Referat
Ishøj Byråd tirsdag den 7. maj 2019 kl. 16.00

Brohuset, Vejlebrovej 45, lokale 198, 2635 Ishøj

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

V + SF + Ø stemte imod.

 

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

Særindstilling fra Venstre:

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Beslutning

Ingen spørgsmål.

Resume

På byrådsseminaret den 9. og 10. april blev den aktuelle situation i forhold til budget 2020, herunder borgmesterens forslag til spare-/råderumsramme, præsenteret og drøftet.

Sagsfremstilling

Der er fortsat en række ubekendte forhold omkring budget 2020 – ikke mindst uklarhed om resultatet af den kommende økonomiaftale, og dermed hele indtægtssiden (tilskud og udligning og skatter). Men med forbehold herfor, og efter fremrykning af kunststofbane til 2019 og reduktion vedr. ny genbrugsstation (anlæg) samt foreløbig opgørelse af tekniske korrektioner (i alt -10,250 mio. kr.), udviser den aktuelle bundlinje i budget 2020 en ubalance på lige under 2 mio. kr. (under forudsætning af særtilskud på 20 mio. kr.). Ubalancen er dog stigende i overslagsårene til 25,5 mio. kr. i 2023. I 2020 tegner der sig desuden en overskridelse af den tekniske serviceramme i størrelsesorden 14,2 mio. kr., lige som der under de givne forudsætninger vil være tale om et markant træk på kassebeholdningen.

På denne baggrund foreslog borgmesteren på byrådsseminaret, at der arbejdes med en spare-/råderumsramme på 10 mio. kr., fordelt som følgende mellem udvalgene:

Økonomi- og Planudvalget

3,5 mio. kr. (2 mio. kr. vedr. beskæftigelsespuljen)

Social- og Sundhedsudvalget 

2,5 mio. kr

Børne- og Undervisningsudvalget

2,5 mio. kr

Teknik- og Bygningsudvalget

1,0 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget

0,5 mio. kr.

I de kommende måneder drøfter fagudvalgene forslag til besparelser inden for de anførte rammer.

Administrationen vil frem mod sommerferien foretage yderligere vurderinger og beregninger af mere teknisk karakter.

Der gives en fornyet status på budget 2020 inden sommerferien.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der arbejdes med en spare-/råderumsramme på 10 mio. kr. som angivet i sagsfremstillingen, og at fagudvalgene drøfter budgettet inden for udvalgets områder på møderne i maj og juni.

Rammen på 10 mio. kr. reduceres med besparelser ved at flytte funktioner ind i Brohuset. Udvalgsrammerne reduceres forholdsmæssigt.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Som angivet i sagsfremstillingen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om budget og regnskabssystem, revision mv.

Resume

Regnskab for Strandparken I/S 2018 skal godkendes sammen med budget 2020.

Sagsfremstilling

Udgiftsbaseret regnskab

Det udgiftsbaserede regnskab udviser et resultat i 2018 på (467. tkr.) Til sammenligning var der et resultat på (-882 tkr.) i 2017.

Omkostningsbaseret regnskab og balance

Det omkostningsbaserede regnskab udviser i 2018 et overskud på (518 tkr.) I 2017 var der et underskud på (-923 tkr.). Balancen udgør (16.907 tkr.) med en egenkapital på (13.113 tkr.). Den likvide beholdning ultimo 2018 er opgjort til (5.050 tkr.) mod (2.259 tkr.) i 2017.

Afvigelser mellem bevilling og regnskab

Personaleomkostninger - der er bevilliget (3,3 mio. kr.) - der er genereret et mindre-forbrug på (-0,6 mio. kr.), hvilket skyldes færre udgifter til administrativ medarbejder og driftsledelse, der her medregnes med et 1/2 årsværk.

Bygningsvedligeholdelse og øvrig drift - der er bevilliget (4,3 mio. kr.) - der er brugt (0,7 mio. kr.) mere end budgetteret. Årsagerne er primært en lang og varm sommer med mange besøgende, hvorfor udgifterne til strandrensning, renovation m.m. er steget.

Masterplanen - der er bevilliget (1,7 mio. kr.) og brugt (1,8 mio. kr.). Projekter er udført efter løbende orientering til bestyrelsen.

Administration og øvrige omkostninger - der er bevilliget (0,6 mio. kr.) og brugt (0,7 mio. kr.). Udgifter under administration og øvrige omkostninger dækker bl.a. udgifter til hjemmeside, forsikring, revision, advokat m.m.

Regnskab 2018 (jf. bilag 1.A) og revisionsberetning 2018 (jf. bilag 1.B) vedlægges.

Budget 2020

Budget 2020 vedlægges (jf. bilag 1.C). Budgettet er fremskrevet med 2 %. Der vedlægges endvidere oversigt over interessenternes indbetaling (jf. bilag 1.D).

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Regnskab for Strandparken I/S godkendes sammen med budget 2020.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 60.

Bilag

Resume

Ishøj Kommune har modtaget en ansøgning fra ARKEN om støtte til realisering af en bogudgivelse i forbindelse med ARKENs 25 års jubilæum. Ansøgningen er vedhæftet.

Sagsfremstilling

ARKEN Museum for Moderne Kunst fylder 25 år i 2021, og Gads Forlag har i den forbindelse taget initiativ til at udgive bogen 'Arken i verden. De første 25 år'.

Bogen vil fortælle historien om, hvordan ARKEN har udviklet nye standarder for museumsdrift bl.a. ved at vise kunstens relevans og aktualitet for det enkelte menneske og det omgivende samfund - ikke mindst Ishøj. Den seneste udvikling med Kunstens Ø bliver ligeledes belyst i bogen.

Forfatteren Heidi Laura, der er journalist, ph.d., får frie hænder, og ARKEN stiller materiale og viden til rådighed omkring museets historie og nuværende formidlingspraksis. Bogen udkommer i 2.000 eksemplarer på Gads Forlag.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ishøj Kommune støtter udgivelsen af bogen 'Arken i verden. De første 25 år' med 50.000 kr. fra Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 4.792.000.

Arken opfordres til at være opsøgende overfor bidrag fra andre kommuner i hovedstadsområdet. Ole Bjørstorp (A) deltog ikke i behandlingen.

Beslutning

Tiltrådt.

Ole Bjørstorp (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Økonomi

ARKEN søger 50.000 kr. i støtte til realisering af bogen. Det samlede produktionsbudget er på 592.000 kr.

Bilag

Resume

Ishøj Kommune og Ishøj Forsyning har i samarbejde udarbejdet et forslag om etablering af et nyt rekreativt landskab til håndtering af regnvand fra Pilemølle erhvervsområde syd for området. Som en del af projektet etableres der regnvandsbassiner for at kunne overholde udlederkrav til Lille vejleå. Områdets rekreative værdi vil øges væsentligt ved tilplantning. Ishøj Forsyning kan alene etablere den hydrauliske del af projektet.

Sagsfremstilling

Området, der ejes af Ishøj Kommune, er på ca. 3 ha og afgrænses af Pilemølle erhvervsområde mod nord, Købehavn Ringsted Banen mod vest, Vejleåvej mod øst og Lille Vejleå mod syd. Området ligger i dag ubenyttet hen (brakareal). Det ligger i grøn kile, og derfor er der restriktioner for anvendelsen (der må fx ikke etableres større anlæg for langtidsparkering).

Forsyningen etablerer regnvandsbassiner, driftsvej og serviceareal (P-mulighed). Regnvandsbassinerne samt overskudsjorden herfra gives en naturlig udformning tilpasset terrænet. Adgangen til området (driftsvejen) vil give besøgende mulighed for at færdes igennem området og skaber forbindelse til Lille Vejleå.

Kommunen vil efterfølgende kunne rejse skov i området og hermed styrke den samlede rekreative værdi af området. Der er endvidere mulighed for at planlægge for nye rekreative stiforbindelser langs Lille Vejleå ved områdets sydlige afgrænsning. Dette vil kunne muliggøre nye adgangsmuligheder til Landsbyskoven samt Pile Mølle og medvirke til at styrke de rekreative oplevelsesværdier i denne del af kommunen.

Overfladevandet fra den nordlige del af erhvervsområdet ledes til Baldersbækken og håndteres i et kommende projekt med nye regnvandsbassiner nær Ishøj Sø. En selvstændig sag vil blive forberedt vedr. dette projekt.

En tilsvarende sagsfremstilling er forelagt Teknik- og Bygningsudvalget. 

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,

at forslag til rekreativt landskab ved Pile Mølle erhvervsområde godkendes,
at de 300.000 kr. på investeringsoversigten benyttes til realisering af projektet,
at der søges om en anlægsbevilling på kr. 1.171.061 til etablering af det rekreative landskab. Finansieringen foreslås afholdt over salgsprovenuet fra Pile Mølle erhverv.

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at forslag til rekreativt landskab ved Pile Mølle erhvervsområde godkendes,
at de 300.000 kr. på investeringsoversigten benyttes til realisering af projektet,
at der søges om en anlægsbevilling på 1.171.061 kr. til etablering af det rekreative landskab. Finansieringen foreslås afholdt over salgsprovenuet fra Pile Mølle erhverv.

at en forudsætning for ovenstående er, at der i en kommende sag afsættes 845.400 kr. som en del af omkostningerne til byggemodning af Pile Mølle Erhverv.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges. (Det sidste at-punkt var ikke med, da Teknik- og Bygningsudvalget behandlede sagen på deres møde).

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Ishøj Forsyning afholder de primære udgifter til etablering af bassiner, terrænregulering og driftsti. Efter en fordelingsnøgle bidrager Ishøj Kommune med 11 % af forsyningens udgifter.


Ishøj Forsynings udgift til etablering af bassiner og nødvendig adgang: 7.540.051 kr.
Ishøj Kommunes udgift til etablering af bassiner og nødvendig adgang som en del af byggemodningen: 845.400 kr. (kommer som selvstændig sag senere)
Ishøj Kommunes udgift til etablering af beplantning, sti langs Li. Vejleå, inventar og stibro: 1.471.061 kr.

Ishøj Kommunes etableringsomkostninger i alt for det rekreative landskab: (845.400 kr. +1.471.061 kr.) = 2.316.461 kr.

Alle priser er overslagspriser ex. moms

Lovgrundlag

Hele området er i Ishøj Kommuneplan 2014 udpeget til skovrejsningsområde. Det er muligt at anlægge regnvandsbassiner indenfor området uden at ændre på udpegningen.

Projektet forudsætter udarbejdelse af et spildevandstillæg samt tilladelser efter planloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. 

Bilag

Resume

Byrådet besluttede den 4. oktober 2016 at tilbyde fuld finansiering af nedgravede systemer til mad- og restaffald i forbindelse med udrulning af ny affaldsordning. Den 22. august 2018 besluttede Klima- og Miljøudvalget, som forsøg, at etablere nedgravede systemer til mad- og restaffald, samt glas, papir, metal og plast i DAB, Vildtbanegård, afd. 3. Advokatpartnerselskabet Bech-Bruun vurderer nu, at kommunen ikke lovligt vil kunne tilbyde fuld finansiering af nedgravede systemer. Kommunens fulde finansiering af nedgravede systemer til indsamling af affald i boligselskaber skal derfor genovervejes.

Sagsfremstilling

Efter Klima- og Miljøudvalgets seneste beslutning har Vestforbrænding i dialog med DAB arbejdet på at etablere nedgravede systemer i Vildtbanegård, afd. 3. I forsøget skulle der placeres fem affaldsøer med nedgravede systemer til mad, rest, plast, papir, glas og metal. Desuden skulle der etableres nedgravede systemer til pap. Forsøget stod foran etablering, og der er udarbejdet et udkast til en juridisk aftale om etablering og finansiering mellem DAB og Ishøj Kommune.

Vestforbrænding og Center for Park, Vej og Miljø har inden endelig indgåelse af juridisk aftale bedt om en vurdering af finansieringen hos advokatpartnerselskabet Bech-Bruun. Bech-Bruun vurderer, at kommunen ikke lovligt vil kunne tilbyde fuld finansiering af nedgravede systemer. Forsøget er derfor sat i bero. Vestforbrænding og Center for Park, Vej og Miljø har holdt møde med DAB og orienteret om Bech-Bruuns vurdering, og at forsøget desværre er sat i bero, indtil der forelægger en gangbar løsning på finansieringen. Vestforbrænding vil være i løbende dialog med DAB om det videre forløb.

På udvalgets møde den 15. maj 2019 vil Center for Park, Vej og Miljø præsentere en anden finansieringsmodel, som overholder de juridiske rammer. Sagen vil beskrive økonomi og takster.

På baggrund af udvalgets beslutning vil forsøget i Vildtbanegård, afd. 3 blive revurderet sammen med DAB.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Center for Park, Vej og Miljø fremlægger en ny finansieringsmodel på udvalgets møde i maj.

Finansieringsmodellen må ikke medføre, at der sker en årlig huslejestigning af Vildtbanegård, afd. III udover den tidligere aftale.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Taget af dagsordenen.

Økonomi

Der er i budget 2019 afsat 2,1 mio. kr. til forsøg med nedgravede systemer i Vildtbanegård, afd. 3.

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven.
Affaldsbekendtgørelsen.

Bilag

Resume

Regulativ for erhvervsaffald er ændret og skal endelig godkendes efter endt høring.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på mødet den 5. marts 2019, at kommunale institutioner skal sortere på lige fod med borgerne i Ishøj Kommune. Byrådet besluttede samtidig at sende forslag til et ændret regulativ for erhvervsaffald med de nye affaldsordninger i høring i fire uger.

Med ændringen bliver kommunale institutioner og virksomheder omfattet af de kommunale indsamlingsordninger og skal kildesortere affald i samme affaldsfraktioner som i private boliger.

Forslag til ændret erhvervsaffaldsregulativ har været i høring i perioden fra den 5. marts til 5. april 2019. Der er ikke indkommet høringssvar til forslaget. 

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til regulativ for erhvervsaffald vedtages endeligt.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Forslaget til regulativ medfører ikke ændringer i byrådets tidligere beslutning om finansiering af de nye affaldsordninger i kommunale institutioner. Det betyder, at der er afsat 250.000 kr. på renovationsbudgettet i både 2019 og 2020 til implementering og indkøb af mini-containere. Vestforbrænding har vurderet, at omkostninger til implementering af de nye ordninger udgør 1,1 mio. kr. Derfor vil der blive indarbejdet omkostninger for yderligere 600.000 kr. i budgetforslag 2020.

Renovationsområdets ovenstående udgifter til indsamling af affald fra kommunale institutioner dækkes af gebyrindtægter fra 2019. De nye renovationsgebyrer for kommunale institutioner og virksomheder er vedtaget i forbindelse med budget 2019.

Udgifter til etablering af indendørssortering og etablering af standpladser og affaldsskure afholdes af Center for Ejendomme, idet der er afsat pulje hertil i budget 2019.

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Bilag

Resume

Regulativ for husholdningsaffald er ændret og skal godkendes endeligt efter endt høring.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på mødet den 5. marts 2019, at kommunens etageboliger og rækkehusbebyggelser alle skal have containere til haveaffald stillet til rådighed af Ishøj Kommune og ikke selv anskaffe containere. Byrådet besluttede samtidig at sende forslag til et ændret regulativ for husholdningsaffald med den nye ordning om haveaffaldscontainere i høring i fire uger.

Regulativ for husholdningsaffald ændres, så det fremgår, at kommunen stiller materiel til rådighed til opsamling af haveaffald i fælles containere (§ 22.4).

Forslag til ændret regulativ for husholdningsaffald har været i høring fra den 5. marts - 5. april 2019. Der er indkommet ét høringssvar til forslaget fra grundejerforeningen Strandgårdsparken, som ønsker at henlede opmærksomheden på behovet for beholdere til PVC, trykimprægneret træ og sanitet i tæt/lav bebyggelse med opsamlingssteder, bliver imødekommet i regulativet på samme vis, som haveaffaldet vil gøre.

Center for Park, Vej- og Miljø anbefaler, at dette forslag undersøges nærmere og eventuelt indarbejdes i et kommende revideret regulativ for husholdningsaffald.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til regulativ for husholdningsaffald vedtages endeligt.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Forslaget til regulativ betyder ikke ændringer i byrådets tidligere beslutning om finansiering af havecontainere til etageboliger og rækkehusbebyggelser. Vestforbrænding har vurderet, at ændringen vil medføre en øget driftsomkostning på ca. 20.000 kr. Dette vil blive indarbejdet fra og med budget 2020.

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Bilag

Resume

Endelig vedtagelse af Lokalplan 1.87 Boligområde, Industrivangen 2-8.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til lokalplan for Industrivangen 2-8, der giver mulighed for at udvikle et nyt boligområde. Lokalplan 1.87 har været i offentlig høring fra den 14. januar til den 11. marts 2019.  

Lokalplanen omfatter tre matrikler og giver mulighed for at opføre ca. 130 boliger i varierende bygningshøjder fra to til seks etager og med mulighed for ét punkthus i otte etager.

I høringsperioden er der modtaget i alt tre høringssvar. Høringssvarene er fra bygherren (TK Development og Arkitema), DSB Ejendomme og en borger i naboområdet Jægergården. Administrationen har endeligt en konsekvensrettelse til lokalplanen.

Høringssvar fra bygherre omhandler en reducering af krav til facadespring på bygningsstang 2 og 3 fra to til en. Teknik- og Bygningsudvalget forslog den 11. december 2018 en ændring i fordelingen af etager ud mod Industrivangen, som fører til højere bygningsspring. Forslaget blev besluttet den 8. januar 2019 af byrådet, og har fulgt den offentlige høringsperiode. Bygherre ønsker en ændring i bestemmelsen § 6.1 for at mindske de byggeomkostninger, som en ny etagefordeling vil føre til.

Høringssvarene, bemærkningen samt forslag til ændringer til lokalplanen fremgår af høringsnotatet.

Efter endt høring foreslår administrationen at imødekomme en ændring af kravene til facadespring på bygningsstang 2 og 3 i lokalplanens bestemmelser § 6.1. Højere bygningsspring, som følge af en ny etagefordeling, vil understøtte et varieret arkitektonisk udtryk, som kravet oprindeligt har haft til hensigt at sikre. Bebyggelsen vil derfor stadig fremstå med denne variation trods en reducering af facadespring.

Link til lokalplan: Her
. Se også bilag 3.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Lokalplan 1.87 Boligområde, Industrivangen 2-8 vedtages endeligt med de ovennævnte ændringer i lokalplanen, dog med fastholdelse af § 6.1

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalget indstilling følges.

Der er efterfølgende foretaget mindre justeringer af administrationen i § 7.3 og § 10.1 som følge af spørgsmål på Teknik- og Bygningsudvalget møde.

Ændring/tilføjelse i lokalplanen er fremhævet med kursiv:

I § 10.1 ”Forsyning” stod der før, at ”Bebyggelsen skal forsynes med fjernvarme”.

Teksten er nu rettet til følgende:

”Bebyggelsen skal forsynes med fjernvarme. Såfremt at det kan dokumenteres, at bebyggelsen bliver opført som passivhuse, fritages byggeriet fra tilslutning til kollektiv varmeforsyning.

I § 7.3 ”Parkering” stod der før ”Der må indenfor lokalplanområdet ikke parkeres lastbiler og varevogne med en egenvægt på over 3.500 kg. Bortset fra kortvarig parkering i forbindelse med flytning, renovation eller lignende.

Der må indenfor lokalplanområdet ikke forekomme langtidsparkering af større køretøjer og lystfartøjer. Såsom campingvogne, både, trailere og busser med plads til otte personer eller mere”.

Teksten er nu rettet til følgende:

”Der må indenfor lokalplanområdet ikke parkeres lastbiler og varevogne med en egenvægt på over 3.500 kg. Bortset fra kortvarig parkering i forbindelse med flytning, renovation eller lignende.

"Der må indenfor lokalplanområdet ikke forekomme langtidsparkering af større køretøjer og lystfartøjer. Såsom campingvogne, både, trailere og varebiler.”

Beslutning

Tiltrådt.

 

Lovgrundlag

Planloven.

Bilag

Resume

På byrådets møde den 6. marts 2018 blev kommissoriet for Uddannelsesudvalget besluttet, heraf fremgår det bl.a., at et af Uddannelsesudvalgets fokusområder er: 'Hvordan skal den kommende ungeindsats og den forberedende ungdomsuddannelse (FGU) tilrettelægges og implementeres, så den understøtter og supplerer grundskolens indsats og de nye nationale mål?'

Hermed fremlægges forslag til anbefalinger til Ishøj Uddannelse og Job og FGU Vestegnen.

Sagsfremstilling

På baggrund af de drøftelser Uddannelsesudvalget har haft i løbet af 2018 har administrationen udarbejdet vedhæftede forslag til anbefalinger til Ishøj Uddannelse og Job, som skal løfte den nye ungeindsats, og til FGU Vestegnen.

Vedhæftede forslag til anbefalinger er ligeledes første afrapportering til Byrådet på Uddannelsesudvalgets arbejde.

Indstilling

Uddannelsesudvalget indstiller, at anbefalingerne vedtages i byrådet.

De justerede anbefalinger er vedlagt sagen.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Beslutning

Tiltrådt.

 

Resume

Ifølge reglerne skal kommunerne kvartalsvist udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen, som skal forelægges byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 224,8 mio. kr. pr. 31. marts 2019, mens den faktiske likviditet ved 1. kvartals udgang var 140,6 mio. kr. Begge beløb er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning, pt. 93,3 mio. kr. Det optagne lån på 26,1 mio. kr. er udbetalt ultimo marts, og indgår i kassebeholdningen pr. 31. marts.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver og kassekredit. Kassekreditreglen er overholdet, når saldoen er positiv.

Den gennemsnitlige likviditet pr. dag pr. 31. marts 2019 udgjorde 224,8 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2016 – 2019 ses i nedenstående tabel.

 År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2016

126,0

135,7

157,2

177,2

2017

195,0

204,2

199,0

194,1

2018

195,6

208,6

222,7

229,3

2019

224,8

 

 

 

Som det fremgår, er der et mindre fald i den gennemsnitlige likviditet fra sidste kvartal af 2018 til første kvartal 2019. Den gennemsnitlige likviditet er dog fortsat relativ høj. Det skyldes primært, at det optagede lån vedrørende lånerammen for 2018 (26,1 mio. kr.) er udbetalt den 29. marts, men også, at der ikke er afholdt større anlægsudgifter i 1. kvartal.

Som supplement til opgørelsen af den gennemsnitlige likviditet vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2016 til 2019.

 År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2016

68,3

111,3

122,7

117,9

2017

119,2

88,0

117,4

113,1

2018

130,3

157,0

161,0

81,6

2019

140,6

 

 

 

Den faktiske likviditet pr. 31. marts 2019 udgjorde 140,6 mio. kr. hvilket er en stigning på ca. 59,0 mio. kr. i forhold til kvartalet før, som bl.a. skyldes det udbetalte lån på 26,1 mio. kr. Som en del af kassebeholdningen, er der placeret 93,3 mio. kr. til forvaltning.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det bemærkes, at beløbet pr. 31. marts 2019 på 140,6 mio. kr. ikke er udtryk for fri disponibel likviditet. Der kan være regningsforskydninger, og overførsler af drifts- og anlægsudgifter fra 2018 indgår ligeledes i likviditeten.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 31. marts 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

Bilag

Resume

Byrådet har i budgetforliget for 2019 ønsket en kvartalsvis rapportering om udgifter til administration i kommunen. Den kvartalsvise rapportering fra 2018 fortsættes således i samme form. I vedlagte bilag redegøres for udgifter til administration i 1. kvartal 2019.

Sagsfremstilling

Administrationsudgifter dækker over en lang række udgiftsposter og -områder, jf. retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Dette er beskrevet nærmere i vedlagte notat, hvor forbrug i 1. kvartal 2019 på de forskellige udgiftsområder er vist.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at rapporteringen om administrationsudgifter i 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Lovgrundlag

Budgetaftalen for 2019.

Bilag

Resume

Byrådet har ønsket en kvartalsvis oversigt over sygefraværet for alle personalegrupper, jf. budgetforliget for 2019. Sygefraværet i 1. kvartal 2019 udgjorde 5,7 %.

Sagsfremstilling

I vedlagte oversigt er vist sygefraværet for de forskellige overenskomstgrupper i 1. kvartal 2019, svarende til den måde, som sygefraværet er registreret på i kommunens lønsystem.

Som det fremgår af vedlagte notat, udgjorde sygefraværet 5,7 % i 1. kvartal 2019, hvilket er et mindre fald i forhold til 1. kvartal 2018, hvor tallet var 5,9 %.

Center for Ledelse og Strategi har herudover udarbejdet vedlagte notat om Særlig indsats for nedbringelse af sygefravær.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sygefraværet i 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Lovgrundlag

-

Bilag

Resume

Kontrolenheden har udarbejdet årsberetning for indsatsen i 2018. Årsberetningen er vedhæftet og fremlægges til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2018 har kontrolindsatsen medført en samlet offentlig besparelse på 4,8 mio. kr., hvoraf den kommunale andel udgør knap 3,9 mio. kr. Den kommunale besparelse er således 7 % højere end i 2017. I 2018 har Kontrolenhedens ressourcer været reduceret som følge af, at en medarbejder har været på barsel. Alt i alt vurderes resultatet at være tilfredsstillende.

Resultatet fordeler sig som følger:

 

Offentlig besparelse i alt 2018

Kommunal andel

2018

Kommunal andel

2017

Kommunal andel

2016

Tilbagebetalingskrav

2.552.088 kr.

2.043.738 kr.

1.493.576 kr.

   853.019 kr.

Fremtidig besparelse

2.256.186 kr.

1.836.688 kr.

2.073.598 kr.

1.199.034 kr.

I alt

4.808.274 kr.

3.880.426 kr.

3.567.174 kr.

2.053.053 kr.

 

I årsberetningen er der nærmere redegjort for Kontrolenhedens arbejde, herunder hvilke fokusområder der har været i 2018, og hvilke der vil være i 2019.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at årsberetning 2018 for kontrolindsatsen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 3 er et temanotat der giver overblik over brugen af fleksjob i Ishøj Kommune.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Resume

Årsregnskab og revisionsprotokollat 2018 for UU Center Syd fremlægges til orientering.

Sagsfremstilling

Årsregnskab 2018 for UU Center Syd blev fremlagt for bestyrelsen den 28. marts 2019 og viser et overskud på 215.088 kr.

Det fremgår bl.a. af ledelsens beretning, at den overvejende opgave i 2018 har været at forberede UU Center Syd til lukning i 2019.

Kontakten med erhvervslivet er fortsat i 2018 og komplimenterer projektarbejdet 'Faglært til fremtiden'. Projektet er et samarbejde med LO-Hovedstaden, UU-Vestegnen og UU Vallensbæk.

Den udvidede vejledning i aldersgrupperne 15 - 24 år og 25 - 29 år fortsætter i 2019.

Årsregnskab og revisionsprotokollat 2018 for UU Center Syd er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at årsregnskab og revisionsprotokollat 2018 for UU Center Syd tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag