Indstilling om ansættelse af vikarierende borgerrådgiver tiltrædes.

Indstilling om etablering af CO2-fangstanlæg tiltrædes.

Bendt Christensen stillede spørgsmål til håndtering af regnvand ved ældreboliger.

På byrådsmødet den 3. oktober 2023, blev nedenstående principper for afholdelse af politiske møder vedtaget:

• Byrådsmøder holdes sidste tirsdag i måneden
• Økonomi- og Planudvalgsmøde holdes om mandagen ugen før byrådsmødet.
• Udvalgsmøderne holdes i ugen før Økonomi- og Planudvalgsmødet
• Ugen før udvalgsmøderne holdes mødefri.

Administrationen har udarbejdet vedhæftede udkast til mødekalender for 2025. Ændringer som følger af ferier, helligdage mv. er indarbejdet i udkastet.

Ekstraordinært byrådsmøde - 2. behandling af budgettet aftales i forbindelse med vedtagelse af politisk tidsplan for budget 2025-2028 i januar måned 2025.

Styrelsesloven.

Ingen.

at mødekalender for 2025 godkendes, idet forslag til udvalgsmøder sendes til endelig godkendelse på de enkelte udvalgsmøder i oktober.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 16. september 2024, pkt. 136:

Tiltrådt, idet politiske møder i december afholdes en uge tidligere, og det konstituerende møde for nyt byråd tilføjes.

Supplerende sagsfremstilling efter beslutning i Økonomi- og Planudvalget:

De politiske møder i december afholdes en uge tidligere, end det fremgår af udkastet til mødekalenderen: udvalgsmøder i uge 49, Økonomi- og Planudvalgsmøde i uge 50 og byråsmøde i uge 51. Det konstituerende møde foreslås afholdt mandag den 1. december 2025.

Tiltrådt.

Henholdsvis de stående udvalg og byrådet.

Godkendelse af mødekalender for byrådsmøder, Økonomi- og Planudvalgsmøder og forslag til udvalgsmøder for 2025.

Med udgangspunkt i antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2025/2026, samt de vedtagne kriterier for fleksible skoledistrikter, har administrationen udarbejdet et notat (bilag 1), hvor behovet for regulering af skoledistrikterne til skoleåret 2025/2026 er analyseret.

Analysen af behovet for distriktsregulering for skoleåret 2025/2026 er udarbejdet med udgangspunkt i styrelsesvedtægten, antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2025/2026 (278 elever), samt de vedtagne kriterier og forudsætninger, som fremgår af vedhæftede notat om kriterier og forudsætninger for fleksible skoledistrikter (bilag 2).

Der er udarbejdet tre modeller for skoledistrikter i skoleåret 2025/2026. Modellerne tager alle udgangspunkt i, at der oprettes 9 børnehaveklasser. De tre modeller for distriktsregulering minder meget om hinanden med kun få forskelle. I alle modellerne har administrationen foreslået distriktsændring mellem Gildbroskolen og Ishøj Skole, mellem Gildbroskolen og Vibeholmskolen og mellem Gildbroskolen og Vejlebroskolen. Forskellen mellem de tre modeller handler om, hvor distriktsgrænsen mellem Gildbroskolen og Vejlebroskolen skal ligge. De anførte modeller tager afsæt i de mest naturlige distriktsgrænser og i en så jævn fordeling af klassekvotienten som muligt. Udvalget kan også vælge ikke at beslutte en af modellerne. I dette tilfælde videreføres den nuværende model.

Af høringssvarene fremgår det, at skolebestyrelserne på Ishøj Skole, Ishøjgård, Vibeholmskolen og Strandgårdskolen ikke peger på bestemte modeller. Gildbroskolens skolebestyrelse peger på, at man opretter 10 børnehaveklasser i henhold til den oprindelige budgettering. Skolebestyrelsen udtrykker også en bekymring i forhold til model 1, hvor et boligområde opdeles i to skoledistrikter. Vejlebroskolens skolebestyrelse peger på model 1. Strandgårdskolens skolebestyrelse undrer sig over at de elever, som bor i det nye boliger i Mejsevangen, Spættevangen, Fasanskellet, Stæreskellet og Fasanvangen ikke skal høre til Strandgårdskolens skoledistrikt. På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 1 til godkendelse i Byrådet, idet denne model har betydning for færrest børn og deres familier.

Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser desuden, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end distriktsskolen.

Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker fra forældre, som ønsker en anden skole end distriktskolen, vil optagelse i børnehaveklasse ske efter følgende prioriterede kriterier:

1. De elever, som har søskende på den ønskede skole.
2. De elever, der bor nærmest den ønskede skole.
3. De elever, der har gået i dagtilbud i det ønskede skoledistrikt.

Hvis der er flere ansøgere til en skole end der er plads til, oprettes der venteliste på skolen.

Ifølge folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.4 og 5.6.

Der er i budgettet afsat økonomi til 9 børnehaveklasser. De fremlagte modeller indeholder 9 børnehaveklasser.

at model 1 sendes til godkendelse i Byrådet

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 12. september 2024, pkt. 74:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 16. september 2024, pkt. 135:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 10. juni 2024 oplæg til skoledistrikter for skoleåret 2025/2026. Udvalget besluttede at sende alle tre modeller til høring i skolebestyrelserne. På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 1 til godkendelse i byrådet.

BDO Danmark tegner et billede af en Tandregulering, hvor der er behov for:

• En økonomi og et budget, som er afstemt med et realistisk serviceniveau. Budgettet vurderes at være tilstrækkeligt, men der er en række forhold om Tandreguleringens nuværende økonomi, som skal håndteres.
• En særlig, midlertidig indsats for at nedbringe ventelisten med øremærkede midler.
• En handlekraftig organisering og ledelse.
• Videreudvikling af samarbejdet mellem Tandreguleringen og de kommunale tandplejeklinikker.
• Fokus på muligheden for mindre tandreguleringsbehandling og mere forebyggende behandling i tandplejeklinikkerne.
• Optimering af det samlede patientforløb med kortere og mere intensive forløb for den enkelte, så der bliver plads til at starte nye patienter i behandling.
• Øge kapacitetsudnyttelsen i Tandreguleringen gennem effektivisering af driften. 

På baggrund af BDOs rapport og tilbagemeldinger fra kommunerne udarbejder og implementerer bestyrelsen for Tandreguleringen I/S:

• En plan for Tandreguleringen I/S og samarbejdet med de seks kommunale tandplejere, herunder genforhandling af samarbejdsaftale mellem de seks kommuner om Tandreguleringen I/S og udarbejdelse af ensartede kvalitetsstandarder.
• En plan for håndtering af ventelisten, så driften af tandreguleringen ikke længere forstyrres af lange ventetider. Herunder forventes det, at der gennemføres et udbud for 1.600 patienter med en option på færre patienter, og at patienter opstartes i løbet af halvandet år fra den dato, hvor der indgås aftaler med private tandlæger. Behandlingsperioden for patienterne forventes af være 2 - 4 år.

Bestyrelsen sender efter udarbejdelse af implementeringsplanen en orientering til kommunerne og sender løbende status for implementeringen. Desuden sender bestyrelsen status på håndtering af ventelisten til kommunerne.

Det forventes, at en videreudvikling af Tandreguleringen I/S og samarbejdet med de seks kommuners tandklinikker vil tage to år. Bestyrelsen videreudvikler Tandreguleringen I/S og samarbejdet med kommunerne ved hjælp af budget til understøttelse af udviklingsprocessen.

Bekendtgørelse om Tandpleje og Sundhedsloven.

Tandreguleringen modtog en tillægsbevilling med budget 2024 til dobbelt direktørløn, rekruttering af den nuværende direktør, analyse af tandreguleringen og et ekstra behandlingsteam.
Der er i 2024 afholdt følgende omkostninger: (1) Fratrædelse tidligere direktør, 0,6 mio. kr., (2) BDO-analyse, 0,6 mio. kr. og (3) udgifter til aftale med privat tandlæge om behandling af 125 patienter i 2024. Denne udgift er samlet kr. 5.000.000, hvoraf kr. 1.600.000 betales i 2024.

Til håndtering af nævnte plan forventes behov for tilførsel af følgende:

Dette giver følgende fordeling af økonomien til hver af kommunerne:

at der sker en genforhandling af samarbejdsaftalen mellem de seks kommuner om Tandreguleringen I/S, og at der udarbejdes ensartede kvalitetsstandarder på tværs af de seks kommuner og Tandreguleringen I/S på tandreguleringsområdet.

at der bevilliges 2.248.260 kr. til Tandreguleringsområdet i 2025, 2.521.316 kr. i 2026, 1.595.088 kr. i 2027 og 577.700 kr. i 2028

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 12. september 2024, pkt. 73:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 16. september 2024, pkt. 134:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Tandreguleringen I/S’ bestyrelse har bestilt en rapport hos BDO Danmark, der har haft til formål at analysere Tandreguleringen I/S ud fra nøgletal, drift, økonomi, internt samarbejde samt samarbejde med de seks kommuner bag Tandreguleringen. I analysen skulle viden fra andre tandreguleringer inddrages. Tandreguleringen I/S’ bestyrelse har modtaget rapporten, som er vedlagt sagen (bilag 1). Med denne sag sender bestyrelsen rapporten til de seks kommuner bag Tandreguleringen I/S med en række anbefalinger til håndtering af den aktuelle problemstilling.  

Vestforbrændings fjernvarmeforsyning er i dag bl.a. sikret ved anvendelse af naturgaskedler, hvoraf en stor del af kapaciteten er placeret i Glostrup. De tre ca. 50 år gamle naturgaskedler indgår i spidslastkapaciteten. De skal erstattes af en ny el-kedel, der har et behov for el-kapacitet på 50 MW. Hermed erstattes fossiltbaseret varme med el-baseret varme, der både er mindre klimabelastende og kan anvendes mere fleksibelt. Kedlen kan køre ekstra meget i tidspunkter med lav el-pris, så el-kedlen kan bidrage til at sikre en lav varmepris.

Ved at etablere en el-kedel i Glostrup, kan Vestforbrænding bidrage til balancering af el-markedet, ligesom Vestforbrænding har erfaringer med tilsvarende elkedel i Lyngby-Taarbæk til gavn for el-systemet og fjernvarmeprisen. El-kedlen har også mulighed for at levere forskellige systemydelser bl.a. frekvensstyring og lastregulering til elnettet, som Vestforbrænding vil modtage betaling for, hvilket ligeledes bidrager til lave varmepriser.

El-baseret energi har en lavere klimabelastning, hvorfor den årlige CO2-besparelse ved skift til el-energi er 3.000 tons.

Ud over forsyning af el-kedlen vil den nye forsyning blive anvendt til forsyning af en varmepumpe til overskudsvarme og forsyning af dele af Vestforbrændings lokale el-behov i Glostrup. Desuden giver den nye el-forsyning mulighed for forsyning af det planlagte CO2-fangstanlæg. Sammenlagt bliver det forventede øgede energibehov for kedlen, Vestforbrænding Glostrup, varmepumpe og fangstanlægget op til 100 MW, hvilket er muligt at etablere fra Energinets 132 kV-system. De 100 MW svarer til fem gange Roskildes samlede behov.

Økonomi - El-kedel

I projektets budget er indarbejdet et risikotillæg, der skal mitigere de risici, der er ved at gennemføre et projekt af denne størrelse og kompleksitet. Den samlede investering er budgetteret inkl. uforudsete omkostninger på 25 pct. Det gennemførte forstudie og den opstillede business case viser, at ved etablering af en 50 MW kedel med en investering på 39 mio. kr. opnås en samlet nutidsværdi på ca. 63 mio. kr. over 20 år og en tilbagebetalingstid på 13 år. Besparelserne/indtægter kommer fra hhv. fortrængning af spidslast på gas (netto ca. 8 mio. kr.) og el-systemydelser (ca. 5 mio. kr./år). Herudover kommer en samlet fortrængning af CO2 på 3.000 tons/årligt.

Business casen er konservativt anlagt, hvorfor der kan være potentielle fordele ved yderligere ageren på systemydelsesmarkedet såsom ydelser til elnettet (regulærkraft og systemydelser) og øget spidslast til fjernvarmenettet.

Gennemføres etableringen af CO2-fangstanlægget, reduceres tilbagebetalingstiden til 9 år, og nutidsværdien forøges til ca. 100 mio. kr.

Økonomi - El-forsyning

På baggrund af de modtagne tilbud og overslag fra de forskellige leverandører forventes projektet at kunne gennemføres for 102,3 mio. kr. Det samlede budget inkl. risikotillæg på 15 pct. er 117,3 mio. kr.

Samlet økonomi

Den samlede investering bliver 156,3 mio. kr. hvor hhv. 39. mio. kr. går til el-kedlen og 117,3 mio. kr. til etablering af el-forsyning.

Da projektet tilsluttes på de centrale el-systemer på 132 kV, bliver el-prisen væsentligt lavere end forudsat for den fremtidige forsyning af el-baserede produktionsanlæg til såvel eksisterende områder og nye områder under varmeplan 2030. Den reducerede omkostning til forsyning af el-kedlen svarer til ca. 500 kr./år for et standardhus.

Tidsplan - næste skridt

Ved Vestforbrændings bestyrelses godkendelse af bevillingerne på BM 440 den 20. marts 2024 og efterfølgende kontraktindgåelse for aftale om el-kedel den 21. marts 2024 vil udførelsesperioden påbegynde umiddelbart efter og have en forventet idriftsættelsesdato til august 2025.

Fra august 2025 vil elkedlen kunne drives med ca. 3/5 kapacitet fra nuværende elforsyning til Vestforbrænding.

Den nye el-forsyning er mulig at have i drift fra medio 2027. Når el-forsyningen er i drift, vil el-kedlen levere ved den fulde effekt på 50 MW og øvrige relevante forbrug flyttes til den nye forsyning.

Ishøj Kommune stiller garanti for 2,42 % af lånet, svarende til 3,8 mio. kr.

at Vestforbrænding får godkendt låneramme på 156,3 mio. kr., til finansiering af forventede investeringer i 2024-2027 på 156,3 mio. kr.

at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, hvilket betyder, at Ishøj Kommune hæfter for 2,42 % svarende til 3,8 mio. kr.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 10. september 2024, pkt. 50:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 16. september 2024, pkt. 130:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om det kan godkendes, at Vestforbrænding optager lån for 156,3 mio. kr. til investering i elkedel og elforsyning, samt om det kan godkendes, at Ishøj Kommune stiller garanti for del af lånet svarende til ejerandel i Vestforbrænding.

Byrådet besluttede den 30. januar 2024, at der skulle udarbejdes principper for opklassificering af private fællesveje til kommunevej. Administrationen har nu udarbejdet et udkast til dette (se bilag 1).

Principperne er udarbejdet med baggrund i Lov om offentlige veje § 15 og Privatvejsloven § 58.
Principperne er udarbejdet for at have et gennemsigtigt forvaltningsgrundlag, der tydeliggør, hvilke kriterier vurderingen af, om der skal laves en eventuel opklassificering foretages på baggrund af. Principperne vil danne grundlag for fremtidige politiske indstillinger og afgørelser på baggrund af konkrete henvendelser.

Det skal bemærkes, at kommuner kun er juridisk forpligtede til at opklassificere private fællesveje i byzone til kommuneveje, hvis den gennemkørende motorkørende trafik udgør mere end 50 %, og hvis kommunen ikke gennem færdselsregulering sikrer, at den gennemkørende trafik sænkes, jf. Privatvejsloven § 58.

Byrådet bestemmer, jf. Lov om offentlige veje § 15, hvilke private fællesveje, der skal optages som kommuneveje. Vurderingen skal bero på en samlet trafikal vurdering og må ikke udelukkende bero på økonomiske forhold. Andre forhold, som objektivt taler for, at man optager en vej som kommunal vej kan eksempelvis være, at vejen er af betydning for den almene færdsel, ensartning af vejnettet i en kommune, eller at vejen/vejene i et område indgår som led i en strategi om at gøre alle veje i kommunen offentlige.

Vedhæftet udkast til principper for opkvalificering af private fællesveje til kommuneveje i Ishøj Kommune.

Lov om offentlige veje § 15, Privatvejsloven § 58.

Ved opklassificering af privat fællesvej til kommunevej vil der være en omkostning, da ansvaret for at ren- og vedligeholde vejen, således at den er i god og forsvarlig stand, vil overgå fra tidligere grundejere til kommunen.

Det er tidligere blevet estimeret, at overtagelse af en kortere asfalteret stikvej på ca. 100 meter, som betjente 6 grunde, vil udgøre en merudgift på ca. 20.000 kroner pr. år i driftsudgifter. Det er administrationens forventning, at udgifterne er i denne størrelsesorden, medmindre vejen er af en væsentlig anden karakter.

Optagelse af private fællesveje vil på sigt ikke kunne finansieres inden for rammerne af den nuværende driftsbevilling. Dermed vil der i takt med eventuelle opklassificering af privat fællesvej til kommunevej være behov for tilførsel af driftsbevilling. Dette vil påvirke kommunens samlede råderum under servicerammen.

at udkast til principper for opklassificering af privat fællesvej til kommunevej godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 10. september 2024, pkt. 60:

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Özkan (L) afventer stillingtagen til sagen, og benytter standsningsretten til at få sagen forelagt for byrådet.

Ole Beckmann Skourup (V) afventer stillingen.

Tiltrådt.

Principper for opklassificering af privat fællesvej blev godkendt, idet ændringsforslag/tilføjelsesforslag fra Ole Beckmann (V) (vedlagt) sendes til behandling i Teknik- og og Bygningsudvalget.

Afvigende mening: Annelise Madsen (ID): Alle borgere, der ønsker det, skal have mulighed for at få omdannet deres private fellesvej til kommunevej.

Afvigende mening: V + C + L: Det er ikke muligt at forholde sig til principperne i sin helhed, før der er taget stilling til ændringsforslaget fra Ole Beckmann (V).

Teknik- og Bygningsudvalget.

Der skal tages stilling til, om udkastet til principper for opklassificering af private fællesveje til kommunevej kan godkendes.

Administrationen har i foråret 2024 modtaget forespørgsel fra en grundejerforening i Torslunde, om hvorvidt der findes en ordning i Ishøj Kommune, hvor grundejerforeningen, mod betaling, kan få kommunens drift til at foretage snerydning og saltning, samt renholdelse af stier i forbindelse med vinteren på private fællesveje. På private fællesveje er det grundejernes forpligtelse at udføre vinterens ren- og vedligehold, jf. bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje.

Grundejerforeningen oplever, at det er særligt svært at finde nogen, der vil udføre snerydning og saltning, og ønsker derfor at indgå i en ordning med kommunen, hvis dette er muligt. Administrationen formoder, at den pågældende grundejerforening ikke er den eneste grundejerforening med denne udfordring i Ishøj Kommune. Tilbydes ordningen et sted, skal den også være tilgængelig for andre private grundejerforeninger. Administrationen har ikke et indtryk af, hvor mange grundejere og grundejerforeninger der ville benytte en sådan ordning, men der må forventes et vist ressourceforbrug i forbindelse med indgåelse og eksekvering af sådanne aftaler.

Kommunalfuldmagten giver mulighed for at kommuner kan tilbyde denne form for ordning, jf. Lov om private fællesveje § 83a. Efter denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med grundejerne langs en vejstrækning om, at kommunen udfører de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal udføres efter lovens § 79, stk. 1, for grundejernes regning. Dette indebærer, at vejen ryddes for sne, at der træffes foranstaltninger mod glatføre på vejen, og at vejen renholdes på den del af vejen, som ligger nærmest ejendommen. Bestemmelsen indeholder ikke begrænsninger med hensyn til, hvor mange grundejere, der skal anmode om at indgå aftale, før der kan indgås aftale. Kommunen er ikke forpligtet til at oprette denne serviceordning på grundejers anmodning. Det står også kommunen frit for at tilrettelægge en lokal praksis, hvorefter der indgås aftaler, dvs. at der kan opstilles nogle principper for indgåelse af disse aftaler, hvorefter alle ansøgninger skal behandles ens. Ordningen skal være aftalebaseret, og indholdet afhænger derfor af, hvad kommunalbestyrelse og grundejer kan blive enige om.

De ovenfor nævnte vinterbekæmpelses- og renholdelsesopgaver skal konkurrenceudsættes efter lovens § 99a med indhentelse af mindst tre tilbud på opgaven. Kommunen kan dog undlade at konkurrenceudsætte opgaverne, hvis den skønnede værdi af de samlede udbudte arbejder for alle indgående aftaler er mindre end kr. 10.000, ekskl. moms om året, eller hvis arbejderne er indeholdt i en samlet aftale for arbejder på vejmyndighedens veje, som har været i udbud.

Administrationen vurderer, at der både kan være fordele og ulemper ved at indgå en aftale som den der beskrives ovenfor for grundejere, men at der politisk skal træffes en principiel beslutning om, hvorvidt man ønsker at indgå sådanne aftaler. Af fordele vil disse ordninger potentielt kunne sikre større ensartethed i vinteren- og vedligeholdelsen i kommunen. Administrationen vurderer dog, at der kan være en vis ulempe i at oprette sådanne aftaler, især grundet den øgede administration i form af drift af aftalerne og vedligehold af vinterruter, samt deraf følgende opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse af vinterberedskabet. Hertil kommer, at vinterperiodens omskiftelige mængde af udkald i forvejen er en spidsbelastningsperiode i driften, som ville blive yderligere udfordret, hvis beredskabet skal udvides. Samlet set anbefaler administrationen, at der ikke tages skridt til at indføre en vintervedligeholdelsesordning for de private fællesveje beliggende i kommunen.

Lov om private fællesveje.

Økonomisk set bør ordningen være selvfinansierende, det vil sige, at grundejerne vil blive faktureret de direkte udgifter. Dog må det forventes, at administrationen vil bruge ressourcer på at besvare borgerhenvendelser, kontakte relevante interessenter samt oprette og registrere aftaler, samt tid til at tilrettelægge kørselsruter. Derudover vil der grundet den forventede opbakning til ordning, skulle ansættes yderligere driftspersonale.

Eventuelle indtægter fra denne ordning budgetlægges under vintervedligeholdelsen. Der skal oprettes en indtægtsbevilling, hvis størrelse vil afhænge af grundejerforeningernes tilslutning til ordningen. Herudover skal der også give yderligere udgiftsbevilling til vintervedligeholdelsen til henholdsvis aflønning af yderligere personale, indkøb elle leje af maskinel og øvrige driftsudgifter.

Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke et estimat for dette, men såfremt ordningen ønskes tilbudt til grundejere i kommunen, vil administrationen udarbejde en sag til politisk behandling, som indeholder estimat for både indtægtsbevilling og udgiftsbevilling samt beskrivelse af en model for administration af ordningen.

at Ishøj Kommune ikke tilbyder private grundejere at indgå ordning om vinterbekæmpelse med betaling.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 10. september 2024, pkt. 61:

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Özkan (L) afventer stillingtagen til sagen, og benytter standsningsretten til at få sagen forelagt for byrådet.

Tiltrådt.

Ishøjlisten (L) og Ishøj Demokraterne (ID) stemte imod.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Principiel stilling til, hvorvidt kommunen kan udføre vinterbekæmpelsesopgaver for grundejerforeninger på private fællesveje mod betaling.

Byrådet besluttede på byrådsmødet den 5. december 2023 at igangsætte et projekt om opdatering af kystbeskyttelsen i Strandparken i regi af Strandparken I/S sammen med Brøndby, Vallensbæk, og Greve kommuner. Administrationerne fra de 4 kommuner har i fællesskab fået udarbejdet et teknisk notat og på den baggrund indhentet en lovpligtig såkaldt § 2 udtalelse fra Kystdirektoratet (bilag 3). I udtalelsen vurderer Kystdirektoratet, at der i forhold til de tre forslag til sikringshøjde bør foretages en revurdering på baggrund af de nyeste data fra Kystdirektoratet og DMI. Kystdirektoratet anbefaler yderligere, at projektet tager udgangspunkt i en længere tidshorisont end de 25 år, som der var lagt op til.

På den baggrund er der udarbejdet et egentligt projektforslag med forslag til konkret linjeføring, sikringshøjde og metode (bilag 1). Det foreslås, at byrådet godkender at fremme kystsikringsprojektet med udgangspunkt i dette projektforslag, og at der på vegne af de fire kommuner ansøges om Statens Kystpulje 2024 med udgangspunkt i projektforslaget.

At fremme projektet indebærer, at der tages beslutning om at arbejde videre med kystbeskyttelsesprojektet. Beslutningen betyder ikke, at kommunerne har låst sig endeligt fast på det fremlagte projekt, men skal dog ses som et meget konkret eksempel på en løsning, der kan arbejdes videre ud fra. I det følgende gennemgås elementerne i projektforslaget.

Sikringshøjde
I projektforslaget er der, på baggrund af Kystdirektoratets udtalelse, taget udgangspunkt i en såkaldt 1872-hændelse. Hændelsen er udtryk for en ekstrem vejrsituation med en vandstand på mere end 2,86 meter over normalen og med en orkan fra øst. Hændelsen er bredt anvendt som udgangspunkt for de kystsikringsprojekter, som der pt. anlægges og planlægges i en række sjællandske kystkommuner. I projektforslaget er hændelsen fremskrevet med 50 år, så der anlægges med en forventet levetid på 50 år. Konkret svarer det til, at de indre diger hæves fra de nuværende 2,2 meter til ca. 3,5 meter, mens der for de ydre klitdiger påregnes et såkaldt bølgetillæg, så de får en konstruktionshøjde på op til 4,0 meter mod de oprindelige 2,9 meter.

Udgangspunktet for Strandparken ved anlæggelsen i 1979 var netop at sikre sig mod en 1872-hændelse, men klimaets udvikling og forventninger om stigende havniveau, samt flere og kraftigere stormfloder kræver, at anlægget revurderes og opdateres til en ny virkelighed.

Linjeføring
I det opdaterede projektforslag er udgangspunktet, at den eksisterende linjeføring for kystbeskyttelse i Strandparken bibeholdes. Hermed er der tale om videreførelse af en naturbaseret løsning i form af kystklitter som ydre klitdiger mod havet og indre jorddiger bag om havnene (Linjeføring fremgår af bilag 1, side 8, figur 2-2). Denne linjeføring er valgt ud fra tidligere rapporter fra Regnvandsforum, som er et forum for samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommuner og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet. Havnene er lige som i dag fortsat ikke sikret mod evt. kommende stormfloder. Administrationerne har holdt møder med havnebestyrelserne, som er enige i, at den nuværende linjeføring fungerer for havnene, og at de må finde andre metoder til løbende at tilpasse havnene til risikoen for stormflod. For at følge den eksisterende linjeføring vil det i Greve, syd for Greve Marina, være nødvendigt at diget aftager fra 4,0 m i det ydre klitdige til 3,2 m, hvor diget hæftes på land langs Sælstien. Tilkoblingen til baglandet i Greve tillader ikke en højere sikringshøjde, og denne løsning svarer til den nuværende linjeføring, hvor diget er lidt lavere i Greve. Konsekvensen af en lavere sikringshøjde i Greve er beskrevet nærmere i Bilag 2. Kort kan det opsummeres, at et dige på 3,2 m i den sydvestligste del af Greve langs sælstien, under en 1872 hændelse i år 2075, som svarer til en vandstand på 3,5 m, vil resultere i en oversvømmelse i Ishøj Kommunes sydligste del af strandparken. Udbredelsen er begrænset til området mellem Baldersbækken og Pileskovvej, og derudover med enkelte berørte grundejere lang Søvangen og Strandvangen.

Proces
Hvis byrådet beslutter at fremme projektet, vil administrationen informere de berørte grundejere og infrastrukturejere om projektforslaget og den kommende ansøgning.
Det endelige projekt vurderes at tage 3-6 år at etablere og vil skulle koordineres med den samlede proces for modernisering af Strandparken. Se bilag 4 for tids- og kommunikationsplan.

Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse m.v., LBK nr. 73 af 18/01/2024.

For nuværende er der ingen konkrete udgifter, men anlægssummen er foreløbigt skønnet til ca. 68 mio. kr. for det samlede kystbeskyttelsesprojekt på tværs af kommunerne, omend den udgift kan blive højere, og dertil kommer udgifter til evt. ændringer i sti- og vejanlæg mv. For at reducere udgifterne til kystbeskyttelsesprojekter ansøges om tilskud fra Statens Kystpulje 2024. Administrationen anbefaler, at der søges om tilskud til et samlet kystbeskyttelsesprojekt i Strandparken, samt at Vallensbæk Kommune ansøger samlet på vegne af de fire kommuner i projektet. Der kan opnås tilskud til op mod 80 pct. af anlægssummen, medmindre puljen oversøges, da vil der maksimalt kunne tildeles 40 % af anlægsudgiften, dog ikke over 20 % af puljen som er 30 mio. kr. Hvis der opnås tilskud, skal projektet gennemføres indenfor 5 år. Der kan ansøges om forlængelse. Der lægges endvidere op til, at det vil være Strandparken I/S, som er bygherre på hele projektet.

Kystbeskyttelsesloven giver mulighed for, at de der bliver beskyttet af digerne, kan pålægges udgiften til etableringen af kystbeskyttelsen, dog undtagen rekreative anlæg, mv. Byrådet vil på et senere tidspunkt få forelagt en sag mhp. at skulle tage stilling til, hvordan udgifterne skal fordeles (bidragsfordeling) mellem grundejere, infrastrukturejere (fx ledningsejere og forsyning) og kommunen.

Hvis projektet fremmes, skal der fortsat afsættes midler til Strandparken I/S til rådgivning, projektering og projektledelse mv., som ikke vil kunne indgå i bidragsfordelingen. Kommunen vil derudover også skulle finansiere anlæggelsen af eventuelle stier og andet rekreativt, der ikke direkte er kystbeskyttelse, men det vil søges samtænkt med det samlede moderniseringsprojekt for Strandparken. 

at byrådet fremmer projektet med udgangspunkt i det vedlagte projektforslag med linjeføring svarende til nuværende kystbeskyttelse og en sikringshøjde på ca. 3,5 meter, plus bølgetillæg på 0,5 meter, graduerende ned til ca. 3,2 meter efter Greve Marina, hvor diget i dag går i land ved Sælstien.

at administrationen arbejder på modeller for bidragsfordeling mellem kommunerne i samarbejde med Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve.

at Statens Kystpulje 2024 ansøges om støtte til det samlede projekt, samt at Vallensbæk Kommune gives fuldmagt til at sende en samlet ansøgning på vegne af Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 10. september 2024, pkt. 59:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 16. september 2024, pkt. 132:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til at fremme et fælles- og tværkommunalt kystbeskyttelsesprojekt i Køge Bugt Strandpark, herunder den foreslåede sikringshøjde og linjeføring. Endvidere skal der tages stilling til, at Vallensbæk Kommune på vegne af de 4 kommuner ansøger Statens Kystpulje 2024, samt at administrationerne på tværs af kommunerne arbejder videre på modeller for bidragsfordeling.

I forlængelse af byrådets beslutning den 25. juni 2024 om, at der skulle iværksættes huslejeregulering på Kærbo, samt at Udbetaling Danmark skulle træffe afgørelse om evt. lånindfrielse, er der arbejdet videre med at få et overblik over, hvilke økonomiske konsekvenser tiltagene har for Kærbos budget 2025.

Huslejeregulering
En huslejeregulering af boligerne på Kærbo træder i kraft pr. 1. januar 2025, og som det fremgår af den tidligere sag fra juni 2024, vil nogle boliger falde i leje, mens andre vil stige.

Samlet vil der på Kærbo (ekskl. aflastningsboligerne) i 2024, med de nuværende takster, være lejeindtægter for ca. 9 mio. kr.

Drift- og vedligehoIdelsesudgifterne for Kærbo og tilsvarende institutioner håndteres i to adskilte økonomier. Den ene del af udgifterne finansieres af beboerne via boligernes husleje; den anden andel del påhviler Ishøj Kommune og dækker drift og vedligehold af servicearealer samt kommunens andel af fællesarealerne. I 2025 vil huslejeindtægterne (ekskl. aflastningsboligerne) på baggrund af de nuværende beregninger falde med ca. 500.000 kr. Den nye huslejeberegning er fastsat på baggrund af de beboerrelaterede driftsudgifter, jf. bilag 1, der skal dækkes af huslejen. Da beboerandelen af drift- og vedligeholdelsesudgifterne således dækkes, er denne reduktion af huslejeindtægter udgiftsneutral for kommunen. Ishøj Kommunes andel af drift- og vedligeholdelsesudgifterne (til servicearealer og andel af fællesarealer) har ikke tidligere været udspecificeret, hvorfor en eventuel stigning af disse forventes håndteret inden for eksisterende budget til kommunens ejendomsdrift.

Kærbo er opført under reglerne i loven om almene boliger. Beboerne har jf. loven ret til medindflydelse på den enkelte afdelings drift. Det følger heraf, at driftsbudget og huslejeregulering årligt skal forelægges beboerne på et afdelingsmøde.
Der har i en længere årrække ikke været udarbejdet driftsbudget og huslejeregulering, hvorfor kravene ikke har været fulgt. Den nye huslejeberegning samt det udarbejdede driftsbudget vil blive forelagt på et afdelingsmøde på Kærbo den 25. september 2024, hvor både beboere, pårørende og eventuelle værger er inviteret. Efter mødet vil varslingsbrev om huslejeregulering blive udsendt til beboerne, pårørende og eventuelle værger.

Tilbagebetaling af for meget betalt husleje
Som følge af den nye huslejeberegning vil 43 boliger falde i leje. I den politiske sag fra juni 2024 forventede administrationen, at Ishøj Kommune skulle tilbagebetale den for meget betalt leje tre år tilbage til nuværende beboere. Administrationen har undersøgt de juridiske forhold nærmere og har indhentet en ekstern juridisk vurdering af et eventuelt tilbagebetalingskrav.

Den juridiske vurdering (bilag 2) konkluderer, at der ikke er hjemmel til, at Ishøj Kommune kan foretage den bebudede tilbagebetaling. Administrationen har tidligere oplyst plejehjemsbestyrelsen om, at Ishøj Kommune ønsker at tilbagebetale for meget betalt husleje, men der er således ikke hjemmel hertil. Huslejeændringerne vil således kun være gældende fremadrettet. Administrationen har været i kontakt med plejehjemsbestyrelsen og har oplyst herom.

I den juridiske vurdering bliver der endvidere stillet spørgsmål ved administrationens oplæg om at benytte den samme kvadratmeterpris for alle boligerne, idet der i almenlejeloven er mulighed for at differentiere lejen afhængigt af boligernes indbyrdes brugsværdi. Administrationen har i huslejeberegningen anvendt samme kvadratmeterpris for alle boliger for at gøre det lettere at administrere, og fordi udgangspunktet var, at der var store boliger, som var billigere end langt mindre boliger. Administrationen vil i løbet af 2025 undersøge, hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at udarbejde kriterier for differentieret husleje på baggrund af boligernes indbyrdes brugsværdi, jf. almenlejeloven.

Lånindfrielse
Som følge af, at der på Kærbo er nedlagt ca. 400 boligkvadratmeter ift. de oprindelige statsstøttede lånesager, har Udbetaling Danmark den 16. august 2024 truffet afgørelse om, at de tre indestående lån hos KommuneKredit skal nedbringes forholdsmæssigt med 4,4 %, svarende til ca. 3,7 mio. kr. ift. restgælden pr. 30. september 2024. Der tages forbehold for, at dette tal kan ændre sig, da renten løbende ændrer sig på markedet og indfrielsen først vil ske ultimo september 2024.

Lånindfrielsen har indvirkning på Kærbos nye driftsbudget og dermed huslejeberegningen, hvorfor der kan ske mindre forskydninger i denne.

Videre proces
Når driftsbudget og huslejeregulering på Kærbo er afsluttet, vil administrationen tilsvarende gå i gang med at udrede Torsbo plejecenter ift. driftsbudget og huslejeregulering. Også på Torsbo har der været udført større ombygninger, hvorfor det må forventes, at der skal ske en vis regulering af både budget og husleje. Herefter vil samme proces blive udført for ældreboligerne i Tranegården og i Åparken.

Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger.

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.

Huslejeindtægterne vil falde med ca. 500.000 kr. i 2025. Indtægtsbudgettet vil blive nedskrevet med ændringen pr. 1. januar 2025. Faldet i lejeindtægter påvirker dog ikke Ishøj Kommunes økonomi. Eventuelle ændringer i Ishøj Kommunes drift- og vedligeholdelsesudgifter til Kærbo, forventes håndteret inden for kommunens eksisterende budget til ejendomsdrift.

Restgælden hos KommuneKredit skal nedbringes med 4,4 % svarende til ca. 3,7 mio. kr. Udgiften indstilles dækket via en tillægsbevilling finansieret af kommunekassen. Kommunens låneforpligtigelse reduceres tilsvarende fra 83,7 mio.kr. til 80 mio. kr. Udgiften har ikke betydning for servicerammen.

I forbindelse med etablering af flex-/akutboliger på Kærbo i 2019, blev der ikke søgt driftsbudget til boligerne og tilhørende serviceareal. Det har i perioden 2019 til og med 2022 fejlagtigt resulteret i en restance på kr. 4.596.846,19, som foreslås afskrevet over balancen, ved at kommunens tilgodehavende nedskrives. Dette påvirker ikke drifts- eller servicerammen.

at orienteringen vedr. tilbagebetalingskrav tages til efterretning,

at de økonomiske konsekvenser for Kærbos budget godkendes

at Ishøj Kommune indfrier, jf. Udbetaling Danmarks afgørelse, samlet ca. 3,7 mio. kr., og at beløbet finansieres af kassebeholdningen

at 4.596.846,19 kr. afskrives

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 12. september 2024, pkt. 93:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 16. september 2024, pkt. 133:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Som følge af administrationens arbejde med at få lagt et driftsbudget og foretaget huslejeberegning for Kærbos ældre- og plejeboliger, skal der træffes beslutning om gennemførelse af de økonomiske konsekvenser budgetmæssigt i 2025, herunder at huslejereguleringen vil medføre et fald i huslejeindtægter. Der skal desuden træffes beslutning om indfrielse af lån.

Tiltrådt.

Hovedstadens Letbane har i en pressemeddelelse den 10. september meldt ud, at åbningen af den samlede letbanestrækning er forsinket. Det forventes, at strækningen på 12 stationer fra Ishøj til Rødovre Nord som planlagt åbner i efteråret 2025.

Den resterende strækning fra Rødovre Nord til Lundtofte er forsinket og forventes åbnet i sommeren 2026. Forsinkelsen skyldes bl.a. udfordringer på strækningen i Gladsaxe og ved Buddinge. Den nordlige del af letbanestrækningen vil derfor blive betjent med højfrekvent bus, indtil Letbanen åbner på hele strækningen.

Byrådet er tidligere blevet orienteret herom på mail og på det ekstraordinære møde i Hovedstadens Letbane for ejernes kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af Regionsrådet den 9. september.

Ifølge Hovedstadens Letbane forventes projektet fortsat at kunne gennemføres indenfor rammerne af den eksisterende økonomi. På et ekstraordinært interessentskabsmøde den 16. september skal interessentskabet træffe beslutning om at frigive 83 mio. kr. fra ejernes reserver på 219 mio. kr. til en forøgelse af anlægsbudgettet. Da ejerne allerede i forlængelse af selskabets nye totaløkonomi har finansieret hele anlægsbudgettet inkl. reserverne, vil anvendelsen af reserverne ikke medføre ændringer i de aftalte indbetalinger fra ejerne (ejernes betalingsaftaler).

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 16. september 2024, pkt. 125:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Orientering om fremdriften for Letbanen.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.