Indstilling vedr. vilkår for drift af Ishøj Forsamlingshus tiltrædes.

Stig Nielsen stillede spørgsmål til BNBO (vedhæftet).

Knud Ullerichs, Niko, Berthel, Søren, Anne og Bjarne stillede spørgsmål vedr. helårsbeboelser i Ishøj Havn.

Viggo Petersen stillede spørgsmål vedr. støjvold m.v.

På baggrund af at indbyggertallet pr. 1. oktober 2024 i Ishøj er steget til 24.169, har Ishøj Kommune fået 4 delegerede (mod tidligere 3) til Kommunernes Landsforening (KL). Det betyder, at Ishøj Byråd skal udpege yderligere én delegeret og én stedfortræder til KL's delegeretmøde, der afvikles i forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde i marts måned 2025.

Ved konstitueringen af byrådet i valgperioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 er flg. udpeget:  

Valgt som delegerede:

1. Merete Amdisen (A)

2. Kasper Bjering Søby Jensen (A)

3. Erkan Yapici (A) 

Valgt som stedfortrædere:

1. Pia Beckmann Skourup (V)

2. Kalbiye Yüksel (F)

3. Selcuk Mehmet Özcan (A)

I henhold til KL’s love § 4 kan hver kommune udpege 1 delegeret pr. hver påbegyndte 8.000 indbyggere samt 1 stedfortræder for hver af de valgte.

Ingen.

at byrådet udpeger 1 delegeret og 1 stedfortræder til Kommunernes Landsforening (KL):

Betina Havmand Demir (L) blev udpeget som delegeret og Annelise Madsen (ID) som stedfortræder.

Byrådet.

Udpegning af delegeret og stedfortræder til Kommunernes Landsforening (KL).

På seneste byrådsmøde blev kodeks for Ishøj Byråd evalueret (sag 159), og det blev besluttet at fastholde kodekset i sin nuværende form, og overlade en mere gennemgribende evaluering til et nyt byråd. Det blev dog samtidig besluttet at tilføje et nyt punkt omkring inhabilitet.

Administrationen har derfor udarbejdet et forslag til hertil, som er vedlagt som bilag.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

at byrådet godkender tilføjelsen i punkt 12 om inhabilitet.

Tiltrådt, idet der udarbejdes et uddybende notat om habilitetsregler (punkt 12), som vedhæftes kodeks.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tiltræde beslutningen.

Byrådet.

Byrådet skal godkende tilføjelsen om inhabilitet i kodeks for Ishøj Byråd.

Ishøj Byråd har tidligere - i forbindelse med byrådsmødet den 27. august - haft en drøftelse af den fremtidige organisering af kommunens borgerrådgiverfunktion.

Byrådet drøftede tre konkrete modeller for en fremtidig organisering af funktionen:

1. Ishøj Kommune "deler" fortsat borgerrådgiver med Hvidovre Kommune (eller en anden kommune)
2. Ishøj Kommune ansætter sin egen borgerrådgiver på deltid.
3. Ishøj Kommune afsøger mulighederne for at indgå i et samarbejde med flere kommuner om "deling" af to eller flere borgerrådgivere.

Drøftelserne viste, at der primært var opbakning til model 2 eller 3 blandt byrådets medlemmer. På den baggrund har Ishøj Kommune indledt en dialog med tre andre kommuner i hovedstadsområdet om et muligt samarbejde. Der har indtil videre været afholdt et enkelt møde blandt kommunerne. Det er uafklaret, hvornår der kan forventes en endelig afklaring af potentialet i et samarbejde, men det vurderes at blive i løbet af foråret 2025.

Parallelt hermed har byrådet i Ishøj Kommune valgt midlertidigt at ansætte Sanne Møller som vikarierende borgerrådgiver, således at borgerrådgiverfunktionen kan opretholdes, imens der arbejdes på en afklaring.

Med henblik på at fremskynde en afklaring af, hvordan borgerrådgiverfunktionen kan organiseres fremadrettet, foreslår administrationen, at Ishøj Kommune sideløbende med dialogen om model 3 afsøger model 2. Forslaget indebærer, at kommunen går i opslag med en stilling som borgerrådgiver på deltid og dermed får afprøvet markedet og finder ud af, om der er kvalificerede kandidater til stillingen. I dag udgør borgerrådgiverfunktionen to arbejdsdage om ugen - men det anbefales, at der gives mulighed for lidt fleksibilitet i forhold til det endelige timetal, så der er mulighed for også at imødekomme ansøgers eventuelle ønsker.

Kompetenceprofil og rekrutteringsproces

For at kunne udfylde stillingen som borgerrådgiver lægges der vægt på, at kandidaten har en uddannelsesmæssig baggrund som jurist - meget gerne suppleret med socialfaglig erfaring. Det er endvidere et plus, hvis borgerrådgiveren har solid erfaring fra en kommunal organisation.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at vedkommende er en god formidler. Vedkommende skal være imødekommende, lydhør og god til at vejlede borgerne. Samtidig er det vigtigt, at det er en, der er optaget af at etablere et konstruktivt samarbejde med kommunens centre med henblik på en løbende videreudvikling af kommunens betjening af borgerne.

Endelig er det også vigtigt, at borgerrådgiveren er struktureret, kan arbejde selvstændigt og evner at gå i detaljen, når det er nødvendigt.

Administrationen foreslår, at ansættelsesudvalget består af borgmesteren, yderligere en repræsentant fra byrådet samt to repræsentanter fra den administrative ledelse. Ansættelsesudvalget udarbejder et stillingsopslag, afholder samtaler og udarbejder på den baggrund en indstilling til byrådet, der i henhold til Styrelseslovens § 65 e ansætter borgerrådgiveren.

Umiddelbart er det administrationens vurdering, at rekrutteringsprocessen kan håndteres uden brug af ekstern konsulentbistand.

Styrelsesloven.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

at byrådet tiltræder forslaget om at afsøge mulighederne for at ansætte en borgerrådgiver på deltid i Ishøj Kommune.

at byrådet godkender forslag til rekrutteringsproces, som det er beskrevet i sagen.

at byrådet udpeger en repræsentant til ansættelsesudvalget.

Tiltrådt, idet det præciseres, at kandidaten har en relevant juridisk og socialfaglig baggrund.

Byrådet udpegede Ole Beckmann (V) og Betina Havmand Demir (L) til ansættelsesudvalget.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om administrationen skal arbejde videre med at afsøge mulighederne for at ansætte en borgerrådgiver i Ishøj Kommune på deltid.

Som en del af budgetaftalen for 2025 bevilligede byrådet midler til, at Ishøj Kommune kan tilslutte sig den fælles indsats mod social dumping – Hovedstaden.

Samarbejdet er baseret på Københavns Kommunes eksisterende indsats mod social dumping.

I 2022 indgik Albertslund, Hvidovre, Rødovre og Københavns Kommune en princip- og samarbejdsaftale om en fælles indsats mod social dumping. I 2023 blev Glostrup Kommune også en del af principaftalen. Det indstilles, at Ishøj Kommune fra 2025 tilslutter sig indsatsen.

Formålet med indsatsen er:

• At sikre fair løn- og arbejdsvilkår for medarbejdere, der udfører opgaver for samarbejdspartnernes leverandører.
• At skabe fair konkurrence for virksomheder, der byder på opgaver for samarbejdspartnerne.

Vedlagt som bilag 2 er principaftalen, der mere detaljeret beskriver samarbejdets indhold.

I forbindelse med indsatsen skal Ishøj Kommune implementere arbejdsklausuler i leverandørkontrakter. Disse klausuler skal sikre, at ansatte får løn- og arbejdsvilkår, der mindst svarer til dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til landsdækkende kollektive overenskomster. Arbejdsklausulerne skal desuden give mulighed for kontrol med, om leverandørerne overholder kravene og sanktioner i tilfælde af overtrædelser.

Vedlagt som bilag 1 er ny arbejdsklausul for Ishøj Kommune, der understøtter ovenstående.

Ishøj Kommunes nye arbejdsklausul tager afsæt i Københavns Kommunes standard arbejdsklausul. Ensartede arbejdsklausuler på tværs af kommunerne vurderes som hensigtsmæssige, fordi det gør det lettere for virksomheder og kontrolteam af navigere på tværs af kommuner.

Klausulen indeholder mulighed for individuel tilpasning af bodsstørrelser således boden, der udløses, kan tilpasses efter kontraktværdi, branche og den enkelte kommune.

Rollefordelingen mellem den fælles kommunale indsatsteam og Ishøj Kommune ventes at være således: Det er indsatsteamet, der udfører kontroller af leverandører og forestår den faglige vurdering af, om arbejdsklausulen er overholdt eller ej. I forbindelse med at indsatsteamet har konstateret overtrædelser af arbejdsklausulen, rådgiver og anbefaler indsatsteamet kontraktholder (Ishøj Kommune) i forhold til brug af sanktionsmuligheder, da det alene er kontraktholder selv, der kan håndhæve arbejdsklausulen overfor leverandøren.

Indsatsen vil blive prioriteret ud fra det bevilligede beløb og en risikovurdering.

Ifølge indsatsteamets vurdering er der særligt høj risiko for overtrædelser inden for bygge- og anlægsbranchen. Derfor vil indsatsen i første omgang fokusere på bygge- og anlægsopgaver i Center for Ejendomme og Arealer.

Indsatsområder kan ændres årligt efter nærmere aftale med indsatsteamet. Ligeledes kan der skrues op for indsatsen ved at bevillige mere end mindstebeløbet på 150.000 kr. årligt.

Implementeringen af aftalen vil ske i et tæt samarbejde mellem udbud- og indkøbsfunktionen og Center for Ejendomme og Arealer og ske gradvist.

Det vil som udgangspunkt kun være nye leverandører, der indgås aftale med, hvor overholdelse af den nye arbejdsklausul kan kræves, og hvor kontrol giver mening. Administration vil også rette henvendelse til eksisterende leverandører og opfordre dem til at indgå i arbejdsklausulen og kontrolparadigmet.

Der er ikke et lovkrav om arbejdsklausuler i kommunale kontrakter, men der findes bestemmelser, som understøtter muligheden for dem:

”Arbejdsstandarder i offentlige kontrakter”, ILO-konvention 94.

”Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter” VEJ nr. 9472 af 30/06/2014.

Der er i budget 2025 afsat 150.000 kr. årligt til indsatsen mod social dumping.

at Ishøj Kommune tilslutter sig Den fælles indsats mod social dumping – Hovedstaden.

at arbejdsklausul for Ishøj Kommune (bilag 1) indarbejdes i nye aftaler med eksterne leverandører af varer og tjenesteydelser.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 9. december 2024, pkt. 174:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal træffes beslutning om, at Ishøj Kommune tilslutter sig den fælles indsats mod social dumping – Hovedstaden med tilhørende arbejdsklausul, der understøtter indsatsen.

DAB har på vegne af afdeling Vildtbanegård I ansøgt kommunen om godkendelse af låneoptagelse, skema A, lejeforhøjelser, kommunal garanti og re-garanti samt diverse fravigelser fra de almindelige entrepriseaftaler (jf. AB18).

Herudover er der behov for godkendelse af eventuelle mulige fristforlængelser, som måtte forekomme, således at sagen ikke på ny skal forelægges til politisk behandling, hvis renoveringsprojektet forsinkes, og DAB er nødsaget til, at ansøge om fristforlængelse.

Ansøgningen vedrører renovering af Vildtbanegård I og udgøres af en helhedsplan, samt af skema A med bilag. Projektet er præsenteret for beboerne, og der er udarbejdet vejledende materiale med information til borgerne. Ansøgningen er godkendt af beboerne på afdelingsmøde den 31. oktober 2024 med 232 stemmer for og 6 stemmer imod og af boligorganisationens ledelse på selskabsbestyrelsesmøde den 28. november 2024, og fremlægges nu til godkendelse af byrådet for at opnå støtte fra Landsbyggefonden.

Renoveringen omfatter bl.a. udskiftning af vandinstallationer, faldstammer og afløbsinstallationer, nedtagning af asbestelementer i baderum/asbestsanering, udskiftning med efterisolering af facadeelement samt nye vindues-/dørelementer mellem altan og stue/køkken mv.

Gennemgangen af projektet nedenfor er taget fra den fremsendte ansøgning. Det bemærkes, at der ikke er taget stilling til spørgsmålet om projektets gennemførelse såfremt, projektets økonomi og finansiering overskrider det ansøgte. Der vil kunne forekomme overskridelser af såvel støttede som ustøttede arbejder (støttet arbejder vil typisk være svigt, der fører til skader, eksisterende byggeskader, dele af klima- og miljøarbejder og nødvendige følgearbejder til disse, mens ustøttet arbejder typisk vil være vedligehold, der bør tages fra henlæggelserne). I så fald vil sagen skulle forelægges for Landsbyggefonden og Byrådet på ny.

Projektets økonomi og finansiering

DAB har oplyst, at sagens samlede anlægsbudget forventes at udgøre:

Støttede arbejder ca. kr. 135 mio.

Ustøttede arbejder ca. kr. 206 mio.

(fordelingen mellem støttet og ustøttet arbejder er reguleret af Bekendtgørelsen om renoveringsstøtteordning i Landsbyggefonden).

I alt ca. kr. 341 mio.

De støttede arbejder forventes finansieret af et 30-årigt kontantlån, hvortil Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte.

Huslejekonsekvens

Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til sagen (særlig driftsstøtte) på ca. kr. 7,3 mio. årligt, så huslejestigningen ikke bliver så høj, som ellers det store renoveringsarbejde foreskriver (i Landsbyggefonden er der forskellige støtteordninger, fx til boligsociale indsatser, renoveringer mv., som beboerne i boligorganisationerne betaler ind til via lejen. Midlerne kan samfinansieres af kommuner, fonde mv. og anvendes iht. tilhørende bekendtgørelser, hvor formålet er at hjælpe afdelingerne igennem de ekstraordinære indsatser fx renovering, som afdelingerne typisk ikke selv har midlerne til).

De ustøttede arbejder forventes finansieret med støttet 30-årigt kontantlån på ca. kr. 199 mio. Til nedbringelse af huslejekonsekvensen af de ustøttede arbejder er der indarbejdet en årlig driftsbesparelse på ca. kr. 2 mio. Denne driftsbesparelse skyldes det forhold, at de arbejder, helhedsplanen renoverer, ikke skal vedligeholdes med samme omkostning fremadrettet. Den særlige driftsstøtte fra Landsbyggefonden er beregnet højere end ydelsen på de støttede arbejder, hvilket giver rum til den stigning, der vedrører de ustøttede arbejder uden, at den samlede nye husleje efter renovering kommer over den markedsleje, Landsbyggefonden har vurderet for området.

I alt forventes huslejen at stige med ca. 19 % fra gennemsnitligt 840 kr./kvm/år (2024-niveau) til gennemsnitligt 993 kr./kvm/år. Det svarer til, at en typisk 3-værelses lejlighed på 61 kvm, der i dag koster kr. 4.593, fremover kommer til at koste kr. 5.466. Huslejen træder i kraft for den enkelte beboer ved tilbageflytning efter endt genhusning.

Tidsplan

Renoveringen forventes påbegyndt 2026 og forventes afsluttet 2030. Byggetiden forventes at være 40 måneder.

Genhusning

I forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen er der behov for, at samtlige beboere genhuses i renoveringsperioden. Årsagen til dette er, at der er forekomst af asbest i alle baderum, og at de eksisterende tærskelværdier ikke tillader, at beboerne bor i boligerne under renoveringen. Forventet genhusningsperiode pr. lejlighed er gennemsnitligt 6 måneder. Beboerne får hjælp til flytning, ligesom alle beboere vil blive tilbudt en samtale om genhusningsbehov mv. Enkelte beboere vil forventeligt have særlige behov ifm. genhusningen. Dette vil blive koordineret i tæt samarbejde med Ishøj Kommune, så der kan tages hånd om borgere med særlige behov. DAB har udtrykt ønske om, at beboerne forsøges genhuset indenfor afdelingen og de andre afdelinger i selskabet beliggende i Ishøj, ved midlertidig suspension af ventelisterne til selskabets boliger, hvilket vil medføre, at den 100 % kommunale anvisning til alle fire VBG afdelinger vil blive reduceret under renovering. DAB vil forventet i 2025 sende en særskilt ansøgning om anvisningen under renoveringsperioden. Det er aftalt med DAB, at der ligeledes findes en model for frigivelse af boligerne efter endt renovering, så administrationen ikke får alle anvendte boliger tilbage på en gang med risiko for lejetab. Samlet forventes renoveringen at pågå i 3,5 år.

Diverse fravigelser jf. støttebekendtgørelsen og driftsbekendtgørelsen

DAB ansøger endvidere om godkendelse af fravigelser i overensstemmelse med § 30, stk. 2 i støttebekendtgørelsen, dvs. fra entreprise- og rådgivningsaftaler, se bilag 7 og 8 i vedhæftet bilag 1. De ansøgte fravigelser er begrundede.

For at tage højde for forhold, som kræver fristforlængelser jf. § 36 og § 45, foreslås det af administrationen, at sådanne kan godkendes administrativt efter ansøgning.

Såfremt boligorganisationen under byggesagen ansøger om fritagelse for indbetaling til egen dispositionsfond efter driftsbekendtgørelsens § 47, stk. 2., foreslås endvidere, at administrationen bemyndiges til at indstille til Landsbyggefonden at godkende dette.

• Almenboligloven § 29, § 91
• Landsbyggefondens regulativ og vejledning om renoveringsstøtteordningen
• Landsbyggefondens regulativ om særlig driftsstøtte

Kommunalt garantibehov for det støttet lån på ca. kr. 135 mio. skønnes til at være på 100 %. Derudover har realkreditinstituttet estimeret, at kommunen skal stille garanti for 54,76 % af det ustøttede lån på ca. kr. 200 mio. svarende til en garantistillelse på ca. kr. 109 mio.

Den samlede kommunale garantistillelse udgør således ca. kr. 244 mio.

Ishøj Kommune garanterer for den del af lånet, der skal have pant ud over 60 % af ejendommens værdi, der vil blive fastsat af realkreditinstituttet på baggrund af en vurdering af ejendommens markedsværdi (i beregningen indgår parametre som husleje-niveau, antal lejemål og eksisterende gæld i afdelingen, eventuelle tidligere helhedsplaner og lån mv.). Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse på det støttet lån. Garantiens størrelse opgøres endeligt ved byggeriets afslutning.

Garantistillelse til almene boliger påvirker ikke den generelle kommunale låneramme og er i almindelighed forbundet med en begrænset direkte risiko.

at nedenstående godkendes:

• ansøgningen om renovering af Vildtbanegård I og projektets omfang
• skema A
• huslejestigning på 19 %
• lånoptagelse på kr. 333.522.000 heraf kr. 134.745.000 støttet og kr. 198.777.000 ustøttet
• garantistillelse på 100 % til støttet lån på kr. 134.745.000
• garantistillelse på 54,76 % til ustøttet lån på kr. 198.777.000
• diverse fravigelser i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens § 30 stk. 2 og

at administrationen bemyndiges til at godkende diverse eventuelle fristforlængelser i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens §§ 36 og 45 samt godkende, at der ansøges om fritagelse for indbetaling til egen dispositionsfond efter driftsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 9. december 2024, pkt. 179:

Tiltrådt.

Ole Beckmann (V) forlod mødet under behandlingen af sagen pga. inhabilitet.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, hvorvidt DAB’s ansøgning om renovering af Vildtbanegård I, herunder låneoptagelse, kommunal garanti, re-garanti, skema A, lejeforhøjelse og diverse fravigelser fra de almindelige entrepriseaftaler kan godkendes.

DAB har på vegne af afdeling Vildtbanegård II ansøgt kommunen om godkendelse af låneoptagelse, skema A, lejeforhøjelser, kommunal garanti og re-garanti samt diverse fravigelser fra de almindelige entrepriseaftaler (jf. AB18).

Herudover er der behov for godkendelse af eventuelle mulige fristforlængelser, som måtte forekomme, således at sagen ikke på ny skal forelægges til politisk behandling, hvis renoveringsprojektet forsinkes, og DAB er nødsaget til at ansøge om fristforlængelse.

Ansøgningen vedrører renovering af Vildtbanegård II, og udgøres af en helhedsplan samt af skema A med bilag. Projektet er præsenteret for beboerne, og der er udarbejdet vejledende materiale med information til borgerne. Ansøgningen er godkendt af beboerne på afdelingsmøde den 5. november 2024 med 239 stemmer for, 12 imod, 1 blank og 1 ugyldig og af boligorganisationens ledelse på selskabsbestyrelsesmøde den 28. november 2024, og skal nu godkendes af byrådet for at opnå støtte fra Landsbyggefonden.

Renoveringen omfatter bl.a. udskiftning af vandinstallationer, faldstammer og afløbsinstallationer, udskiftning med efterisolering af facadeelement, samt nye vindues/dør elementer mellem altan og stue/køkken mv.

Gennemgangen af projektet nedenfor er taget fra den fremsendte ansøgning. Det bemærkes, at der ikke er taget stilling til spørgsmålet om projektets gennemførelse, såfremt projektets økonomi og finansiering overskrider det ansøgte. Der vil kunne forekomme overskridelser af såvel støttede som ustøttede arbejder (støttet arbejder vil typisk være svigt, der fører til skader, eksisterende byggeskader, dele af klima- og miljøarbejder og nødvendige følgearbejder til disse, mens ustøttet arbejder typisk vil være vedligehold, der bør tages fra henlæggelserne). I så fald vil sagen skulle forelægges for Landsbyggefonden og byrådet på ny.

Projektets økonomi og finansiering

DAB har oplyst, at sagens samlede anlægsbudget forventes at udgøre:

Støttede arbejder ca. kr. 107 mio.

Ustøttede arbejder ca. kr. 306 mio.

(fordelingen mellem støttet og ustøttet arbejder er reguleret af Bekendtgørelsen om renoveringsstøtteordning i Landsbyggefonden)

I alt ca. kr. 413 mio.

De støttede arbejder forventes finansieret af et 30-årigt kontantlån, hvortil Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte.

Huslejekonsekvens

Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til sagen (særlig driftsstøtte) på ca. kr. 11 mio. årligt, så huslejestigningen ikke bliver så høj, som ellers det store renoveringsarbejde foreskriver (i Landsbyggefonden er der forskellige støtteordninger, fx til boligsociale indsatser, renoveringer mv., som beboerne i boligorganisationerne betaler ind til via lejen. Midlerne kan samfinansieres af kommuner, fonde mv. og anvendes iht. tilhørende bekendtgørelser, hvor formålet er at hjælpe afdelingerne igennem de ekstraordinære indsatser fx renovering, som afdelingerne typisk ikke selv har midlerne til).

De ustøttede arbejder forventes finansieret med støttet 30-årigt kontantlån på ca. kr. 298.666. Til nedbringelse af huslejekonsekvensen af de ustøttede arbejder, er der indarbejdet en årlig driftsbesparelse på ca. kr. 2 mio. Denne driftsbesparelse skyldes det forhold, at de arbejder, der renoveres i forbindelse med helhedsplanen, ikke skal vedligeholdes med samme omkostning fremadrettet. Den særlige driftsstøtte fra landsbyggefonden er beregnet højere end ydelsen på de støttede arbejder, hvilket giver rum til den stigning, der vedrører de ustøttede arbejder uden, at den samlede nye husleje efter renovering kommer over den markedsleje, Landsbyggefonden har vurderet for området.

I alt forventes huslejen at stige med ca. 15 % fra gennemsnitligt 912 kr./m²/år (2024-niveau) til gennemsnitligt 1.042 kr./m²/år. Det svarer til, at en typisk 3 rums bolig på 82 kvm, der i dag koster kr. 5.970, fremover kommer til at koste kr. 6.866. Huslejen træder i kraft for den enkelte beboer etapevist, som byggeriets blokke afleveres.

Tidsplan

Renoveringen forventes påbegyndt 2026 og forventes afsluttet 2030. Byggetiden forventes at være 40 måneder.

Genhusning og anvisning af boliger

I udgangspunktet skal beboerne i afdelingen ikke genhuses i forbindelse med sagens gennemførelse. Der skal i stedet opstilles bade- og toiletvogne, og etableres de nødvendige støvsluser. Enkelte beboere vil forventeligt have et behov for en midlertidig genhusning. Dette vil blive koordineret i tæt samarbejde med Ishøj Kommune, så der kan tages hånd om borgere med særlige behov.

DAB har dog i forbindelse med genhusningen i afdeling VBG I udtrykt ønske om, at beboerne forsøges genhuset indenfor afdelingen og de andre afdelinger i selskabet beliggende i Ishøj, ved midlertidig suspension af ventelisterne til selskabets boliger, hvilket vil medføre, at den 100% kommunale anvisning til alle fire VBG afdelinger vil blive reduceret under renovering. DAB vil forventet i 2025 sende en særskilt ansøgning om anvisningen under renoveringsperioden. Det er aftalt med DAB, at der ligeledes findes en model for frigivelse af boligerne efter endt renovering, så administrationen ikke får alle anvendte boliger tilbage på en gang med risiko for lejetab. Samlet forventes renoveringen at pågå i 3,5 år.

Diverse fravigelser jf. støttebekendtgørelsen og driftsbekendtgørelsen

DAB ansøger endvidere om godkendelse af fravigelser i overensstemmelse med § 30, stk. 2 i støttebekendtgørelsen, dvs. fra entreprise- og rådgivningsaftaler, se bilag 7 og 8 i vedhæftet bilag 1. De ansøgte fravigelser er begrundede.

For at tage højde for forhold som kræver fristforlængelser jf. § 36 og § 45 foreslås det af administrationen, at sådanne kan godkendes administrativt efter ansøgning.

Såfremt boligorganisationen under byggesagen ansøger om fritagelse for indbetaling til egen dispositionsfond efter driftsbekendtgørelsens § 47, stk. 2., foreslås endvidere, at administrationen bemyndiges til at indstille til Landsbyggefonden at godkende dette.

Almenboligloven § 29, § 91.

Landsbyggefondens regulativ og vejledning om renoveringsstøtteordningen.

Landsbyggefondens regulativ om særlig driftsstøtte.

Garantistillelse

Kommunalt garantibehov for det støttet lån på ca. kr. 107 mio. skønnes til at være på 100 %. Derudover har realkreditinstituttet estimeret, at kommunen skal stille garanti for 61,88 % af det ustøttet lån på ca. kr. 299 mio., svarende til en garantistillelse på ca. kr. 185 mio.

Den samlede kommunale garantistillelse udgør således ca. kr. 292 mio.

Ishøj Kommune garanterer for den del af lånet, der skal have pant ud over 60 % af ejendommens værdi, der vil blive fastsat af realkreditinstituttet på grundlag af en vurdering af ejendommens markedsværdi (i beregningen indgår parametre som husleje-niveau, antal lejemål og eksisterende gæld i afdelingen, eventuelle tidligere helhedsplaner og lån mv.). Landsbyggefonden re-garanterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse på det støttet lån. Garantiens størrelse opgøres endeligt ved byggeriets afslutning.

Garantistillelse til almene boliger påvirker ikke den generelle kommunale låneramme og er i almindelighed forbundet med en begrænset direkte risiko.

at nedenstående godkendes:

• ansøgningen om renovering af Vildtbanegård II og projektets omfang
• skema A
• huslejestigning på 15 %
• lånoptagelse på kr. 406.033.000 heraf kr. 107.367.000 støttet og kr. 298.666.000 ustøttet
• garantistillelse på 100 % til støttet lån på kr. 107.367.000
• garantistillelse på 61,88 % til ustøttet lån på kr. 298.666.000
• diverse fravigelser i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens § 30 stk. 2, og

at administrationen bemyndiges til at godkende diverse eventuelle fristforlængelser i overensstemmelse med støttebekendtgørelsens §§ 36 og 45 samt godkende, at der ansøges om fritagelse for indbetaling til egen dispositionsfond efter driftsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 9. december 2024, pkt. 180:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ole Beckmann (V) forlod mødet under behandlingen af sagen pga. inhabilitet.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, hvorvidt DAB’s ansøgning om renovering af Vildtbanegård II, herunder låneoptagelse, kommunal garanti, re-garanti, skema A, lejeforhøjelse og diverse fravigelser fra de almindelige entrepriseaftaler kan godkendes.

Ved afslutning af et alment boligbyggeri skal byrådet godkende den almene boligorganisations skema C (bilag 1), som er ansøgning om godkendelse af byggeregnskab. Skema C skal udover byrådet godkendes af organisationsbestyrelsen og Landsbyggefonden.

Ishøj Byråd har på møde den 5. februar 2019 godkendt ændring af skema B med en samlet anskaffelsessum på kr. 107.055.746 for AAB’s byggeri af 58 rækkehuse.

AAB har den 6. september 2024 søgt om kommunens godkendelse af skema C.

Af skema C (bilag 1a) fremgår, at prisen for byggeriet samlet set er blevet kr. 3.470.842 lavere, end det var forventet ved godkendelse af skema B. Samlet er anskaffelsessummen nu på kr. 103,585 mio. kr.

Anskaffelsessummen finansieres således i mio. kr.:

Ændringerne skyldes, at AAB har haft en række problemer med udbedring af en række mangler ved byggeriet af de 58 rækkehuse, herunder at entreprenøren til byggeriet i 2022 gik konkurs. Det har betydet, at AAB selv har stået for afslutningen af mangeludbedringen og genhusning mv. Det har affødt større rådgiverudgifter end forventet samt lidt højere byggesagshonorar pba. AAB’s øgede tidsforbrug. Imidlertid har AAB i forbindelse med garantiudbetalingen fra konkursboet samt en mindre forsikringsudbetaling opnået en indtægt på ca. kr. 5,4 mio., som har gjort byggeriet samlet set lidt billigere end forventet. Sagen ift. konkursbo blev afsluttet december 2023.

Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger.

Kommunens forpligtelser udgør udgiften til grundkapitallån på kr. 10.358.491. Byrådet har tidligere i forbindelse med godkendelse af skema B den 5. februar 2019 godkendt en udgift på kr. 10.757.575, som er opkrævet af Landsbyggefonden den 10. marts 2022. Differencen vil blive udbetalt til Ishøj Kommune af Landsbyggefonden, efter at skema C er godkendt, og byrådet vil få forelagt en sag om indtægtsbevilling på et senere tidspunkt.

at skema C for rækkehusene i AAB afd. 55 godkendes.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 9. december 2024, pkt. 181:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til anmodning fra AAB om godkendelse af skema C for de 58 rækkehuse i afd. 55 beliggende på Ishøj Søvej og Ishøj Boulevard.

Omgørelsesprocenten tager udgangspunkt i de klager, som Ankestyrelsen har behandlet i det år, Danmarkskortet vedrører. Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser således andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Socialområdet dækker alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.

Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men ikke om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Den viser dermed, om dem der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Omgørelsesprocenten omfatter derimod ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Den viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne, som indeholder fejl, eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.

Danmarkskortet 2024 viser, at Ankestyrelsen i 2023 har behandlet 38 sager i Ishøj Kommune indenfor servicelovens områder - 15 sager fra Center for Børn og Forebyggelse og 23 sager fra Center for Voksne og Velfærd. På området under Center for Børn og Forebyggelse er 4 sager ændret, og 3 sager er hjemvist. På området under Center for Voksne og Velfærd er 1 sag ændret, og 6 sager er hjemvist. Administrationen har vedlagt en gennemgang af omgørelsesprocenterne for hele socialområdet. (Bilag 2, tabel 3).

I 2023 var den samlede omgørelsesprocent på socialområdet i Ishøj Kommune 36,8 %, hvilket er 1,8 % lavere end landsgennemsnittet og 2,7 % lavere end sidste år i Ishøj Kommune. Omgørelsesprocenter for 2019 - 2023 kan ses i bilag 2. Der skal tages højde for, at der pga. det lave sagsantal i Ishøj let sker større procentvise udsving i opgørelsen.

Omgørelsesprocenten i Ishøj Kommune er højere end i de øvrige Vestegnskommuner med undtagelse af Vallensbæk Kommune. (Bilag 2, tabel 2).

Danmarkskortet viser desuden, at der er sket et fald i antallet af klagesager i Ishøj Kommune i forhold til forrige år. Ankestyrelsen har modtaget 66 sager i 2019, 74 sager i 2020, 52 sager i 2021, 43 sager i 2022 og 38 sager i 2023. (Bilag 2, tabel 1).

Til brug for den kommende behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2024 skal byrådet have drøftelse og behandle Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på socialområdet, herunder børne- og voksenhandicapområdet.

Stillingsstagen til en handleplan vedrørende Danmarkskortet 2024
Byrådet skal tage stilling til behovet for at udarbejde en handleplan til Ankestyrelsen med udgangspunkt i drøftelsen af Danmarkskortet for 2024. Beslutter byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handleplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.

Ishøj Byråd vedtog i 2023 en handleplan for udvikling af sagsarbejdet. Indholdet i handleplanen var at nedbringe antallet af hjemviste eller omgjorte sager fra Ankestyrelsen. Ishøj Kommune har haft øget fokus på klagesager samt på Ankestyrelsens afgørelser med henblik på at følge dem tæt, eftersom dette indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til at styrke kvaliteten i kommunens afgørelser på servicelovens områder. Derudover har administrationen løbede arbejdet med indsatser, der kan understøtte, at kvaliteten øges i samtlige afgørelser, der træffes, hvilket ligeledes skal medvirke til at nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. via undervisning vedrørende de juridiske rammer for sagsbehandling og afgørelsespraksis samt gennem en styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne.

Dette ser ud til at have haft en god virkning, idet der ses en nedgang i antallet af afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Administrationen vil derfor foreslå, at den nuværende handleplan forlænges med henblik på, at den gode læring og udviklingen af sagsbehandlingen i kommunen fortsætter.

Serviceloven og retssikkerhedslovens § 79 b.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at der ikke udarbejdes en handleplan vedr. Danmarkskortet 2024, og at Ankestyrelsen orienteres herom.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 5. december 2024, pkt. 107:

Tiltrådt.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. december 2024, pkt. 124:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Af orienteringen fra Ankestyrelsen fremgår det, at byrådet skal behandle Danmarkskortet 2024 over omgørelsesprocenter på socialområdet i 2023 på et møde inden udgangen af januar 2025 samt anbefale, hvorvidt der skal udarbejdes en handleplan på baggrund af Danmarkskortet over omgørelsesprocenter. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b. Orienteringen fra Ankestyrelsen er vedhæftet (bilag 1).

Sagen sendes til orientering i Udsatterådet og Handicaprådet.

Baggrund
I 'Aftale om Børnene Først' fra maj 2021 blev der afsat midler til udbredelse af familiehuse i hele landet. Projektperioden løber fra den 1. november 2024 til 31. december 2028.

Formålet med familiehuse er at støtte og vejlede småbørnsforældre til 0 - 6 årige og kommende forældre via én samlet indgang til kommunens tilbud på småbørnsområdet. Familiehuse skal bidrage til et helhedsorienteret løft af kommunernes indsats på småbørnsområdet, så børn, deres familier og kommende forældre sikres tidlig og kvalificeret støtte, når de har brug for det. Administrationen har søgt puljemidler fra pulje til projektet 'Børnenes Hus i Ishøj', og ansøgningen er imødekommet (bilag 1).

Udmøntning

Administrationen har beskrevet i ansøgningen, at de tildelte puljemidler anvendes til at styrke den tidlige forebyggende indsats på småbørnsområdet gennem etablering af Børnenes Hus centralt i Ishøj. Puljeansøgningen er vedhæftet (bilag 2).

Formålet og de bærende principper for Børnenes Hus er i overensstemmelse med de strategiske sigtelinjer i Ishøj Kommunes 'Stærke fællesskaber for alle børn og unge' og 'Det sunde liv for børn og unge'.

I ansøgningen er det beskrevet, at de tildelte midler understøtter:

• Etablering af Børnenes Hus i centralt beliggende lokaler i Ishøj Bycenter. På længere sigt er det forventningen, at huset flytter placering til Brohuset.
• Organisering og forankring i Center for Børn og Forebyggelse, inkl. projektledelse og koordinering.
• Ansættelse af en vært for Børnenes Hus, der skal varetage den daglige drift, modtagelse af børn og familier samt koordineringsopgaver.
• Samling af eksisterende og endnu ikke afprøvede gruppetilbud til målgruppen, som varetages af ansatte i Center for Børn og Forebyggelse og af civilsamfundsaktører.
• Videreudvikling af samarbejdsaftaler med Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Jordemodercenter Ishøj om konkrete tilbud.
• Bidrag til udvikling af samarbejdsformer, hvor børn og forældres perspektiver indgår i driften og udviklingen af Børnenes Hus.
• Etablering af et børnevenligt legemiljø.

Den videre proces
Der oprettes en styregruppe, som fastsætter de nærmere rammer for projektet og sikrer inddragelse af alle involverede parter med henblik på etablering og fremtidig forankring af Børnenes Hus under og efter projektperiodens ophør.

Børnenes Hus etableres centralt i Ishøj Bycenter, og administrationen har påbegyndt dialogen med Center for Ejendomme og Arealer om en fremtidig flytning til Brohuset. Administrationen forventer, at flytningen til Brohuset finder sted indenfor projektperioden.

Puljen finansieres af finanslovens § 15.26.34.10: Ansøgningspuljen til udbredelse til familiehus i hele landet.

Der blev samlet søgt om 6.262.912 kr. Social- og Boligstyrelsen har imødekommet ansøgningen med et reduceret beløb. Tilskuddet udgør i projektperioden i alt 6.067.912 kr.

at der tilføres et budget i Center for Børn og Forebyggelse på 6.067.912 kr. i projektperioden fra 1. november 2024 til 31. december 2028.

at der afholdes udgifter på 6.067.912 kr. i projektperioden fra 1. november 2024 til 31. december 2028.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 5. december 2024, pkt. 108:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 9. december 2024, pkt. 185:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Kommune er tildelt 6.067.912 kr. fra den statslige pulje til udbredelse af familiehuse i hele landet. Midlerne skal bruges til opstart af 'Børnenes i Hus i Ishøj' i perioden 2024 - 2028. I sagen orienteres om formålet med Børnenes Hus, processen for udmøntningen og beslutning om tildeling af budget til opgaven.

Den regionale uddannelsespulje er en årlig pulje, der skal understøtte, at flere ledige kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb indenfor områder, hvor der forventes jobåbninger i de næste seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver. Målgruppen for den regionale uddannelsespulje er alle ledige, dog ikke borgere i fleksjob.

STAR fordeler midlerne til alle landets kommuner ud fra kommunernes andel af jobparate ledige, hvilket vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) og ledighedsydelsesmodtagere.

Ved byrådsmødet den 27. februar 2024 blev midler fra den regionale uddannelsespulje på 666.837 kr. tillægsbevilget (jvf. pkt. 24).

STAR har genudmeldt mindreforbrug fra den regionale uddannelsespulje 2023 til brug i 2024.

Ishøj Kommunes andel af genudmeldingen udgør 68.200 kr.

Det samlede tilsagn for 2024 er således 735.037 kr.

Skrivelse fra STAR om tillægstilsagn er vedhæftet som bilag 1.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget tillægstilsagn om støtte på 68.200 kr. vedr. den regionale uddannelsespulje i 2024. Midlerne forventes udbetalt foråret 2025. Det vil sige, at der søges om en tillægsbevilling på 68.200 kr. i 2024 og på -68.200 kr. i 2025.

at der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 68.200 kr. i 2024 samt en tillægsbevilling til merindtægter på 68.200 kr. i 2025.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 4. december 2024, pkt. 105:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 9. december 2024, pkt. 177:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget tillægstilsagn fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) vedrørende ekstra midler i den regionale uddannelsespulje. Midlerne er til brug i 2024.

I forbindelse med tillægsaftalen i 2019 til den statslige pesticidstrategi blev kommunerne pålagt at gennemgå og risikovurdere BNBO’er ift. sårbarhed og indsatsbehov imod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og indgå frivillige aftaler med lodsejere om sprøjtefri drift indenfor BNBO’erne. Det er vandforsyningsselskaberne, der har ansvaret for at indgå de frivillige aftaler. Er der ikke indgået frivillige aftaler inden udgangen af 2024, er kommunerne i kraft af ny lovgivning på BNBO-området forpligtet til at følge op med påbud.

Herunder har kommunen også mulighed for at give påbud i to yderligere situationer. Dels. ift. områder, hvor geologien tilsiger, at også områder udenfor BNBO-arealer bør beskyttes mod pesticider. Og dels for at sikre, at selve 25 meters beskyttelseszone omkring drikkevandsboringerne, hvor der er gødsknings- og dyrkningsfri, fastholdes selvom der er givet et generelt påbud om sprøjtefrihed (som ophæver 25 meter zonen).

Erstatningsmuligheder:

Landmændene vil opnå erstatning i forbindelse med indgåelse af en frivillig aftale om sprøjtefri drift, men umiddelbart vil erstatningen blive skattepligtig, hvilket holder nogle lodsejere fra at indgå aftaler. Hvis byrådet har vedtaget en såkaldt påbudsvilje, kan de frivillige aftaler imidlertid indgås på ekspropriationslignende vilkår, hvilket giver lodsejer mulighed for skattefritagelse for erstatningen. Dette kan have væsentlig betydning for incitamentet til at indgå aftalerne.

I forbindelse med påbuddet skal kommunen fastsætte et erstatningsniveau. Erstatningen udbetales af forsyningsselskaberne og skal dække tab ift. værdiforringelse og afgrødetab som følge af dyrkning uden brug af pesticider. Rådighedsindskrænkelserne i form af dyrkningspraksis eller andre restriktioner som følge af påbuddet tinglyses herefter på ejendommen.

Lodsejer kan påklage kommunens afgørelse om påbud til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kommunens beregninger af erstatningsniveauer kan påklages til Taksations- og Overtaksationskommissionen. Kommunen kan pålægges at afholde udgifter til sagsomkostninger i tilfælde af, at sagen tabes.

Landbrugsorganisationen VKST Landbrugsrådgivning har den 29. juli 2024 (se bilag 1) henvendt sig til Ishøj Kommune og en række andre kommuner, hvor de gør opmærksom på, at en generel politisk beslutning om påbudsvilje inden for hele eller dele af konkrete matrikler ikke er tilstrækkelig dokumentation over for SKAT. Derimod kræves en politisk beslutning om påbudsvilje på konkrete ejendomme, hvor de enkelte matrikler er oplistet, jf. bilag 2.

I Ishøj Kommune er der foretaget en risikovurdering af de BNBO’er, som er beliggende i Ishøj Kommune, hvoraf 3 kildepladser er udpeget med ”indsats nødvendig”, hvor anvendelse af pesticider udgør en risiko for grundvandet. Det drejer sig om Solhøj Kildeplads, Ishøj Kildeplads og landsbyskoven Kildeplads. Kort over områderne fremgår af bilag 3, 4 og 5

For at give lodsejere og vandforsyninger de bedst mulige betingelser for at indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift på de konkrete arealer i Ishøj Kommune indenfor for de pågældende BNBO foreslås, at byrådet beslutter påbudsvilje efter miljøbeskyttelsesloven på hele eller dele af de konkrete udpegede matrikler inden for BNBO og sårbare arealer i tilknytning til BNBOet inden for indvindingsoplandet.

Processen med at indgå frivillige aftaler er i gang, og der forventes at blive indgået i hvert fald 1 frivillig aftale inden årets udgang. Herefter vil administrationen starte påbudsprocessen.

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse nr. 677 af 11/06/2024.

De økonomiske omkostninger i forbindelse med udbetaling af erstatning afholdes af vandforsyningerne.

Kommunens vil have en række omkostninger i forbindelse med påbudsprocessen, herunder konsulentydelser ift. beregning af erstatningsniveauer samt tinglysningsafgifter ligesom det forventes at give et væsentligt administrativt ressourcetræk. Midlerne forventes at kunne findes indenfor eksisterende ramme.

at byrådet godkender følgende for de oplistede matrikler:

1. At der skal meddeles påbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for hele eller dele af konkrete matrikler inden for de boringsnære beskyttelsesområder efter § 24a i miljøbeskyttelsesloven.

2. At der skal meddeles supplerende påbud efter § 24 i miljøbeskyttelsesloven mod erhvervsmæssig anvendelse, opbevaring, håndtering og transport af pesticider inden for BNBO og hele eller dele af konkrete matrikler inden for sårbare arealer inden for indvindingsoplandet og på arealer i tilknytning til BNBO.

3. At der skal meddeles supplerende påbud efter § 24 i miljøbeskyttelsesloven mod dyrkning og gødskning inden for en radius på 25 m fra drikkevandsboringen.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 3. december 2024, pkt. 77:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 9. december 2024, pkt. 182:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om der skal gives påbud om pesticidfri drift inden for hele eller dele af konkrete matrikler inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt supplerende påbud om forbud mod erhvervsmæssig opbevaring, håndtering og transport af pesticider inden for visse områder i tilknytning til udpegede (BNBO). Herudover skal det besluttes, om der skal meddeles supplerende forbud mod dyrkning og gødskning inden for en radius på 25 m fra drikkevandsboringen.

I november godkendte byrådet indtægtsbevilling på 250.000 kr. i fondsstøtte fra Salling Fondene samt igangsættelse af projektet. I sagen skulle der samtidigt også have været ansøgt om bevilling til udgiften og bevilling til afregning af fondsmoms. Da det ikke fremgik af sagen, søges der derfor med denne sag om en bevilling til udgiften, som skal anvendes til indkøb af møbler til indretning af det nye småbørnsbibliotek. Derudover søges om bevilling til afregning af fondsmomsen, som udgør 17,5 %.

Den samlede indtægtsbevilling på 250.000 kr. i 2024 blev godkendt af byrådet den 26. november 2024 til Kulturium Bibliotek på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde.

at der meddeles en tillægsbevilling (fondsmidler) til merudgifter på 206.250 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde,

at der meddeles en tillægsbevilling til udgifter ved afregning af fondsmoms vedrørende tilskuddet på 43.750 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde,

at der samtidig meddeles en indtægtsbevilling til finansiering af afregning af fondsmoms på -43.750 kr. på Økonomi- og Planudvalgets budgetområde.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 4. december 2024, pkt. 84:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 9. december 2024, pkt. 186:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om, der skal gives tillægsbevilling til udgifter vedrørende småbørnsbiblioteket, herunder udgifter til fondsmoms, samt om der skal gives indtægtsbevilling til afregning af fondsmoms.

Den centrale udmelding fra Social- og Boligstyrelsen
I 2019 bad styrelsen via en central udmelding i første gang kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til udfordringerne på det sikrede tilbud Kofoedsminde. Målgruppen på Kofoedsminde er borgere med udviklingshæmning, der har begået alvorlig kriminalitet, og som er anbragt efter domstype 1 og domstype 2 samt i varetægtssurrogat.

På baggrund af den centrale udmelding i 2019 meldte kommunerne tilbage til styrelsen, at man havde tillid til Kofoedsmindes håndtering af opgaven. I styrelsen er man dog fortsat af den opfattelse, at der er problemstillinger på Kofoedsminde, der skal håndteres.
Styrelsen udsendte på den baggrund den 22. november 2023 en central udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom til fornyet behandling i kommunerne. Her bad styrelsen om, at kommunerne beskriver en samlet løsning for etablering af et sikret tilbud i Vestdanmark.

Til udarbejdelsen af en samlet og koordineret besvarelse har der på tværs af de fem KKR-områder været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe. Der er i forbindelse med udarbejdelse af afrapporteringen indsamlet aktuel og uddybende viden både kvantitativt (opdateret data vedr. borgere på Kofoedsminde, medarbejdersammensætning mm.) og kvalitativt (via interviews og møder).

Afrapportering som besvarelse af den fornyede behandling
Hovedkonklusionen i afrapporteringen er, at der ikke er behov for at bygge et sikret tilbud i Vestdanmark til borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling.

Styregruppen er på baggrund af de opdaterede data og udviklingsplaner således uenig i, dels at Kofoedsminde ikke har de fysiske og faglige rammer i forhold til at dække behovet for sikrede pladser på landsplan, dels at forsyningen bør sikres via etablering af et tilbud i Vestdanmark.

De faglige rammer på Kofoedsminde vurderes således at være tilfredsstillende, og styregruppen redegør i afrapporteringen for, at udvidelsesmulighederne på Kofoedsmindes sikrede afdelinger, kombineret med en udvidelse af kapaciteten i forhold til åbne § 108-pladser til borgere med domstype 2 fordelt i hele landet, vil være den anbefalede vej at gå.
En øget kapacitet, i forhold til åbne § 108-pladser målrettet borgere med domstype 2, vil bidrage til muligheden for at skabe et øget flow på pladserne på Kofoedsminde. Det er aktuelt vurderingen på Kofoedsminde, at de 15 nuværende borgere kan udsluses herfra. Derved vil presset på Kofoedsminde mindskes.

Styregruppen foreslår således i afrapporteringen:

• Trin 1: En udvidelse af sikrede pladser på Kofoedsminde.
• Trin 2: En udvidelse af kapaciteten i forhold til åbne § 108-pladser målrettet borgere med domstype 2 fordelt i hele landet.

Der er helt essentielle præmisser og forudsætninger, som ligger til grund for styregruppens løsningsmodel:

• Styregruppen foreslår, at der kigges nærmere på de økonomiske incitamenter, der knytter sig til placeringen af borgere med domstype 2 på Kofoedsminde. Kofoedsminde finansieres i dag via en objektiv finansiering. Styregruppen foreslår, at alle borgere med en domstype 2, fremover skal være takstfinansieret. Det er forventningen, at det kan understøtte flowet.
• Styregruppen anbefaler, at staten afsætter puljer til finansiering af etablering af de nye pladser, og byggeriet skal friholdes fra anlægsloftet. Derudover skal kommunerne tilføres økonomi til drift af det øgede antal domsanbragte.
• Styregruppen anbefaler også, at der indledes en dialog med staten om udviklingen i antallet af borgere i varetægtssurrogat på Kofoedsminde. Denne målgruppe har været i kraftig vækst i perioden. Det er styregruppens vurdering, at en alternativ placering af disse borgere kan være i tilknytning til statsfængslerne. Hvis Kofoedsminde ikke skal rumme borgere i varetægtssurrogat mindskes presset selvsagt tilsvarende.

Idet Social- og Boligstyrelsen helt konkret har bedt kommunerne beskrive, hvordan et vestdansk sikret tilbud kan etableres, har styregruppen i tillæg hertil udarbejdet et sådant forslag i afrapporteringen. Det er styregruppens anbefaling, at et eventuelt nyt sikret tilbud i Vestdanmark skal finansieres på samme måde som Kofoedsminde, hvilket indebærer objektiv finansiering gældende for beboere med en domstype 1 og i varetægtssurrogat, mens det anbefales, at beboere med en domstype 2 overgår til takstfinansiering. Styregruppen anbefaler, at et eventuelt vestdansk sikret tilbud bygges til 40 borgere for at sikre et fagligt og økonomisk rentabelt tilbud. Der estimeres en samlet anlægsudgift på 200-250 mio. kr.

Styregruppen anbefaler en løbende tværkommunal evaluering af området i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og Region Sjælland, der er driftsherre for Kofoedsminde.

KKR Hovedstaden har godkendt og anbefaler, at kommunerne godkender afrapporteringen, som skal fremsendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. december 2024.

Åbne døgnpladser efter Lov om social service § 108.

Beskyttet beskæftigelse efter Lov om social service § 103.

Sikrede døgnpladser efter Lov om social service § 106, stk. 3: Denne kan/skal anvendes når en person er omfattet af Straffelovens § 16 stk. 2 og vurderes udviklingshæmmet samt får en foranstaltningsdom til sikret afdeling efter Straffelovens § 68/68a eller varetægtsfængsles i surrogat efter Retsplejelovens § 76.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at afrapporteringen på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedr. borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. december 2024, pkt. 125:

Tiltrådt med følgende tilføjelse til indstillingen:

Social- og Boligstyrelsen opfordres til at finde en alternativ model, som det er beskrevet i bilag 2.

Tiltrådt.

Byrådet.

Afrapportering fra KKR Hovedstaden på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding om fornyet behandling i kommunerne vedrørende borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling fremlægges til godkendelse.

KKR Hovedstaden har godkendt afrapporteringen og anbefaler, at kommunerne også godkender afrapporteringen.

De to partier foreslår, at spørgetiden ændres fra 1 minut (gældende) til 3 minutter. Formålet er at give bedre plads til uddybning og præcisering af spørgsmål, så dialogen kan blive mere nuanceret og konstruktiv. Med en længere spørgetid skaber vi et rum, hvor idéer og tanker kan udfoldes mere frit, hvilket i sidste ende styrker kvaliteten af vores beslutningsprocesser.

Denne ændring er en investering i klar kommunikation og bedre samarbejde.
Lad os give hinanden tid til at tænke højt - det kan være her, de bedste løsninger opstår.

Styrelsesloven.

Ingen.

Ændringsforslag fra A, C og V blev besluttet.

Partigrupperne A, C og V har følgende ændringsforslag til Initiativforslaget om ændring af Forretningsorden til Byrådets spørgetid:

Ændringsforslag til forretningsorden for spørgetid ved Ishøj Byråds ordinære offentlige møder:

Ændringsforslag til ændringsforslag fra Ishøjlisten og Ishøj Demokraterne:

”§ 5 Spørgsmålene skal være korte og må højest tage 2 minutter at stille og 2 minutter at besvare.” – øvrig tekst uændret.

Ændringsforslag til eksisterende forretningsorden:

Tilføjelse til § 1

”I år med kommunalvalg bortfalder spørgetiden i månederne august, september og oktober.” (november-mødet ligger med den nuværende mødeplan efter kommunalvalget).

Ny § 6:

”Der kan stilles skriftlige spørgsmål til byrådet, således at spørgsmålene oplæses af borgmesteren og derefter besvares. Det er en forudsætning at spørgeren har angivet, at spørgsmålet skal besvares i byrådets spørgetid, og at forretningsordenens øvrige betingelser for besvarelse er opfyldt. Spørgsmålene skal fremsendes 5 hverdage før byrådsmødet, og spørgsmål og svar vil efterfølgende blive vedhæftet som bilag til byrådets referat.”

Byrådet.

IshøjListen (L) og Annelise Madsen (ID) bruger deres initiativret til at fremsætte sag til politisk behandling.
Forslag til ændring af forretningsorden for spørgetid (§ 5) se vedhæftede link til hjemmesiden: https://ishoj.dk/borger/demokrati/byrad/sporgetid-ved-byradsmoder/

Der er fra forskellig side udtrykt et savn over, at der ikke længere er en café i Idræts- og Fritidscentret. Beboere i nærområdet - ikke mindst pensionister - mangler et spisested med mad af fornuftig kvalitet og til en rimelig pris. Hvis Halcaféen åbner, vil Idrætscentrets brugere få et samlingssted, hvor de kan få noget at spise og drikke.
Det er ad flere omgange forsøgt at drive caféen på almindelige vilkår, hvilket af forskellige årsager ikke har været rentabelt, derfor kan det være relevant at oprette en socialøkonomisk virksomhed i stil med caféen i Kulturium, så borgere tilknyttet Jobcentret, der ikke er parate til en plads på det ordinære arbejdsmarked kan få en mulighed for udvikle deres evner og få mulighed for at forbedre deres erhvervsevner.

Den igangsatte proces i Kultur- og Fritidsudvalget følges. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget opfordres til at kigge på mulighederne for at etablere socialøkonomiske virksomheder i Ishøj.

Byrådet.

Enhedslisten (Ø) bruger sin initiativret til at fremsætte sag til politisk behandling.

Forslag om at undersøge, om der er mulighed for at genetablere Halcaféen i Idrætscentret som socialøkonomisk virksomhed.

Tiltrådt.

På byrådsmødet den 29. oktober 2024 blev det besluttet at udskyde sagen om, hvorvidt Ishøj Kommune skal opsige aftalen om helårsbeboelse i lystbåde i Ishøj Havn. Som opfølgning herpå har administrationen afholdt møde den 18. november med de 24 personer, som har en kontrakt med Ishøj Havn om helårsbeboelse i havnen, og som er tilmeldt folkeregisteradresse i havnen. Her gennemgik administrationen det juridiske grundlag for helårsbeboelse i lystbåde, herunder særligt ift. krav til overholdelse af bygningsreglementet. På mødet blev der stillet en række spørgsmål, som administrationen lovede at undersøge. Det drejer sig bl.a. om de krav, som Københavns Kommune stiller ifm. byggetilladelse af husbåde og spørgsmål i relation til Århus Kommunes håndtering af husbåde, miljøforhold mv. I forlængelse af mødet har en repræsentant for 33 beboere på Ishøj Havn henvendt sig til byrådet med en opfordring om at fastholde helårsbeboelse i Ishøj Havn og med en række argumenter og spørgsmål, som også blev bragt op på mødet den 18. november, og som nu undersøges af administrationen. På mødet blev det også aftalt, at administrationen vender tilbage til Havnebestyrelsen, når der ligger en afklaring af de rejste spørgsmål.

Administrationen forventer at kunne have en afklaring på de rejste spørgsmål i starten af 2025, så en opdateret sagsfremlæggelse kan forelægges byrådet.

Byggeloven.
Bekendtgørelse nr. 1689 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer.

Der er ikke økonomi forbundet med orienteringen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet orienteres om status for sagen om husbåde i Ishøj Havn, som blev udskudt på byrådets møde den 29. oktober 2024.

Sydengen var et lille erhvervsområde, som opstod i 1960’erne, og har i en årrække været under omdannelse fra erhvervsområde til boligområde. I dag er der opført 550 boliger, og yderligere 272 boliger er under opførelse. Der kan være omkring 1.100 boliger i området, når de sidste arealer er omdannet. Udviklingen i området og planerne for omdannelsen er beskrevet i Helhedsplan Sydengen 2022, vedtaget af Byrådet i september 2022.

Grundet omdannelsen fra erhvervs- til boligområde er det nødvendigt at ændre regn-, drikke- og spildevandssystemerne. Det er også nødvendigt at ændre Industrivangen og Industriskellet samt et stykke af Fasanvangen og Fasanskellet til de nye trafikale behov og klimaudfordringer. Ishøj Kommune gennemfører vejomdannelsen i et projektsamarbejde med Ishøj Forsyning. Projektet Sydengen omfatter også etablering af en grøn plads på adressen Industriskellet 10, centralt i Sydengen med plads til rekreative aktiviteter og et regnvandsbassin. Ishøj Kommune ejer matriklen, hvor pladsen vil blive opført. I dag udlejer kommunen arealet til en virksomhed. Arbejdet forventes at starte i slutningen af 2025 og afslutte medio 2028.

Forslag til omdannelse af veje

Administrationen fremlægger tre forskellige forslag for Industrivangen og to forskellige forslag for Industriskellet for omdannelsen af vejene i Sydengen. Forslagene bygger videre på principperne fra Helhedsplan Sydengen 2022 som forudsætning for udbygning med flere boliger og fremtidig klimasikring. Klimasikringen består i, at der etableres grøfter (wadier) og regnvandsbede ved vejene, som kan rumme større mængder af regnvand, og som renser vejvandet.

Helhedsplanen lægger op til, at de kommunale veje i Sydengen i højere grad bruges til klimasikring fremfor parkering. I dag kan op til 125 biler parkere på Industrivangen, og der er 17 parkeringsbåse på Industriskellet. I de tre forslag er pladsen til parkering reduceret kraftigt i forhold til i dag og ifølge en ny parkeringsundersøgelse, er der tilstrækkelig parkeringskapacitet i området på de private matrikler.

Vejene skal laves om, så de bedre kan rumme både fodgængere og cyklister, og så trafikafviklingen skal ske under hensyn til de bløde trafikanter. Forslagene følger helhedsplanens principper om, at cyklister skal ledes til Banestien eller til cykelstierne på Ishøj Strandvej, og gående skal kunne krydse området via en central grøn plads, som forbinder boligområderne til Banestien.

Forslag til Industrivangen

• I forslag 1 er fokus på begrønning. Der er fortov i en side af vejen, og der afsættes plads til seks parkeringsbåse. I dette forslag prioriteres det grønne, afvanding og cyklisternes forhold højest, der er flere træer, større grønne øer og der er mere fartdæmpning i dette forslag i forhold til de to andre.
• I forslag 2 er der i højere grad fokus på parkering. Der er fortov i en side af vejen og der afsættes plads til 28 parkeringsbåse. Ud af de tre forslag prioriteres parkering højest i dette forslag, samtidig med at der er plads til grønt.
• I forslag 3 har fokus på fortove på begge sider af vejen og omfanget af grønt er derfor lidt mindre end i de to andre forslag. Ud af de tre forslag prioriteres fortove og tilgængelighed højest i dette forslag.

Forslag til Industriskellet

• Forslag 1 og 2 er ens for Industriskellet. Der er fokus på begrønning og fortov i en side af vejen, og der er afsat plads til seks parkeringsbåse. I dette forslag prioriteres det grønne og afvanding højest.
• I forslag 3 er der fokus på fortove på begge sider for begge veje og omfanget af grønt er derfor lidt mindre. I dette forslag prioriteres fortove og tilgængelighed højest.

Input fra boligforeningernes bestyrelser
Den 24. oktober 2024 blev der afholdt et dialogmøde med repræsentanter fra boligforeningernes bestyrelser i Sydengen for at drøfte de tre forslag, der var på tegnebrættet. Alle bestyrelser var enige om, at vejene bør omdannes for at øge trafiksikkerheden og forbedre forholdene for de bløde trafikanter og for bilisterne. De var også enige om at, at de gerne vil have mere grønt og mindre asfaltering på og ved vejene i området.

• Industrivangen: Tre bestyrelser valgte forslag 2 med fokus på parkering og to bestyrelser valgte forslag 1 med fokus på begrønning. Ingen pegede på forslag 3.
• Industriskellet: Alle bestyrelser valgte forslag 1(2) med fokus på begrønning.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler byrådet at vælge forslag 2 med fokus på parkering for Industrivangen og forslag 1(2) med fokus på begrønning for Industriskellet. Anbefalingen er i tråd med boligforeningernes bekymring i forhold til reduktionen af parkeringspladser på Industrivangen og ønsket om mere grønt end i dag for begge veje.

Parkeringstælling

Det samlede antal parkeringspladser i området er cirka 1.000 pladser i dag og vil blive cirka 1400 pladser ved fuld udbygning af boliger i området, som forventes at være omkring år 2032-35.

Administrationen har fået udført en parkeringstælling for at belyse parkeringssituationen i Sydengen. Tællingerne blev udført hen over flere dage i august 2024 og viste, at der i gennemsnit kun var mellem 30-40 % af parkeringspladserne i området, der var i brug. Det var ledige pladser i området også på spidsbelastningstidspunkter som ved fredagsbøn.

Ifølge optællingen har butikkerne i Sydengen 181 parkeringspladser, og boligområderne har 584 pladser, disse pladser indgår i beregningen af parkeringskapaciteten. Undersøgelsen peger på, at der er parkeringskapacitet nok i området, og at parkeringsmulighederne kan udnyttes mere effektivt. En tidligere parkeringsundersøgelse (2019) viste også, at der er nok parkeringspladser i området. Det vil, ud fra et bæredygtighedssynspunkt, derfor ikke være hensigtsmæssigt at etablere flere parkeringspladser i området, selv med den eksisterende plan for udbygning af boliger.

Siden parkeringsundersøgelsen blev udført, har Ishøj Mevlana Moské, på Industriskellet 4, opkøbt grunden på adressen Industriskellet 6 med henblik på at etablere parkeringspladser. Det vurderes, at der er mulighed for at etablere ca. 80 parkeringspladser på grunden.

I 2022 blev der ansøgt om 10,6 mio. kr. i projektmidler til Projekt Sydengen. Bevillingen er godkendt i Byrådet april 2022. Af disse midler er der brugt 0,9 mio. kr. til rådgiverudbud, projektering og undersøgelser. Projektet har ændret sig siden 2022, dette gør sig også gældende for de økonomiske forudsætninger, der ligger til grund for den oprindeligt afsatte bevilling på 10,6 mio. kr. Det betyder, at projektet i dag er udenfor den bevillingsmæssige ramme.

De ændrede forudsætninger, som medfører stigningen i projektøkonomien, handler blandt andet om:

• Nedrivning af bygningen på den grønne plads ca. 2,0 mio. kr.
• Uforudsete udgifter på 30 % af entreprenørudgifterne ca. 4,8 mio. kr.
• 30 broer over grøfter ca. 1,2 mio. kr. (hvilket er en fordobling ift. det oprindelige overslag)
• Der er sket en prisudvikling (stigning) på anlæg af veje på 11 % fra 2022 til 2024 ca. 1,1 mio.kr.

På baggrund af rådgivers projektering og de udførte undersøgelser er anlægsoverslaget revideret. Det reviderede overslag viser, at de samlede projektudgifter anslås til at ligge mellem 17,0 -26,0 mio. kr. Det beskrives nærmere i bilag "Faktorer der påvirker projektøkonomien".

Projektets økonomi påvirkes ikke væsentligt af hvilke forslag, der vælges til omdannelsen af vejene.

Bevillingsplan og driftsmidler
Der vil blive ansøgt om de yderligere midler til projektet i slutningen af 2025. Bevillingen kan ikke nå at komme med i budgetforhandlingerne for 2026, da administrationen først får entreprenørtilbud ind i starten af oktober 2025.

Administrationen vil fremlægge en bevillingsplan i forbindelse med ansøgningen om tillægsbevilling til gennemførelse af projektet og ansøgning om bevilling til afledte driftsudgifter.

at byrådet vedtager at vælge forslag 2 med fokus på parkering til Industrivangen og forslag 1 med fokus på begrønning til Industriskellet i Sydengen.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 3. december 2024, pkt. 81:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 9. december 2024, pkt. 183:

Tiltrådt.

Til efterretning.

Økonomi- og Planudvalget.

Byrådet skal tage stilling til valg af løsningsforslag for omdannelsen af vejene Industrivangen og Industriskellet i Sydengen.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.