Referat
Ishøj Byråd tirsdag den 7. juni 2016 kl. 17.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Beslutning

Ole Helding, Fasanskellet spurgte til hvad kommunen ville gøre for at nedbringe støjen fra en ungdomsklub i nærområdet.

Borgmesteren oplyste, at det er privatejede selskabslokaler, som udlejes til store selskaber. Kommunen er opmærksomme på problematikken, og der arbejdes på at finde en anden placering af selskabslokalerne.

Resume

Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte og veteraner.

Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den indsats som danske soldater og veteraner, samt andre af Danmarks udsendte, har ydet og yder i en række af verdenens konfliktområder.

Sagsfremstilling

I Ishøj er flagdagen hidtil markeret af Marineforeningen.
Marineforeningen har anmodet om, at Ishøj Kommune påtager sig det officielle værtskab for dagen, idet Marineforeningen fortsat vil stå for det praktiske ved planlægningen og gennemførelsen af et arrangement..

Kommunen opgave består i at skrive til Forsvarets Personalestyrelse og bede om navn og adresse på de veteraner, som bor i kommunen, og derefter invitere dem til et arrangement den 5. september 2016. Det samme gælder personel fra Beredskabsstyrelsen som har været ude i internationale missioner som f.eks. jordskælv, oversvømmelser m.v.

Indstilling

Det indstilles, at Ishøj Kommune påtager sig det officielle værtskab, og indhenter navn og adresse på de nævnte personer.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Resume

Transport- og Bygningsministeren har i forbindelse med et møde i forligskredsen den12. maj 2016 om Aarhus Letbane og Letbanen i Ring 3 foreslået en ny styringsmodel for Hovedstadens Letbane. Modellen indebærer bl.a., at korrektionsreserven i både kommunerne, Region og staten sættes til 30%.

Sagsfremstilling

I anlægsloven for Hovedstadens Letbane er det forudsat, at ejerne hver især beslutter, hvilken korrektionsreserve de vil afsætte. Korrektionsreserven skal dække projektusikkerheder omkring priser og mængder samt give anlægsmyndigheden muligheder for omprioritering for at kunne overholde anlægsbudgettet.

Staten har i overensstemmelse med principperne for ny anlægsbudgettering derfor afsat 30% af sin andel som korrektionsreserve, mens Region Hovedstaden og de elleve ejerkommuner i I/S Hovedstadens Letbane har afsat 15% af deres respektive andele.

En forhøjelse af korrektionsreserven for ejerkommunerne og Regionen fra 15% til 30% vil medføre at der skal indskydes yderligere 379,3 mio. kr. over en 40-årig periode i I/S Hovedstadens Letbane. Disse skal fordeles mellem Regionen og kommunerne i forhold til deres ejerandele. Ejerkommunernes korrektionsreserve vil dermed skulle forøges med i alt 164,7 mio. kr.

For Ishøj Kommune, hvis ejerandel er 6,4% af kommunernes andel, vil det betyde, at der i alt skal indbetales  13,7 mio. kr. ekstra i indskud til I/S Hovedstadens letbanen. Beløbet indskydes over en periode på 40 år med ca. kr. 340.000 årligt.

Det vurderes, at selvom kommunerne skal hæve deres korrektionsreserve til 30 pct. vil det i praksis næppe få nogen budgetmæssig betydning. En stor del af det nuværende indskud dækker således betaling af renter, og er baseret på, at Hovedstadens Letbane optager lån til en rente på 4,63%. Det er noget højere end det nugældende renteniveau. Det er derfor forventningen, at indskuddene på sigt kan justeres ned, når der optages lån til det nugældende lavere renteniveau. Hvis Hovedstadens Letbane kan optage lån til 3,5 %, vil renteudgifterne falde så meget, at det vil mere end neutralisere det forøgede indskud til korrektionsreserve.

Det bør endvidere fremhæves, at der ikke i nogen af de eksterne granskninger er kommet bemærkninger om, at anlægsbudgettet var beregnet med for lav korrektionsreserve. Det forventes derfor, at der allerede i den nuværende budgetmæssige sammenhæng er rigelig luft til at imødegå de uforudsete udgifter, der måtte komme. Forhøjelse af korrektionsreserven er derfor at sammenligne med en underskudsgaranti, som i dette tilfælde ikke forventes realiseret.

Det anbefales, at den nye styringsmodel tiltrædes, så anlægsloven om Hovedstadens Letbane kan fremsættes i indeværende folketingssamling.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kommunes korrektionsreserve øges fra 15% til 30% og at evt. ændringer i kommunens bidrag til I/S Hovedstadens Letbane først justeres, hvis det bliver nødvendigt.

Beslutning

Tiltrådt, idet det blev oplyst, at anlægsloven er vedtaget.

Økonomi

Der foretages p.t. ingen ændringer i de beløb, der er afsat i de kommende års budgetter til I/S Hovedstadens Letbane. Dette afventer det endelige udbud af anlægsarbejderne til letbanen.

Bilag

Resume

På temamøde den 5. april 2016 blev Byrådet præsenteret for det nye frikommuneforsøg og kriterierne for at deltage heri.

Sagsfremstilling

Med frikommuneforsøg 2016-2019 er der krav om, at kommunerne skal ansøge i netværk af max 6 kommuner. Det er derfor ikke muligt for Ishøj Kommune at ansøge alene.

Vi har derfor været i kontakt med de 10 kommuner, der har oplyst, at de også ønskede at indgå i et frikommunenetværk vedr. beskæftigelse og/eller sundhed:

Emner i ansøgningen kunne være:

  • Bonusordning for virksomheder, der ansætter langtidsledig kontanthjælpsmodtager
  • Rimelighedskrav
  • En Borger - en Plan
  • Nytteindsats

Frist for ansøgning om frikommune er den 1. juni 2016.

Ishøj og Vallensbæk kommuner indgik i maj aftale med Greve Kommune om at danne frikommunenetværk på beskæftigelsesområdet. Greve Kommunes Økonomi og Planudvalg valgte d. 25. maj at trække deres deltagelse tilbage. Ishøj og Vallensbæk udarbejdede derfor en ansøgning omhandlende een Borger - een Plan. Samtidigt indsendte borgmestrene for Ishøj og Vallensbæk fælles brev til social- og indenrigsministeren om problematikken vedr. de rammer, som er sat op for ansøgningsprocessen samt anmodning om, at ministeren vurderer muligheden for, at Ishøj og Vallensbæk kobles på et etableret netværk.

Efter indsendelse af ansøgning fra Ishøj og Vallensbæk, modtog vi ønske fra Varde Kommune om at indgå heri. Det endelige frikommunenetværk vedr. een Borger - een Plan består således efter aftale med Social- og Indenrigsministeriet af Ishøj, Vallensbæk og Varde Kommune. Ishøj og Vallensbæk fastholder henvendelsen til social- og indenrigsministeren om de problematikker, rammerne for frikommune 2016-2019 har udgjort i ansøgningsprocessen.

Brev til Social- og Indenrigsministeren, ansøgning vedr. een Borger - een Plan for Ishøj, Vallensbæk og Varde kommuner samt oversigt over samtlige frikommuneansøgninger/netværk er vedhæftet.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget godkender Ishøj Kommunes deltagelse i ansøgning om frikommuneforsøg 2016-2019, og at borgmesteren bemyndiges til at indsende ansøgningen inden 1. juni 2016.

Beslutning

Tiltrådt, idet det blev oplyst, at ansøgningen er indsendt.

Bilag

Resume

Aftalen med YouSee om drift af Ishøj fællesantenne udløber i foråret 2017, hvorfor fremtidig strategi for Ishøj fællesantenne skal besluttes.

Sagsfremstilling

Koncessionsaftalen mellem Ishøj Fællesantenne og youSee udløber den 31. marts 2017.

På Byrådets budgetseminar blev byrådsmedlemmerne oplyst om markedet for TV og internet samt 3 relevante modeller for valg af fremtidig strategi: 1)at fortsætte lejeaftale med én indholdsleveradør, 2) at indgå ny lejeaftale med flere indholdsleverandører eller 3) at sælge hele nettet. Slides om de 3 modeller er vedlagt.

Rådgiver anbefaler, at Ishøj Kommune vælger model 2, fordi den sikrer fremtidig sikkerhed for digital infrastruktur for alle borgere og virksomheder - og at kommunen har mulighed for at påvirke udviklingen, den forventes at skaffe borgerne den mest fleksible og billigste løsning af både internet og TV, og der på nuværende tidspunkt ikke findes et frit marked i forbindelse med evt. salg. (Salg kan evt. foretages på et senere tidspunkt).

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget, indstiller,

  • at der besluttes en strategi for Ishøj Fællesantenne om at indgå ny lejeaftale med flere indholdsleverandører (model 2),
  • at der udarbejdes et udbudsmateriale efter det princip.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Resume

Udgiftsbaseret regnskab

Driftsåret 2015 har været unormalt, idet der skulle ske udbetaling til Københavns- og Frederiksberg kommuner på 4,7 mio. kr. for endelig afregning af deres udtræden af Strandparken IS. Finansiering af dette blev foretaget med ekstraindbetaling fra interessenterne og frie midler samt besparelser i driften. - Ellers udviser Driftsregnskabet et mindreforbrug på 202 tkr. Til sammenligning var der et merforbrug på -216 tkr. i 2014. Budgettet for 2017 er fremskrevet med 1,7% og følger den normale drift for Strandparken.  

Sagsfremstilling

Den 16. marts 2016 blev regnskabet for 2015 og budgettet for 2017 godkendt af interessenterne i Strandparken I/S. Der henvises til regnskabet og revisionsprotokol samt vedlagte budget 2017.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at Regnskabet 2015 og budget 2017 for Strandparken I/S godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

I budget 2017 udgør Ishøj Kommunes andel af det samlede budget kr. 2.154.693,80 som indarbejdes i kommunens budgetforslag.

Bilag

Resume

På baggrund af drøftelser i Beskæftigelsesudvalget på møde februar 2015 fremlægges hermed projektbeskrivelse for samarbejde mellem Socialmedicinsk enhed og Ishøj Kommune om afklaring af borgere med andre problemer udover ledighed.

Reservelæge Martine Aabye præsenterede oplægget på mødet i beskæftigelsesudvalget den 19. maj 2016.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune oplever store udfordringer i forhold til ledighed herunder langtidsledighed. Med dette projekt foreslås således afprøvning af en helhedsorienteret indsats i samarbejde med Socialmedicinsk enhed henvendt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med det sigte at opnå afklaring i forhold til borgerens arbejdsevne og muligheder for beskæftigelse / uddannelse eller job på særlige vilkår. Projektet udføres i samarbejde mellem Socialmedicinsk enhed, Jobcenter Vallensbæk og Ishøj Kommune.

Formål:

Formålet med projektet er gennem nyt samarbejde mellem Socialmedicinsk enhed at afprøve en mere helhedsorienteret og intensiv indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere for derigennem at opnå afklaring i forhold til borgerens arbejdsevne og muligheder for beskæftigelse / uddannelse eller job på særlige vilkår.

Målgruppe:

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i max 5 år.

Indsats:

Består af et udredningsforløb, tilknytning af care manager/mentor, motivationsindsats samt indsatsplan i form af beskæftigelsesrettede, helbredsmæssige eller social tiltag.

Effektdokumentation:

For at kunne måle, hvorvidt den afprøvede indsats og metoder har den ønskede effekt for borgeren, sammenlignes borgernes udvikling med en kontrolgruppe. Endvidere laves der før- og eftermålinger via spørgeskema og interviews for at vurdere 1) om borger er kommet tættere på arbejdsmarkedet, 2) om borgeren har fået forbedret livskvalitet, helbred eller sociale forhold, 3) om modellen er hensigtsmæssig, inkl. om den er praktisk implementérbar og økonomisk rentabel.

Tidsplan:

Projektet forventes at kunne blive sat i gang efteråret 2016 og vil løbe til september 2017

Projektbeskrivelse er vedhæftet.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget indstiller, at projektet gennemføres, og at det finansieres af eksterne midler og Beskæftigelsespuljen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Beskæftigelsesudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Projektet vil i alt koste 2.325.609 kr.

  •   641.500 kr. for udredningsforløb
  • 1.356.000 kr. for indsatsforløb
  •    328.000 kr. til administration og drift hos Socialmedicinsk enhed. Socialmedicinsk medfinansierer herudover 3 måneders løn til projektleder, samt 5 måneders løn til studentermedhjælper

Der søges ekstern finansiering fx via STAR, Trygfonden og A.P. Møllerfonden.

Budget er vedhæftet.

Bilag

Resume

Den nye rekreative skov ved Ishøj Landsby planlægges som et sammenhængende projekt med etablering af skovveje og stier i efteråret 2016 og plantning af træer i foråret 2017.

Sagsfremstilling

Park-, Vej- og Miljøcenter har udarbejdet en tidsplan samt økonomioverblik for en mulig realisering af den nye rekreative skov ved Ishøj Landsby.

Det foreslås, at skovveje og stier etableres i august og september 2016, før jordbunden bliver for fugtig. Plantningen af træerne foreslås gennemført i marts og april 2017. Idet stierne etableres før plantningen sikres, at anlægsarbejdet ikke beskadiger træerne. Der påtænkes en aktiv borgerinddragelse, hvor børn og voksne kan være med til at plante ”deres skov”.  Skoven skal give mulighed for en varieret rekreativ anvendelse, f.eks. kan en del af området udlægges til hundelufterskov.

Det nye skovprojekt ligger fint i tråd med målsætningerne for natur, sundhed, oplevelser og klima i Ishøj Kommunes udkast til Natur- og Friluftspolitik. Det vurderes, at den nye skov og sølandskabet skaber gode muligheder for mangfoldig natur, borgernære friluftsoplevelser, rum for både ro og aktiviteter samt skybrudssikring.

En VVM screening af skovprojektet forelægges Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget på maj møderne.

Undervejs i projektet har der været lagt vægt på lokal medindflydelse, og der blev holdt et borgermøde i Ishøj Landsby i november 2015 med over 100 fremmødte.

Skovprojektet med stier, forskellige typer beplantninger, åbne arealer og sølandskab fremgår af vedlagte kortbilag. Materialet er udarbejdet med hjælp fra en skov- og landskabsfaglig rådgiver.

Punktet behandles både på Klima- og Miljøudvalgets møde og på Teknik- og Bygningsudvalgets møde. 

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at projektet gennemføres som beskrevet, og sender spørgsmålet om en tillægsbevilling på 1.36 mio. kr. i 2016 til Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets og Klima- og Miljøudvalgets indstillinger følges, idet spørgsmålet om tillægsbevillingen på kr. 1.36 mio indgår i budgetforhandlingerne til budget 2017.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Af bilag 4 fremgår det samlede økonomioverblik for skovprojektet.

Beløbene er i ex. moms og baseret på indhentning af 3 forskellige prisoverslag i foråret 2016.
Skovveje og stier                                                                       1.301.000 kr.
Plantning, inkl. karaktertræer og drift i 3 år                               1.118.000 kr.
Samlet prisoverslag for skovprojekter                                       2.419.000 kr.

Ishøj Kommune har i januar 2015 indgået aftale med Banedanmark om udbetaling af kr. 1.058.000 til etablering af erstatningsskov. Det udbetalte beløb forventes overvejende at kunne dække omkostninger i forbindelse med skovens etablering i 2017. Beløbet for plantning er 60.000 kr. dyrere end det udbetalte beløb, hvilket skyldes at skovprojektet har fået et rekreativt præg med større variation i beplantningstyperne.

Etablering af skovveje og stier er en udgift udover de statslige skovrejsningsmidler, hvorfor der er behov for en tillægsbevilling i 2016 på i alt 1.36 mio. kr., hvis projektet skal realiseres som beskrevet.

Der forventes ikke driftsomkostninger til skovprojektet udover 3 års renhold, som er inkluderet i prisen for plantning. 

Lovgrundlag

Den nye rekreative skov ligger indenfor skovrejsningsområder udpeget i Ishøj Kommuneplan 2014.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Bilag

Resume

Baldersbækken er et spildevandsanlæg og i tingbogen noteret med ejerforhold ”Offentligt vandløb”. Ishøj Kommune står i dag som ejer af Baldersbækken. Der skal træffes beslutning om, at overføre ejerforholdet til henholdsvis Ishøj Spildevand A/S og HTK-Kloak A/S (Høje-Taastrup Kommune).

Sagsfremstilling

Ved Landvæsenskommissionens kendelse i 1970 og tillægskendelse i 1973 overførte man en række offentlige vandløb herunder Baldersbækken til forsyningsområdet.

I den forbindelse blev ejerforholdene til de offentlige vandløb generelt berigtiget i tingbogen, dog blev ejerforholdet til Baldersbækken ikke berigtiget ved en forglemmelse.

I forbindelse med anlæggelse af København - Ringsted banen konstaterede BIOFOS, som havde en spildevandsledning liggende i Baldersbækken, at Baldersbækken ikke er registreret som et spildevandsteknisk anlæg men som et vandløb. Det er derfor nødvendigt at foretage en berigtigelse af ejerforholdet, hvorved Ishøj Kommune som ejer af Baldersbækken overdrager ejerforholdet til de respektive forsyningsselskaber.

Administrationen i Ishøj Spildevand A/S har i 2015 afholdt en række møder med deres rådgiver Horten Advokatfirma, BIOFOS, HTK-Kloak A/S samt Landinspektørfirmaet LE34 om udredning af forløbet samt udfærdigelse af en aftale om overdragelse af rettigheder og forpligtigelser til Baldersbækken.

I forbindelse med dannelsen af Ishøj Spildevand A/S i 2010 blev Baldersbækken ikke medtaget i overdragelsen. For at få noteret de rette ejere af Baldersbækken er det nødvendigt at berigtige ejerforholdet.

Til orientering oplyses det, at Lille Vejleå er et naturligt vandløb og derfor ikke omfattet af berigtigelsen.  

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at der sker en berigtigelse i Tingbogen af de rette ejere af Baldersbækken, som samtidig overdrages til forsyningsselskaberne Ishøj Spildevand A/S og HTK-Kloak A/S. 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Ishøj Spildevand A/S afholder allerede nu udgifterne til drift af Baldersbækken. Baldersbækken repræsenterer ikke i sig selv en salgsværdi for Ishøj Kommune, hvorved overdragelsen kan ske uden økonomisk mellemværende.

Ishøj Forsyning betaler samtlige omkostninger i forbindelse med berigtigelsen.

Bilag

Resume

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til miljørapport af forslag til lokalplan 1.75 Boligbebyggelse på Industriskellet 15-19, Strandhaven og kommuneplantillæg nr. 3 i offentlig høring i minimum 8 uger samtidig med lokalplan 1.75 og kommuneplantillæg nr. 3.

Sagsfremstilling

Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, som lokalplanen og kommuneplantillægget medfører.

Miljøvurderingen har været sendt i høring hos Center for Park, Vej og Miljø samt Ishøj Forsyning.

For lokalplanen og kommuneplantillægget er de væsentligste ændringer fra de eksisterende rammer, at der sker en ændring i anvendelse fra detailhandel, industri, værksteder, erhverv, kontor og serviceerhverv til boligområde med offentlige og kulturelle institutioner, administrations- og kontorerhverv, liberalt erhverv, blandede byfunktioner. Desuden stiger etageantallet fra to etager til otte etager, og klimatilpasning integreres i kommuneplantillægget.

Miljørapporten fokuserer på fire miljøfaktorer: Jordforurening, arealanvendelse, vand og visuel påvirkning.

Lokalplan og kommuneplantillæg behandles i Teknik- og Bygningsudvalget.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at sende miljørapporten i høring i minimum 8 uger samtidig med forslag til lokalplan 1.75 Boligbebyggelse på Industriskellet 15-19, Strandhaven og kommuneplantillæg nr. 3.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges. Høringsperioden udvides til 10 uger.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Lovgrundlag

Lov om miljøvurdering om planer og programmer

Bilag

Resume

I/S Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) har udarbejdet et projektforslag til fjernvarmeforsyning af Winthersminde. Forslaget skal efter godkendelse i Byrådet sendes i høring i 4 uger.

Sagsfremstilling

Som en del af godkendelsen, anmoder VEKS om, at ny bebyggelse påbydes, at tilslutte sig fjernvarme i forbindelse med ibrugtagning. Formålet med at pålægge tilslutningspligt er, at sikre tilstrækkelig tilslutning for at opnå den bedste samfundsøkonomi. VEKS har udført en analyse, der viser, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at etablere fjernvarme i området.

Godkendelse af projektforslaget forudsætter, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at etablere fjernvarme som kollektiv varme. VEKS' analyse viser, at en forudsætning for en samfundsøkonomisk gevinst ved at etablere fjernvarme er, at alle tilslutter sig. Såfremt der ikke er tilslutningspligt, er det usikkert hvor mange, der tilslutter sig, og der vil dermed ikke være tilstrækkelig økonomisk grundlag for at etablere kollektiv varmeforsyning. Hvis der ikke er tilslutningspligt vil alternativet være varmepumper. Med tilslutningspligt vil brugerøkonomien ved fjernvarme være lavere end ved varmepumper.

VEKS har hidtil talt med 3 virksomheder, der alle har udtrykt tilfredshed med udsigten til, at området forsynes med fjernvarme

Projektforslaget skal efter Byrådets godkendelse i høring i 4 uger hos berørte grundejere.

Forslaget til fjernvarmeprojekt er et forslag til planlægning af varmeforsyningen i området. Der er derfor udarbejdet en miljøscreening jf. Miljøvurderingsloven. Det foreløbige resultatet af screeningen viser, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Screeningen skal herefter i høring, hvorefter det endelige resultat af screeningen vil blive udarbejdet.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at ny bebyggelse i Winthersminde pålægges at tilslutte sig fjernvarme i forbindelse med ibrugtagning,
at ’Projektforslag for fjernvarmeforsyning af erhvervsområdet Winthersminde’ sendes i 4 ugers høring.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Efterfølgende har center for ejendomme og byggesager modtaget henvendelser fra VEKS og der vedlægges 2 bilag - notat samt henvendelse fra VEKS. På den baggrund foreslåes det, at borgmesteren bemyndiges til at bekræfte overfor VEKS, at Ishøj Kommune ønsker igangsættelse af forberedelserne til fjernvarme i Erhvervsområdet Winthersminde og dækker omkostninger til forberedelse  på  ca. 0,5 mio. kr., hvis projektet mod forventning ikke vedtages.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Lovgrundlag

Lov om varmeforsyning
Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg
Lov om miljøvurdering

Bilag

Sagsfremstilling

Pitstop, som er Ishøj Kommunes misbrugsbehandlingstilbud til unge i alderen 13-35 år, åbnede i marts 2014. Siden åbningen af Pitstop er det blevet tydeligt, at der er et større behov end først antaget for misbrugsbehandling blandt Ishøjs unge, hvorfor der løbende er 30-40 borgere indskrevet frem for 25-30 borgere, som var forventningen ved etableringen af Pitstop. Ligeledes har det vist sig, at der også er et behov for at opprioritere den forebyggende indsats på misbrugsområdet, således at det forebygges, at Ishøjs børn og unge udvikler et stof- eller alkoholmisbrug.

Dette har medført, at Pitstop er vokset fra to til nu i alt fem ansatte, hvoraf fire har arbejdsgang i huset på daglig basis. Hertil kommer, at Pitstop deler bygningen med Lænken, der benytter sig af lokalerne to eftermiddage om ugen og Stabsenhed for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse, der bruger Pitstops køkken og udestue til projektet En Vej Ind. Endelig skal Pitstop pr. 1. juni 2016 huse en medarbejder/projektleder et par dage om ugen i forbindelse med tværkommunalt projekt om behandlingstilbud for børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug i samarbejde med Greve og Vallensbæk kommuner

Pitstop er dermed udfordret på pladsen, da der pt. kun er to kontorer, som også fungerer som samtalerum. Derudover er der et køkken og et gennemgangslokale, der pt. fungerer som venteværelse og samtalerum. Der er derfor behov for at udvide de fysiske rammer i Pitstop, således at der sikres kontorpladser samt samtale - og grupperum til individuel behandling såvel som gruppe- og pårørendebehandling.

Administrationen anbefaler, at der opføres en midlertidig løsning i form af en pavillon på grunden ved Pitstop. Der foreslås følgende løsning: Der opsættes en midlertidig pavillon på 36 m2, der rummer to kontorer samt et samtalerum. Pavillonen placeres på grunden ved Pitstop ud mod Tranegilde Strandvej - se tegning. Der anlægges fliser mellem hovedhuset og pavillonen.

Vedhæftet er forslag til pavillonløsning indeholdende to kontorer og et samtalerum. Derudover er vedhæftet uddybet budget for leje af pavillon over en femårig periode.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at der opføres en midlertidig pavillon på grunden ved Pitstop og at udgiften hertil finansieres inden for den eksisterende ramme på misbrugsområdet.

Et flertal af udvalget ønsker, at naboerne efterfølgende orienteres om etableringen.

Lennart Hartmann Nielsen (V) ønsker, at pavillonerne bør komme i nabohøring, så borgerne har mulighed for at  komme med deres indsigelser.

Der bor børnefamilier i området. Der ønskes nabohøring som forklarer, hvad kommunen har til sinde. Venstre har ikke noget imod projektet, men vi bør, når det er misbrugere som kommer i området, orientere beboerne om de ønsker, vi har i kommunen. Det er ikke rimeligt, at kun skole og daginstitution er blevet underrettet.

Lennart Hartmann Nielsen (V) afventer på denne baggrund endelig stillingtagen til punktet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Det oplyses, at naboerne har været indbudt til orienteringsmøde den 24. maj 2016 kl. 16-17.

Lennart H. Nielsen (V) støtter projektet, men ønsker pavillon placeret et andet sted på grunden.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Prisoverslag for leje af pavillon:

Udgifter til etablering og nedtagning af pavillon                    kr. 76.370 

Lejepris inkl. drift pr. måned ved min. 3 år og max 5 år:     kr.  6.819

Priserne er ekskl. moms.

Udgiften til pavillonen tages inden for den eksisterende ramme på misbrugsområdet.

Bilag

Resume

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 3 i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Som forudsætning for udarbejdelsen af lokalplan 1.75 Boligbebyggelse på Industriskellet 15-19, Strandhaven er der blevet udarbejdet et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget omhandler området, hvor omdannelsesområdet i helhedsplanen for 'Det lille erhvervsområde' er udpeget samt bilforhandlerne og Ishøj Seniorværksted ud mod Ishøj Strandvej.

Kommuneplantillæggets ændringer i rammerne tager udgangspunkt i Helhedsplanen for 'Det lille erhvervsområde', der blev vedtaget i september 2015.

Kommuneplantillægget vil dele den eksisterende kommuneplanramme op i to kommuneplanrammer - én der gælder for omdannelsesområdet, og én for de resterende virksomheder ud mod Ishøj Strandvej. Den nye kommuneplanramme for omdannelsesområdet fastsætter nye rammer for bebyggelsesprocent, bygningshøjder og etageantal, samtidig med at den sætter nye rammer for, hvilket erhverv der må være i området. Kommuneplanrammen for erhvervet mod Ishøj Strandvej viderefører de gældende rammer for den eksisterende kommuneplanramme. Fremadrettet med anvendelse som værksteder, kontor- og serviceerhverv. 

Der er udarbejdet en miljørapport for kommuneplantillægget, som behandles i Klima- og Miljøudvalget.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sende kommuneplantillæg nr. 3 i høring i 8 uger sammen med forslag til lokalplan 1.75 Boligbebyggelse på Industriskellet 15-19, Strandhaven og miljørapport for kommuneplantillægget og lokalplanforslaget. Udvalget anbefaler 10 ugers høring grundet sommerferien.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Resume

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.75 Boligbebyggelse på Industriskellet 15-19, Strandhaven i offentlig høring i minimum 8 uger. Samtidig hermed offentliggøres en miljørapport af lokalplan 1.75 og kommuneplantillæg nr. 3.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre en boligbebyggelse i en del af 'Det lille Erhvervsområde', hvor der i september 2015 blev vedtaget en helhedsplan for området. Lokalplanområdet dækker over to tidligere erhvervsgrunde og har en størrelse på ca. 8.600 m2.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 106 boliger med fire forskellige boligstørrelser fra 55 m
2 til 108,5 m2. Placeringen af boligbebyggelsen ligger som en spiral på grunden med to-etagers bebyggelse ud mod Ishøj Strandvej og randbebyggelse langs Industriskellet og videre ind på grunden, så der bliver dannet et indre gårdrum. Bebyggelsen er i skiftende bygningshøjder med et maksimum etageantal på op til seks. De forskellige højder skal sikre, at kommende bagvedliggende boligbyggeri stadig har udsigt mod Strandparken fra de øverste etager. Bebyggelsens facader vil blive opdelt med både forskydninger og materialer, så den visuelt får udtryk af at være opbygget af selvstændige bygninger. Ud mod Industriskellet giver lokalplanen mulighed for en kantzone, der markerer overgangen mellem byrum og bygning og skaber plads til ophold og mødesteder langs bebyggelsen. Med baggrund i ønsket om klimatilpasning i helhedsplanen sætter lokalplanen krav om håndtering af regnvand ved hjælp af forsinkelse. Det kan f.eks. ske via bassiner, wadier og grønne tage.

Der bliver i lokalplanen sat krav om 1 parkeringsplads per bolig, da lokalplanområdet ligger indenfor det stationsnære område med maksimum 1.200 meter til stationen.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.75 Boligbebyggelse på Industriskellet 15-19, Strandhaven sendes i offentlig høring i en periode på 8 uger sammen med kommuneplantillæg nr. 3 og miljørapporten for lokalplanforslag og kommuneplantillæg. Udvalget anbefaler 10 ugers høring grundet sommerferien.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Lovgrundlag

Planloven

Bilag

Resume

Der skal træffes beslutning om at vedtage lokalplan 1.70 Tangloppen Camping på Ishøj Havn.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan for campingpladsen på Ishøj Havn, der giver mulighed for at opføre en forpagterbolig, en lagerbygning opført i tilknytning til administrationsbygningen og giver mulighed for vinteropbevaring af campingvogne samt lovliggørelse af de eksisterende bygninger i lokalplanområdet.

Lokalplanen har været i offentlig høring fra 7. marts til 2. maj 2016. I høringsperioden er der indsendt to høringssvar. Et fra en advokat der repræsenterer ejerne af campingpladsen. Det omhandler en anmodning om en større bolig, at boligen bliver en helårsbolig og at campingpladsen kan overgå til vintercampering. Det andet høringssvar er fra ARKEN og omhandler en korrektion i kortbilagene. Derudover har Plan været i dialog med Erhvervsstyrelsen omkring kilen og strandbeskyttelseslinjen.

Lokalplanområdet ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, åbeskyttelseslinjen og i kystkile. De medfører restriktioner på, hvad der kan opføres i lokalplanområdet. Erhvervsstyrelsen administrerer Fingerplanen, der fastlægger kilerne. Kystdirektoratet administrerer strandbeskyttelseslinjen (tidligere Naturstyrelsen), hvor åbeskyttelseslinjen bliver administreret af Ishøj Kommune.

Efter en drøftelse med Erhvervsstyrelsen er det ikke muligt at imødekomme høringssvaret fra advokaten og ejerne af campingpladsen, da Erhvervsstyrelsen ikke vil give tilladelse til helårsbolig og vintercampering. Dialogen med Erhvervsstyrelsen har desuden givet anledning til at præcisere i lokalplanen, hvad Naturstyrelsen tidligere har tilkendegivet, at de vil dispensere fra med hensyn til kile og strandbeskyttelseslinje. Samtidig har bestemmelserne fået tilføjet præciseringer i forhold til bebyggelse og hegning på baggrund af en tidligere dialog med Naturstyrelsen. ARKENs høringssvar giver ikke anledning til ændringer. Høringsnotat og høringssvar ligger som bilag.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at imødekomme de forslåede ændringer i lokalplanforslaget
at lokalplan 1.70 Tangloppen Camping på Ishøj Havn endeligt vedtages og offentliggøres

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Lovgrundlag

Planloven.

Bilag

Resume

Der er i budgettet for 2016 afsat kr. 200.000 til forbedring af stisystemer og tunneler. Der søges frigivet kr. 200.000 til renovering af 9 motiver udført af Jørgen Schwaner. Motiverne er ødelagt af graffiti.

Sagsfremstilling

Den lokale kunstner Jørgen Schwaner (1943-2014) udsmykkede i perioden 1976-1990 34 tunneler i Ishøj. Der blev malet cirka 600 motiver, som fodgængere og cyklister dagligt har glæde af, når de færdes rundt på kommunens stisystem.

Der er i dag udsmykning i 26 tunneler og ramper. På grund af hærværk med graffitti, større renoveringsarbejder, og nedlæggelse af tunnelen under Vejlebrovej ved Stationsforpladsen, er der forsvundet udsmykning i 8 tunneler siden 1990. Oversigt over den nuværende tunneludsmykning er vedlagt som Bilag A.

Det koster fra kr. 10.000 til kr. 80.000 at renovere et kunstværk efter graffiti-hærværk. Udgiften afhænger af motivet, og omfanget af hærværket. Det foreslås, at midlerne for 2016 anvendes i henhold til notatet vedlagt som Bilag B.

Det må forventes, at der også i årene fremover er hærværk på kunstværkerne. Selv om der afsættes midler til renovering, har enkelte hærværk har været så ødelæggende, at motivet ikke har kunnet reddes, og tunnelvæggen er derfor blevet malet grå.

Udover hærværk sker der på grund af alder, vejr og vind en nedbrydning af malerierne, flere af kunstværkerne fremstår i dag meget falmede og slidte.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der frigives kr. 200.000 fra budgettet til renovering af 9 kunstværker af Jørgen Schwaner.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Der frigives kr. 200.000 fra budgettet til opgaven.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt

Bilag

Beslutning

Tiltrådt.

 

Resume

Orientering fra Social- og Indenrigsministeriet om ændringer af valglovene der trådte i kraft den 1. april 2016.

Ændringerne af den kommunale og regionale valglov vil blive indarbejdet i en ny lovbekendtgørelse, som forventes udstedt i løbet af året.

Sagsfremstilling

Lovændringerne skal dels varetage hensynet til vælgere og stillere i forbindelser med forberedelse og afholdelse af valghandlingen, dels lette de administrative byrder for kommuner og regioner og kandidatlisterne ifm.  valgene.

Nedenfor listes de væsentligste ændringer.

Kommunale- og Regionale valg

Ændrede regler om bekendtgørelse af frister og valg af valgbestyrelse ved kommunale og regionale valg:

  • Fremrykning af frist for valg af valgbestyrelsen - 13 uger før valgdagen (senest 2 uger før tidligste tidspunkt for indlevering af kandidatlister).
  • Fremrykning af frist for ændring af kommunalbestyrelsens medlemstal - 1. august i valgåret.

Ændrede regler af betydning for opstilling til kommunale valg

  • Ikke længere borgerligt ombud af lade sig opstille til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet - dog fortsat pligt til som opstillet kandidat at modtage valg og varetage hvervet.
  • Ret til at trække tilsagn om at virke som kandidat tilbage.
  • Kandidatlister kan fritages for kravet om indsamling af underskrifter fra stillere, hvis listen ved der både opnåede repræsentation ved sidste valg og stadig 9 uger før valgdagen er repræsenteret.
  • Ændring af frister for kandidatlister - bl.a. indlevering, afhjælpning af mangler mv.

Ændrede regler om adgang til oplysninger om kandidater og stillere ved kommunale og regionale valg og ved folketingsvalg

  • Fastsættelser af tidspunkt for offentlig tilgængelighed (aktindsigt) til oplysninger om kandidater og kandidatlister mv., og ophævelser af særreglen om offentlig tilgængelighed til stillerlister.

Ændrede regler om brevstemmeafgivning - alle valgtyper

  • Udskydelser og fremrykning af tidspunkter for af begyndelsestidspunkt for brevafstemning, og forlængelse af periode for gennemgang af brevstemmer.

Ændrede regler af betydning for selve valgdagen - alle valgtyper

  • Fremrykning af åbningstiden til kl. 8.00
  • Mulighed for instruktion af valgstyrere og tilforordnede vælgere før valgdagen

Skrivelsen fra Social- og Indenrigsministeriet med uddybende forklaringer vedhæftes.

Relevante ændringer skrives ind i vejledningen der udleveres til medarbejdere og tilforordnede til valg.

Indstilling

Byrådet tager ændring af valglovgivningen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016.

Lov nr. 1742 af 22. december 2015 om ændring af Lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier mv.

 

Bilag

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har d. 18. marts 2016 gennemført stikprøvekontrol af administration af rådighedsregler for borgere på kontanthjælp for 2. kvartal 2015. P.g.a. det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune er stikprøvekontrollen foretaget i Vallensbæk Jobcenter, der varetager indsatsen i samarbejde med Ishøj Kommunes Ydelsesteam, som er forankret i Borgerservice.

I vedhæftede brev af 1. april 2016 fra STAR oplyses, at de har behandlet 22 hændelser, og at de finder, at de 15 heraf er behandlet korrekt, men at 7 hændelser er registreret som fejl. STAR mener samtidig, at fejlene skal tillægges udmøntningen af sanktionerne i Ishøj Kommunes Ydelsesteam.

Vallensbæk Jobcenter og Borgerservice i Ishøj erkender fejl i 3 hændelser. Arbejdsgangene er nu blevet tilrettet således, der er mere klar digital kommunikation mellem Jobcentret og Ydelsesteamet.

Hvad angår det økonomiske aspekt, så handler det om, at borgerne skulle have været sanktioneret 1 – 2 dage mere eller mindre. Såvel for borgerne som for Ishøj Kommune er disse fejl derfor ikke af større økonomisk betydning.

I 3 hændelser beskrevet som fejl er Jobcentret og Ydelsesteamet ikke enige med STAR. Hændelserne vil blive drøftet med kommunens revision med henblik på en fælles dialog med STAR om deres vurdering.

En hændelse skyldes en indberetningsfejl fra Ydelsesteamet.

I vedhæftede bilag er de angivne 7 fejlhændelser og kommentarer hertil beskrevet.

Derudover er vedhæftet afrapportering fra STAR.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget tager til efterretning, at arbejdsgange mellem Jobcenter og Borgerservice er ændret på baggrund af stikprøvekontrollen, og at der optages dialog med STAR efter aftale med kommunens revision. Sagen sendes til Økonomi og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Bilag

Sagsfremstilling

Oversigt  over fuldtidsmodtagere af udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned fremlægges til orientering.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at nøgletal tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Årsregnskabet for UU:Center Syd blev fremlagt for bestyrelsen den 1. april 2016.

Årsregnskabet viser et underskud på 453.000 kr. Det fremgår af ledelsens beretning, at resultatet efter omstændighederne er tilfredsstillende og afspejler Vallensbæk Kommunes udtræden af UU-centeret og tilpasningen til den nye vejledningsreform.

Årsregnskab for UU:Center Syd 2015 samt revisionsprotokollat til årsregnskabet er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager årsregnskab for UU:Center Syd 2015 til efterretning, og sender regnskabet til efterretning i Byrådet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Årsrapporten for Produktionsskolen Møllen indeholder bl.a. årsregnskabet for 2015 og ledelsens beretning.

Årsrapporten for Produktionsskolen Møllen for 2015 er vedhæftet.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager Årsrapport for Produktionsskolen Møllen 2015 til efterretning, og sender årsrapporten til efterretning i Byrådet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Resume

I årsrapporten for Center for Børn og Forebyggelse (CBF) beskrives udviklingen i centrets målgruppe, opgaver og indsatser.

Sagsfremstilling

Årsrapportens kapitel 2 beskriver nye tiltag og indsatser i CBF i 2015, herunder processen omkring sammenlægningen af det daværende Familiecenter og det daværende PPR-center i et samlet Center for Børn og Forebyggelse.

Årsrapportens kapitel 3 præsenterer centrale nøgletal vedrørende børn og unge i Ishøj og Vallensbæk, herunder udviklingen i antal 0-17-årige, antal fødsler og antal elever i grundskolen. Kapitlet opgør desuden antallet af underretninger i 2015 og beskriver udviklingen fra foregående år bl.a. i forhold til, hvem der er afsender af underretninger, og hvad der er årsag til underretningen. Fra 2014 til 2015 er der sket en lille stigning i antallet af underretninger vedr. børn og unge fra Ishøj Kommune, mens der er sket et lille fald i antallet af underretninger vedr. børn og unge fra Vallensbæk Kommune.

Årsrapportens kapitel 4 og 5 beskriver udviklingen i CBF’s indsatser for borgere i Ishøj og Vallensbæk på henholdsvis det forebyggende område og på foranstaltningsområdet. På det forebyggende område har CBF, i forbindelse med ændringer i praksis omkring indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Vurdering, indført ”fokuserede handleplansforløb” som et nyt redskab i arbejdet med at sikre trivsel og læring hos børn i dagtilbud og på skoler. Ændringerne i praksis omkring indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Vurdering har medført et drastisk fald i antal modtagne indstillinger.

På foranstaltningsområdet ses et antal anbringelser i 2015, som nogenlunde svarer til niveauet i 2014. Med hensyn til anbringelsessteder ses et lille fald i andelen af familiepleje-/netværksanbringelser og en tilsvarende stigning i andelen af opholdssteds-/døgninstitutionsanbringelser. En mulig årsag er, at der ses en tendens til, at en øget andel af de anbragte unge anbringes på grund af psykiske eller psykiatriske problemer. Disse unge har behov for et mere intensivt behandlingstilbud, end plejefamilier kan tilbyde.  

Årsrapportens kapitel 6 beskriver udviklingen i brugen af særlige uddannelsestilbud for unge og voksne med særlige behov, herunder STU.

I kapitel 7 redegøres for afgørelser vedrørende klager i 2015.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at årsrapporten for Center for Børn og Forebyggelse tages til efterretning.

 

Beslutning

Til efterretning.

Bilag