat eller aktivitetsparat).
• Kontanthjælpsloftet betyder, at der sættes en grænse for, hvor meget borgeren kan modtage i boligstøtte og særlig støtte ud over kontanthjælp. Satserne differentieres yderligere alt efter, hvad borgeren har ret til at modtage af ydelser ud over kontanthjælp.
• Endelig betyder 225-timersreglen, at borgeren skal gennemføre mindst 225 timers ordinær beskæftigelse inden for 12 måneder. Hvis borgeren ikke lever op hertil, reduceres den månedlige ydelse. Hvor meget borgeren reduceres i ydelse afhænger af, hvorvidt borgeren er gift, og om borgeren modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Der er op til 30 forskellige satser inden for kontanthjælpsområdet, hvilket er forvirrende og uoverskueligt for borgeren. De mange regler og satser betyder endvidere, at medarbejdere i Jobcenter og ydelsesteam skal bruge ekstra ressourcer på at udregne satsen for den enkelte borger.

2. Èn plan

• Jævnfør den gældende lovgivning, udarbejdes der planer for borgeren inden for de enkelte fagområder. En borger kan på denne måde have en sag hos Jobcenteret med en plan for den beskæftigelsesrettede indsats samtidig med, at der i socialcenteret udarbejdes en handleplan, og der i familiecenteret arbejdes med barnets plan. Alt sammen indsatser målrettet borgeren og dennes familie, men med begrænset koordinering og samarbejde, da den gældende lovgivning begrænser deling af personfølsomme oplysninger forvaltningerne imellem. Dette besværliggør den beskæftigelsesrettede indsats, da det er vanskeligt at tage højde for hele borgerens livssituation. En samlet plan for borgerens forløb vil således skabe større koordination mellem de forskellige indsatser og sikre, at borgeren modtager en helhedsorienteret og tilpasset indsats med beskæftigelse som mål.

3. Fra proceskrav til effektkrav

• Kommunerne måles og monitoreres i deres beskæftigelsesrettede indsats overvejende på de aktiviteter og processer, som igangsættes for borgeren. Eksempler herpå er antallet af samtaler som Jobcenteret holder med den ledige og antallet af ledige, der kommer i virksomhedspraktik. Sådanne mål siger ikke noget om effekten af den beskæftigelsesrettede indsats. Ønsket er, at der i stedet fokuseres på effektkrav, og eksempelvis hvor mange borgere de enkelte jobcentre får i beskæftigelse.

Ud over ovenstående forslag til forenkling betones det, at Ishøj Kommune overordnet tilslutter sig oplægget fra KL "En forenklet og mere effektiv beskæftigelsesindsats".

Ministerbrev samt materiale fra KL er vedhæftet.

Økonomi- og Planudvalget godkender, at ovennævnte forslag til forenklinger på beskæftigelsesområdet indarbejdes i et svar til Beskæftigelsesministeriet, og sendes til byrådet som efterretningssag.

Lennart Hartmann Nielsen (V) kan ikke tilslutte sig beslutningen.

Til efterretning.

Årsregnskab 2016 for UU Center Syd fremlægges til orientering.

Årsregnskab 2016 for UU Center Syd blev fremlagt for bestyrelsen den 20. april 2017.

Årsregnskabet viser et underskud på 101.000 kr., hvilket bl.a. skyldes, at resultatet er påvirket af en meromkostning til vikardækning på 550.000 kr. som følge af langtidssygdom og barsler.

Det fremgår af ledelsens beretning, at de nye opgaver i forbindelse med Uddannelses Paratheds Vurderingen i 8. klasse, forældresamtaler og Udannelse og Job er sat i drift, og at samarbejdet med lærerne fungerer godt.

I 2016 er arbejdet med at udbygge kontakten til erhvervslivet opprioriteret, og med udgangen af 2016 er der indhentet positive tilkendegivelser fra 106 virksomheder om samarbejde.

Med virkning fra 2017 er vejledningen af unge udvidet til også at omfatte de unge 25 - 29årige i alle tre kommuner. Dette har medført et hævet grundtilskud svarende til 300.000 kr. fordelt på kommunerne.

Den opsøgende vejledning rettet mod de 15 - 17årige, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse er intensiveret bl.a. med tilbud om ledsagende besøg på ungdomsuddannelser, produktionsskoler mv. I 2017 etableres der forsøg med mere tilgængelig og synlig vejledning i nærmiljøet bl.a. som en integreret del af Helhedsplanen i henholdsvis Vejleåparken og i Brøndby Strand området. Den øgede vejledning for hele målgruppen af 15 - 24årige medfører, at grundtilskud fra kommunerne forhøjes med 300.000 kr.

Årsregnskab for UU Center Syd 2016 er vedhæftet.

Børne- og Undervisningsudvalget tager årsregnskab for UU Center Syd 2016 til efterretning og sender regnskabet til efterretning i byrådet. 

Til efterretning.