Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ingen spørgsmål.

Seniorrådet ønsker, at valg til Seniorrådet ændres, således at der er valg til Seniorrådet samtidig med kommunalvalget. Sagen forelægges byrådet til godkendelse.

Seniorrådet har forespurgt, hvorvidt valg til Seniorrådet kan ændres således, at der er valg til Seniorrådet samtidig med, at der er kommunalvalg. I dag vælges medlemmer til Seniorrådet forskudt, hvorfor der afholdes valg i april måned hvert andet år, hvor halvdelen af Seniorrådet er på valg den ene gang, og den anden halvdel den anden gang. Det nye Seniorråd konstitueres den 1. juni det pågældende år. Der er planlagt valg til Seniorrådet i april måned 2019, hvor 4 af seniorrådets medlemmer er på valg.

Der bruges en del ressourcer og økonomi på valg til Seniorrådet. Dels skal der betales for porto, da der i forbindelse med valget sendes brev til alle kommunens borgere over 60 år, dels bruges der mange medarbejderressourcer på at sende breve samt administrere valget. Såfremt valg til Seniorrådet ændres, vil der være en ressourcemæssig og økonomisk besparelse samtidig med, at det også vil være nemmere for borgerne, hvis valget afholdes samtidig med kommunalvalget.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. oktober 2018 blev Seniorrådets forespørgsel drøftet. Der var enighed om, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at valg til Seniorrådet følger kommunalvalgene. Social- og Sundhedsudvalget anbefaler derfor, at ved valget i april 2019, vælges de nye seniorrådsmedlemmer for en 2,5 årig periode i stedet for en fireårig periode. Således vil de nyvalgte medlemmer af Seniorrådet sidde fra d. 1. juni 2019 - 31. december 2021. De medlemmer, der ikke er på valg i april 2019, skal ligeledes sidde indtil d. 31. december 2021, hvorfor deres valgperiode forlænges fra 1. juni 2021 til 31. december 2021. Der vil derfor være valg til Seniorrådet igen samtidig med kommunalvalget 2021.

Administrationen indstiller derfor, at byrådet følger Social- og Sundhedsudvalgets anbefaling om, at valg til Seniorrådet ændres, således at der foretages valg i april 2019 og igen i 2021 samtidig med kommunalvalget, samt at valgperioden for seniorrådsmedlemmerne indtil da løber som beskrevet ovenfor.

De nuværende vedtægter for Seniorrådet er vedhæftet.

Forslag til beslutning:

Byrådet godkender, at valg til Seniorrådet ændres sådan, at valget fra 2021 følger kommunalvalgene, samt at vedtægter for Seniorrådet revideres som følge heraf.

Tiltrådt.

Handicaprådet er blevet omkonstitueret, og der er indtrådt to nye medlemmer i rådet. Sagen forelægges til godkendelse.

Handicaprådet omkonstituerede sig på mødet den 20. august 2018, da den tidligere næstformand, Birte Søbye Christensen, er gået bort.

På mødet blev Helle Nees valgt som ny næstformand. Ivan Munck Petersen gik fra at være suppleant til menigt medlem af Handicaprådet. Derudover er Mette Grentoft indtrådt i Handicaprådet i stedet for Susanne Claudi, der er langtidssygemeldt.

Handicaprådet i Ishøj Kommune består derfor nu af følgende medlemmer:

Merete Amdisen (A), formand

Lennart Hartmann Nielsen (V)

Charlotte Jørgensen (O)

Erkan Yapici (A)

Helle Nees, næstformand, repræsenterer SIND

Ivan Munck Petersen, repræsenterer Scleroseforeningen

Jan Diemer, repræsenterer Dansk Bllindesamfund

Mette Grentoft, repræsenterer LEV.

Byrådet godkender omkonstitueringen af Handicaprådet.

Tiltrådt.

Kommunens revision Deloitte har den 9. oktober 2018 fremsendt "Beretning vedrørende uanmeldt beholdningseftersyn den 20. august 2018". Beretningen er samme dag udsendt til byrådet, jf. styrelseslovens regler herom. Revisionsberetningen skal godkendes af byrådet og indsendes til tilsynsmyndigheden.

Revisionsberetningen skal ifølge styrelsesloven, udsendes til byrådet inden 7 dage fra modtagelsen. Dette er sket samme dag, som den blev modtaget, den 9. oktober 2018.

Revisionen har bemærket, at der på tidspunktet for beholdningseftersynet var beløb/bankposteringer, som ikke var blevet udlignet/konteret. Revisionen henstiller, at der foretages en gennemgang/kontering af de udestående beløb. Dette arbejde er i gang, og det kan bemærkes, at forholdet ikke indebærer økonomiske konsekvenser.

Administrationens svar og kommentarer til revisionsberetningen i øvrigt, fremgår af vedhæftede skema. Administrationens svar er ligeledes sendt til revisionen.

Efter politisk behandling indsendes revisionsberetningen og administrationens svar til tilsynsmyndighederne.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at beretningen og administrationens besvarelse, godkendes.

Tiltrådt.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Lov om kommuners styrelse. Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv.

I forbindelse med muligt køb af Vejlebrovej 45 pr. 31/12-18 fremlægges forslag til bevilling til projektledelse for det samlede projekt mhp., at de 12.000 nye kommunale kvadratmeter ombygges til brug for både nye og eksisterende kommunale/offentlige funktioner.

Der etableres en projektorganisation, der varetager gennemførelsen af projektet, som forventes at foregå over de næste 3-5 år. Projektorganisationen står for projektstyring, kommunikation, økonomistyring og inddragelse af borgerne. Projektorganisationen skal bl.a. sikre en tæt dialog med brugerne, at der sker en etapevis om- og udbygning af grund og areal samt en nøjere detailplanlægning og tilpasning af de enkelte funktioner og arealer. Det foreslås at ansætte en projektleder til at varetage de daglige opgaver.

Direktionen udgør den overordnede daglige styregruppe for projektet, og byrådet træffer beslutninger for det samlede projekt. I detailprojekteringen vil de enkelte fagudvalg blive inddraget mhp. prioritering og beslutninger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der for 2019-2021 afsættes 1,0 mio. kr. årligt. Udgiften finansieres over kommunekassen.  

Tiltrådt.

Under forudsætning af at købet realiseres.

Der afsættes 500.000 kr./år til en projektlederstilling, i en 3-årig periode.

Der afsættes 500.000 kr/år til projektets gennemførelse, herunder ekstern rådgivning, f.eks. juridisk bistand, særlige undersøgelser og bistand i forbindelse med detailplanlægning og projektering mv.   

I forbindelse med forventet køb af Vejlebrovej 45 pr. 31. december 2018 fremlægges bevillingsansøgning til forventede driftsomkostninger til beslutning. I drift af ejendommen ligger der driftsudgifter til energi, forsikring, sikring, rengøring, teknisk service mv. Der lægges i øvrigt op til, at kommunens centrale ejendomsdriftenhed flyttes fra svømmehallen til Vejlebrovej 45 fra den 1. januar 2019.

Ishøj Kommune forventes at overtage den overordnede drift af ejendommen fra 1. januar 2019. Drift af ejendommen omfatter energi, forsikring, sikring, rengøring, teknisk service mv. Som en del af købsaftalen aftales rammerne om Next’s fortsatte brug af en række lokaler i bygningen i en afgrænset periode, herunder hvordan driften og dagligdagen skal foregå.

For at håndtere driften fra den 1. januar 2019 lægges op til, at driftspersonale hurtigst muligt får sin daglige gang på Vejlebrovej 45, for på den måde hurtigt at oparbejde et godt kendskab til ejendommen og de tekniske installationer. Dette kan ske ved, at ejendomsservice (Center for ejendomme) flytter fra deres lokaler under svømmehallen til lokaler på Vejlebrovej 45.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

• at der for 2019 afsættes 6,5 mio. kr. til drift af Vejlebrovej 45, inkl. lønudgifter. Udgiften finansieres over udgiftspost på 5.260.000 kr. og de resterende 1.240.000 kr. finansieres over kommunekassen. Driftsudgifterne for 2020 og i overslagsårene indarbejdes i forbindelse med budgettet for 2020.
• at der besluttes et princip om, at ejendomsdriftsudgifter på andre kommunale ejendomme eller lejeaftaler reduceres i takt med, at funktioner flyttes til Vejlebrovej 45.   
• at det tages til efterretning, at kommunens centrale ejendomsdriftenhed flytter til Vejlebrovej 45 hurtigst muligt efter, at der er indgået en købsaftale.

Tiltrådt.

Under forudsætning af at købet realiseres.

Det forslås, at der tildeles midler til den fremtidige drift og vedligehold med udgangspunkt i ”god praksis” ift. at drifte en ejendom. Generelt i ejendomsbranchen ligger beløbet til den samlede drift omkring 500-550 kr. pr. m2 ekskl. moms. Ved 12.000 m2 giver det en samlet driftsudgift årligt, omkring 6,5 mio. kr. inkl. udgifter til teknisk service og rengøring.

Driftstallene er et skøn, og de er beregnet på baggrund af bygningens nuværende indretning og brug. Next bekræfter, at det er i den størrelsesorden, Next anvender i dag. Driftsforudsætningerne vil ændre sig, når vi renoverer bygningen. Derfor er tallene forbundet med en vis usikkerhed.

Udgifterne skal over de kommende år finansieres af mindreudgifter på andre ejendomme, hvor kommunen ikke længere har aktiviteter, indtægter fra udlejning af arealer eller drift til nye aktiviteter. Det planlægges at udarbejde en oversigt en gang om året i forbindelse med budgetudarbejdelsen, der viser overblikket over status for driftsomkostninger på Vejlebrovej 45 og opnåede besparelser på andre ejendomme. I forbindelse med budget 2019 blev der etableret en udgiftspost på 5.260.000 kr. for 2019 til drift af NEXT mv., som blev finansieret ved at reducere anlægsbudgettet.  

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 20. august 2018 at sende forslag til tilretning af styrelsesvedtægten for forældrebestyrelserne i dagtilbud i høring i dagtilbuddenes forældrebestyrelser.

Som opfølgning på den nye dagtilbudslov, vedtaget af Folketinget den 24. maj 2018, har administrationen udarbejdet et forslag til reviderede styrelsesvedtægter for forældrebestyrelser i kommunens dagtilbud.

I forslaget til den reviderede styrelsesvedtægt er indarbejdet bestemmelserne omkring den lovbundne udvidelse af forældrebestyrelsens minimumskompetence, som bl.a. indebærer, at forældrebestyrelserne fremover skal fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Forældrebestyrelsen skal fremover inddrages i de nye opgaver, der knytter sig til den pædagogiske læreplan samt i arbejdet med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, overgange mellem dagtilbud og overgange fra dagtilbud til sfo/skole, hvilket også er indskrevet i styrelsesvedtægten.

Bestemmelserne om, at der kan etableres forældrebestyrelser på tværs af kommunale dagtilbud, hvis de enkelte bestyrelser beslutter det, er ligeledes indarbejdet i styrelsesvedtægten.

De indkomne høringssvar er vedhæftet sammen med forslag til ny styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i dagtilbud.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede endvidere på mødet den 20. august, at der i tillæg til styrelsesvedtægten udarbejdes en uddybende beskrivelse af forældrebestyrelsens opgaver, roller og ansvar.  

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de indkomne høringssvar og indstiller, at den tilrettede styrelsesvedtægt godkendes.

Der indskrives en fodnote i styrelsesvedtægten om, at der pt. ikke er eksisterende tværgående forældrebestyrelser.

Tiltrådt.

Dagtilbudsloven §§ 14 og 15.

Orientering om ændring af dagtilbudsloven. Børne- og Socialministeriet den 22. juni 2018.

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 9. oktober fire sager omhandlende tilretning af styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes folkeskoler. Tilretningerne vedrører skolernes svømmeundervisning, skolebestyrelsesvalg, suspension af det frie skolevalg og procedure for behandling af anmodninger om tidlig skolestart og udsat undervisningspligt.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen er et styredokument, der beskriver mål for det kommunale skolevæsen, kompetence- og ansvarsfordeling mellem byråd, skolebestyrelser og skolens leder samt en række procedurer. Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at styrelsesvedtægten tilrettes på følgende punkter:

• Svømmeundervisning:

Det anbefales, at skolerne fremover selv tilrettelægger svømmeundervisningen i henhold til Fælles Mål for faget idræt og i samarbejde med Center for Kultur og Fritid.

• Skolebestyrelsesvalg:

Det anbefales, at fristen for indgivelse af klager er senest en uge efter aftale om fredsvalg eller en uge efter afstemning.

• Retningslinje for suspension af det frie skolevalg:

Det anbefales bl.a. at Byrådet beslutter at det frie skolevalg kan suspenderes i tre måneder og maksimalt op til seks måneder for at beskytte særligt sårbare klasser eller klassetrin.

• Procedure for behandling af anmodninger om tidlig skolestart:

Det anbefales, at der indføres en procedure, hvor afgørelser om tidlig skolestart sker efter forældrenes anmodning samt efter vurdering af barnets skoleparathed fra barnets institution.

• Retningslinjer for behandling af sager om udsat undervisningspligt:

Det foreslås bl.a., at der sker en tilretning i den nuværende retningslinje, så udsættelse af undervisningspligten for børn, der er født fra den 1. – 31. december kan bevilges, hvis forældrene anmoder om det, og hvis forældrene og barnets institution er enige om, at barnet ikke er moden til at starte i skole.

Alle sager har været i høring i skolebestyrelserne, mens sagerne om tidlig skolestart og udsat undervisningspligt tillige har været til høring i dagtilbuddenes forældrebestyrelser.

De detaljerede tilretninger er indføjet i det vedhæftede forslag til styrelsesvedtægt og er markeret med rød skrift.

Administrationen har ud over de omtalte tilretninger foretaget enkelte redaktionelle tilretninger i overensstemmelse med tidligere politiske beslutninger.

De omtalte sager har sagspunkterne 138 - 141 på Børne- og Undervisningsudvalgets dagsorden den 9. oktober 2017.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at styrelsesvedtægten godkendes med de angivne ændringer.

Tiltrådt.

Lovgrundlaget for styrelsesvedtægten fremgår af folkeskolelovens § 41. Heraf fremgår det: ”Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.” Dette gælder også ved indholdsændringer.

Suspension af det frie skolevalg vedrører folkeskolelovens § 40, stk. 2.

Tidlig skolestart vedrører folkeskolelovens § 37.

Udsat undervisningspligt vedrører folkeskolelovens § 34.

På baggrund af drøftelser med Hovedstadens Letbane er der udarbejdet forslag til regulativ for jord fra letbanen, som omfatter rabatjord. Det vil sige den jord, der ligger i rabatten ved siden af vejbanen, og områdeklassificeret jord, som er lettere forurenet jord fra byområder. Forslag til regulativ skal inden endelig godkendelse, sendes i offentlig høring i 4 uger. Regulativet skal træde i kraft senest den 1. maj 2019. Regulativet giver ikke anledning til ændringer af nuværende procedurer på jordområdet.

Hidtil er al anmeldelse af jordflytning sket enkeltvis i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen. Med vedtagelsen af et jordregulativ forenkles administrationen af jordflytninger fra det område, som indgår i anlægget af Letbanen på Ring 3. Jordregulativet skal omfatte jord fra områder af letbanen, som med høj grad af sikkerhed er ren eller lettere forurenet.

Vedtagelsen af et regulativ vil være en forenkling af anmeldelser og prøvetagning af jordflytninger fra den del af anlægsområdet for letbanen, hvor alle kendte forureningskilder og usikkerhed er frasorteret. Ved at lade disse områder omfatte af et jordregulativ, forenkles administrationen af jordflytninger fra letbanen, og yderligere udgifter og gener for naboer og trafik ved jordprøvetagning og analyser undgås.

Hovedstadens Letbane har systematisk gennemgået hele strækningen, som letbanen passerer, og udskilt alle kortlagte områder, hvor der er konstateret forurening, og områder med forhøjet risiko for jordforurening til særskilt undersøgelse og analyse. Tilbage står et stort område, som med omfattende stikprøver er påvist at indeholde ren eller lettere forurenet jord.

I overensstemmelse med den fælles jordhåndteringsplan for Hovedstadens Letbane, har Hovedstadens Letbane defineret, hvordan man vil håndtere diverse jordtyper. Anlægsarbejderne vil foregå på vejareal og arealer, der er områdeklassificeret. Altså byområder med lettere forurenet jord, hvor forureningen stammer fra trafik, brændeovne og anden diffus forurening og generelt til en gennemsnitlig dybde på ca. 1 meter.

I den fælles jordhåndteringsplan følges vejdirektoratets retningslinjer ved etablering af vej, og det er således en metodik, som har været anvendt i flere etablerede vejprojekter.

Der er påvist forurening ud over lettere forurenet jord i et fåtal af boringerne. Disse er efterfølgende defineret som fokusområder, som vil blive detailundersøgt. Langt det meste rabatjord er ren, og kun ca. en tredjedel er lettere forurenet uden indhold af mobile stoffer.

Det vurderes, at Hovedstadens Letbane har tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at jorden i delområdet med høj grad af sikkerhed er lettere forurenet. På den baggrund skal byrådet, jf. jordflytningsbekendtgørelsen, i et regulativ fastsætte, at jord, der flyttes fra det pågældende delområde eller vejareal, opfylder dokumentationskravene i jordflytningsbekendtgørelsen, medmindre der konstateres en forurening før eller under flytning af jorden. Det gælder dog ikke jord fra eventuelle kortlagte arealer inden for delområdet eller fra eventuelle kortlagte arealer inden for vejarealet.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at udkast til Regulativ for jord fra Letbanen godkendes og sendes i 4 ugers høring.

Økonomi- og Planudvalget, indstiller at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Hovedstadens Letbane skønner, at vedtagelsen af regulativer i alle kommuner langs strækningen vil indebære en samlet besparelse til prøvetagning og analyser på ca. 6 mio. kr. Hertil kommer administrative besparelser hos Hovedstadens Letbane.
Et regulativ vil også betyde en vis reduktion i den ekstra arbejdsbelastning af kommunens miljøafdeling, som Letbaneprojektet medfører.

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, BEK nr. 1452 af 07/12/2015, § 14.

Ishøj og Høje-Taastrup kommuner har udarbejdet en fælles indsatsplan, Ishøj - Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Den har været igennem en høringsperiode på 12 uger og er nu klar til vedtagelse. Høringssvarerne har givet anledning til en let revision af forslaget til indsatsplanen.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse sikrer et overblik over, hvilke initiativer der skal iværksættes af hvem og hvornår for at opnå beskyttelse af den nuværende og den fremtidige drikkevands- og grundvandsressource. Indsatserne i planen er afvejet i forhold til grundvandsressourcens forsyningsmæssige betydning. Det bliver vandforsyningerne, Region Hovedstaden, virksomheder, kommunen og den enkelte borger, der bliver ansvarlige for gennemførslen af indsatserne. Med denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse sættes rammen for arbejdet med at sikre dette.

Fra den 10. januar 2018 til den 4. april 2018 var forslaget til indsatsplan i 12 ugers offentlig høring. I høringsperioden er der indkommet 6 høringssvar fordelt på Høje Thorstrup Vandværk Amba, Region Hovedstaden, HOFOR, I/S Hedehusene Østre Vandværk, Miljøstyrelsen samt Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg. I vedlagte hvidbog er høringssvarene kort refereret og kommunernes bemærkninger hertil fremgår. På baggrund af høringssvarene er der foretaget en let revision af indsatsplanen, som den 11. september 2018 blev forelagt Grundvands- og Koordinationsfora i Ishøj og Høje-Taastrup kommuner til orientering.  

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Ishøj - Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse vedtages endeligt.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Der vil ikke være nogen omkostninger, udover et mindre ressourceforbrug i forbindelse med en opfølgning og evaluering af, om de nødvendige indsatser gennemføres af Region Hovedstaden, HOFOR og Ishøj Forsyning, som det fremgår af indsatsplanen.

Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse er udarbejdet i henhold til § 13 og 13a i vandforsyningsloven (lovbek. nr. 118 af 22. februar 2018). Indhold og rammer for udarbejdelse af planen er reguleret af bekendtgørelse om indsatsplaner (nr. 912 af 27. juni 2016).

I forbindelse med etablering og byggemodning af erhvervsområdet syd for Winthersminde (Bananen) har Ishøj Kommune bedt Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) om at udarbejde et forslag til varmeforsyning af dette erhvervsområde. VEKS har fremsendt projektforslag for fjernvarmeforsyning af lokalplanområde til byrådets godkendelse.

Projektforslaget fra VEKS skal efter byrådets godkendelse i høring i 4 uger hos berørte grundejere, som er Ishøj Kommune.

Jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal byrådet godkende projektforslaget under den forudsætning, at projektforslaget samfundsøkonomisk set er den bedste løsning.

Den samfundsøkonomiske beregning for projektet for lokalområdet ”Bananen” viser, at fjernvarmeforsyningen opnår en gevinst i nutidsværdi på ca. 7 mio. kr. i forhold til individuel opvarmning med varmepumper over 20 år.

Beregningerne viser en god business-case for etablering af fjernvarme også med tilslutning fra ned til ca. halvdelen af virksomhederne i det nye område eller ved faldende energipriser på andre konkurrerende energiformer.  

VEKS anmoder endvidere byrådet om at meddele tilslutningspligt til fjernvarme i området. VEKS begrunder denne anmodning med, at der er større sikkerhed for økonomien i det samlede fjernvarmeprojekt for lokalområdet, når alle brugere indgår med betaling af det faste bidrag – og dette sikres via tilslutningspligt. 

Ishøj Byråd har tidligere besluttet tilslutningspligt for de nye fjernvarmeområder både i forbindelse med etablering af Tranegilde Fjernvarme (det store industriområde), Winthersminde med forsyning fra Tranegilde og i Det lille industriområde

Anmodningen om tilslutningspligt skal ses i relation til det lovforslag, der pt. er i høring om at ophæve retten til at beslutte tilslutnings- og forblivelsespligt for fjernvarme mv.

Begrundelsen for at ophæve adgangen til tilslutningspligt er, jf. bemærkningerne til lovforslaget, at de enkelte forbrugere skal have mulighed for at vælge andre billigere løsninger og andre nye energiformer end fælles fjernvarmeløsninger, hvilket også kan være en overvejelse i relation til varmeforsyningen i Bananen.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det drøftes og besluttes, om projektforslag til forsyning med fjernvarme af erhvervsområde mellem Vejleåvej og Ringstedbanen iht. forslag til lokalplan 1.85, herunder forslag om tilslutningspligt, sendes i 4 ugers høring.

Forslaget sendes i 4 ugers høring. Der meddeles ikke tilslutningspligt. Anlægsomkostningerne finansieres af byggemodningsbidraget, idet alle grundejere skal bidrage til etablering af den kollektive varmeforsyning.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Anlægsudgiften til etablering af fjernvarme i lokalområdet dækkes af et byggemodningsbidrag for udstykningsområdet og et tilslutningsbidrag for alle nye kunder. Bidragene er engangsbetalinger.

Tilslutningsbidraget dækker etablering af stikledninger og kundeanlæg, og byggemodningsbidraget dækker helt eller delvist fjernvarmeselskabets omkostninger til etablering af gadeledninger i udstykningsområdet.

I forbindelse med ”Bananen” skal Ishøj Kommune som grundejer betale byggemodningsbidraget på ca. 1.155.000 kr. Omkostningerne kan dækkes af indtægterne ved salget af grundstykket.

Virksomhederne skal derudover betale tilslutningsbidrag, som jf. VEKS' takstblad for Tranegilde for 2017 udgør min. 15.000 kr. og 15 kr./m2 bebygget areal for bygninger mellem 300-5.000 m2 og 7,5 kr./m2 bebygget areal for bygninger større end 5.000 m2.

Lov om varmeforsyning.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Der skal træffes beslutning om at vedtage lokalplan 1.81 Daginstitution, Industrivangen 26.

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre en daginstitution til 100 børn på Industrivangen 26.

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 28. juni til og med den 7. september 2018. I høringsperioden er der modtaget tre høringssvar. Høringssvarene omhandler dels støj fra depotområdet og arbejdskøretøjer og dels afskærmning, der hindrer børn i at komme ind til baneområdet. Derudover et høringssvar, der udtrykker en utilfredshed med de muligheder, som lokalplanen giver.

Der er udarbejdet et notat med kommentarer til høringssvarene, hvor det anbefales, at der præciseres og stilles krav om hegn rundt om daginstitutionens område i lokalplanen.

Den digitale version af lokalplanen kan læses på følgende link:

http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/108

Teknik og Bygningsudvalget indstiller, at lokalplan 1.81 Daginstitution, Industrivangen 26 vedtages endeligt og offentliggøres.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Planloven § 13 og 15.

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til helhedsplan i Ishøj Landsby i høring i 8 uger. Der er nu udarbejdet en helhedsplan med en beskrivelse af visionen for Ishøj Landsby, de overordnede rammer for de kommende udviklingsmuligheder og nye boligområder i landsbyen. Helhedsplanen danner rammerne for de fremtidige lokalplaner i landsbyen.

Helhedsplanen indeholder også en opsummering af borgernes ønsker og forslag til den generelle udvikling samt en opsummering af de udfordringer, som borgerne har peget på i forbindelse med borgermødet den 1. september 2018.

Erhvervsstyrelsen vedtog i 2017 et nyt landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning – Fingerplan 2017. I Fingerplan 2017 er transportkorridoren og den grønne kiles udstrækning justeret, hvilket har åbnet mulighed for en mindre byudvikling i landsbyen med bl.a. 50 - 100 nye boliger.

Ved at udarbejde en helhedsplan for Ishøj Landsby og dens omgivelser sikres det, at der skabes et overblik over vigtige sammenhænge som veje og stier, landskab og bebyggelse. Der blev den 1. september afholdt et borgermøde om helhedsplanen i Ishøj Landsby for at inddrage landsbyens borgere i processen. Der var på mødet mulighed for at komme med input til helhedsplanen og deltage i workshops med forskellige temaer. På mødet deltog ca. 70 personer fra landsbyen.

Helhedsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sende forslag til helhedsplan for Ishøj Landsby i 8 ugers høring. 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Særindstilling fra Venstre: mindretalsudtalelse følger sagen i høring:

"Helhedsplanen anfører bl.a. at denne ikke indeholder bestemmelser, men at Helhedsplanen kan bruges ved udarbejdelsen af fremtidige Lokalplaner. Venstre finder i relation dertil, at dette bør skærpes til, at Helhedsplanen skal bruges som grundlag for udarbejdelsen af fremtidige lokalplaner, således at landsbymiljøet bevares, og at intentionerne, som er anført i Helhedsplanen udmøntes.

Ishøj Kommune er unik med sine 3 landsbyer placeret mellem store grønne arealer, hvorfor fremtidige lokalplaner også skal værne om landsbyernes særpræg, og stille krav til nye boligområder, således at disse udlægges med respekt for det eksisterende og helheden.

Venstre finder, at der i forbindelse med udvikling af de nye boligområder i Ishøj Landsby, skal tages stilling til at bevare og styrke landsbymiljøet, samt de fritliggende grønne arealer omkring dem. Det er vores holdning, at naturen skal understøtte udelivet, og helst være en aktiv del af vores hverdag. Venstre finder endelig, at fremtidige lokalplaner skal sikre, at der ikke sker byfortætning, men samtidig ikke forhindre fornyelse."

Tiltrådt.

Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 222,7 mio. kr. pr. 30. september 2018, mens den faktiske likviditet ved 3. kvartals udgang var 161,0 mio. kr. Begge nøgletal er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning pt. 93 mio. kr. (markedsværdi).

Ifølge loven skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten opgøres derved som gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes, når saldoen er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Gennemsnitlig likviditet pr. dag pr. 30. september 2018 udgør 222,7 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2015 – 2018 ses i nedenstående tabel.

Som det fremgår, har der været en stigning i den gennemsnitlige likviditet fra 3. kvartal 2015 til 2 kvartal 2017, og derefter har der været et fald. Fra første kvartal 2018 har der igen været en stigning i den gennemsnitlige likviditet.

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2015 til 2018.

Kassebeholdning ultimo kvartalet. mio. kr.

Den faktiske likviditet pr. 30. september 2018 udgjorde 161,0 mio. kr. hvilket er en stigning på ca. 4,0 mio. kr. i forhold til kvartalet før. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio.kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det dog bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 30. september 2018 på 161,0 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Der er disponeret udgifter, jf. budgettet, lige som videreførte anlægs- og driftsmidler fra 2017 er disponeret til afholdelse i 2018.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 30. september 2018 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Som angivet ovenfor.

Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv.

I budgetforliget for 2018 er ønsket en kvartalsvis rapportering vedrørende kommunens udgifter til administration. Der redegøres i vedlagte notat for, hvad "administrationsudgifter" indeholder, og der vises det kvartalsvise forbrug i 2018.

Administrationsudgifter dækker over en lang række udgiftsposter og -områder, jf. retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte notat, hvor også det kvartalsvise forbrug i 2018 er vist.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at notatet med oversigt over de kvartalsvise udgifter til administration tages til efterretning.

Tiltrådt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Der gives den kvartalsvise oversigt (3. kvartal) over sygefraværet for alle personalegrupper, jf. budgetforliget for 2018.

Det fremgår af budgetforliget for 2018, at der ønskes en kvartalsvis oversigt over sygefraværet for alle personalegrupper. I vedlagte oversigt er vist sygefraværet for de forskellige overenskomstgrupper i 3. kvartal, svarende til den måde, som sygefraværet er registreret på i kommunens lønsystem.

Som det fremgår, udgjorde sygefraværet i 3. kvartal 2018 3,9 %, mod 3,8 % i 2. kvartal. Til sammenligning var sygefraværet i 3. kvartal 2017 3,8 %.

Ishøj Kommune har ikke adgang til tilsvarende data fra andre kommuner, hvor sygefraværet er fordelt på overenskomstgrupper. Det er derfor ikke muligt at vise en sammenligning.

Sygefravær - og arbejdsmiljø generelt - har længe været et fokusområde i Ishøj Kommune. Der har i de senere år været gennemført konkrete tiltag på områder, hvor sygefraværet tidligere var højt. Resultaterne af indsatserne har været gode.

Der er i gangsat en generel strategisk indsats med løbende opfølgning på kommunale arbejdspladser, hvor sygefraværet er mere end 6 %, hvilket der tidligere er redegjort for.

Der gives en status på denne indsats i det vedhæftede notat.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sygefraværsoversigten for 3. kvartal 2018 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Der forelægges plan for evaluering af den renovering og opgradering, som Kabelplus forventes at gennemføre frem til den 31. oktober 2018.

I henhold til koncessionsaftale er Kabelplus forpligtiget til at opgradere Ishøj Fællesantennes anlæg til at kunne understøtte/køre Docsis 3.1. og i henhold til forligsaftale til at renovere fællesantennens anlæg. Både opgradering og renovering skal være gennemført den 31. oktober 2018.

Der udføres efter den 31. oktober en samlet evaluering mhp. at vurdere om den udførte opgradering og renovering lever op til aftaler og kravene i koncessionsaftale og forligsaftale.

Den samlede evaluering tager udgangspunkt i følgende 4 punkter, der hver især vil indeholde en særskilt vurdering og afrapportering:

1. Teknisk vurdering af anlægget og de fysiske installationer: Udføres af Brix og Kamp vha. fysiske kontroller i anlægget.
2. Kontrol af dokumentation: Udføres af Brix og Kamp
3. Kabelplus’ afrapportering til kommunen af det udførte arbejde.
4. Juridisk vurdering af Kabelplus’ opfyldelse af kontrakt og tillægsaftaler: Udføres af Horten.

Delafrapporteringer samles i et samlet notat, der forelægges Økonomi- og Planudvalget den 26. november.

Der planlægges møde mellem Økonomi- og Planudvalget og Brugerrådet før Økonomi- og Planudvalgets møde den 26. november, hvor brugerrådets oplevelse af brugeroplevelsen, det samlede notat og delafrapporteringerne drøftes.

Økonomi- og Planudvalget tager den planlagte evaluering til efterretning.

Til efterretning.

Beskæftigelsesministeren sendte den 29. januar 2018 et brev til alle landets kommuner, vedr. overholdelse af minimumsregler for samtaler med ledige og sygemeldte.

Den 26. september 2018 følger ministeren op på sagen, hvor en ny opgørelse viser, at kommunerne kun har forbedret overholdelsen af samtaler med ledige maginalt siden januar 2018.

I brevet fra den 29. januar 2018 bliver landets kommuner bedt om at rette op på indsatsen i jobcentrene, så de ledige får det antal samtaler, de har krav på jf. lovgivningen. Ved et opfølgende brev den 26. september 2018 konkluderer ministeren, at kommunerne kun har forbedret overholdelsen af samtaler maginalt.

I aftale om forenklet beskæftigelsesindsats får kommunerne friere rammer i udformning af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren vil dog følge kommunernes indsats nærmere og kontrollere, at de ledige får den indsats, de har krav på bl.a. gennem benchmark og resultatmålinger. Brevene fra beskæftigelsesministeren kan i dette lys ses som en forsmag herpå.

Kommunernes Landsforening opfordrer i brev den 27. september beskæftigelsesministeren til også at have fokus på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet frem for blot antallet af afholdte samtaler. KL begrunder dette i, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem resultater på beskæftigelsesområdet og overholdelse af samtaler.

For Ishøj Kommune er der siden januar sket forbedringer for målgrupperne aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.

For målgrupperne forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere har færre ledige og sygemeldte siden januar modtaget det antal samtaler, de har krav på, jf. bilag.

Vedhæftet er brev, kommuneoversigt og metodebeskrivelse fra januar, brev og kommuneoversigt fra september samt brev fra KL til beskæftigelsesministeren.

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at sagen tages til efterretning.

Til efterretning.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

De to bilag supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 1: Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk (eftersendes mandag den 22. oktober).

Bilag 2: Supplerende nøgletalsnotat (eftersendes mandag den 22. oktober).

Bilag 3: "Nøgletal for arbejdsmarkedet, september 2018" fra RAR Hovedstaden, udgives ca. 3 gange årligt. Bilaget er vedlagt til orientering.

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Til efterretning.