Ingen spørgetid.

I henhold til forretningsorden for spørgetid bortfalder spørgertiden i månederne august, september og oktober i år med kommunalvalg.

Folketinget vedtog den 11. juni 2025 ændring af regionsloven og en række andre love som følge af sundhedsreformen.

Med den nye lovgivning etableres 17 nye sundhedsråd, som med reformen får en nøglerolle med et væsentligt ansvar for omstilling og udvikling af det nære sundhedsvæsen og opgaven med at vende sygehusene mere udad. De 17 nye sundhedsråd nedsættes som stående udvalg under de fire regionsråd. Sundhedsrådene har umiddelbart forvaltningsansvar og sammensættes med både regionale og kommunale medlemmer.

I overgangsåret 2026 er sundhedsrådene forberedende og fortsætter som permanente i perioden 2027-2029. I 2026 vil sundhedsrådene forberede sundhedsrådenes permanente opgaver og virke. Dertil kommer bl.a. forberedelse og implementering af flytningen af myndigheds- og finansieringsansvaret for en række sundhedsopgaver fra kommuner til regioner.

Alle kommuner skal senest den 1. november 2025 have fastsat bestemmelser i kommunens styrelsesvedtægt om kommunens repræsentation i sundhedsrådet.

De kommunale repræsentanter i sundhedsrådene er valgt for hele den kommunale funktionsperiode (2026 – 2029), og det nye byråd kan således ikke ændre beslutningen.

Kommuner med under 80.000 indbyggere har én repræsentant, som enten kan være borgmesteren eller en udvalgsformand for det stående udvalg, der varetager hovedparten af kommunens opgaver inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Byrådet skal herudover vælge en (eller flere) stedfortræder(e) for det kommunale medlem i sundhedsrådet. Stedfortræderen kan være borgmesteren (hvis denne ikke allerede er valgt som kommunens repræsentant i sundhedsrådet), en viceborgmester, en udvalgsformand eller en udvalgsnæstformand, men ikke et menigt medlem af byrådet.

Alle ændringer af kommunens styrelsesvedtægt kræver to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst seks dages mellemrum. Da der i øvrigt forestår en større revidering af styrelsesvedtægten i forbindelse med den nye valgperiode, er den foreslåede tilføjelse til styrelsesvedtægten vedrørende sundhedsråd blot sat ind næstbagerst som et nyt kapitel 9, og kapitel 10 er konsekvensrettet som følge heraf. Tilføjelserne/ændringerne er skrevet med rød skrift i udkastet til ny styrelsesvedtægt (bilag 1)

Regionsloven.

Kommunestyrelsesloven.

Selve ændringen af styrelsesvedtægten har ingen økonomiske konsekvenser.

1. at borgmesteren udpeges som Ishøj Kommunes repræsentant i sundhedsrådet,

2. at formanden for Social- og Sundhedsudvalget udpeges som 1. stedfortræder og at 1. viceborgmesteren udpeges som 2. stedfortræder,

3. at byrådet ved 1. behandlingen beslutter at lade udkast til ny styrelsesvedtægt for Ishøj Kommune overgå til 2. behandling i byrådet.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 123:

Ændringsforslag Annelise Madsen (ID): Næstformand i Social- og Sundhedsudvalget udpeges som 2. stedfortræder i stedet for viceborgmesteren.

Ændringsforslag er enstemmigt vedtaget.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal beslutte, hvem der skal være Ishøj Kommunes repræsentant i sundhedsrådet, udpege en eller flere stedfortrædere samt godkende ændringen af kommunens styrelsesvedtægt som følge heraf.

Servicerammen i det administrative budget er opgjort til 1.649,8 mio. kr. Ishøj Kommune har fået tildelt en serviceramme på 1.653,2 mio. kr. - dvs. at der på nuværende tidspunkt er et mindreforbrug i forhold til servicerammen på 3,4 mio. kr.

For at give mulighed for politiske prioriteringer er der udarbejdet et rådighedskatalog, der indeholder besparelsesforslag for i alt 10,4 mio. kr. i 2026. Senere i budgetprocessen vil der foreligge en række udvidelsesforslag, der kan indgå i de politiske forhandlinger efter budgetseminaret.

På anlægsområdet er den udmeldte anlægsramme på 73,8 mio. kr. Pt. udgør kommunens anlægsbudget i 2026 100,4 mio. kr. - dermed er der en overskridelse af anlægsrammen på 26,6 mio. kr.

Det skal bemærkes, at økonomiaftalen mellem regeringen og KL løftede servicerammen med 3,5 mia. kr. på landsplan. Dermed lægger aftalen op til, at der skabes rammer for at investere i den borgernære velfærd, særligt skal velfærden give trygge rammer for børn, unge og ældre. Der er afsat ikke-fordelte midler til budgetændringer, som følge af lov og cirkulæreprogrammet, de såkaldte DUT-midler.

Der er udarbejdet rådighedskatalog, der vil indgå i det videre budgetarbejde. Det administrative budgetforslag samt rådighedskataloget er sendt til høring i byrådet samt i MED-organisationen, brugerstyrelser, råd, nævn mv. den 14. august 2025. Når alle høringssvar er kommet ind senest den 4. september 2025, vil de blive samlet og sendt til byrådet i løbet af uge 37.

Der afholdes budgetseminar den 4. september 2025.

Budgettet 2. behandles på byrådsmøde den 6. oktober 2025.

I forhold til drøftelse af rådighedskatalog i fagudvalgene er der foretaget følgende ændringer:

• forslag fra Teknik- og Miljøudvalget om reduktion af GIS med 75.000 kr. årligt, er taget ud, da dette forslag er en delmængde af det forslag byrådet godkendte om it-besparelser (ØPU05 i B2025).
• udvidelsesforslag fra Social- og Sundhedsudvalget om 3,2 mio. kr. til SOSU-elevuddannelse er flyttet over som en teknisk korrektion. Ishøj Kommune er forpligtet til at leve op til dimensioneringsaftalen på social- og sundhedsuddannelserne. Den eksisterende aftale udløber med udgangen af 2025.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Fra det administrative budgetforslag for 2026 kan fremhæves følgende punkter:

*Efter indlæsning af de tekniske korrektioner samt tilskud og udligning, viser det samlede budget en kasseforbedring på 60,6 mio. kr.

* Servicerammen: Her overholdes den udmeldte ramme for Ishøj Kommune med 3,4 mio. kr.

* Anlægsrammen: Der er en overskridelse på 26,6 mio. kr. i 2026.

Som en del af budgetprocessen udarbejdes der udvidelsesforslag vedr. både drift og anlæg, som indgår i budgetforhandlingerne til september.

I budgetforslaget er indregnet tekniske ændringer. De tekniske ændringer vedlægges sagen (bilag 3) og for budget 2026 er indberettet 24 mio. kr. De 24 mio. kr. er fordelt med 16,0 mio. kr. indenfor servicerammen, hvoraf de 3,6 mio. kr. tidligere er besluttet af byrådet. Udenfor servicerammen udgør beløbet 8,0 mio. kr.

I overslagsårene er de samlede beløb for tekniske korrektioner følgende: 29,3 mio. kr. i 2027, 32,9 mio. kr. i 2028 og 37,8 mio. kr. i 2029. I alle årene er der tale om merudgifter.

at det administrative budgetforslag godkendes og oversendes til byrådet til 1. behandling.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 132:

Tiltrådt.

Byrådet.

Hermed forelægges det administrative budgetforslag for 2026 og overslagsårene 2027-2029. Budgetforslaget er suppleret med notat (bilag 2), som beskriver de overordnede budgetforudsætninger, der giver et overblik over budgettets centrale elementer.

BDO, som er kommunens revision, er i gang med en omstrukturering af ejer- og koncernstrukturen, hvor de går fra at være et aktieselskab til at blive et partnerselskab (kommanditselskab). Omstruktureringen betyder ikke noget for det praktiske samarbejde mellem kommunen og BDO. Årsagen til ændringen skyldes, at aktionærerne i BDO ønsker en fremtidssikret og markedskonform model og struktur for ejerskab, der gør det lettere at tiltrække og fastholde aktionærer på både kort og langt sigt.

Ændringen af selskabsform kræver, at byrådet først afskediger den eksisterende revisor (BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab) og dernæst antager BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ny revisor. Afskedigelse af revision kræver samtykke fra Ankestyrelsen, og antagelse af revision skal godkendes af Ankestyrelsen, jf. Kommunalstyrelseslovens § 42.

BDO har udarbejdet en redegørelse om omstruktureringen, der vedlægges som bilag.

Kommunalstyrelseslovens § 42.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

1. at afskedige den eksisterende revisor (BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab)

2. at antage BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ny revisor

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 126:

Tiltrådt.

Byrådet.

Sagen vedrører formel godkendelse af revisionsfirmaet, BDO, (kommunens revisor), der er i gang med en omstrukturering af ejer- og koncernstrukturen, hvor de går fra at være et aktieselskab til at blive et partnerselskab (kommanditselskab).

Region Hovedstaden har sendt satsen for kommunernes udviklingsbidrag til regionen i høring hos kommunalbestyrelserne med svarfrist den 10. september 2025.

Region Hovedstaden foreslår, at udviklingsbidraget skal være lig den sats, der er fastsat i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. I økonomiaftalen er udviklingsbidraget fastsat til 129 kr. pr indbygger.

Udviklingsbidraget i Ishøj er indregnet i det foreliggende budgetforslag, som 3.199.000 kr.

I henhold til Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Lov nr. 537 af 24. juni 2005) varetager regionerne også regionale udviklingsopgaver, som finansieres af kommunerne.

Udgift til udviklingsbidrag til Region Hovedstaden er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag for 2026 som 3.199.000 kr.

at udviklingsbidraget tages til efterretning, og administrationen bemyndiges til at meddele Regionsrådet herom.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 127:

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Region Hovedstadens budgetforslag 2026 - 2029 forelægges.

Budgetforslaget bliver førstebehandlet på regionsrådsmødet den 2. september 2025 og indeholder blandt andet forslag til kommunernes udviklingsbidrag for 2026.
Udviklingsbidraget udgør det beløb, som økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2026 er baseret på, og som svarer til pris- og lønfremskrivning af bidraget for 2025.

Kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 10. september 2025 skriftligt meddele regionen deres stillingtagen til forslaget til udviklingsbidrag.

Drift og vedligehold af gadebelysningen i Ishøj Kommune varetages i dag af Andellumen. I efteråret 2024 meddelte Andellumen, at de stopper deres gadebelysningsvirksomhed. I forlængelse heraf opsagde Andellumen kontrakten med Ishøj Kommune pr. 30. september 2025. Teknik- og Bygningsudvalget er i løbet af vinteren blevet mundtligt orienteret om situationen. I maj 2025 blev Teknik- og Bygningsudvalget skriftligt orienteret om status for udbud af drift- og vedligehold af kommunens gadebelysning, og om at der i den forbindelse skal indfries en restgæld til Andellumen, der beløber sig til ca. 12,1 mio. kr.

Restgælden udgøres af restbeløbet for den modernisering af belysningsanlægget, dvs. overgang til LED armaturer, som blev besluttet for flere år tilbage og udmøntet ved en finansieringsaftale mellem Ørsted og Ishøj Kommune i 2020. Ørsted stod således for finansiering og gennemførelse af moderniseringsarbejderne. Ishøj Kommune har kvartalsvis afbetalt på gælden, og når kontrakten med Andellumen ophører den 30. september 2025, skal restgælden betales.

For at leve op til kommunens forpligtelse og afbetale restgælden, er der behov for, at der tildeles en bevilling på restgældens beløb. Gælden vil 30. september 2025 udgøre 12.098.169,13 kr.

Ishøj Kommune indgik i 2020 en aftale med Ørsted om modernisering af kommunens belysningsanlæg på ca. 22 mio. kr. Investeringen blev finansieret af Ørsted, og beløbet afbetales kvartalsvis af Ishøj Kommune i form af forhøjet abonnement, jf. beslutning i byrådet marts 2020. Kontrakten er overtaget af Andellumen ved udskillelse fra Ørsted i 2020.

Restgælden er pr. 30. september 2025 opgjort til 12.098.169,13 kr.

at der bevilliges kr. 12.098,169,13 til indfrielse af restgæld til Andellumen finansieret af kassebeholdningen.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 129:

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal træffes beslutning om, der skal gives bevilling til afbetaling af restgæld til Andellumen (leverandør af gadebelysning).

I forlængelse af FGUs ophør med skoledrift på Produktionsskolen på Pilemøllevej 90 med udgangen af 2023, blev der etableret et samarbejde med Ishøj Kommune på Bredekærgård om rådighed over lokaler og udenomsarealer og fordelt i 2 faser. I denne forbindelse gav byrådet en anlægsbevilling på 13,6 mio. kr.

FGU Vestegnen har siden august 2024 af kommunen lejet en pavillonbygning på Bredekærgård, hvor der har været skoledrift og medfølgende opbevaring af forskellige værktøjer og materialer i samarbejde med dyreholdet på Bredekærgård (Fase 1). Planen var, at dette samarbejde skulle evalueres efter ophør med skoleåret 2024/2025, jfr. byrådsbeslutning den 22. april 2024.

Denne evaluering foreligger nu, og FGU ser en fordel i at forblive på Bredekærgård med de nuværende aktiviteter.

Derfor træder Fase 2 nu i kraft, som består af kommunens renovering og indretning af en nærtliggende staldbygning på Bredekærgård, der på sigt og forventeligt pr. juli 2027, skal indeholde undervisningslokaler samt tilhørende faciliteter til FGUs brug, og samtidig vil tagetagen blive indrettet til kommunale funktioner. Dette projekt er på byrådsmøde i december 2023, imødekommet med en anlægsbevilling på i alt 13,6 mio. kr., hvoraf ca. 3,7 mio. kr. er øremærket til indretning for FGU.

Renoveringen af lokalerne på Bredekærgård skal derfor påbegyndes, og den igangværende lejeaftale skal samtidig forlænges til og med slut på skoleåret 2026/2027.

Efterfølgende skal der udarbejdes en ny lejeaftale for FGUs fremtidige brug af disse nyrenoverede arealer (ca. 150 kvm. i staldbygningens stueplan) fra juli 2027, der vil være baseret på en forrentning af den af kommunen investerede kapital.

Administrationen anbefaler, at denne orientering tages til efterretning og søger om frigivelse af anlægsbevillingen på 13,6 mio. kr. fordelt over årene 2025, 2026 og 2027.

Det anbefales i forlængelse heraf, at administrationen bemyndiges til at forlænge lejeaftalen på identiske betingelser som den nuværende aftale og til ophør samtidig med FGUs forventede indflytning i de nye lokaler i staldbygningen pr. juli 2027.

Ingen.

Der søges om frigivelse af anlægsbevillingen på 13,6 mio. kr., der fordeles med hhv. 1,6 mio. kr., 6,0 mio. kr. og 6,0 mio. kr. over årene 2025, 2026 og 2027, jf. Byrådets beslutning december 2023.

1. at orienteringen tages til efterretning

2. at anlægsbevillingen på 13,6 mio. kr. til gennemførelse af ombygningen frigives.

3. at administrationen bemyndiges til at forlænge lejeaftalen med FGU til ophør pr. juli 2027.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 137:

Tiltrådt.

Byrådet.

Der gives en status på FGUs tilstedeværelse på Bredekærgård. I denne forbindelse søges anlægsmidler til renovering og indretning af staldbygningen frigivet, ligesom administrationen søger om bemyndigelse til at indgå lejeaftale med FGU Vestegnen.

I forbindelse med den nye rammeaftale med de almene boligorganisationer, som trådte i kraft 1. maj 2025, har KAB, Lejerbo, Bo-Vest, PAB og Ishøj Boligselskab hjemtaget udlejning af deres boliger. Det betyder, at kommunen fremadrettet kun vil få stillet hver 4. ledige bolig til rådighed til boligsocial anvisning fra disse selskaber. Med de færre boliger, som kommunen modtager til anvisning, er der større sandsynlighed for, at den ledige bolig ikke matcher de udsatte borgeres behov, fx hvis der kommer en stor 5-rums bolig eller en dyr 2 rums bolig til ca. kr. 12.000.

I det tilfælde vil administrationen være nødsaget til at sende de større og/eller dyre boliger i de pågældende områder retur til boligorganisationerne, da den høje husleje eller store størrelse i langt de fleste tilfælde ikke vil egne sig til målgruppen for de udsatte borgere. Det betyder, at den næste ansøger på boligorganisationens egen venteliste vil få tilbudt boligen.

Samtidig modtager Ishøj Kommune i stigende grad henvendelser fra borgere, som er i en udsat boligsituation, men ikke boligsocialt kan få anvist en bolig, fordi de ikke lever op til de fastsatte kriterier. Det kan fx være en borger i beskæftigelse, men som har været igennem en skilsmisse, har mindre børn og som ønsker at blive boende i Ishøj.

For at undgå at sende boliger tilbage til boligorganisationerne samt undgå lejetab, foreslår administrationen, at de gældende kriterier for den boligsociale anvisning suppleres med yderligere kriterier, som fremgår af bilag 2. De supplerende kriterier foreslås alene at omfatte ishøjborgere, der har boet i Ishøj i minimum 1 år.

De supplerende kriterier vil ikke få konsekvenser for de eksisterende udsatte boligsociale borgere på fx herberg, krisecentre og bosteder, da de vil blive prioriteret først i den boligsociale anvisning. Det vil således primært være de dyrere boliger, som vil blive stillet til rådighed for de borgere, som lever op til de gældende kriterier, se bilag 1.

Ukrainske flygtninge

De eksisterende muligheder for boligplacering af ukrainske flygtninge i kommunale bygninger, fx tidligere anvendte foreningshuse, private boliger hos borgere/udlejere mv. er til stadighed en udfordring. Byrådets besluttede i juni 2025 at omdanne pavillonerne på arealet Vejlebrovej 45 efter fraflytning af Jobcenter til midlertidig husning af ukrainske flygtninge netop pga. denne udfordring. Der forventes dog fortsat at være behov for at finde andre egnede boliger fx til flygtninge med børn og med kort afstand til skole mv. Det kan samtidig give mulighed for at lediggøre nogle af de kommunale bygninger, der i dag huser ukrainske flygtninge, men ikke er optimale til formålet bl.a. pga. beliggenhed på støjbelastet areal helt op ad motorvejen.

Kommunen kan lovligt godt anvende sin boligsociale anvisning til anvisning af boliger til flygtninge, så længe der foretages en konkret vurdering og prioritering af, om andre boligsøgende end flygtninge har samme eller større behov for boligen under hensyntagen til beboersammensætningen. Ukrainske flygtninge har derved mulighed for at få anvist en almen bolig, hvis andre udsatte borgere ikke har et større behov.

Som udgangspunkt må kommunen ikke anvise almene boliger til en boligsøgende, hvor et medlem af husstanden ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet EU eller er omfattet af aftalen om EØS, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende. Kommunen kan dog afvige kravet, når der ikke er mulighed for at anvise ledige boliger uden for forebyggelsesområder eller udsatte boligområder. Ishøj Kommune har også gjort brug af denne undtagelse overfor andre borgere på opskrivningslisten det seneste år.

På den baggrund foreslår administrationen en praksisændring, så udsatte ukrainske flygtninge, der ikke påvirker de kritiske udpegningskriterier for forebyggelsesområder negativt, kan få tildelt en almen bolig via den boligsociale anvisning. Pga. det store antal udsatte borgere i kommunen forventes muligheden blive brugt begrænset - og primært til familier med børn.

Videre proces

Hvis Byrådet beslutter at tiltræde indstillingen, vil administrationen informere om de supplerende kriterier på kommunens hjemmeside med tiltrædelse pr. 1. september 2025.

Endvidere vil administrationen fremtidigt benævne den tidligere såkaldte støtteskrivelse som en vurdering om boligsocial anvisning.

Almenboligloven.

Administrationen vurderer, at de supplerende kriterier vil betyde en mindre ekstra opgave, som forventes at kunne håndteres indenfor den nuværende ramme. Sagen har derfor ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune. Ift. anvisning af ukrainske flygtninge til almene boliger kan det på sigt give en økonomisk besparelse for kommunen hvis enkelte lejemål andre steder i kommunen kan frigøres for at huse flygtninge.

1. at de supplerende kriterier for boligsocial anvisning godkendes og

2. at udsatte ukrainske flygtninge ud fra en konkret vurdering og prioritering har mulighed for at få tildelt en almen bolig gennem den boligsociale anvisning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 136:

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til supplerende kriterier for den boligsociale anvisning til almene boliger i Ishøj.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har i marts 2025 besluttet, at vi skal ansøge om midler i puljen til Ungeløftet. Ungeløftet er et landsdækkende partnerskab mellem bl.a. psykiatrien, andre kommuner m.m., der arbejder for at hjælpe unge uden uddannelse eller beskæftigelse videre i tilværelsen. Gennem et partnerskab med Ungeløftet og etableringen af et lokalt samarbejde kan Ishøj Kommune skabe et grundlag, der understøtter realiseringen af målsætningen og sikrer, at unge uden uddannelse og job, får den nødvendige støtte. Projektperioden er fra den fra den 15. august 2025 til den 31. december 2028.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har nu modtaget et tilsagn fra STAR, om at vi har modtaget godt 2,3 mio. kr. til Ungeløftet. Der blev oprindeligt ansøgt om knapt 7 mio. kr.

Tilskuddet fra STAR fordeler sig således over de kommende år:

2025:

167.474,96 kr.

2026:

670.788,32 kr.

2027:

793.840,21 kr.

2028:

673.897,93 kr.

Samlet 2.306.001,43 kr.

50 % af tilskuddet udbetales i 2027, og de resterende 50% udbetales i 2029.

1. at orienteringen om tilsagnet tages til efterretning.

2. at der godkendes tillægsbevillinger på:

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 13. august 2025, pkt. 72:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 134:

Tiltrådt.

Byrådet.

Orientering om at vi har modtaget tilsagn om tilskud af midler fra STAR vedr. Ungeløftet.

I den forbindelse skal der godkendes en tillægsbevilling i 2025 - 2028 og en negativ tillægsbevilling i 2027 og 2029. Tillægsbevillingerne modsvarer hinanden.

Bestyrelsen i Ressourceindsamling (RI) godkendte på deres møde den 21. maj 2025 en sag om udskiftning af gamle dieselbiler samt indkøb af nye biler til nye opgaver med beholderservice for Ballerup og Gladsaxe, samt tømning af nedgravede beholdere og kuber for Ballerup og Ishøj (jf. bilag 1, punkt 6).

Det drejer sig konkret om:

3 stk. 3-akslede 2-kammer komprimatorbiler
2 stk. 2-akslede 2-kammer komprimatorbiler
1 stk. 2-akslet stor kassebil
2 stk. ophalerbiler
1 stk. kranbil til grab af storskrald og haveaffald
6 stk. elbiler med kran og komprimatorkasse/container
2 stk. lastbiler med kasser til beholderservice.

RI drives efter ”hvile-i-sig-selvprincippet”, hvorfor RI ikke har opsparede midler til anlæg og køb. Da RI er kommunalt ejet, har RI mulighed for at låne midler til køb og anlæg gennem KommuneKredit, hvilket bestyrelsen har godkendt.

RI ønsker at optage et lån på op til 77 mio. kr. hos KommuneKredit til finansiering af de 17 nye elbiler. Lånet hos KommuneKredit vil blive på lignende vilkår som lånene til de øvrige biler i RI. Der vil således blive optaget en byggekredit, som er gældende i leveringsperioden og omlægges til lån efterhånden som indkøbene afsluttes. Lån vil være fastforrentede lån med en løbetid på 10 år.

Godkendelsen af lånoptaget og garantistillelse skal behandles politisk og godkendes i RI’s ejerkommuner. For garantistillelse, betaler RI en garantiprovision til ejerkommunerne på 0,55 %.

Hæftelse pro-rata vil være efter seneste godkendte fordelingsnøgle, som pr. 1. januar 2025 betyder, at Ishøj Kommune hæfter for 11,62 %.

Ishøj Kommuners andel af den samlede låneramme á 77 mio. kr. samt garantiforpligtigelse udgør således 8.95 mio. kr., såfremt lånene bliver optaget i 2025.

Ved godkendelse af lån og garantistillelse påtager kommunen sig en risiko, hvis RI ikke er i stand til at afbetale lånet eller går konkurs. Kommunen kompenseres herfor via garantiprovision.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at det godkendes,

1. at Ishøj Kommune er medstiller af garanti i forbindelse med, at Ressourceindsamling A/S optager en byggekredit på op til 77 mio. kr. med efterfølgende konvertering til lån hos KommuneKredit til finansiering af 17 nye elskraldebiler og -kassebiler,

2. at ovenstående lån optages som fastforrentet lån med en løbetid på 10 år,

3. at procentsatsen for beregning af garantiprovision fastsættes til 0,55%, og

4. at ovenstående lån bliver optaget med pro rata hæftelse efter kommunens forholdsmæssige ejerandel.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 47:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 130:

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal godkende garantistillelse og anmodning om optagelse af lån i KommuneKredit til køb af nye elskraldebiler og -kassebiler i Ressourceindsamling A/S. Sagen forelægges i de fem ejerkommuner til godkendelse.

Vestforbrænding I/S har, som følge af ny lovgivning, stiftet selskabet Vestforbrænding Affaldsenergi ApS i februar 2024. Ifølge den nye lovgivning skal affaldsforbrændingsanlæg pr. 1. januar 2025 være udskilt i kapitalselskaber (aktieselskaber eller anpartsselskaber) og adskilt fra andre aktiviteter på affaldsområdet.
Vestforbrænding I/S ønsker at få godkendt garantistillelse og hæftelse for en kreditfacilitet til Vestforbrænding Affaldsenergi på i alt 400 mio. kr., som er godkendt på bestyrelsesmøde i Vestforbrænding den 19. marts 2025. Lånoptagelsen kan ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i samtlige ejerkommuners byråd. Lånerammen på 400 mio. kr. til Vestforbrænding Affaldsenergi ApS er blevet godkendt af Nordea Bank under forudsætning af, at ejerkommunerne stiller garanti for 80 % af beløbet. Efter selskabsgørelsen af Vestforbrænding Affaldsenergi ApS kan investeringer i selskabet ikke længere finansieres af lån gennem KommuneKredit, men skal indhentes på kommercielle vilkår.

Lånerammen skal anvendes til at finansiere investeringer på affaldsenergianlægget og tilhørende anlæg. De planlagte investeringer beløber sig på nuværende tidspunkt til 278 mio. kr. i 2025 og skal anvendes til løbende vedligeholdelse og optimering af rammerne for energinyttiggørelse. De resterende 122 mio. kr. i lånerammen er endnu ikke disponeret af Vestforbrænding Affaldsenergi ApS, men forventes disponeret til investeringer på affaldsenergianlægget i 2026 og 2027.

Ejerkommunerne hæfter efter indbyggertallet i det år, hvor forpligtelsen indgås. Pr. 1. januar 2025 var Ishøj Kommunes ejerandel 2,44 %, svarende til en hæftelse på 7,8 mio. kr. af kreditfaciliteten på 320 mio. kr. Dette forudsætter dog, at Vestforbrænding Affaldsenergi ApS anvender hele lånerammen på 400 mio. kr. For at overholde EU-regler om statsstøtte skal Vestforbrænding Affaldsenergi ApS betale en garantiprovision til ejerkommunerne. Denne anbefales af advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og Revisionsfirmaet EY til 0,6 %.

I nærværende sag skal ejerkommunerne i Vestforbrænding I/S stille garanti for et beløb på 320 mio. kr. svarende til 80 % af det maksimale samlede låneoptag på 400 mio. kr., for selskabet Vestforbrænding Affaldsenergi ApS. Som betaling for lånegarantien modtager Ishøj Kommune en garantiprovision på 0,6 % af kommunens andel af det lånte beløb. Hvis Vestforbrænding Affaldsenergi ApS anvender hele lånerammen, vil Ishøj Kommune modtage en garantiprovision på 50.000 kr. årligt.

1. at der etableres en kreditramme på 400 mio. kr. i Nordea for VF Affaldsenergi ApS,

2. at der stilles solidarisk garanti for 80 % af den i punkt 1 nævnte kredit og evt. senere lån til erstatning for denne. Ishøj Kommunes andel af garantien svarer til kommunens ejerandel på 2,44 %, svarende til 7,8 mio. kr. samt

3. at der i 2025 beregnes med en garantiprovision på 0,75 % af beløbet, der garantistilles for (80 %) svarende til 0,60 % af det optagne lån.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 46:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 131:

Tiltrådt.

Supplerende sagsfremstilling:

Der er efter Økonomi- og Planudvalgsmødet vedhæftet oversigt over kommunens kautions- og garantiforpligtelser vedr. regnskab 2024 (bilag 7).

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om Vestforbrænding I/S' anmodning om garantistillelse og hæftelse for en kreditfacilitet på 400 mio. kr. til det nystiftede Vestforbrænding Affaldsenergi ApS, skal godkendes.

I forbindelse med tillægsaftalen i 2019 til den statslige pesticidstrategi blev kommunerne pålagt at gennemgå og risikovurdere BNBO’er ift. sårbarhed og indsatsbehov imod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Vandforsyningsselskaberne fik på den baggrund til opgave at indgå frivillige aftaler med lodsejere om sprøjtefri drift indenfor BNBO’erne. Var der ikke indgået frivillige aftaler inden udgangen af 2024, var kommunerne i kraft af ny lovgivning på BNBO-området forpligtet til at følge op med påbud eller forbud inden 1. marts 2025.

Ishøj Byråd har i forlængelse heraf den 7. maj 2025 modtaget en henvendelse fra Ankestyrelsen om kommunens manglende indsats ift. beskyttelsen af BNBO’er.
Henvendelsen kommer på baggrund af henvendelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet til Ankestyrelsen, hvori det påpeges, at Ishøj Kommune, sammen med en lang række andre kommuner, ikke har beskyttet sine BNBO pr. 1. marts 2025 som pålagt, ud fra, hvad man kan se i den centrale database Danmarks Arealinformation (DAI). I udkast til svar til Ankestyrelsen redegøres for baggrunden for dette. Ishøj Kommune har således løbende haft kontakt med HOFOR og Ishøj Forsyning ift. status for indgåelse af frivillige aftaler, som desværre er gået trægt. Med udgangen af 2024 var der således, ud fra kommunens oplysninger, alene indgået 2 frivillige aftaler. Ved en menneskelig fejl var de desværre ikke blevet indberettet af korrekte kanaler til DAI. Endvidere har Ishøj Kommune, ligesom en række andre kommuner, været forsinket ift. afgivelse af påbud pga. påbuddet skal følges af en kompensationsberegning, som kommunen ikke har haft de fornødne kompetencer til at udføre, og derfor har været nødsaget til at søge ekstern hjælp. Der har imidlertid været en flaskehals i forhold til ekstern rådgivers beregning af disse kompensationer.

Klima- og Miljøudvalget godkendte på deres møde udkast til svarbrev til Ankestyrelsen, som administrationen efterfølgende indsendte til styrelsen. Ankestyrelsen har herefter gjort opmærksom på, at sagen skulle være forelagt byrådet, hvorfor Klima- og Miljøudvalget får sagen forelagt igen med henblik på efterfølgende behandling i byrådet. Antal frivillige aftaler og antal påbud er blevet opdateret til nyeste status, siden udvalget behandlede sagen i juni.

Som det fremgår af nedenstående tabel 1, er Ishøj Kommune nået langt ift. beskyttelsen af BNBO’er beliggende i kommunen.
Varslingerne om påbud har også ført til, at flere har indgået frivillige aftaler med forsyningsselskaberne. I løbet af sommeren forventes alle påbud at være givet, tinglyst og indberettet.

4 frivillige aftaler er indberettet i DAI.

Tabel 1

Miljøbeskyttelsesloven.

De økonomiske omkostninger i forbindelse med udbetaling af erstatning afholdes af vandforsyningsselskaberne.

Kommunen har en række omkostninger i forbindelse med påbudsprocessen, herunder ydelser til ekstern hjælp ift. beregning af erstatningsniveauer samt tinglysningsafgifter, ligesom det giver et væsentlig ressourcetræk. Ishøj Kommune har modtaget DUT-midler svarende til knap 90.000 i 2025, som forventes at dække omkostningerne på nær ressourcetrækket. Ressourcetrækket udgør ca. ét årsværk i 2025.

1. at status for BNBO-indsatsen tages til efterretning,

2. at svarudkastet til Ankestyrelsen godkendes.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 49:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 143:

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet orienteres om status for påbudsgivning og indgåelse af frivillige aftaler om forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider på og i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Byrådet skal godkende svarbrev til Ankestyrelsen herom.

Lokalcenteret i Vejleåparken er i dag nedslidt og utrygt. Det almene boligselskab ønsker, at lokalcentret i højere grad bliver et vigtigt samlingspunkt i hverdagen for fællesskabet og sammenholdet i Vejleåparken. Det indebærer en opgradering af deres fælleshus og etablering af liberalt erhverv i form af lægehus og tandlæge på 1. etage. Endvidere ønsker de at forøge antallet af p-pladser ved den eksisterende købmand. Den eksisterende lokalplan nr. 1.65 giver mulighed for etablering af en 1. etage, men alene til anvendelse til boligformål. Da der ikke kan dispenseres fra anvendelsesbestemmelsen, kræver det vedtagelse af en ny lokalplan.

Foreslåede ændringer
Administrationen har i dialog med AAB i Vejleåparken og deres arkitekt Vandkunsten udarbejdet forslag til revideret lokalplan for området. Lokalplanforslaget gælder for hele Vejleåparken, men der foretages primært ændringer i Strandgården, herunder lokalcenterområdet, som i lokalplanen er delområde C og D. Lokalplanforslaget stiller bl.a. krav om, at den kommende 1. sal på den ene bygning skal etableres med liberalt erhverv i form af lægehus og tandlæge, mens de andre bygninger bevarer deres eksisterende funktioner med beboerhus, købmand og diverse andre serviceorienterede erhverv. I forslaget stilles der også krav til centerets arkitektoniske udtryk og beplantning i de omkringliggende byrum, landskabsrum og ankomstzoner.

Endvidere indeholder lokalplanforslaget krav om etablering af to nye rekreative områder nord og syd for centeret, som vil blive etableret med hver sine karakteristika med hhv. træer, som har en særlig blomstringssæson og forskellige bær- og nøddetræer, som kan være med til at skabe uforpligtende fællesaktiviteter for beboerne.

I lokalplanforslaget stilles der krav om, at der skal etableres forsinkelse af regnvand på egen grund med hhv. opsamling af regnvand fra tage, overflader, hvor regnvandet kan trænge igennem og lokal afledning af regnvand. Der gives ligeledes mulighed for at opsætte solceller på tagflader.

For den resterende del af Vejleåparken er lokalplanforslaget tilrettet med nye parkeringspladser i henhold til tidligere meddelte dispensationer. Der er således givet 2 dispensationer gennem årene. Derudover indgår et nyt krav om beplantning af tagflader på nyetablerede sekundære bygninger, f.eks. cykelparkering. Beplantningen hjælper bl.a. med håndtering af regnvand, temperaturregulerer, forbedrer luftkvalitet og øger biodiversiteten.

Efter aftale med boligselskabet AAB er muligheden for etablering af en lethal udgået af lokalplanforslaget. Den blev indskrevet i lokalplanen i 2014, men er aldrig blevet opført og vurderes ikke længere at være aktuel.

Processen
Selve ændringerne i lokalplanen vurderes at være af mindre betydning, og det foreslås derfor, at høringsperioden er 4 uger. Projektet er i godkendt af bestyrelsen i AAB afd. 55 og finansieres af midler primært fra Landsbyggefonden.

Den digitale udgave af forslag til lokalplan kan tilgås via nedenstående link eller vedlagte bilag: https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=171

Planloven.

Ingen konsekvenser for Ishøj Kommune.

at forslag til lokalplan 2.05 Vejleåparken sendes i offentlig høring i en periode på 4 uger.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 12. august 2025, pkt. 46:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 140:

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om at sende forslag til lokalplan 2.05 for Vejleåparken i høring i 4 uger med henblik på at muliggøre modernisering af det eksisterende lokalcenter i Vejleåparken.

Ved budgetforliget i 2023 blev der bevilget 10,5 mio. kr. til tagrenovering på Vejlebroskolen til udførelse i 2024-25. Taget på Vejlebroskolen er fra bygningens oprindelse i 1974.

Den oprindelige bevilling omhandler udskiftning af tag på Vejlebroskolens bygning D og E – Skolens to klassefløje (bilag 1).
Skolen har i de seneste år oplevet større gener fra vandindtrængning. Administrationen vurderer, at det skyldes tagets alder og for lille overlap mellem tagpladerne. Da sagen i 2023 blev lagt op til budgetforhandlinger, havde taget en estimeret restlevetid på 5-7 år.

I slutningen af 2024 indgik kommunen kontrakt om arbejderne, der blev planlagt gennemført i tre etaper.

Første etape bestod i halvdelen af bygning E. Da ståltaget på etapen blev fjernet, blev man bekendt med omfanget af rådskader på de bærende bygningsdele. Her blev omfanget kortlagt til at skifte to spær og tilhørende konstruktion. Udskiftning af spær medfører større ændringer til det projekterede og prissatte. Entreprenøren skal håndtere og fjerne såkaldt gammel isolering for at kunne tilgå spærene. Gammel isolering skal håndteres som farligt affald og kræver ekstra værnemidler. Ydermere afleder en spærudskiftning også udskiftning af loft i de berørte lokaler, da det eksisterende loft ikke kan genanvendes.

Ved udgangen af juni måned blev omfanget på etape to kortlagt. Det måtte konstateres, at omfanget af råd var værre end ved etape et. Det vurderes, at der skal ske udskiftning af 4 spær og tilhørende konstruktion. Administrationen forventer på den baggrund at omfanget af rådskader er endnu større på etape 3, bygning D, da tagfladerne på bygningen står i skygge fra nogle store gamle træer (se bilag 2), der viser hvor, der er konstateret råd i konstruktionerne.

Omfanget af rådskaderne er således større end forventet, hvilket medfører en forlængelse af byggeperioden og overskridelse af anlægssagens økonomiske ramme.

Administrationen indstiller på baggrund af det nu kendte opfang af rådskader, og de medfølgende arbejder for etape 1 og 2, frigivelse af yderligere anlægsmidler til udbedring af det store omfang rådskader for samtlige etaper.

Der er givet en anlægsbevilling på 10,5 mio. kr. til udskiftning af taget på Vejlebroskolens bygning D og E.

For at afhjælpe konstaterede rådskader er der behov for yderligere 5,5 mio. kr. Tillægsbevillingen foreslås finansieret af kassebeholdningen.

1. at der gives en tillægsbevilling, anlæg, på 5,5 mio. kr. til udbedring af rådskader i Vejlebroskolens tag, som finansieres af kassebeholdningen.

2. at bevillingen frigives

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 12. august 2025, pkt. 51:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 142:

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om der skal gives en tillægsbevilling og frigivelse af anlægsmidler til den igangværende tagrenovering på Vejlebroskolen.

I juni 2025 blev Teknik- og Bygningsudvalget orienteret om arbejdet med broer og betonbygværker i Ishøj Kommune, og at de planlagte arbejder for 2025 ville være udbedring af bro 53 og 54 i Ishøj Landsby.

Arbejderne har nu været i udbud, og de indkomne tilbud ligger alle væsentligt over det estimerede beløb på 2,3 mio. kr.

Da udbedring af den ene bro er anført som en option i udbuddet, er det muligt blot at udbedre én bro i år og udskyde fuld udbedring af arbejdet med den anden bro til næste år. Da de to broer ligger tæt på hinanden, og der ville skulle påregnes udgift til etablering af byggeplads af to omgange, vil det dog samlet set blive dyrere at udskyde arbejdet på optionsbroen til næste år. Grundejer og trafikanter på Ishøj Bygade vil ligeledes skulle tåle eventuelle gener i forbindelse med arbejdet over en længere periode, end hvis udbedring sker samtidigt.

Udskydes fuld udbedring af optionsbroen, ville administrationen forsøge at lave så meget arbejde på optionsbroen, som muligt. Efter opstartsmøde med entreprenøren står det dog klart, at det vil være meget begrænset, hvilke arbejder det vil være muligt at lave på optionsbroen i år inden for det eksisterende budget. Dette skyldes, at den særligt omkostningstunge del af udbedringen ikke kan stoppes midt i processen.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at der gives en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. til arbejdet, så det sikres, at begge broer kan udbedres i indeværende år.

Ingen.

For at udbedring af begge broer kan realiseres, kræver det en tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. Den samlede bevilling til årets opgaver forbundet med vedligehold af broer og betonbygværker er 3,03 mio. kr. Renovering af bro 53 og 54 blev anslået til 2,3 mio. kr. og de resterende 0,7 mio. kr. er disponeret til gennemførelse af særeftersyn, 1- og 5 årsgennemgange af afsluttede arbejder samt et antal andre mindre opgaver. Det foreslås, at de resterende 0,7 mio. kr. derfor finansieres gennem kassebeholdningen. Tillægsbevillingen påvirker anlægsrammen.

1. at der gives en tillægsanlægsbevilling til arbejdet med broer og betonbygværker i 2025 på 0,7 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen.

2. at bevillingen frigives.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 12. august 2025, pkt. 47:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 141:

Tiltrådt.

Byrådet.

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal gives en tillægsbevilling til arbejdet med broer og betonbygværker i 2025.

Baggrund
Den nye Ældrelov skal skabe rammerne for en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkeltes livssituation og behov, understøtter borgeren i at opnå mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed samt tid til omsorg og nærvær.

Ældreloven tager afsæt i tre bærende værdier:

• Den ældres selvbestemmelse.
• Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse.
• Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Værdierne danner grundlag for den helhedspleje og den tilgang, der indføres med den nye Ældrelov. Ved indførsel af helhedspleje kommer der et skifte i tilgangen i kommunens tilbud om hjælp og pleje, der overordnet set skal have et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte, således at den enkelte borger oplever så høj grad af selvhjulpenhed som muligt. Hjælpen i helhedsplejen skal tilpasses den enkeltes behov, ressourcer og livssituation, og medarbejdere og borgere skal sammen tilrettelægge hjælpen.

Målgruppe
Målgruppen for Ældreloven er borgere med nedsat funktionsevne grundet aldring, som derved har behov for pleje og omsorg til at opretholde deres daglige livsførelse. Loven er primært henvendt til borgere, som har nået folkepensionsalderen, men kan også henvende sig til yngre borgere, såfremt en vurdering af borgerens behov for pleje og omsorg svarer til det behov, som ældre kan have.

Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025 og skal implementeres over de næste to år frem til medio 2027. Fra lovens ikrafttræden gælder det, at nye borgere samt borgere med behov for væsentlige ændring skal visiteres efter Ældreloven. Borgere der allerede modtager hjælp, skal overgå til ældreloven senest den 1. juli 2027.

Beskrivelse af forløbene
Ishøj Kommune skal etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Administrationen har foreslået, at der i Ishøj Kommune etableres fire forløb. I beskrivelsen af forløb er der taget udgangspunkt i den enkelte borger og dennes funktionsniveau i forhold til graden af selvstændighed og behov for hjælp. Der tages udgangspunkt i en graduering af borgerens ressourcer og behov, der dermed bliver bestemmende for omfanget af hjælp og pleje samt den tilgang, som medarbejderne har i samarbejdet med borgeren. Fremfor fokus på opgaver vil der være fokus på borgerens mål, ressourcer og behov.

I tilrettelæggelsen og udførelsen af pleje- og omsorgsforløb tages der højde for, om borgerne har fysiske og kognitive udfordringer. Medarbejderne vil træffe faglige vurderinger af, hvilke behov for hjælp borgerne har. Udover dialog med borgeren så kan vurderingen ske ved inddragelse af pårørende, der kan bidrage til dialogen om den daglige hjælp, fx hvis en borger med demens har vanskeligt ved at give udtryk for sine behov. Derudover kan der, så vidt det er muligt, tages højde for hvilke ønsker og vaner, borgerne tidligere har givet udtryk for.

I beskrivelsen af borgerens funktionsniveau anvendes definitioner fra Fælles Sprog III, der er en fælleskommunal metode og standard for dokumentation af den kommunale opgaveløsning på sundheds- og ældreområdet. Koblingen mellem forløb og Fællessprog III bidrager til systematik og et fælles sprog på tværs af organisationen.

Alle forløb kan rumme alle former for hjælp (praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning) samt inddragelse af pårørende og civilsamfund. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at den enkelte borger skal have alle former for hjælp. Det skaber dog mulighed for, at hjælpen kan justeres løbende uden at skulle revisitere grundet midlertidige ændringer i borgerens ressourcer og behov. Som en del af forløbene skal medarbejderne samarbejde med pårørende samt understøtte borgerne i at deltage i fællesskaber og aktiviteter i civilsamfundet. Dette skal give borgerne mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber, opbygge betydningsfulde relationer samt leve et sundt og aktivt liv. Dette arbejde vil være med til at understøtte realiseringen af Byrådets vision og pejlemærket om sunde og aktive liv samt understøtte ældrestrategiens fokus på bekæmpelse af ensomhed og inaktivitet.

Vedr. høring
Forslag til forløb i helhedsplejen har været i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet. Høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil fremgår af bilag 3-5.

I vedhæftede skema ses et overblik over forløbene (Bilag 1). Ændringerne er markeret med rødt. Yderligere beskrivelse af baggrund, beskrivelse af forløb mm. fremgår af bilag 2, der ligeledes blev forlagt Social- og Sundhedsudvalget på deres møde den 10. juni 2025, og som er vedlagt sagen, da bilaget sammen med skema over de fire forløb har været sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Videre proces
Forløbene tænkes ind i arbejdet med den kulturforandring og omstilling, der allerede er i gang på ældreområdet i Ishøj Kommune i forbindelse med etableringen af de borgernære teams. Det skal sikres, at medarbejderne arbejder ud fra samme fælles forståelse af helhedspleje og klædes på til den nye måde at arbejde på i en langt mere tværfaglig ramme, som skal sikre sammenhæng og helhed for de ældre borgere. Dette arbejde er allerede påbegyndt og vil fortsætte fremadrettet.

I forlængelse heraf vil der være fokus på at sikre den rette kommunikation og vejledning til borgerne og deres pårørende, så det også er tydeligt, hvad der ligger i helhedspleje, og hvilken betydning det får for den hjælp, de modtager. Administrationen vil udarbejde en borgerguide for helhedspleje samt information til Ishøj Kommunes hjemmeside.

Desuden skal omsorgssystemet tilpasses til overgangen fra enkeltydelser til forløb, og en ny økonomistyringsmodel skal implementeres. Udviklingen i forhold til dette er godt i gang og følger planmæssigt implementeringen af Ældreloven, herunder nye vejledninger m.v.

Ældrelovens §§ 7, 9 og 10.

Kommunerne skal etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgs-forløb, der både indeholder:

• Personlig hjælp og pleje.
• Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
• Genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning en til en sygehusindlæggelse.

Pleje- og omsorgsforløbene skal træde i stedet for de nuværende enkeltydelser, der bevilliges til ældre borgere i kommunen.

Midler til implementering og omstilling i forbindelse med overgangen til Ældreloven er indeholdt i udmøntningen af de statstildelte puljer til faste teams (borgernære teams i Ishøj Kommune) og til løft af kvaliteten i ældreplejen svarende til sammenlagt 3,9 mio. kr. i 2025. Heraf er de 2,7 mio. kr. varige og stigende til 2,98 mio. kr. i 2026 og 4,26 mio. kr. i 2027.

Arbejdet med udvikling af den økonomiske styringsmodel er igangsat og udvalget forventes at få forelagt en sag ultimo 2025. Ældrelovens fokus på forløb og dermed et farvel til enkeltydelser stiller krav om en ny måde at styre økonomien på for at sikre, at implementeringen af forløbene ikke bliver udgiftsdrivende og for at understøtte fokus på forebyggende, vedligeholdende og rehabiliterende indsatser i helhedsplejen.

at forløbene i helhedsplejen godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. august 2025, pkt. 77:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 146:

Tiltrådt.

Byrådet.

Som en del af implementeringen af den nye Ældrelov, der trådte i kraft den 1. juli 2025, skal Ishøj Kommune etablere få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Social- og Sundhedsudvalget blev på deres møde i juni præsenteret for forslag til pleje- og omsorgsforløb, hvorefter udvalget sendte dem i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Efter endelig beslutning sendes sagen til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

Vejdirektoratet har den 4. juni 2025 sendt miljøkonsekvensvurderingen for udvidelse af Motorring 4 syd i offentlig høring med frist for høringssvar den 25. august 2025. Af materialet fremgår det, at Vejdirektoratet arbejder med to løsningsmodeller, en hovedløsning og en såkaldt 0+ løsning.

Ved den beskrevne hovedløsning udvides der med en ekstra bane på projektstrækningen og en nedkørselsrampe fra flyoveren til Køgebugt Motorvejen ved Ørnekærs Vænge. Her vil der blive opført en 9 meter høj støjskærm fra Greve Nord tilkørslen til Ishøj Stationsvej langs Køgebugt Motorvejen. Vejdirektoratets beregninger viser, at der vil ske et beskedent fald i støjbelastede boliger i Ishøj Kommune på ca. 10 % i 2040.

Ved 0+ løsningen udvides Motorring 4 med et ekstra spor på en del af projektstrækningen ved at udnytte nødsporet, og der etableres støjskærm fra Greve Nord tilkørslen til Ørnekærs Vænge.  Pga. de tilsvarende forventede trafikstigninger, og da der i Ishøj Kommune ikke etableres støjskærmning, bidrager projektet derved ikke med nogen nævneværdig støjdæmpning i Ishøj Kommune, men vil derimod forøge støjen i forhold til hvis Vejdirektoratet ikke havde gennemført projektet.

I høringssvaret efterlyses et højere ambitionsniveau ift. støjdæmning pga. den allerede store andel af støjbelastede boliger i Ishøj Kommune. Endvidere peges på, at der mangler støjberegninger på konsekvenser af projektet for Tranegilde Landsby, ligesom der efterspørges tiltag, der kan reducere støjbelastningen. Udover støjen indgår der en række mindre kommentarer ift. landskabelig indvirkning, afvanding, miljøfremmende stoffer mv. Høringsfristen er den 25. august 2025, og høringssvaret kunne derfor alene nå at blive behandlet i Klima- og Miljøudvalget. Byrådet får derfor høringssvaret til orientering.

Høringssvaret kan ses i bilag 1.

Lovbekendtgørelse 2023-01-03 nr. 4 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Høringssvaret har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.

at orienteringen tages til efterretning.

Byrådet.

Byrådet orienteres om høringssvar til Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering af udvidelsen af Motorring 4 (Sydlig).

Likviditeten efter kassekreditreglen beregnes som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på likvide aktiver. Dette inkluderer også overskudslikviditet placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management samt eventuelle træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. er ubenyttet i år).

Kassekreditreglen er opfyldt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen udgør 310,7 mio. kr. pr. 30. juni 2025.

Likviditeten inkluderer også porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, hvilket udgør 105,4 mio. kr.

Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen for perioden 2021 – 2025.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ved udgangen af hvert kvartal fra 2021 til 2025.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen 310,7 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 185,6 mio. kr. pr. 30. juni 2025.

I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Cirkulære om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr., når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet, i overensstemmelse med Økonomisk Politik for Ishøj Kommune. 

Byrådets beslutning om at afvikle hele kommunens gæld påvirker især kommunens gennemsnitlige likviditet fra 3. kvartal og de følgende kvartaler.

at likviditetsopgørelsen pr. 2. kvartal 2025 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 133:

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Ifølge gældende regler skal kommunerne kvartalsvis rapportere likviditetsoplysninger i overensstemmelse med kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet. 

I Ishøj Kommune er der 7 almene boligorganisationer, som råder over samlet 5.005 almene boliger fordelt på 4.487 familieboliger, 47 seniorboliger, 359 ungdomsboliger, 42 ældreboliger og 70 supplementsrum uden køkken.

Administrationen har udarbejdet en boligrapport for 2024 (bilag 1). Boligrapporten berører samme emner som tidligere år ift. boligsocialanvisning, lejetab mv., men der er ændret på afrapporteringen for 2024, så rapporten i højere grad kan anvendes til at følge udviklingen indenfor beboersammensætningen op mod kriterierne for forebyggelsesområder.

Den 1. maj 2025 hjemtog 5 ud af de 7 almene boligorganisationer i Ishøj Kommune anvisningsretten til deres boliger, og boligrapporten for 2025 vil derfor tilpasses yderligere op mod formålet for den nye rammeaftale med de almene boligorganisationer.

Boligsocial anvisning og beboersammensætning
Kommunen har i 2024 anvist samlet 384 almene boliger og godkendt 78 interne flytninger. Der har således være betydeligt flere boliger til anvisning i 2024 sammenlignet med sidste år.

Ud af de 384 boliger er 21 anvist til borgere pga. et boligsocialt behov fx borgere på herberg eller i botilbud. Samlet set udgjorde den boligsociale anvisning i 2024 5,5 % af den kommunale anvisning, hvilket er væsentlig lavere end de forrige år, og de 25 % boligsocialanvisning, som kommunen har lovgivningsmæssig ret til. Den lave andel skyldes primært Vejleåparkens udpegning i dec. 2023 til udsat boligområde og parallelsamfund og Vildtbanegårds tilsvarende udpegning til forebyggelsesområde, og deraf følgende skærpede anvisningskriterier. Anvisningskriterierne har imidlertid haft en positiv betydning for særligt Vejleåparken, som i dec. 2024 overgik fra udsat boligområde og parallelsamfund til forebyggelsesområde.

Boligrapporten gennemgår beboersammensætningen i de enkelte boligområder ud fra tal fra Landsbyggefonden, KL mv.

Lejetab
Kommunen hæfter for lejetab (tomgangsleje) for de boliger, som kommunen har fået til anvisning, såfremt det ikke har været muligt at anvise en bolig indenfor én måned. I 2024 har der været et lejetab på i alt ca. 1,7 mio. kr., hvilket er højere end de forløbne år. Det højere lejetab skyldes primært de skærpede anvisningskriterier, som følge af udpegningen. De skærpede anvisningskriterier har betydet, at sagsbehandlingstiden pr. bolig er væsentlig forøget pga., at ansøgerne, når de takker ja til en bolig, tjekkes for, om de opfylder kriterierne, herunder om de har en ren straffeattest, uddannelsesbevis på uddannelse over grundskoleniveau og dokumentation for opfyldelse af indkomstkravet. Endvidere har kommunen fået flere boliger til anvisning ift. tidligere år, hvilket også øger lejetabet, ligesom der fortsat er enkelte boligafdelinger, hvor kommunen har vanskeligt ved at finde egnede lejere pga. en høj husleje. Således fik kommunen 111 flere boliger til anvisning i 2024 end det forgangne år. Der opleves også i stigende grad, at der bliver takket nej til boligtilbud, som igen medvirker til øget lejetab. Administrationen forventer, at lejetabet vil falde for 2025 og de kommende år som følge af de almene boligorganisationers hjemtagning af anvisningsretten pr. 1. maj 2025. 

Udgifter til istandsættelse
Tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) skal som udgangspunkt betales af fraflytter. Betaler fraflytter ikke til boligselskabet, er kommunen forpligtet til at betale for istandsættelsesudgifterne i de tilfælde, hvor kommunen har anvist borgeren til en bolig.

I 2024 har der været udgifter til istandsættelse på ca. 500.000 kr., som kommunen har betalt. I 2023 betalte kommunen ca. 350.000 kr.

Boligrapporten vil blive offentliggjort på Ishøj Kommunes hjemmeside.

Almenboligloven. 

Ishøj Kommune har haft udgifter til lejetab i 2024 svarende til ca. 1,7 mio. kr. og udgifter til istandsættelse på ca. 500.000 kr., hvilket overskrider budgettet for 2024 for de pågældende budgetposter.

Regningerne fra de almene boligorganisationer kommer med en vis tidsforskydning, hvilket gør, at nogle regninger tilhørende 2023 først er betalt i 2024 og lige så nogle fra 2024, der først bliver betalt i 2025.

Det samlede budget til lejetab og til istandsættelse var i 2024 på ca. 800.000 kr.    

at boligrapporten for 2024 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 135:

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet orienteres om årets aktiviteter ift. kommunens anvisning af almene boliger samt status for anvisningsaftalens formål om at kunne løse påtrængende boligsociale opgaver og styrke og ændre beboersammensætningen.

Hvert år fremlægges et statusnotat om tidligere og aktuelle indsatser på renovationsområdet, som gennemføres som led i udmøntningen af Ishøjs Kommunes affaldsplan 2019-2030 med tilhørende tillæg. I det vedlagte statusnotat (bilag 1) gives den årlige status på de igangværende og afsluttede indsatser.

Genanvendelse i Ishøj
Statusnotatet indeholder ligeledes en opgørelse af genanvendelsen i Ishøj Kommune sammenlignet med Vestforbrændings øvrige ejerkommuner. Den reelle genanvendelse er opgjort til 39,2 % i Ishøj Kommune i 2024, hvilket er 0,1 procentpoint lavere end i 2023. Genanvendelsesprocenten er dermed ikke øget, selvom affaldssortering i Vildtbanegård nu har været fuldt implementeret i et år. Gennemsnittet for Vestforbrændings ejerkommuner er opgjort til 52,6 %. Generelt er genanvendelsesprocenten lavere for kommuner med en stor andel af lejligheder frem for kommuner med mange villaer og rækkehuse. Genanvendelsen er dog generelt lav for Ishøj Kommune sammenlignet med sammenlignelige kommuner som Brøndby (45 %) og Albertslund (47 %). Nationalt er der fastsat et mål om samlet set at nå 55 % reel genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2025, 60 % i 2030 og 65 % i 2035.

Affaldsdata viser, at mængden af affald til forbrænding er højere i Ishøj Kommune end i gennemsnittet af de øvrige ejerkommuner i Vestforbrænding. Den store mængde affald til forbrænding er formentlig en af årsagerne til, at den reelle genanvendelse i kommunen er så lav. Med affaldsplanens mål om at øge genanvendelsen er det bl.a. vigtigt, at afdække baggrunden for de større mængder af forbrændingsegnet affald i Ishøj Kommune end i de øvrige kommuner. Affaldsplanens indsats om kortlægning af affaldsløsninger mv. i de enkelte boligområder forventes at kunne bidrage til større klarhed.

Affaldsplan
Som vedtaget af byrådet den 28. januar 2025 i tillæg til affaldsplanen er fokus for indsatserne mere og bedre genanvendelse:

• Sortering i fælles bebyggelser, herunder kortlægning og tjek af affaldsløsninger (2025-26)
• Udvikling af storskraldsordningen (2025)
• Formidlings- og nudgingaktiviteter (2025-26)
• Formidling og sortering med fokus på børn og unge, f.eks. pilotprojekter i enkelte kommunale dagtilbud/skoler (2025-26)

De enkelte indsatser er beskrevet i vedlagte status. Ift. storskraldsordningen arbejdes der på udvikling af opdatering af ordningen bl.a. med input fra Grønt Råd.  En ny ordning for storskrald forventes at vil blive fremlagt til politisk behandling primo 2026, som del af forslag til opdateret affaldsregulativ.

Konkret ift. Vejleåparken arbejdes der i tæt samarbejde med AAB for at forbedre affaldssorteringen bl.a. ved at udarbejde en ny pixi-sorteringsguide primært med billedmateriale samt udlevering af spande til madaffald mv. 

Kommende ændringer på affaldsområdet
Statusnotatet berører også nogle af de store ændringer, som affaldsområdet undergår i disse år.

Det forbrændingsegnede affald har været konkurrenceudsat. Udbuddet blev vundet af I/S Vestforbrændings eget forbrændingsanlæg, VF Affaldsenergi ApS.

Det udvidede producentansvar er implementeret fra 1. oktober 2025. Med udvidet menes, at producenter nu også har ansvar for emballageaffaldet for deres produkter, når de bliver til affald.

Ny regulering vil sandsynligvis medføre faste gebyrprincipper og prisloft for takster. Et prisloft forventes tidligst at have virkning i 2027.

Dertil kommer, at en ny aftale, som skal dække kommunernes omkostning til indsamling og behandling af batterier, skal træde i kraft 1. januar 2026. Såfremt den nye aftale får betydning for kommunens service eller renovationsgebyrerne, vil det blive forelagt til politisk behandling.

Lovarbejdet i forbindelse med selskabsgørelse af de kommunale affaldsydelser er blevet forsinket grundet betydelig usikkerhed om moms på renovationsydelser. Det vides ikke, hvornår et lovforslag vil være klar.

Affaldsbekendtgørelsen.

Ikke relevant.

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 12. august 2025, pkt. 44:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 144:

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet orienteres om status på indsatser under "Ishøjs Kommunes affaldsplan 2019-2030”.

Mødedeltagere: Merete Amdisen (A), Ole Beckmann (V), Kasper Bjering (A), Uffe Andersen (C), Betina H. Demir (L), Sami Deniz (SF), Murat Kütük (A), Annelise Madsen (ID), Milishia Moradi (L), Henrik Olsen (A) Thomas H. Rasmussen (A), Pia Skourup (V), Steen Skovhus (L), Ole Wedel-Brandt (Ø), Erkan Yapici (A), Bayram Yüksel (A), Kalbiye Yüksel (SF), Selcuk M. Özcan (A), Seyit A. Özkan (L).

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.