Der er den 28. november 2022 modtaget en skriftlig henvendelse med spørgsmål til byrådets spørgetid fra Grundejerforeningen Ørnekærgård (vedhæftet som bilag).

Grundejerforeningen ønsker svar på spørgsmål om tidsplan for etapens afslutning (måling af støjvoldens effekt, beplantningsplanen, genetablering af legepladsen, udbygning af "fly-over" og afskærmning af "hullet").

Borgmesteren oplæste svar til grundejerforeningen. Svaret vedhæftes som bilag.

Jens Lunde stillede spørgsmål til havfruen. Der gives et skriftligt svar.

På grund af påsken foreslås det, at byrådsmødet den 4. april flyttes til den 11. april 2023.

Det blev på byrådsmødet den 1. november besluttet at finde særskilt dato (ekstraordinært byrådsmøde) til 2. behandling af budgettet. Det foreslås, at det ekstraordinære møde afholdes den 5. oktober 2023 kl. 19.00.

Styrelsesloven.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at ovenstående godkendes.

Ændringsforslag:fra Pia Skourup (V): Byrådsmødet den 4. april fastholdes:

For stemte 11 (ID + L + Ø + SF + V + Betina Havmand (UP) + Murat Kütük (A)).

Byrådsmødet den 4. april fastholdes, og der findes særskilt dato til 2. behandling af budget den 5. oktober.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Flytning af byrådsmødet den 4. april 2023.

På det konstituerende møde den 9. december 2021 blev borgmester Merete Amdisen (A) udpeget til FGUs bestyrelse.

Borgmester Merete Amdisen har den 24. november 2022 meddelt, at den Socialdemokratiske gruppe ønsker at overlade sin plads i FGUs bestyrelse til Ole Wedel-Brandt (Ø).

FGU Vestegnens vedtægter § 2, stk. 2.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at Ole Wedel-Brandt (Ø) overtager Merete Amdisens plads i bestyrelsen for den resterende del af valgperioden til og med den 30. april 2026.

Tiltrådt.

Byrådet.

Omkonstituering - FGU Vestegnens bestyrelse.

Formålet med skoleudviklingssamtaler er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem byråd, forvaltning og skole. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes. Skoleudviklingssamtalerne skal dermed understøtte fælles refleksion og samarbejde om skolens og kommunens opgaveløsning ift. de fælles udfordringer og styrke den pædagogiske udvikling.

Formelle rammer, jf. vejledningen

• Af vejledningen fremgår det, at Byrådet, eller dem som Byrådet delegerer opgaven til, skal gennemføre en årlig samtale med skolelederne på samtlige skoler og specialskoler i kommunen. Byrådet kan vælge at delegere opgaven med at gennemføre samtaler med skolelederne til et politisk udvalg eller den kommunale forvaltning, eller til skolebestyrelserne, som dog ikke kan få opgaven delegeret fuldt ud.
• Skolelederen har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på. Skolebestyrelse, medarbejdere og elevråd bør inddrages heri. Resultaterne fra de obligatoriske test i dansk og matematik skal inddrages i samtalen. Byrådet kan supplere med samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsenet.
• Samtalen skal berøre opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler, og samtalen skal ligeledes berøre status på eventuelle udviklings- og handleplaner.
• Skolen skal oplyse om evalueringer af undervisningens kvalitet på skolens hjemmeside, som fx ved et kort referat af skoleudviklingssamtalen.

Administrationens forslag til ramme for skoleudviklingssamtaler i Ishøj Kommune
Administrationen foreslår, at opgaven med afholdelse af skoleudviklingssamtalerne delegeres til administrationen, og at Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om referaterne fra samtalerne.

Administrationen har udarbejdet bilagte forslag til skoleudviklingssamtaler i Ishøj Kommune. Forslaget indeholder ramme, proces og indhold for samtalerne. I processen er der desuden taget højde for budgetvedtagelsen samt aktiviteter besluttet i forbindelse med lokalaftalen mellem Ishøj Kommune og Ishøj Lærerkreds. Administrationen foreslår, at skoleudviklingssamtalerne følger den beskrevne plan, samt at administrationen inddrager Børne- og Undervisningsudvalgets fokusområder, evt. indsatsområder i budgettet og den kommunale redegørelse (jf. arbejdstidsaftalen for undervisere i kommunerne A20), hvor det er relevant på den enkelte skole. Administrationen foreslår, at processen for skoleudviklingssamtaler træder i kraft fra skoleåret 2023/24, idet der i skoleåret 2022/23 har været afholdt opfølgningsmøder for kvalitetsrapporten 2022 på alle skoler, og skolerne har på baggrund heraf besluttet mål og indsatser. Disse blev fremlagt for Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i august 2022.

Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Skoleudviklingssamtaler - Vejledning og inspiration til dialog mellem skoler og kommuner om skoleudvikling.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at opgaven med at gennemføre skoleudviklingssamtalerne delegeres til administrationen, og at delegationsplanen ajourføres i overensstemmelse hermed

at det fremlagte forslag til ramme, proces og indhold for skoleudviklingssamtalerne i Ishøj Kommune godkendes.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 17. november 2022, pkt. 145:

Tiltrådt.

Sagen sendes til fornyet behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Byrådet.

Som en del af folkeskoleforligskredsens aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen er det besluttet, at årlige skoleudviklingssamtaler erstatter kvalitetsrapporterne fra skoleåret 2022/23. Skoleudviklingssamtalerne skal tage afsæt i skolens udviklingsområder og i, hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes.

Med sagen fremlægges forslag til ramme for skoleudviklingssamtalerne i Ishøj Kommune (bilag 1). Forslaget er udarbejdet i samarbejde med skoleledelserne på kommunens skoler og har været forelagt Fælles-MED for Dagtilbud og Uddannelse. Børne- og Undervisningsministeriets vejledning for skoleudviklingssamtaler er bilagt sagen (bilag 2).

2. budgetopfølgning indeholder administrationens forventede regnskabsresultat 2022, og er foretaget på baggrund af forbrugstal pr. 31. august 2022.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.

Hovedkonklusioner
På baggrund af indmeldinger til 2. budgetopfølgning forventes servicerammeudgifterne pr. 31. december 2022 at blive 1.381,7 mio. kr. KL har opjusteret servicerammen for Ishøj Kommune til 1.367,4 mio. kr. Hvis det forventede udgiftspres realiseres, kan det betyde en samlet servicerammeoverskridelse på 14,3 mio. kr.

Det forventede regnskab på anlæg er 85,8 mio. kr., hvilket er 6,2 mio. kr. højere end anlægsrammen.

Tages de seneste års overførselssager i betragtning, så er der videreført uforbrugte driftsmidler for ca. 20 mio. kr. i 2019 og 2020. I 2021 besluttede Byrådet at indføre en timeout på videreførelser fra 2021 til 2022, hvilket reducerede niveauet for videreførelser til 8,8 mio. kr. Det er yderst vanskeligt at vurdere, hvordan ét år med timeout på videreførelser påvirker det fremtidige videre-førelsesniveau af uforbrugte driftsmidler. Hvis overførelser af uforbrugte driftsmidler fra 2022-2023 svarer til tidligere års overførelsesniveau, så kan servicerammeoverskridelsen neutraliseres.

Der er pågået et arbejde med at få budgettet tilpasset på en række områder, så det ligger der, hvor forbruget er. Der er tale om budgetomplaceringer, som samlet set har en budgetneutral effekt, jf. bilag 6.

Den kommunale styrelseslov.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

2. budgetopfølgning indeholder forventet regnskab i forhold til korrigeret budget 2022, med vægt på forventet regnskab i forhold til service- og anlægsrammen for kommunen.

at 2. budgetopfølgning 2022 tages til efterretning.

at de budgetneutrale budgetomplaceringer, jf. bilag 6, godkendes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 15. november 2022, pkt. 92:

Tiltrådt.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 15. november 2022, pkt. 92:

Tiltrådt.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 16. november 2022, pkt. 90:

Tiltrådt.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 16. november 2022, pkt. 90:

Tiltrådt.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 17. november 2022, pkt. 149:

Tiltrådt.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 17. november 2022, pkt. 127:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 28. november 2022, pkt. 211:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

2. budgetopfølgning indeholder administrationens forventning til regnskabsresultatet 2022.

Resultatet af budgetopfølgningen er en forventet overskridelse af servicerammen på 14,3 mio. kr.

Forventet regnskab på anlæg er 85,8 mio. kr., hvilket er 6,2 mio. kr. højere end anlægsrammen.

På et temamøde den 7. juni 2022 blev de aktuelle anvisningskriterier, samt forslag til justeringer, drøftet af byrådet. Baggrunden for drøftelsen var et politisk ønske om at forenkle og tydeliggøre opskrivningskriterierne og ventelisteprincipperne for de boligsøgende.

Parallelt med ønsket om et serviceeftersyn af anvisningskriterierne, oplever boliganvisningen en markant stigning i antallet af borgere, der ønsker at blive skrevet op til en almen bolig i Ishøj. Kigger man på udviklingen fra 2020 til 2022, dvs. over de seneste 2 år, er der sket en stigning på over 45 % fra 2025 personer i 2020 til 2949 personer i 2022. I samme periode ses et mindre fald i antallet af boliger, der sendes til kommunen til anvisning. I 2020 blev der anvist 506 boliger, i 2021 blev der anvist 383 boliger, mens administrationen her i 2022 foreløbigt har anvist 268 almene boliger i Ishøj.

Antallet af boliger, der anvises efter sociale støtteskrivelser, har i samme periode været stigende. I 2021 blev 4,4 % af boligerne (svarende til 17 boliger) anvist efter en social støtteskrivelse. I 2022 har vi indtil videre anvist 18,3 % af boligerne (svarende til 49 boliger) efter en social støtteskrivelse.

Udviklingen i boligefterspørgslen afspejler den generelle situation i Hovedstadsområdet, hvor der i de kommende år vil være en stadig stigende efterspørgsel efter flere boliger. Konkret for de almene boliger i Ishøj betyder dette, at mange borgere vil opleve at skulle vente længe, før de får tilbudt en bolig. Der vil ligeledes ske et fald i andelen af borgere på listen, der vil opleve at få tilbudt en almen bolig i Ishøj.

Den aktuelle justering af anvisningskriterierne for både den almindelige opskrivningsliste samt for en social støtteskrivelse sætter således en vigtig ramme for, hvordan de forskellige målgrupper og hensyn skal prioriteres i anvisningen af de ca. 250-300 almene boliger årligt. Udover de foreslåede kriterier bør man på sigt overveje om den kommunale anvisningsret også skal bringes i spil ift. at få løst de kommende års rekrutteringsudfordringer. Dette vil desuden flugte med ønsket om at sikre en balanceret socioøkonomisk befolkningssammensætning i kommunen.

Siden temamødet har administrationen indarbejdet hovedbudskaber fra mødet i vedlagte bilag. Ændringerne af de aktuelle kriterier samt anvisningsprocessen indebærer:

• forenkling og tydeliggørelse af opskrivnings- og anvisningskriterier for boligsøgende,
• brug af anciennitet som et konsekvent anvisningskriterie,
• sanering af opskrivningslisten (tidligere venteliste), så listen fremover kun indeholder reelt aktive boligsøgende,
• en kommende undersøgelse af mulige digitale løsninger til adgang for borgere til at kunne se placering på opskrivningslisten
• tydeliggørelse af kriterier for situationer, der kan udløse en støtteskrivelse.

Saneringen af opskrivningslisten sker i tæt dialog med borgerne. For at sikre at opskrivningslisten kun indeholder aktuel boligsøgende, vil der fremover blive foretaget en løbende opdatering af listen, hvor borgere, der har stået på listen i mere end ét år, kontaktes med en forespørgsel om, hvorvidt boligbehovet stadig er aktuelt, og om de korrekte ønsker er defineret. Derudover vil borgere, som takker nej til 2 tilbud eller undlader at svare på et tilbud, blive overført til berolisten. Anciennitet bevares, og bliver borgeren igen aktuel boligsøgende, flyttes denne tilbage på opskrivningslisten. Ved en flytning fra opskrivningslisten til berolisten vil der altid sendes en meddelelse til borgeren via e-Boks.

Anvisningskriterier via støtteskrivelse omfatter fremover borgere, der:

• opholder sig på krisecenter og herberg
• er i botilbud og er klar til at flytte videre i egen bolig
• har været i døgnbehandling og efter endt behandling står uden bolig
• har oplevet en særlig social uforudset begivenhed, står i en socialfagligt vurderet uholdbar situation eller borgere, der i forbindelse med samlivsophør og uden fast indkomst har hjemmeboende børn under 18 år. Ved samlivsophør skal borgeren have været samboende i mindst 2 år i en bolig i Ishøj Kommune lige inden samlivsophøret. Borgeren kan kun stå med en støtteskrivelse et år efter denne sociale begivenhed er indtruffet
• er i et exitforløb.

Borgere, der har en støtteskrivelse, og siger nej tak til en anvist bolig, kontaktes af sagsbehandler med udgangspunkt i en ny vurdering om hvorvidt, borgeren stadig er berettiget til en bolig via en støtteskrivelse.

En uddybning af de nye kriterier samt en beskrivelse af anvisningsprocessen fremgår af de vedhæftede bilag.

Almenboligloven.

Gennemgang af venteliste forventes at medføre brug af ressourcer i Borgerservice, svarende til et halvt mandeår, der afholdes indenfor de normerede timer.

Såfremt eventuelt indkøb af nyt IT-system indebærer udgifter for kommunen, fremlægges der en selvstændig sag herom.

at forslag om nye opskrivnings- og anvisningskriterier og oprydning af opskrivningsliste for anvisning af almene boliger i Ishøj Kommune godkendes,

at der udarbejdes en analyse af muligheder, behov samt eventuelle omkostninger forbundet med et nyt IT-system, der bl.a. kan give borgere adgang til information om deres placering på opskrivningslisten.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 28. november 2022, pkt. 218:

Tiltrådt, med ønsket om præcisering af "har fast ansættelse" og ift. selvstændige.

Supplerende sagsfremstilling:

Efter Økonomi- og Planudvalgets møde den 28. november 2022, pkt. 218 har administrationen foretaget nogle tilretninger i bilag 1, "Kriterier og procedurer for opskrivning og anvisning af almene boliger". Tilretningerne er markeret med rødt.

Sagen sendes til fornyet behandling i Økonomi- og Planudvalget.

Byrådet.

Der skal vedtages nye opskrivnings- og anvisningskriterier for anvisning af almene boliger i Ishøj Kommune. Der lægges endvidere op til at den nuværende venteliste saneres, så der fremover kun indgår aktivt boligsøgende.

Der legalitetsgodkendes én vandtakst og tre spildevandstakster samt et anlægslån til vand på kr. 5 mio. Derudover godkendes et tilslutningsbidrag for Ishøj Spildevand på kr. 75.822,36 inkl. moms samt Ishøj Vands takstblad.

Den samlede takst 1 i 2023 er 55,07 kr./m3. I 2022 var den 51,37 kr./m3.

Takst 1, 2 og 3 er forbrugsafhængige som følger:

1. Takst 1 (100 %) på 32,89 kr./m3 inkl. moms (gældende for forbrug for alm. borger og erhverv med forbrug < 500 m3 pr. år)

2. Takst 2 (80 % af takst 1) på 26,31 kr./m3 inkl. moms (gældende kun for erhverv med forbrug mellem 500 – 20.000 m3 pr. år)

3. Takst 3 (40 % af takst 1) på 13,15 kr./m3 inkl. moms (gældende kun for erhverv med forbrug 20.000 > m3 pr. år)

Der henvises til uddybende bilag i sagen.

Ishøj Vand og Ishøj Spildevand oplyser overfor Ishøj Kommune, at indtægtsrammerne, som er fastsat af Forsyningssekretariatet, overholdes.

Vandsektorloven

Herefter ØR-bekendtgørelsen

Betalingsloven

Ændring af betalingsloven.

Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v.

Der gives lånegaranti på 5 mio. kr., samt indtægt fra garantiprovision på 1 %.

at vandtaksten for vand på 22,18 kr./m3 inkl. moms, samt de tilhørende gebyrer og bidrag for 2023 legaliseres,

at spildevandstaksterne på henholdsvis 32,89 kr./m3 inkl. moms, 26,31 kr./m3 inkl. moms og 13,15 kr./m3 inkl. moms legaliseres

at standardtilslutningsbidraget på 75.822,36 inkl. moms for 2023 legaliseres.

at der gives en kommunal garantistillelse til Ishøj Vands anlægsinvesteringer på 5 mio. til byggelån og efterfølgende anlægslån.

at garantien er betinget af en samtidig indbetaling af provision til Ishøj Kommune på 1
% af garantisummen, når byggekreditten udnyttes.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 28. november 2022, pkt. 217:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Ishøj Forsynings bestyrelse har godkendt vand og spildevandstaksterne for 2023. Kommunen anmodes om at legalitetsgodkende taksterne. For Ishøj Vand godkendes vandtakst og takstblad samt selskabets optagelse af et anlægslån på 5 mio. kr. For Ishøj Spildevand godkendes 3 spildevandstakster samt et tilslutningsbidrag.

Hvidovre Kommune og den tidligere VLAK-regering indgik i 2019 som led i udspil til ”Hovedstaden 2030” en aftale om at påbegynde arbejdet med at etablere ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme. Erhvervsøerne vil udgøre et areal på 320 hektar med plads til op til 380 nye virksomheder, 12.000 nye arbejdspladser og et helt nyt renseanlæg til erstatning for renseanlægget på Lynetten.  Etableringen af de ni kunstige øer indebærer dog en række problemstillinger. Borgmestrene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommune har derfor etableret et samarbejde for i fællesskab at kunne tage stilling til Holmene-projektet og en mere bæredygtig udvikling af Køge Bugt.

Argumenterne for etableringen af ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme har blandt andet været, at det vil muliggøre tiltrækningen af grønne erhverv, styrke vækstskabelsen og øge kapaciteten af Hovedstadskommunernes spildevandsrensning.

Etableringen af ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme indebærer dog en række problemstillinger af både miljø- og forureningsmæssig karakter for de omkringliggende kommuner og disses borgere – samt også bredere erhvervsmæssige konsekvenser for hele Hovedstadsområdet og store dele af Sjælland.

Etableringen af Holmene vil få store og vidtrækkende konsekvenser for borgere og miljøet omkring Køge Bugt. Både i form af markante støj- og trafikgener i 20 års byggefase og i form af øget forurening af såvel et land- og havmiljø, som allerede i dag er belastet.

Der er allerede 350 hektar ledig erhvervsjord i kommunerne omkring Køge Bugt, - og i hele Hovedstadsregionen er der mere end 1.100 hektar ledig erhvervsjord. Hertil kommer store arealer på resten af Sjælland. Der er derfor intet behov for de 320 hektar, som er foreslået etableret ude i Køge Bugt syd for Avedøre Holme. Derfor bør projektet stoppes.

Som et led i forhandlingerne om den nye Havplan for hele Danmark har forligspartierne i Folketinget aftalt, at der skal etableres en Marine Natur-nationalpark i Øresund. Der er dog endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt parken også skal omfatte Køge Bugt. For at sikre bugten mod yderligere spildevandsudledning, klapning, sandsugning og nye erhvervsøer anbefales det i notatet at Køge Bugt kommer til at indgå i nationalparken.

Vedlagte notat beskriver de udfordringer og problemstillinger, der vil være for kommunerne ved etablering af Holmene, se bilag.

Ingen.

at etableringen af 9 kunstige erhvervsøer i Køge Bugt bør stoppes

at den Marine Natur-nationalpark for Øresund bør udvides til også at omfatte Køge Bugt.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 15. november 2022, pkt. 91:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 28. november 2022, pkt. 221:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal tages stilling til Holmene-projektet - etablering af kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme, og til etablering af en Marine Natur-nationalpark i Øresund.

Ressourceindsamling A/S (RI) blev stiftet i 2019, fordi den daværende renovatør opsagde kontrakten og forsyningssikkerheden var truet. Udbuddet af to-kammer biler der sikrer, at sorteret affald holdes adskilt under kørslen, var begrænset, hvorfor den billigste og sikreste måde at fastholde det daværende serviceniveau på var at købe RI, der ved købet bestod af mandskab, biler og IPT-kontrakten, der omhandlede indsamling og transport af kildesorteret husholdningsaffald i de fem kommuner indgået mellem Vestforbrænding og den tidligere renovatør.

IPT blev stiftet i 2019, for at ejer-kommunerne kunne købe IPT-kontrakten af den tidligere renovatør og dermed fastholde det daværende serviceniveau.

IPT er et interessentskab efter den kommunale styrelseslov §60 a og består af Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner, som ejer RI.

IPT varetager den overordnede styring af RI.
Siden stiftelse og køb har der i ejerkommunerne været tvivl om:

• RI fortsat skulle være et aktieselskab, ejet af ejerkommunerne
• RI skulle sælges som et datterselskab til Vestforbrænding I/S (VF)

I 2020 valgte byrådene at udskyde denne beslutning til fjerde kvartal 2022, fordi RI skulle have mulighed for at udvikle sig og den (på det tidspunkt) nye ledelse i VF skulle have mulighed for at konsolidere sig.

Ved byrådenes behandling i december 2020 blev det desuden besluttet at gennemføre en administrativ markedsprøvning af RI. I den forbindelse bemærkes det, at Furesø Byråd ønskede at arbejde for en egentlig markedsprøvning, så vidt muligt gennem et udbud/kontroludbud.

Revisionsfirmaet PWC forestod markedsprøvningen i andet halvår af 2021 og konkluderede at:

”Ressourceindsamling A/S, indenfor de faktiske samlede driftsomkostninger, har leveret indsamling af affald til IPT-kommunerne til markedskonforme priser... Der ses et serviceniveau i form af tømmefrekvens, der i overvejende grad matcher eller er højere end sammenligningskommunernes”.

Bestyrelsen for IPT har i efteråret 2022 drøftet det fremtidige ejerskab af RI i forhold til følgende to modeller:

· Model 1: Fastholdelse af nuværende konstruktion, hvor er RI er organiseret som et A/S, ejet af ejer-kommunerne

· Model 2: Salg af RI til VF.

Drøftelserne skete på baggrund af en analyse af fordele og ulemper ved de to modeller, udarbejdet af Sirius Advokater jf. bilag 1 og 2, og på baggrund af besvarelser fra hhv. RI og VF jf. bilag 5 og 6. Besvarelserne tager udgangspunkt i spørgsmål indenfor områderne:

• Vision
• Organisering
• Beslutningskompetence og agilitet
• Stordriftsfordele
• Borgerservice
• Forsyningssikkerhed
• Affalds-værdikæden

Et flertal i bestyrelsen bestående af Albertslund, Ballerup, Ishøj og Vallensbæk kommuner indstiller følgende til godkendelse i de respektive kommuner: Der fortsættes med samme ejerform for Ressourceindsamling A/S som hidtil, dvs. model 1, hvor Ressourceindsamling A/S fastholdes som et aktieselskab, ejet af ejer-kommunerne. De primære årsager er, at kommunerne er tilfredse med RI’s service og opgaveudførelse og gerne vil fastholde den nuværende styring af og indflydelse på drift og udvikling af RI.

Furesø Kommune kan ikke tiltræde denne indstilling.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at Bestyrelsen for IPTs indstilling om, at model 1 – fortsat ejerskab af RI ved kommunerne, vedtages.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 15. november 2022, pkt. 90:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 28. november 2022, pkt. 222:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådene i Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner skal træffe beslutning om det fremtidige ejerskab af Ressourceindsamling A/S (RI), der indsamler og transporterer affald for kommunerne.

Bestyrelsen for Indsamling på tværs I/S (IPT) indstiller, at byrådet vælger model 1, hvor kommunerne fortsat ejer og driver RI.  

Tiltrådt.

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).

Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 372,4 mio. kr. pr. 30. september 2022. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 103,7 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2019 – 2022.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2019 til 2022. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, 372,4 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 228,2 mio. kr. pr. 30. september 2022.

Den høje likviditet skal til dels ses i sammenhæng med ubrugte anlægsmidler i 2021. Det korrigerede

anlægsbudget er 157,8 mio. kr. i 2022 (inkl. 61,3 mio. kr. i videreførelser fra 2021), og en stor del af likviditeten skal dermed finansiere anlægsbudgettet i 2022.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr.

at likviditetsopgørelse 3. kvartal 2022 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 28. november 2022, pkt. 212:

Tiltrådt.

Til efterretning.

Ishøj Byråd.

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Bolig- og Indenrigsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forlægges byrådet.

Den 7. november blev der afholdt et borgermøde for borgerne i Ishøj og Høje Taastrup kommuner om projektet. Energinet deltog på mødet og besvarede spørgsmål. Miljøstyrelsen afholder den 23. november et borgermøde i forbindelse med den igangværende miljøvurdering af hele projektet "Energiø Bornholm". Mødet afholdes på Zleep Hotel i Høje Taastrup. Se link for information om projektet og mødet: Transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi ved Bornholm (mst.dk).

Energinet har peget på fire forskellige placeringsmuligheder for et nyt transformeranlæg i Solhøj. Af bilag 2 side 3 fremgår hvilke områder, der er i spil. Samme bilag var vedlagt den oprindelige sag. Plan- og Miljøudvalget i Høje Taastrup Kommune har i forbindelse med orienteringssagen i oktober valgt at pege på område B1 og B2 som deres foretrukne placering. Se bilag 1.

Det er administrationens vurdering, at en placering i område A vil være forbundet med færrest muligt gener for Ishøj borgere samt have den mindst mulige påvirkning af grundvand- og naturinteresser i området. Til grund lægges bl.a., at anlægget i givet fald placeres tæt på et eksisterende erhvervsområde med nem transportadgang. Område A har også færre grundvandsinteresser set i forhold til de øvrige områder, ligesom de landskabelige interesser, samt de aktuelle planer om skovrejsning, påvirkes mindst muligt. I bilag 4 er vedhæftet en kort uddybning af administrationens vurdering af område A, set i forhold til de øvrige muligheder.

Miljøministeriet har igangsat første offentlighedsfase i forbindelse med miljøvurderingen af "Energiø Bornholm". Høringsfristen er fastlagt til den 5. december 2022. Administrationen er i fuld gang med et udkast til høringssvar fra Ishøj Kommune. På baggrund af input fra fagudvalgets drøftelse af sagen, fremlægges høringssvaret til politisk godkendelse på mødet i Økonomi- og Planudvalget den 28. november. Således kan høringssvaret indsendes i god tid inden fristens udløb.

Til orientering har administrationen ultimo oktober modtaget en henvendelse fra HOFOR om det kommende projekt. HOFOR fremhæver, at der er betydelige grundvandsinteresser og vandindvindingsinteresser i området, der har behov for særlig beskyttelse. Det påpeges endvidere, at Energinets behandling af disse interesser er ufyldestgørende. Administrationen er i kontakt med HOFOR med henblik på gensidig orientering om projektet, herunder i forhold til den igangværende miljøvurdering. Henvendelsen fra HOFOR er vedlagt i bilag 2a og 2b.

Ishøj Byråd havde efter orienteringen på byrådsmødet 31. oktober en række spørgsmål til Energinet om transformerstationen. De er vedhæftet, se bilag 3. Spørgsmålene er sendt til Energinet.

Ingen.

at Økonomi- og Planudvalget anbefaler, at transformerstationen placeres i område A i det tilfælde, at den skal placeres ved Solhøj.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 15. november 2022, pkt. 89:

Administrationens indstilling blev ikke tiltrådt.

Ole Beckmann (V) stillede følgende ændringsforslag:

"Klima- og Miljøudvalget fastholder den seneste meddelelse til Energinet om, at placeringen af en transformerstation i Solhøj ikke er acceptabel. I stedet peger udvalget på, at Energinet undersøger andre regionale placeringsmuligheder. Hvis Energinet fastholder en placering i Solhøj området, så peger udvalget på område A, som mindst ringe placering".

For ændringsforslaget stemte 4: Ole Beckmann (V), Kalbiye Yüksel (SF), Thomas Hjort Rasmussen (A) og Henrik Olsen (A).

Imod ændringsforslaget stemte 1: Seyit Ahmet Özkan (L).

Seyit Ahmet Özkan havde følgende afvigende bemærkning:

"Ishøjlisten vil ikke på pege på en placering, da vi ikke ønsker en transformerstation i Ishøj".

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 28. november 2022, pkt. 219:

Tiltrådt.

Til efterretning.

Økonomi- og Planudvalget.

I forlængelse af orienteringen den 11. oktober 2022 vedrørende status på Energinets arbejde med at placere en transformerstation v/Solhøj, genfremlægges sagen med henblik på drøftelse af udvalgets foretrukne placeringer, såfremt en placering i Solhøj-området ikke kan undgås. Det er administrationens vurdering, at en placering i område A vil være forbundet med færrest gener for Ishøjs borgere og naturen. På baggrund af drøftelsen i fagudvalget udarbejder administrationen et høringssvar til den igangværende miljøvurdering af planerne, hvor fristen er den 5. december. Udkast til høringssvar vedlægges sagen når denne behandles på Økonomi- og Planudvalgets møde den 28. november 2022.

Energinet ønsker at placere en stor transformerstation ved Solhøj i forbindelse med opførelsen af den kommende vindmøllepark "Energiø Bornholm".

Miljøstyrelsen har fået ansvaret for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport af projektet, og processen starter med indkaldelse af ideer og forslag til brug for vurderingen. Vurderingen skal påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte virkning på bl.a. befolkningen og menneskers sundhed, den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttede, vand samt kulturarv og landskab. Mere information om Miljøstyrelsens arbejde kan findes her:Transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi ved Bornholm (mst.dk).

Klima- og Miljøudvalget har drøftet sagen ad flere omgange. Energinet har derudover afholdt et borgermøde den 7. og 23. november om projektet på Høje-Taastrup Gymnasium og Zleep Hotel. Borgermødet den 23. november handlede specifikt om miljøvurderingsrapporten.

Administrationen har udarbejdet forslag til et høringssvar fra Ishøj Kommune til Miljøstyrelsen, se vedhæftede bilag. Høringsfristen er den 5. december 2022. Når miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet, udsendes den i offentlig høring.

Lov om miljøvurdering.

Ingen.

at udkast til høringssvar godkendes.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 28. november 2022, pkt. 220:

Tiltrådt.

Til efterretning.

Økonomi- og Planudvalget.

Miljøstyrelsen har indkaldt til idéer og forslag i forbindelse med udarbejdelsen af en miljøkonsekvensrapport for den mulige placering af en transformerstation ved Solhøj. Sagen har senest været drøftet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 15. november, punkt 89. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til høringssvar fra Ishøj Kommune. Høringsfristen er 5. december 2022.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.