Byrådet besluttede den 17. december 2024 at igangsætte en rekrutteringsproces med henblik på ansættelse af en borgerrådgiver på deltid i Ishøj Kommune. Byrådet udpegede Ole Beckmann (V) og Bettina Havmand Demir (L) til - sammen med Borgmester Merete Amdisen (A) at repræsentere Ishøj Byråd i ansættelsesudvalget.

Til den ledige stilling indkom i alt 17 ansøgninger. Fire ansøgere blev kaldt til samtale.

Et enig ansættelsesudvalg indstiller, at jurist Sanne Lisbeth Møller ansættes som borgerrådgiver med tiltrædelse den 1. april 2025. Sanne har siden efteråret været midlertidig ansat i stillingen.

Ansættelsesudvalget anbefaler ydermere, at borgerrådgiveren ansættes på et timetal svarende til tre dage ugentligt (22,2 timer). Det er én dag mere end hidtil og er begrundet i et ønske om at give mere tid til, at borgerrådgiverens viden og erfaring kan omsættes til læring i organisationen (i form af dialog, undervisning m.m.).

Borgerrådgiveren refererer direkte til Ishøj Byråd, og fungerer uafhængig af den kommunale forvaltning. Det anbefales imidlertid, at chefen for Center for Ledelse og Strategi fungerer som personaleleder i dagligdagen og tager stilling til fx aftaler om ferie, kompetenceudvikling m.m. Centerchefen har ikke adgang til borgerrådgiverens sager og har ingen beføjelser i forhold til disse.

En opnormering af stillingen med én dag ugentlig indebærer en merudgift på 100.000 kr. i forhold til det nuværende budget.  I budgetår 2025 kan merudgiften afholdes indenfor Center for Ledelse og Strategis øvrige bevilling.

at ansættelsesudvalgets indstilling om, at ansætte Sanne Lisbeth Møller som borgerrådgiver pr. 1. april 2025, godkendes

at der gives en tillægsbevilling på 100.000 kr. i 2026 og overslagsår.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om ansættelse af en borgerrådgiver i Ishøj Kommune.

Birgit Nielsen stillede spørgsmål om at oplyse om deltagere til udvalgsmøder.

Økonomi- og Planudvalget besluttede på mødet i februar 2025, at der skal udarbejdes et kommissorium for et såkaldt opgaveudvalg, der kan nedsættes efter styrelseslovens § 17 stk. 4. Udvalget vil omhandle Den Grønne Trepart.

Administrationen har udarbejdet et udkast til kommissorium. Der lægges op til, at udvalget får til opgave at rådgive Klima- og Miljøudvalget i forhold til projekter i Ishøj Kommune, der kan indgå i den samlede omlægningsplan for den lokale trepart for Køge Bugt-kommunerne.

Det udmeldte indsatsbehov for kvælstofreduktion i Køge Bugt er begrænset, men den lokale grønne trepart forventes at kunne spille ind med andre projekter, f.eks. skovrejsning, tiltag for at øge biodiversiteten og sikre rent grundvand.

Det foreslås i kommissoriet, at byrådet udpeger tre medlemmer til at sidde i udvalget, hvoraf det ene medlem er formand for udvalget.

Derudover foreslås det, at der i opgaveudvalget sidder 1 repræsentant for Ishøj Forsyning, 1 repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, 2-3 landmænd/lodsejere samt formanden for Grønt Råd. Endvidere lægges op til, at udvalget sekretariatsbetjenes af administrationen.

Udkast til et kommissorium er vedlagt som bilag 1.

Større ressourcetræk på administrationen

Nedsættelse af et § 17 stk. 4-udvalg om Grøn Trepart samt deltagelse i den lokale trepart Køge Bugt, underliggende embedsmandsudvalg og teknikerudvalg samt opgaverne i den forbindelse, forventes at medføre et væsentlig større ressourcetræk på administrationen svarende til ca. ½ årsværk. Endvidere vil de enkelte projekter, som besluttes efterfølgende, også resultere i et forøget ressourcetræk.

Det ekstra ressourcetræk pga. de yderligere projekter forventes delvist at kunne løftes ved evt. at udskyde nogle af de projekter, der er planlagt i regi af Naturmillionen for 2025/26. Klima- og Miljøudvalget vil blive orienteret om, hvilke projekter, det vil være nødvendigt at udskyde grundet arbejdet med Den Grønne Trepart samt øvrige omprioriteringer.

Styrelsesloven.

Formanden modtager et vederlag, der afholdes indenfor udgifterne til politiske vederlag.

Ishøj Kommune har modtaget et bloktilskud på knap 15.000 kroner til at løfte opgaven med Grøn Trepart, som ikke vurderes at kunne dække de reelle omkostninger.

Der forventes et væsentligt administrativt ressourcetræk, dels i forbindelse med sekretariatsbetjeningen af § 17 stk. 4-udvalget, og dels i forbindelse med mødeforberedelse og deltagelse i de forskellige møder i regi af den lokale grønne trepart.

at kommissoriet godkendes,

at der udpeges tre medlemmer af byrådet, der skal sidde i udvalget,

at der udpeges en formand for udvalget.

Kommissoriet blev godkendt, i det formandens rolle præciseres, og udvalget udvides med 1-2 borgere, der ikke repræsenterer interesseorganisationer eller grundejere.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tiltræde beslutningen. Valggruppe 1 (A, C, F, V, Ø) udpegede Kalbiye Yüksel (F) og Thomas Hjort Rasmussen (A) til udvalget og sidstnævnte som formand.

Valggruppe 2 (L og ID) udpegede Annelise Madsen (ID) til udvalget.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til godkendelse af udkast til kommissoriet for § 17 stk. 4-udvalg om Grøn Trepart og udpegelse af tre medlemmer af byrådet til udvalget, herunder en formand for udvalget.

Det korrigerede anlægsbudget i 2024 - inkl. overførte uforbrugte midler fra 2023 - udgjorde 257,1 mio. kr. i udgifter og 51,3 mio. kr. i indtægter. Der er afholdt udgifter til anlægsprojekter for i alt 138,8 mio. kr. og indtægter på 32,5 mio. kr. i 2024. En række anlægsprojekter er ikke færdiggjorte, men fortsætter i 2025, og de uforbrugte midler fra 2024 skal derfor overføres til 2025. Dette sker i form af en tillægsbevilling. De enkelte anlægsprojekter, der ønskes overført til 2025, er oplistet i vedlagte bilag 1. Samlet set søges der om overførsel af udgifter på 92,2 mio. kr. og indtægter på 3,6 mio. kr. - i alt 88,6 mio. kr. netto.

Cirkulære om budget- og regnskabssystem, revision mv. for kommuner.

Tillægsbevilling til udgifter på 92,2 mio. kr. og indtægter på 3,6 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen.

at der gives tillægsbevilling til overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2024 til 2025 for netto 88,6 mio. kr., svarende til udgifter for 92,2 mio. kr. og indtægter for 3,6 mio. kr.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 36:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Tillægsbevilling til overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2024 til 2025.

I henhold til kommunens økonomiregulativ er det muligt at overføre mer- og mindreforbrug fra et regnskabsår til det næste for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af driftsmidlerne. Ved vurderingen af overførselsanmodningerne tages der hensyn til årsagen til forbruget jf. bilag 2., ønsket anvendelse af midlerne, kommunens likviditet og økonomiske situation samt overholdelse af servicerammen i det kommende år.  
 
Alle budgetenheder med mindreforbrug under 150.000 kr. indstilles som udgangspunkt til overførsel. I 2024 er der indstillet i alt overførsel af 1,9 mio. kr., heraf udgør driftsmidler -2,5 mio. kr., og eksternt finansierede projekter udgør 4,5 mio. kr.  
 
I forbindelse med overførslerne er der en særlig problemstilling vedrørende Ishøj Kommunes barselspulje. Den har i årene 2023 og 2024 oparbejdet et samlet merforbrug på 4,0 mio. kr. Barselspuljen skal som udgangspunkt hvile i sig selv, jf. byrådets tidligere beslutning om overførsel den 19. marts 2024 sag nr. 36. Det er derfor nødvendigt at hæve finansieringsprocenten fra 0,75 % til 1,10 % i 2025 for at genskabe balance over tid.   

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabssystem og økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Der gives tillægsbevilling på i alt 1,9 mio. kr. til finansiering af servicerammeudgifter i budget 2025.
Overførslerne fra 2023 til 2024 var på 5,1 mio. kr.

at der gives tillægsbevilling på i alt 1.929.000 kr.
at finansieringsprocenten til barselspuljen hæves fra de nuværende 0.75 % til 1,10 % fra budget 2025.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 37:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byråd.

Overførsel fra 2024 til 2025: Der søges om tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. til finansiering af mindre- og merforbrug på driftsområderne fra 2024 til 2025, hvoraf driftsmidler udgør -2,5 mio. kr. og eksternt finansierede projekter udgør 4,5 mio. kr. For at opnå balance vedr. barselspuljen indstilles, at finansieringsprocenten hæves fra 0,75 % til 1,10 %. 

Regnskabet, der sendes til revisionen, er vedhæftet som bilag 1.

Der kan fremhæves følgende hovedtal fra regnskabet for 2024:

• Regnskabet balancerer i henhold til hovedoversigten med 2.769 mio. kr.

• Der er et mindreforbrug på driften på 1,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget (oprindeligt budget plus tillægsbevillinger).
• Ishøj Kommunes andel af servicerammen blev overskredet med 37,9 mio. kr.
• Der er netto afholdt anlægsudgifter på i alt 100,7 mio. kr.

• Kassebeholdningen udgjorde 179,1 mio. kr. ultimo 2024 (365 dages gennemsnittet var ved udgangen af 2024 på 302 mio. kr.).
• Den langfristede gæld (ekskl. lån til ældreboliger) udgjorde ultimo 2024 120,4 mio. kr.
• Tilgodehavende til forsyningen (renovation) udgør 13,9 mio. kr.

Når revisionen har afsluttet sin gennemgang, fremlægges årsregnskabet til byrådets godkendelse sammen med revisionens årsberetning og administrationens besvarelse hertil.

I henhold til kommunens økonomiregulativ skal der aflægges regnskaber for anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne eller indtægterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Anlægsregnskaber for de anlægsprojekter, der er afsluttet i 2024, er vedhæftet som bilag 2.

Den kommunale styrelseslov og cirkulære om kommunernes budget og regnskab, revision mv.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med afvigelsen af regnskabet.

at regnskabet godkendes og oversendes til revisionen.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 38:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byråd.

Årsregnskabet for 2024 forelægges med henblik på oversendelse til revisionen.

Ishøj Kommune havde ved udgangen af 2024 en gennemsnitlig kassebeholdning på 302 mio. kr. Af kommunens økonomiske politik fremgår, at kommunen ”bør have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr., når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet” (se bilag 2). Hertil kommer, at byrådet i sin vision har indarbejdet et pejlemærke om, at kommunens økonomi skal være robust bl.a. for at imødekomme den fremtidige demografiske udvikling, hvor antallet af ældre over 80 år stiger markant.

I forbindelse med selskabsgørelse af Ishøj Varmeforsyning besluttede byrådet (sag 115 den 6. juni 2023), at når Varmeforsyningen har tilbagebetalt sit mellemværende til kommunen, skulle dette anvendes til at afdrage gæld. Ishøj Forsyning har ultimo 2024 afdraget i alt 40 mio. kr. Når denne del afdrages, udestår en resterende gæld på ca. 7,0 mio. kr.

På baggrund af den høje kassebeholdning er en fuld gældsafvikling en mulighed samtidig med, at den økonomiske politik respekteres. En fuld gældsafvikling vil reducere den gennemsnitlige kassebeholdning til ca. 200 mio. kr. Men derefter reduceres kommunens udgifter til renter og afdrag med ca. 30 mio. kr. pr. år. Der vil således ske en modgående kasseopbygning, og når der er gået 3-4 år, vil kommunen være tilbage på det nuværende kassebeholdningsniveau på ca. 300 mio. kr. jfr. bilag 4 (med de nuværende udgifter til drift og anlæg).

Lov om kommunernes låneoptagelse.

Lånene har en samlet hovedstol på i alt 292 mio. kr., og restgælden udgør 115,2 mio. kr., jf. bilag 3. Hvis renterne ændrer sig frem til indfrielsesdagen, vil dette beløb ændre sig. Indfries alle lån er der en budgetmæssig mindreudgift til renter og afdrag på 25 mio. kr. i år, og ca. 30 mio. kr. fra 2026, som vil blive indarbejdet i budget 2026-2029. Det skal bemærkes, at tilbagebetalte lån ikke kan optages igen på et senere tidspunkt, og at nye lån kun kan optages til særlige aktiviteter, som fx investeringer i energibesparende foranstaltninger.

Der er i sagen vedlagt skriv om baggrunden for nedbringelsen af gælden jfr. bilag 1.

Såfremt byrådet vælger at afdrage kommunens samlede gæld (ekskl. støttede lån til ældreboliger), skal formuleringerne i den økonomiske politik tilpasses, jf. bilag 2.

at alle kommunens ustøttede lån, med en samlet restgæld på 115,2 mio. kr. indfries jfr. bilag 3

at afsnittet vedr. gæld i kommunens økonomiske politik ændres til ”Ishøj Kommunes gæld skal søges fastholdt på et minimum, og at lån kun optages i helt særlige situationer”, jf. bilag 2,

at budgettet til renter og afdrag reduceres med i alt 25 mio. kr. i år 2025 og nulstilles fra budget 2026

at indfrielsen finansieres af kassebeholdningen

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 39:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

På baggrund af udviklingen i kommunens likviditet og byrådets pejlemærke om at fastholde en robust økonomi indstilles det at nedbringe kommunens gæld for at reducere de fremtidige udgifter til renter og afdrag.

I Ishøj Kommunes udbuds- og indkøbsstrategi fra 2023 er spørgsmålet omkring dyreetiske overvejelser, fx indkøb af ”TurboKyllinger", ikke håndteret eksplicit. I politikken henvises primært til, at kommunen er medlem af Partnerskab for grønne indkøb (POGI), der som en del af deres mange anbefalinger berører dyrevelfærd.

For at få en direkte opmærksomhed på spørgsmålet omkring indkøb af TurboKyllinger (Ross308 er navnet på denne kylllingerace), når der i organisationen foretages indkøb, indstilles det derfor, at indkøb af TurboKyllinger udfases i Ishøj Kommune.

I forhold til de af kommunens enheder, der hhv. køber eller selv producere mad, som fx dagtilbud, skolekantiner, Rådhus og Kærbo, vil den konkrete information omkring udfasning af køb af Turbo kyllinger ske ved, at der sendes besked ud til enhederne om at udfase indkøb af disse, ligesom der vil blive informeret via kommunens intranet og ved henvendelse til indkøbsteamet og via Indkøbs- og udbudsstrategien.

I forhold til de af kommunens enheder, der hhv. køber eller selv producere mad, som fx dagtilbud, skolekantiner, Rådhus og Kærbo, vil den konkrete information omkring udfasning af køb af TurboKyllinger vil ske ved, at der sendes besked ud til enhederne om at udfase indkøb af disse, ligesom der vil blive informeret via kommunens intranet og ved henvendelse til indkøbsteamet og via Indkøbs- og udbudsstrategien. Udfasningen fra eksterne leverandører vil ske i forbindelse med, at kontrakterne udløber, og der foretages genudbud.

Det skal bemærkes, at det vil være vanskeligt og ressourcekrævende at kontrollere, i hvilket omfang forbuddet overholdes af organisationen, herunder om nogle leverandører bruger TurboKyllinger fx i forbindelse med forarbejdede produkter. Leverandørerne er ikke forpligtiget til at deklarere, om der er gjort brug af TurboKylling i mange forarbejdede produkter.

Der er generelt i kommunen ikke afsat ressourcer til at kontrollere om kommunens indkøbspolitik overholdes, dette dog med undtagelse af området for Social dumping, hvor der i forbindelse med budget 2025 er indgået en aftale med Københavns Kommune, der foretager stikprøver. Der henvises til beslutning på byrådsmødet den 17. december 2024 sag nr. 173.

Hvis køb af TurboKyllinger udfases, indstilles det, at indkøbs- og udbudspolitikken tilrettes således, at den i højere grad afspejler byrådets fokus på, at organisationen foretager indkøb, der påvirker dyrevelfærden positivt, se bilag 1.

Administrationen har været i kontakt med kommunens hovedleverandør af fødevarer. Hørkram Foodservice oplyser, at Ishøj Kommune i 2024 købte 9771 kg. TurboKylling (Ross308) for i alt 586.999 kr. Merprisen for velfærdskylling, mærket med 1 velfærdshjerte er 34 procent, mens merprisen for velfærdskylling mærket med 3 velfærdshjerter er 140 procent. Merudgiften ved at gå fra TurboKylling til Velfærdskylling med 1 velfærdshjerte er således 200.000 kr., hvis forbruget af kylling fastholdes på tværs af organisationen, på den kylling, der købes hos Hørkram. Hertil kommer merudgiften til kyllingekød købt fra andre leverandører, hvilket anslås til en merudgift på 50.000-100.000 kr. Den samlede merudgift anslås således til 200-300.000 kr. ved at overgå til kylling mærket med 1 velfærdshjerte.

at køb af TurboKyllinger udfases i Ishøj Kommune

at der i budget 2026-2029 indarbejdes merudgifterne på i alt 250.000 kr. i de relevante fødevarebudgetter.

at byrådet, hvis de ønsker at overgå til køb af kylling mærket med 3 velfærdshjerter, drøfter dette som et udvidelsesforslag i forbindelse med budget 2026-2029

at afsnittet vedr. ”Miljømæssig bæredygtighed” i Indkøbs- og udbudsstrategi ændres, jf. bilag 1.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 40:

Indstillingspunkt 1, 3 og 4 blev tiltrådt.

Indstillingspunkt 2 blev ikke tiltrådt (udfasning af TurboKyllinger sker indenfor eksisterende budgetter).

Ved næste revision af indkøbspolitikken skal der større fokus på dyrevelfærd.

Frem mod byrådsmødet ønskes supplerende sagsfremstilling om økologi i kommunens fødevarer.

Supplerende sagsfremstilling:

Børne og Undervisningsudvalget har på deres møde den 13. marts drøftet udkast til ernæringsprincipper 2025. Forslag til reviderede ernæringsprincipper fremlægges på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 10. april. Principperne sendes derefter i høring i dagtilbuddene og skolernes bestyrelser. Efterfølgende skal principperne vedtages i byrådet i juni 2025.

I gældende ernæringsprincipperne fra 2016 er det fastlagt, at den mad, som tilbydes i dagtilbud, sfo’er og skoler og ungdomsskolen som minimum skal være 50 % økologisk.

I henhold til kravspecifikation for madservice til hjemmeboende borger, skal leverandøren anvende minimum 40 % økologiske råvare i henhold til bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift.

Som medlem af Partnerskab for grønne indkøb har Ishøj Kommune tilsluttet sig følgende økologikrav: "Medlemsorganisationerne bestræber sig på at opnå en så stor økologiprocent som muligt, og det anbefales, at medlemmerne opnår målsætningen om minimum 30 % økologi i hele medlemsorganisationen senest ved udgangen af 2018, og minimum 60 % økologi i hele medlemsorganisationen senest i 2021".

I forbindelse med realisering af Ishøj Klimaplan i 2024 er der sat et pilotprojekt i gang i Rådhusets kantine i samarbejde med Meyers Madhus. Lignende projekt forventes gennemført på skoler og ældreinstitutioner med Meyers Madhus, med midler fra Økologifonden.

Tiltrådt.

Indkøbs- og udbudsstrategien skal revideres i starten af 2026 mhp. et større fokus på dyrevelfærd.

Byrådet.

I sagen indstilles, at køb af TurboKyllinger i Ishøj Kommune udfases, og at indkøbs- og udbudsstrategi tilrettes, med henblik på et mere eksplicit fokus på valg af produkter, der understøtter god dyrevelfærd.

Letbanen overgår fra anlæg til drift i løbet af 2025. Lovgrundlaget for letbanens drift er ved udgangen af 2024 godkendt, hvorfor vedtægter og ejeraftale kan tilpasses. Dette sker ved politiske behandlinger i kommunerne primo 2025 og endelig stadfæstelse på interessentskabsmødet i Hovedstadens Letbane (HL) den 2. april 2025.

Loven om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane (L 11) blev vedtaget af Folketinget den 28. november 2024 med virkning fra 1. januar 2025. Dermed er lovgrundlaget på plads for, at Metroselskabet I/S er forretningsfører for Hovedstadens Letbane I/S, og som følge heraf er der behov for en række ændringer af Hovedstadens Letbanes vedtægt, særligt ift. overgangen fra anlæg til drift med fokus på passagertal og selskabets langtidsøkonomi.

Det er HL’s bestyrelse, som fremsender vedlagte forslag til vedtægtsændringer til ejerne. Derudover har Hovedstadens Letbane vedlagt en revideret udgave af ”Ejeraftalen” fra 2014, som også skal opdateres i forbindelse med selskabets overgang fra anlæg til drift, som det har været planlagt fra selskabets stiftelse.

Kammeradvokaten har gennemgået forslagene til vedtægtsændringer og den reviderede ejeraftale. Kammeradvokatens bemærkninger er indarbejdet i forslaget til vedtægtsændringer og den reviderede ejeraftale.

Revideret vedtægt

Herunder er en kort oplistning af de centrale ændringer i vedtægten:

• Konsekvensrettelser som følge af overgangen til drift: En række vedtægtsændringer følger af overgangen fra anlæg til drift.
• Ændringer som følge af bestyrelsens beslutning den 5. september 2024: Det blev besluttet, at kriterier for ejernes udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer blev justeret med henblik på at styrke bestyrelsens kommercielle kompetencer. Derudover var der enighed om, at vedtægterne ikke ændres på nuværende tidspunkt fsva. nedsættelsen af underudvalg.
• Konsekvensrettelser som følge af statens udtræden af selskabet: Som følge af statens udtræden af selskabet med virkning fra 1. januar 2019 er dele af vedtægten opdateret i overensstemmelse med dette.
• Ændringer ift. beslutninger der skal forelægges interessentskabet: Dele om aktiviteter relateret til den første del af anlægsarbejdet foreslås fjernet, forhold relateret til pkt. 5.3 angående indgåelse af kontrakter og ændring ift. proces for samt pris- og lønregulering af fastsættelse af bestyrelsens vederlag.
• Diverse præciseringer: Der er lavet en række mindre ændringer, som primært har karakter af konsekvensrettelser af ændrede rammevilkår, og som bestyrelsen tidligere har besluttet at afvente til nu i forbindelse med selskabets compliancearbejde.
  Dertil kommer konsekvensrettelser af selskabets navn, diverse benævnelser osv.

Forslag til nye vedtægter med ændringer angivet med korrektur fremgår af bilag 1.

Revideret ejeraftale og Borgmesterforum

Borgmesterforum er formaliseret i ejeraftalen fra 2014 og tiltrådt af de 11 kommuner, regionen og staten. I den vedlagte reviderede ejeraftale er staten skrevet ud, selskabets navn er konsekvensrettet til Hovedstadens Letbane I/S, og selskabet foreslår slutteligt en tilretning, så Borgmesterforum alene fungerer som forberedende forum til afklaring af kommunernes mandat forud for interessentskabsmøder. Selskabet har desuden revideret ejeraftalens § 5, så afstemningsreglerne flugter med den reviderede vedtægt og selskabets status som driftsselskab. Forslag til ny ejeraftale med ændringer angivet med korrektur fremgår af bilag 2.

Mødedeltagelsen til Borgmesterforum er alene de 11 letbanekommuners borgmestre. I dag afholdes Borgmesterforum forud for både interessentskabsmøde (en gang årligt) og kvartalsmøde (tre gange årligt). Ændringen består således i, at Borgmesterforum alene holdes forud for interessentskabsmøde, og alene tjener til formål at afklare de kommunale ejeres mandat til interessentskabsmødet. Sekretariatsbetjeningen af Borgmesterforum forbliver ligeledes i Hovedstadens Letbane. Ejerne tilkendegav på mødet i Borgmesterforum, at der oprettes et forum alene for ejerne, hvor ejerne kan drøfte den kvartalsvise udvikling af selskabets drift og økonomi uden deltagelse af selskabets bestyrelse. Dette forum kaldes Ejerforum, og deltagerkredsen er alene repræsentanter for ejerne, jf. tabellen nedenfor.

Lov om organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at de reviderede vedtægter godkendes,

at den reviderede ejeraftale godkendes.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 42:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til om den reviderede ejeraftale og de reviderede vedtægter i forbindelse med Letbanens overgang fra anlæg til drift kan godkendes.

Nye regler betyder, at producenter fremover også har ansvar for emballagen for deres produkter, når det bliver til affald, og at producenter og importører derfor skal betale for affaldshåndteringen af emballagen. Den nationale regulering har dels til formål at styrke genanvendelsen af emballageaffald og dels på sigt at begrænse mængder af emballage.

Det er fortsat kommunerne, som er ansvarlige for indsamling af emballageaffald fra husholdningerne. I henhold til emballagebekendtgørelsen skal byrådet fastsætte og opkræve gebyrer hos producenterne. Gebyrerne skal dække de udgifter, som kommunen afholder i forbindelse med indsamling af emballageaffald.

Kravet om fastsættelse af gebyrer fremgår af emballagebekendtgørelsen, som specificerer, at kommunen ekstraordinært senest 1. april 2025 skal vedtage et gebyr, som dækker perioden fra den 1. oktober til og med 31. december 2025 – dvs. udenom den regulære budgetproces.

Strukturen for emballagegebyrerne er fastlagt af emballagebekendtgørelsen, men der er ikke angivet en præcis tilgang til beregningen. Vestforbrænding har for Ishøj Kommune foretaget en beregning ud fra de forudsætninger, som Miljøstyrelsen har fastsat. Med udgangspunkt i de budgetterede udgifter for 2025 indstilles nedenstående gebyrer.

De udgifter, som indgår i beregningen af emballagegebyrerne, er vedlagt som bilag 1. Gebyret for generelle administrationsomkostninger dækker affaldsområdets bidrag til de tværgående supportfunktioner mm., mens gebyret for øvrig kommunikation dækker kundeservice.

Gebyrerne medfører en samlet indtægt på ca. 1.783.657 kr. i 2025, som ikke indgår i det nuværende budget for affaldsområdet.

Kommunen vil informere producenter og offentligheden om de nye gebyrer direkte på kommunens hjemmeside. Producenterne har jf. reglerne ikke nogen klagemuligheder ift. gebyrfastsættelsen, men Forsyningstilsynet forventes at holde øje med kommunernes udmeldte gebyrer.

Emballagebekendtgørelsen (BEK nr. 1706 af 30/12/2024).

Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1684 af 30/12/2024).

EU’s direktiv om emballage og emballageaffald (EU 2018/852).

Affaldsområdets økonomi skal overordnet set hvile i sig selv, og samlet set er der en økonomi på ca. 40 mio. kr. i 2025. Fremadrettet skal gebyrerne indgå i den regulære budgetproces, og årligt beregnes og vedtages politisk på lige fod med de øvrige affaldsgebyrer i forbindelse med kommunens budgetlægning. Fra 2026 forventes indtægten fra emballagegebyrerne at medføre et mindre fald i affaldsgebyret for borgerne.

Mellemværende
Mellemværendet mellem renovationsområdet og kommunen udgjorde ca. 1 mio. kr. (overskud til kommunen) ved udgangen af 2023. Mellemværende for 2024 er ikke opgjort på nuværende tidspunkt. Ved udgangen af 2025 forventes mellemværende at stige med ca. 1,8 mio. kr. (overskud) som følge af indtægten fra emballagegebyrerne.

at de fremlagte gebyrer godkendes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 11. marts 2025, pkt. 14:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 41:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til fastsættelse af gebyrer for erhvervslivet i forlængelse af nye regler om udvidet producentansvar for emballage.

Ministeriets nye timefordelingsplan
Med Folkeskolens Kvalitetsprogram vil antallet af faglektioner i indskolingen og på mellemtrinnet blive reduceret, og eleverne får færre fag og færre skift i løbet af skoledagen. Både engelsk og billedkunst i 1. klasse, håndværk og design i 4. klasse og natur/teknologi i henholdsvis 2. og 4. klasse reduceres med en ugentlig lektion. Dermed introduceres engelsk og billedkunst først for eleverne i 2. klasse. Elevernes andet sprogfag, som er tysk eller fransk, kommer først på skoleskemaet i 6. klasse fremfor i 5. klasse. Til gengæld får eleverne en lektion mere i tysk eller fransk i 8. og 9. klasse for at koncentrere undervisningen over færre klassetrin med plads til mere fordybelse.

De ældste elever i udskolingen vil få større mulighed for at forme deres eget skoleskema, når de samlet skal modtage mere undervisning i valgfag. For at skoledagen ikke bliver for lang i udskolingen, reduceres blandt andet antallet af idrætslektioner.

Der vil stadig være et minimumskrav til undervisningstidens samlede længde, som omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen, dvs. undervisning i fagene, tid til andre aktiviteter og pauser. Det samlede årlige timetal for indskolingen (bh.klasse - 3. klasse) reduceres med 80 årlige timer fra de nuværende 1.110 timer til 1.030 timer. For mellemtrinnet (4.-6. klasse) og udskolingen (7.-8. klasse) er det samlede årlige timetal uændret, og er dermed fortsat 1.320 timer for mellemtrinnet og 1.400 timer for udskolingen.

Ishøj Kommunes timefordelingsplan
I Ishøj Kommune har der siden 2014 været besluttet en timefordelingsplan, der fulgte minimums- og vejledende timetal fra Folkeskolereformen 2014. Timetallet for børnehaveklassen og 1.-3. klasse har været 1.200 timer i løbet af et skoleår. Timetallet for 1.-3. klassetrin har dog for størstedelen af skolerne i Ishøj været 1.110 timer årligt, da den understøttende undervisning på disse klassetrin er konverteret til særligt to-voksen-ordning, jf. folkeskolelovens § 16e og aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader til skoleåret 2024/2025. Det betyder, at eleverne i børnehaveklassen har haft en længere skoledag end eleverne i 1.-3. klasse. Timetallet for 4.-9. klasse været henholdsvis 1.320 timer og 1.400 timer årligt svarende til ministeriets nuværende og nye timefordelingsplan. (Bilag 1).

Den enkelte skole vil fortsat, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen, kunne ansøge om at afkorte skoledagens samlede længde, således at timerne i timebanken anvendes i den fagopdelte undervisning som fx to-voksenordninger, holddannelse eller co-teaching, til øget åbningstid i SFO og/eller til kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv. og materialer. Kompetencen til at godkende ansøgning om afkortning kan delegeres fra Byrådet til forvaltningen eller skolebestyrelsen/skolelederen, og kan træffes for en hel skole ad gangen.

En afkortning af skoledagen vil have betydning for SFO’ens åbne- og lukketider. Ressourcerne hertil skal findes inden for de ressourcer, der er allokeret til skolens timebank. For nuværende har Ishøj Kommune fælles åbningstid i skolernes SFO'er om morgenen kl. 06.30 og fælles lukketid om eftermiddagen kl. 17.00 mandag til torsdag og kl. 16.30 fredag. Skolerne beslutter selv, hvornår SFO’en åbner om eftermiddagen, afhængig af skoledagens længde.

Udgangspunktet for økonomien til initiativerne i Folkeskolens kvalitetsprogram er, at kommunerne bevarer deres nuværende midler til folkeskoleområdet, og størstedelen af finansieringen af Folkeskolens Kvalitetsprogram dermed skal ske inden for den eksisterende ramme i den enkelte kommune. Finansieringen findes hovedsageligt ved afskaffelse af den understøttende undervisning og nedjustering af antallet af fagtimer. Midlerne til understøttende undervisning samles i en timebank (skolens timebank), som giver større lokal frihed til at træffe beslutning om skoledagens længde og prioritere de ressourcer, der i dag er bundet til den understøttende undervisning. Af bilag 2 fremgår den samlede økonomi i kvalitetsprogrammet inklusiv en omregning til Ishøj Kommunes forventelige andel.

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Folkeskolens kvalitetsprogram vil påvirke, hvordan ressourcerne på skoleområdet anvendes. Der kan således på længere sigt være behov for at justere på tildelingsmodellen, som anvendes til at give skolerne budget. Der er dog behov for at opnå erfaring med, og blive klogere på, organiseringen af valgfag, efterspørgslen på nye tiltag som mesterlære mv. før budgettildelingsmodellen eventuelt justeres.

at beslutningskompetencen vedrørende skoledagens længde delegeres til skolerne

at det er skolernes ansvar at prioritere ressourcer i timebanken til den øgede åbningstid i SFO, hvis skolen beslutter at afkorte skoledagens længde

at SFO'ernes åbne- og lukketider fortsætter som hidtil.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 13. marts 2025, pkt. 38:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 46:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Folkeskoleforligskredsen indgik den 19. marts 2024 aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram "Frihed og fordybelse". Blandt de initiativer, der gælder fra skoleåret 2025/26, er "Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning (timebank)" og "Ny timefordelingsplan". Der skal i den forbindelse tages stilling til skoledagens længde, som fastsætter rammen for, hvor mange undervisningstimer pr. klasse, skolerne skal tildeles til den fagopdelte undervisning på 1.- 9. klassetrin, og hvor mange timer, der skal udmeldes til skolernes timebank.

Elever og unge, der er i risiko for at ende uden job og uddannelse, kan have gavn af et fritidsjob. Det skal bruges pædagogisk for at få de pågældende elever/unge til at se meningen med at gennemføre en ungdomsuddannelse, se det meningsfulde i at tage et ansvar og tjene egne penge.

Forskning viser, at et fritidsjob i ungdomsårene har flere gavnlige effekter for fremtidig uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Unge under 18 år med et fritidsjob:

• Har 2,5-3 gange højere sandsynlighed for at være i job, når de er 25-29 år.
• Er mere motiveret for at gå i gang med en uddannelse og har større tro på, at de kan klare sig godt i uddannelsessystemet.

Der søges om midler til en virksomhedskonsulent, der skal gå i dialog med virksomhederne om mulige fritidsjobs. Virksomhedskonsulenten skal derfor også være i tæt dialog med uddannelsesvejlederne og skolerne i kommunen ift. hvilke elever/unge, som vurderes at være i målgruppen, og for hvem et fritidsjob vil have en positiv effekt.

En fritidsjobindsats vil samtidig understøtte byrådets vision for 2035 "Sammen om mulighedernes Ishøj". For at bidrage til at Ishøj Kommune også fremover er en økonomisk robust kommune med en stærk arbejdsstyrke, fremgår det i visionen, at "Borgerne vil opleve en stærkere arbejdsstyrke, hvor flere uddanner og opkvalificerer sig til det aktuelle og fremtidige arbejdsmarked. En afgørende faktor er at skabe bedre forudsætninger for, at langt flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse." Her vil en fritidsjobindsats netop have en positiv effekt, og dermed bidrage aktivt til gennemførelsen af visionen.

I bilag 1 ses en oversigt over de eksisterende fritidsjobordninger i Ishøj Kommune. Den nye fritidsjobordning adskiller sig fra disse ved at indeholde en meget bredere målgruppe.

Lov om kommunal ungeindsats.

Tillægsbevilling på 400.000 kr. i 2025 og 575.000 kr. i de efterfølgende år. Budgeteffekten vil være udenfor servicerammen.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ansøger midler til en virksomhedskonsulent til at varetage opgaven med fritidsjob.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 11. marts 2025, pkt. 28:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 47:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Som vedtaget i Beskæftigelsesstrategien skal Ishøj Kommune forsøge at understøtte en særlig gruppe af elever fra 7. klassetrin til det fyldte 18. år med fritidsjob som en pædagogisk indsats. To gange har Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget søgt om eksterne midler til etablering af en fritidsjobindsats. Begge gange er det endt med afslag. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ansøger derfor om midler til en virksomhedskonsulent til at varetage opgaven.

Ishøj Kommune har vurderet, at Ishøj IF Pro ApS er et professionelt fodboldselskab.

I følgende fremlægges de muligheder og krav, der ligger i samarbejdet mellem en kommune og et professionelt fodboldselskab.

Ishøj Kommune kan, jf. kommunalfuldmagtsreglernes forbud mod deltagelse i eller støtte til individuel erhvervsvirksomhed, ikke yde støtte til fodboldselskabets aktiviteter.

En afledt konsekvens af vurderingen er derfor, at Ishøj IF Pro ApS skal betale leje for brug af kommunale faciliteter samt for opsætning af reklamer på kommunal ejendom, som for eksempel på Ishøj Stadion. Der er mulighed for, at kommunen kan yde et økonomisk tilskud til det professionelle fodboldselskab, mod at der sker et tilbageløb af ydelser.

Markedsleje for brug af kommunale faciliteter og udarbejdelse af reklameaftale
Der er igangsat et arbejde med at afdække markedspris for brug af de kommunale faciliteter, som fodboldselskabet anvender, idet de fremadrettet skal betale leje for brug. Dette vedrører både stadionbane, administrative lokaler, omklædning mv. Derudover skal der udarbejdes en reklameaftale omkring fodboldselskabets muligheder for at opsætte reklamer, skærme og evt. navngivning af stadion.

Ud fra administrationens dialog med kommuner, hvor der er et professionelt fodboldselskab, er der hovedsageligt anvendt eksterne konsulenter/rådgivere til fastsættelse af markedsleje og vurdering af partnerskabsaftaler, såfremt kommunerne har en aftale. Der er to scenarier for udarbejdelse af aftale for markedsleje. Den ene beror på administrationens vurdering med afsæt i erfaringer fra andre kommuner og beregningsmodeller. Den anden en ekstern uvildig rådgiver med erfaring og kompetencer inden for området, der kan kvalificere en aftale for markedsleje.

Ishøj Kommune har netop vedtaget ny vejledning til organisationen for anvendelse af eksterne konsulenter. Der er ikke afsat midler til fastsættelse af markedsleje og evt. vurdering af partnerskabsaftaler. Administrationen anbefaler at fastsættelse af markedsleje og evt. udarbejdelse af partnerskabsaftale skal udarbejdes af ekstern uvildig rådgiver. Det er også en mulighed, at administrationen varetager opgaven. Såfremt Økonomi- og Planudvalget beslutter, at der skal anvendes ekstern rådgiver, vil administrationen finde forslag til finansiering.

Drøftelse af reklameaftale for virksomheder
Ved opsætning af reklamer på stadion skabes en indtægtskilde for de aktører, der anvender faciliteten. Ishøj Kommunes reklameregulativ vedrører alene forholdene for folkeoplysende foreninger og har til formål at give mulighed for sponsorindtægter til idræts- og foreningslivet. Ishøj IF Pro ApS ønsker opsætning af reklamer og derfor er der brug for en drøftelse af en sådan aftale. Aftaler om afståelse af reklameplads til kommercielle aktører ses i mange kommuner, hvor der er et professionelt fodboldselskab som anvender kommunale stadions. Det er muligt at aftale om leje af reklameplads indgår i den samlede aftale for leje af kommunale faciliteter.

Med henblik på at kunne indgå en reklameaftale med en kommerciel aktør som Ishøj IF Pro ApS, skal Kultur- og Fritidsudvalget drøfte to scenarier:

1) Nuværende reklameregulativ bliver også gældende for en kommerciel aktør som Ishøj IF Pro, dog betinget af, at der fastsættes en markedsleje for den ønskede reklameplads. Det indebærer blandt andet en afgrænsning af, hvad der må reklameres for. Uddrag fra reklameregulativ, der er vedhæftet dagsordenen, lyder: Herudover må reklamering og sponsering ikke modarbejde, men gerne fremme, kommunens politik på et givent område. Reklamer for alkohol, tobak, spil mv. eller reklamer med et indhold, der efter en konkret vurdering skønnes uforenelig med det pågældende anlægs status som kommunal ejendom, vil ikke blive godkendt. Det er f.eks. ikke tilladt at reklamere for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger eller politiske partier.

2) Ved indgåelse af aftale mellem Ishøj Kommune og en kommerciel aktør som Ishøj IF Pro ApS om reklameplads beregnes en markedsleje, og der indgås aftale om periode, placering og krav til opsætning. Det skal drøftes om afgrænsningen af reklameindhold jf. reklameregulativet skal bortfalde, så der er flere muligheder for reklameindtægter. Dog skal reklameindhold ske i henhold til lovgivning på området.

Mulighed for partnerskabsaftale
I flere kommuner med professionel fodbold er der indgået en partnerskabsaftale mellem kommune og fodboldselskab, hvor kommunen yder et økonomisk tilskud, mod at der sker et tilbageløb af ydelser. Det omhandler for eksempel aktiviteter for børn og unge og den markedsføringsværdi, som fodboldholdet bibringer kommunen. Sådan en aftale er ikke et krav, men derimod en mulighed.

Administrationens anbefaling
Det er administrationens anbefaling, at aftale for markedsleje samt reklameplads udarbejdes af en ekstern rådgiver for at sikre, at aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår og ud fra de korrekte forudsætninger. For en eventuel partnerskabsaftale anbefales det ligeledes, at der tilknyttes en ekstern rådgiver, der kan vurdere og sikre, at aftalen indgås på markedsmæssige vilkår, således at kommunen højest betaler markedsprisen for de modydelser, som kommunen ifølge en partnerskabsaftale har ret til fra fodboldselskabet.

Videre proces
Administrationen igangsætter udarbejdelse af aftale for markedsleje og reklameaftale med udgangspunkt i fodboldselskabets ønsker omkring brug af kommunale faciliteter og reklameopsætning. De endelige aftaler forventes fremlagt til politisk behandling omkring sommer. Den endelige tidsplan kendes ikke endnu. Igangsættelse af eventuel partnerskabsaftale følger den politiske beslutning herom.

Kommunalfuldmagtsreglerne, Folkeoplysningsloven, fodboldbekendtgørelsen, Konkurrencestyrelsens model for udregning af markedsleje samt Ishøj Kommunes reklameregulativ.

Der er ikke afsat midler til ekstern rådgiver til at afdække og fastsætte markedsleje, reklameforhold og evt. indgåelse af partnerskabsaftale.

Aftale om udleje af kommunale faciliteter til selskabet vil medføre en indtægt som vil fremgå af kommende sag.

at fastsættelse af markedsleje og leje af reklameplads sker med bistand fra en uvildig rådgiver

at retningslinjer i Ishøj Kommunes reklameregulativ også er gældende for professionelle sportsselskaber med forudsætning om at der afklares markedsleje.

at administrationen igangsætter arbejde med oplæg til en partnerskabsaftale mellem Ishøj Kommune og Ishøj IF Pro ApS,

at partnerskabsaftalen udarbejdes af ekstern, uvildig rådgiver.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 12. marts 2025, pkt. 19:

Murat Kütük (A) ønskede sin habilitet afprøvet. Udvalget besluttede, at Murat Kütük (A) var inhabil, og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstillingens punkt 1 blev tiltrådt.

Indstillingens punkt 2 blev tiltrådt. Milishia Moradi (L) kunne ikke støtte indstillingen

Indstillingens punkt 3 og 4 blev ikke tiltrådt. Der skal forelægges en ny sag med omkostningerne ved at få lavet et oplæg til partnerskabsaftale.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 17. marts 2025, pkt. 45:

Økonomi- og Planudvalget besluttede:

1. at fastsættelse af markedsleje og leje af reklameplads sker med bistand fra en uvildig rådgiver, og

2. at retningslinjer i Ishøj Kommunes reklameregulativ også er gældende for professionelle sportsselskaber under forudsætning af, at der afklares markedsleje.

Steen Skovhus (L) tilsluttede sig beslutning nr. 1, men ikke nr. 2.

Annelise Madsen (ID) afventer stillingtagen og benyttede sin standsningsret til at få sagen behandlet i byrådet.

Mürat Kütük (A) ønskede sin habilitet afprøvet. Byrådet besluttede, at Murat Kütük (A) var inhabil, og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Byrådet besluttede enstemmigt, at fastsættelse af markedsleje og leje af reklameplads sker med bistand fra en uvildig rådgiver.

Byrådet besluttede endvidere, at retningslinjer i Ishøj Kommunes reklameregulataiv også er gældende for professionelle sportsselskaber under forudsætning af, at der afklares markedsleje, og regningslinjerne i reklameregulativet genbesøges i 2. kvartal 2025 i Kultur- og Fritidsudvalgget.

For stemte: 14 (A + V + C + F + Ø)

Imod: 0

Undlod at stemme: 4 (L + ID)

Økonomi- og Planudvalget.

Ishøj Kommune har foretaget vurdering af Ishøj IF Pro ApS og jf. sag nr. 18 på Kultur- og Fritidsudvalgets møde, er selskabet at betragte som et professionelt fodboldselskab.
En afledt konsekvens heraf er, at Ishøj IF Pro ApS skal betale leje for brug af kommunale faciliteter samt for opsætning af reklamer på kommunale faciliteter. Det er også muligt at indgå en partnerskabsaftale mellem Ishøj Kommune og Ishøj IF Pro, hvor kommunen yder et økonomisk tilskud, mod at der sker et tilbageløb af ydelser.

Økonomi- og Planudvalget skal tage stilling til, om fastsættelse af markedsleje og om evt. partnerskabsaftale skal udarbejdes af ekstern rådgiver eller administrationen. I forbindelse med udarbejdelse af aftaler skal der tages stilling til de overordnede principper og vilkår for reklameaftale samt en tilkendegivelse af, om der skal arbejdes videre med at afsøge muligheder i en partnerskabsaftale.

Tiltrådt.

I forbindelse med byrådets behandling af sag om anlægstilskud til Arken til etablering af ny gæstemodtagelse den 25. januar 2025 kunne Enhedslisten ikke tilslutte sig indstillingen, da Arken ikke lever op til museumsaftalens krav til museerne om at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Arken har udarbejdet vedhæftede notat af 17. marts 2025 (bilag 1) vedr. Arkens overenskomst- og personaleforhold.

Der er siden den nye bestyrelse og ledelse tiltrådte i 2022 taget en række konkrete initiativer, som er beskrevet i bilag 1.

Der vedhæftes desuden skrivelse af 10. marts fra DEA (Dansk Erhverv - Arbejdsgiver) til Arkens direktør vedr. overenskomstforhold Arken (bilag 2).

at Arkens notat og indmeldelse i DEA tages til efterretning.

Til efterretning.

Arken har udarbejdet redegørelse for arbejdet med overenskomster.

Godkendt.