Referat
Ishøj Byråd mandag den 6. oktober 2025 kl. 19.00

Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj - Ekstraordinært møde- ingen spørgetid

Sagsfremstilling

Budgetforslaget, som nu skal behandles, er udarbejdet med udgangspunkt i det administrative budgetforslag, som byrådet godkendte den 26. august 2025 samt beslutning om Partnerskab om Ungeløft, besluttet af byrådet den 26. august 2025.


I det foreliggende budgetforslag er servicerammen i 2026 3,5 mio. kr. under den udmeldte ramme. I 2027 1,1 mio. kr. under rammen, i 2028 en overskridelse på 0,5 mio. kr. og i 2029 0,3 mio. kr. under rammen. På anlægssiden er der en overskridelse af rammen på 26,6 mio. kr. i 2026, i 2027 en overskridelse på 12,8 mio. kr., i 2028 en overskridelse på 21,8 mio. kr. Budgettet udviser et positivt kassetillæg på 59,9 mio. kr. i budget 2026.

Tabel 1: Status i forhold til KL's udmeldte service- og anlægsramme, inkl. godkendte tekniske korrektioner indarbejdet ved 1. behandlingen:

1.000 kr.

2026

2027

2028

2029

KL´s udmeldte serviceramme 2026

1.653.167

1.653.167

1.653.167

1.653.167

Driftsbudget 2026 – 2029 indenfor servicerammen

1.649.704

1.652.042

1.653.625

1.652.884

Afvigelse*

-3.463

-1.125

458

-283


KL´s udmeldte anlægsramme 2026

73.807

73.807

73.807

73.807

Driftsbudget 2026– 2029 indenfor anlægsrammen

100.413

86.613

95.638

73.807

Afvigelse*

26.606

12.806

21.831

0






*Positivt beløb = overskridelse af rammen
Den udmeldte service- og anlægsramme for 2026 er sat ind i overslagårene.

Den finansielle balance

Den finansielle balance viser et overskud (kassetillæg) på 59,9. mio. kr. i 2026, -10,0 mio. kr. i 2027, -20,3 mio. kr. i 2028 og -17,5 mio. kr. i 2029 jfr. tabel nedenstående.

Tabel 2: Finansiel balance:

1.000 kr.

2026

2027

2028

2029

Finansiel balance (positivt beløb = penge i kassen)

59.949

-10.012

-20.266

-17.512

Service- og anlægsrammen kan blive påvirket af finansloven for 2026. I finanslovsforslaget har regeringen afsat midler til løft til dagtilbudsområdet samt ramme til nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel, ramme til billigere takster for mad til de ældre på plejehjem - reduceret takst på hovedmåltidet til omkring 50 kr. Der vedlægges i bilag 2 særskilt beskrivelse af finanslovsforslaget, konsekvenserne for Ishøj Kommune samt forslag til håndtering i budget 2026.

Det skal oplyses, at taksterne på dagtilbudsområdet skal genberegnes efter budgetvedtagelsen. Pris- og løntakster på ældreområdet vedlægges - de var ikke reguleret ved det administrative budgetforslag (bilag 3).

Som en del af budget 2026-2029 skal kommuneskatten fastsættes. I budgetforslaget er der forudsat uændret kommuneskatteprocent på 25,0. Byrådet skal samtidig tage stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Til budget 2025 valgte Ishøj Kommune selvbudgettering, men tendensen viser, at det i budget 2026 kan være fordelagtigt at vælge statsgaranti. Jfr. Økonomiministeriets "Økonomisk redegørelse" udsendt i august måned viser denne et fald i udskrivningsgrundlaget, hvilket betyder, at mange kommuner vil have fordel af at vælge statsgaranti. Dette understøttes af egen beregning iht. bilag 1. Det skal samtidig bemærkes, at det er en prognose, som er behæftet med usikkerhed. Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune for budget 2026 vælger statsgaranti. Med en kommuneskatteprocent på 25,0 udgør provenuet 1.157.811 t. kr.

Til budget 2026 skal grundskyldspromillerne og dækningsafgiften ligeledes fastsættes. I budgetforslaget for 2026 og overslagsårene 2027 - 2029 er forudsat kommuneskat, grundskyldspromiller og promille for dækningsafgift, som angivet herunder - taksterne er de samme som til budget 2025:


Kommuneskatteprocent

25,0 %

Grundskyldspromille

6,50 ‰

Grundskyldspromille, landbrugsejendomme

7,20 ‰

Dækningsafgift for erhvervsejendomme

6,90 ‰

Offentlige ejendommes forskelsværdi

12,50 ‰

Offentlige ejendomme opkræves af forskelsværdien

12,50 ‰

Folketinget vedtog den 30. maj 2023 lov om ejendomsskatter og følgeloven om dækningsafgift og statens afregning af grundskyld til kommunen. Loven indebærer, at opkrævningen skal ske af grundværdien for både ejendomsskat og dækningsafgift for erhvervsejendomme. I en overgangsfase fra 2024 – 2028 er grundskyldspromillen fastsat gennem denne lov, hvilket for Ishøj Kommune betyder, at grundskyldspromillen ikke kan fastsættes til højere end 6,500 promille, og at dækningsafgiften for erhvervsejendomme ikke kan fastsættes højere end 6,900 promille.

Skatteministeriet har udarbejdet foreløbige skøn for hver enkelt kommunes provenu fra grundskyld for øvrige ejendomme og dækningsafgift for erhvervsejendomme for 2026-2029. I budgetforslaget for 2026 indgår samlede indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter på i alt 162 mio. kr. i budgetperioden.

Til møde i Erhverv- og Beskæftigelsesudvalget den 17. september 2025, sag 83 omhandlende Beskæftigelsesreformens økonomi. Ved tiltrædelse og efterfølgende godkendelse ved byrådsbehandling på ordinært møde den 30. september, vil økonomien for 2026 og beregnet profil for ØVU mm. i overslagsårene 2027-2029 blive indarbejdet i det endelige budget 2026-2029, ud fra den af KL og regeringen aftalte ramme for ØVU. Således indarbejdes samlet; -1,87 mio. kr. i 2026; -3,00 mio. kr. i 2027; -3,80 mio. kr. i 2028 stigende til 4,15 mio. kr. i 2029.

Supplerende sagsfremstilling den 22. september efter udsendelse af dagsorden til Økonomi- og Planudvalget:

Der er indgået budgetforlig, der fastlægger budgettet for Ishøj Kommune i 2026-2029. Budgetforliget sikrer, at Ishøj Kommune overholder den udmeldte service- og anlægsramme for 2026. Budgetforslag, som nu skal behandles, er udarbejdet med udgangspunkt i det administrative budgetforslag, som byrådet godkendte den 26. august 2025. Det oprindelige administrative budget viste i 2026 et samlet forbrug vedrørende servicerammen på 1.649,8 mio. kr. og et forventet forbrug vedrørende anlægsrammen på 100,4 mio. kr. Der er efter 1. behandlingen af budgetforslaget indgået budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten samt løsgænger Steen Skovhus, jf. bilag 5. Budgetforliget betyder, at der er udgifter inden for servicerammen på 1.653 mio. kr. i 2026, mens der er udgifter for 1.656 mio. kr., 1.659 mio. kr. og 1.658 mio. kr. hhv. 2027, 2028 og 2029. Udgifterne inden for anlægsrammen udgør 73,8 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til den beregnede anlægsramme, mens der er budgetterede udgifter på 102 mio. kr. i 2027, 116 mio. kr. i 2028 og 72 i 2029. Hertil kommer investeringer udenfor anlægsrammen på 21 mio. kr. i 2027 og 24,5 mio. kr. i 2028. Den finansielle balance viser et overskud (kassetillæg) på 40 mio. kr. i 2026, mens der er en ubalance på 10 mio. kr. i 2027, hhv. 6 mio. kr. og 22 mio. kr. i 2028 og 2029, ved anvendelse af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision, Lov om kommunal indkomstskat, Lov om kommunal ejendomsskat.

Økonomi

I henhold til Styrelsesloven skal der være balance mellem udgifter og indtægter i budgetåret og budgetoverslagsårene. Det fremlagte budget viser et finansielt kassetillæg på 59,9 mio. kr. i 2026 og et kassetræk i overslagsårene på 10-20 mio. kr. Det fremlagte budgetforslag afbalanceres over kassebeholdningen.

Indstilling

at budgetforslaget for budget 2026 og budgetoverslag 2027-2029 godkendes.

at der meddeles frigivelse til de driftsbevillinger, der er i budgettet.

at der meddeles anlægsbevilling til de med stjerne (*) markerede anlægsprojekter på investeringsoversigten jfr. bilag 4.

at kommuneskatten fastsættes uændret til 25,0 pct.

at der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag. jfr. bilag 1.

at grundskyldspromillerne og dækningsafgiften fastsættes i overensstemmelse med budgetforslaget jfr. ovenstående oversigt.

at ændringer til taksterne vedr. ældreområdet godkendes iht. bilag 3.

at håndtering af Finanslovsforslaget for 2026, bilag 2 og ændring af takster godkendes.

at taksterne på dagtilbudsområdet genberegnes efter budgetvedtagelsen.

at byrådsbeslutninger med økonomisk betydning fra det ordinære møde den 30. september indarbejdes i det endelige budget 2026-2029.

at administrationen bemyndiges til at foretage tekniske justeringer i forbindelse med den talmæssige indberetning af budgettet herunder indarbejdelse af budgetforliget.



Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. september 2025, pkt. 148:

Tiltrådt (inkl. budgetforliget).

Annelise Madsen (ID) kan ikke tiltræde indstillingen.


Supplerende sagsfremstilling til det ekstraordinære byrådsmøde den 6. oktober:

Ishøj Demokraterne og Ishøj Listen har fremsendt forslag til ændringer af det administrative budgetforslag, der blev forelagt ved 1. behandlingen (bilag 6).

Ændringsforslag fra Ishøj Demokraterne (ID) og Ishøjlisten (L): at der er udgifter inden for servicerammen på 1.652,6 mio. kr. i 2026, mens der er udgifter for 1.657,0 mio. kr., 1.642,6 mio. kr. og 1.657,8 mio. kr. hhv. 2027, 2028 og 2029. Udgifterne inden for anlægsrammen udgør 55,1 mio. kr. i 2026, hvilket er 18 mio. kr. under den beregnede anlægsramme, mens der er budgetterede udgifter på 53,3 mio. kr. i 2027, 70,2 mio. kr. i 2028 og 55 mio. kr. i 2029. Hertil kommer investeringer udenfor anlægsrammen på 21 mio. kr. i 2026 og 24,5 mio. kr. i 2027. Forslaget indebærer desuden, at indkomstskatten nedsættes med 0,4 procentpoint fra 25,0 procent til 24,6 procent, gældende fra 2027. Skattenedsættelsen vil isoleret set reducere skatteindtægterne med 20 mio. kr. årligt, der finansieres via træk på kassebeholdningen. Der vil dog kunne søges, om tilskud til skattenedsættelsen der vil kunne reducere provenutabet med op til 75 procent i 2027, 50 procent i 2028 og 2029 og 25 procent i 2030, såfremt den nuværende aftale mellem KL og regeringen videreføres. Den finansielle balance viser et overskud (kassetillæg) på 62 mio. kr. i 2026, mens der er overskud på 21 mio. kr. i 2027, 24 mio. kr. i 2028 og kasseforbrug på 22 mio. kr. i 2029, ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Såfremt der modtages tilskud til nedsættelse af skatten vil balancen blive forbedret tilsvarende.

Beslutning

Ændringsforslag fra (L + ID)

For stemte: 4 (L + ID)

Imod stemte: 14 (A+C+SF+Ø+V + Steen Skovhus (UP))


Ændringsforslag (budgetforlig) A+C+SF+Ø+V+Steen Skovhus (UP)

For stemte: 14 (A+C+SF+Ø+V+Steen Skovhus (UP))

Imod stemte: 4 (L+ID).


Ændringsforslag vedtaget.

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.

Beslutningstema

2. behandling af budget 2026-2029 for Ishøj Kommune.

Bilag

Sagsfremstilling


Høje-Taastrup Provsti har den 12. september 2025 fremsendt meddelelse om ligningsbeløb samt oversigt om ligningsbeløbets fordeling på de enkelte kirkekasser i Ishøj Kommune.



Budget 2025

Budget 2026

Ishøj sogn

13.316.896

12.040.000

Torslunde sogn

2.500.000

2.950.000

Provstiudvalgskassen og skoletjeneste

652.892

587.832

Reserve

0

1.500.220

Kirkekasser i alt

16.469.788

17.078.052

Landskirkeskatten

3.232.193

3.297.498

I alt

19.701.981

20.375.550


Lovgrundlag

Lov om Folkekirkens økonomi.


Økonomi

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kirkeskatten i Ishøj Kommune på 2.263.950.000 kr.


Med en kirkeskatteprocent på 0,90 %, vil provenuet blive 20.375.550 kr.


Indstilling

at kirkeskatteprocenten fastsættes til uændret 0,90 %.


Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. september 2025, pkt. 149:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.

Beslutningstema

I forbindelse med budgetlægningen skal kirkeskatteprocenten fastlægges.


Bilag