Referat
Ishøj Byråd onsdag den 6. juni 2018 kl. 17.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

Valgperiode: 1. januar 2019 - 30. juni 2022:

1 medlem og 1 suppleant:

Byrådet indstiller i henhold til skatteforvaltningsloven personer til skatteankenævn, vurderingsankenævn og fællesankenævn, hvorefter Skatteankestyrelsen efter bemyndigelse fra ministeren udnævner de indstillede personer.

Byrådet skal indstille én person til hver af kommunens pladser i ankenævnene og én  person som personlig suppleant for hvert medlem. Det er et krav, at den enkelte kandidat er valgbar til kommunalbestyrelsen/byrådet, og opfylder habilitets- og decorumkrav - det betyder blandt andet, at personen skal have indgivet selvangivelse og overholdt afdragsordninger om restancer til det offentlige, samt have vist IT-kundskaber og kunne anvende digitale løsninger på brugerniveau.  

Endvidere lægges der vægt på, at de indstillede personer har kendskab til skatteområdet. Kendskabet kan være af både teoretisk og praktisk karakter. Indstillingen skal samtidig være ledsaget af en angivelse af den pågældendes fulde navn, evt. tidligere medlemskab af et ankenævn og kvalifikationer til at bestride hvervet.  

Skatteankestyrelsen opfordrer byrådet til at indstille yngre personer og kvinder med henblik på at sikre en mere ligelig repræsentation.

Ny lov om ændring af skatteforvaltningsloven trådte i kraft den 1. januar 2018. Vedtagelsen indebærer ændringer i vurderingsankenævnsstrukturen som følge af en opprioritering af vurderingsfaglige kompetencer. De nuværende fælles skatte- og vurderingsankenævn opløses og erstattes af et antal separate skatteankenævn. "Skatte- og vurderingsankenævn" ændres således med virkning pr. 1. januar 2019 til "Skatteankenævnskredsen".

I den nuværende struktur, skal der indstilles det samme antal personer til de forskellige ankenævn som ved sidste valg. Der skal dermed indstilles 132 medlemmer til skatteankenævnene, 67 medlemmer til vurderingsankenævnene og 67 medlemmer til fællesankenævnene. Ishøj Byråd kan indstille én person til fællesankenævnet samt én suppleant.  

Skatteankestyrelsen oplyser i vejledning af 2. maj 2018, at der er igangsat en evaluering af klagestrukturen, og at Skatteministeren har tilkendegivet , at ministeren inden sommerferien 2018 vil fremlægge Retssikkerhedspakke IV - lettere vej igennem klagesystemet, og indlede drøftelser med Folketingets partier om indretningen af klagestrukturen fra 1. januar 2019.

Der vil således senere kunne ske ændringer, der får betydning for indstillingerne.

Valgt blev som medlem:

Parti:

1. Emil Nissen

 A

Indstillet som suppleant:

 

 1. Charlotte Jørgensen

 O

 

Indstilling

Det indstilles, at Emil Nissen (A) vælges som medlem og Charlotte Jørgensen (O) som suppleant.

Beslutning

Tiltrådt

Lovgrundlag

§§ 5, 8-10 og 15, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 21. november 2015, og bekendtgørelse nr. 1227 af 24. oktober 2013 om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, fælles skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motornævnskredse.

Bilag