Indstilling om erhvervelse af ejendom er tiltrådt.

Kim Henriksen stillede spørgsmål til kommunens visitation til plejehjem.

Knud Ullerichs, Søren Pingel, Maria Mortensen, Bjarne Madsen, Jonas Schnack, Berthel Lehmann, Jannik Hillingsøe, Jørgen Lars Henriksen og Niko Resch stillede spørgsmål vedr. helårsbeboelse i Ishøj Havn.

Skriftlige spørgsmål fra Foreningen af hjemmehørende lystfartfartøjer i Ishøj Havn er vedhæftet.

Når der er udarbejdet svar på spørgsmålene, vil de også blive vedhæftet.

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark får kommunerne en central rolle med ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Det betyder, at kommunerne skal udarbejde dynamiske omlægningsplaner senest i 2025, der viser, hvordan man lokalt vil komme i mål med indsatsen. Indsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet. Med baggrund i aftalerne har Kommunernes Landsforening (KL) den 13. december 2024 indgået en rammeaftale med Ministeriet for Grøn Trepart om implementeringen.

Den nye rammeaftale fastlægger den overordnede ramme for kommuners rolle, organisering, økonomi, tidsplan mv. Rammeaftalen er vedlagt som bilag 1, og heri fremgår bl.a., at arbejdet med implementeringen primært skal forankres i de såkaldte 23 lokale treparter, som erstatter de i dag 23 tværkommunale vandoplandsstyregrupper (VOS), som blev nedsat i 2010.

De lokale treparter vil bestå af følgende  medlemmer:

• 1-2 repræsentanter for hver kommune i oplandet, heraf mindst 1 politisk repræsentant
• 1-2 lokale landbrugsrepræsentanter
• 1-2 lokale repræsentanter for lokale naturorganisationer
• 1 repræsentant fra Naturstyrelsen

Endvidere skal de lokale treparter sikre et tæt samarbejde med de såkaldte udtagningskonsulenter, som er ansat under landbrugets videns- og forskningsorganisation SEGES. Repræsentanterne fra natur- og landbrugsorganisationerne udpeges centralt af hhv. Danmarks Naturfredningsforenings og Landbrug & Fødevarers hovedorganisationer. Ishøj Kommune indgår i den lokale trepart for Køge Bugt, hvor Køge Kommune har formandskabet.
Som opfølgning herpå skal byrådet tage stilling til udpegning repræsentant til den lokale trepart for Køge Bugt.

Administrationen indstiller, at Ishøj Kommune udpeger to repræsentanter til den lokale trepart, heraf en politisk repræsentant og en embedsmand. Det er administrationens vurdering, at der ved både at udpege en politisk repræsentant samt en embedsmand, sikres demokratisk repræsentation og faglighed indenfor det konkrete område til den lokale trepart. Administrationen er desuden bekendt med, at flere kommuner i den lokale trepart følger denne tilgang.

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. 

I rammeaftalen indgår også den økonomiske ramme for kommunerne i forbindelse med implementering af aftalen om grøn trepart. Midlerne vil primært blive fordelt ud til kommuner efter kvælstofindsatsbehov og potentiale for udtagning af lavbundsjord. Den endelige fordeling af midler meldes forventeligt ud i løbet af januar. Det er derfor endnu uvist, hvilket beløb Ishøj Kommune får til dækning af de øgede udgifter til at forestå arbejdet med implementeringen, men det er administrationens forventning af de tilkomne midler vil være begrænset.

at der udpeges i alt to repræsentanter, henholdsvis en politisk udpeget og samt en udpeget fra administrationen, der skal repræsentere Ishøj Kommune i den lokale trepart for Køge Bugt,

at der udpeges ét byrådsmedlem, der skal repræsentere Ishøj i den lokale trepart.

Kalbiye Yüksel (SF) blev udpeget som Ishøjs repræsentant i den lokale trepart med Merete Amdisen som suppleant.

Byrådet.

Byrådet skak udpege en politisk repræsentant, der skal repræsentere kommunen i den lokale trepart for Køge Bugt.

Ishøj Kommune indgik i 2015 en revideret brugsretsaftale med Ishøj Havn, herunder en allonge til aftalen om helårsbeboelse i Ishøj Havn. Af sidstnævnte fremgår, at der maksimalt kan tillades 20 både til helårsbeboelse i havnen, og at der maksimalt kan gives tilladelse for et år ad gangen. Det er havnebestyrelsen, som behandler ansøgning herom. I aftalen fremgår desuden, at bådene skal have karakter af en lystbåd, være i forsvarlig stand og kunne sejle med egen kraft. Aftalen kan opsiges af kommunen med 1 års varsel (se bilag 1).

På byrådsmødet den 29. oktober 2024 blev det besluttet at udskyde sagen om, hvorvidt Ishøj Kommune skal opsige aftalen om helårsbeboelse i Ishøj Havn. Som opfølgning herpå har administrationen i november 2024 afholdt møde med de beboere i havnen, som har en kontrakt med Ishøj Havn om helårsbeboelse. På mødet blev der stillet en række spørgsmål, som administrationen lovede at undersøge. Administrationen har rettet kontakt til flere styrelser for at afklare, hvorvidt der kan findes en model, som på lovlig vis kan tillade fortsat helårsbeboelse i havnen, som ønsket af de nuværende beboere. Endvidere har administrationen været i kontakt med Århus og Københavns kommuner om deres erfaringer med husbåde.

Lokalplanlægning for helårsbeboelse
Den eksisterende lokalplan 1.54 tillader ikke husbåde i Ishøj Havn, og der kan ikke gives dispensation til anvendelse af husbåde, da det strider mod anvendelsesbestemmelsen. Administrationen er blevet bekendt med, at Brøndby Kommune tilbage i 2014 forespurgte den daværende Erhvervsstyrelse, hvorvidt de kunne planlægge for helårsbeboelse i Brøndby Havn. Brøndby Kommune fik den gang afslag med henvisning til Fingerplanen. Fingerplanen er imidlertid ændret siden da, og det fremgår i dag, at der indenfor den grønne kystkile ved Køge Bugt Strandpark kan lokalplanlægges for bl.a. ”mindre overnatningsfaciliteter”. Administrationen har på den baggrund kontaktet Plan- og Landdistriktsstyrelsen for at afklare, om denne ændring kan gøre det lovligt for kommunen at planlægge for helårsbeboelse på husbåde i havnen. Styrelsen har imidlertid meget tydeligt svaret, at det kan vi som kommune ikke. De henviser i den forbindelse til, at der med overnatningsfaciliteter skal forstås ”alment tilgængelige overnatningsfaciliteter, som fx shelters eller lejrpladser” – og ej privat helårsbeboelse. Styrelsen svarer også, at selvom bådene ligger på vandet, og dermed ikke fremgår som en del af grøn kile (jf. kortet bilag 2), så er det styrelsens vurdering, at de i praksis er omfattet af grøn kile udpegningen, qua at gangbroer til land forbinder direkte til områder omfattet af grøn kile udpegningen.

En fortsat tilladelse til helårsbeboelse på både i Ishøj Havn er således ikke lovlig jævnfør gældende lokalplan, samt ikke mulig at planlægge for ved eventuel ny lokalplan jævnfør Plan- og Landdistriktsstyrelsens oplysninger. Det betyder, at selvom husbådene blev gjort lovlige efter byggelovens regler, vil de ikke lovligt kunne ligge i havnen pga. planforholdene.

Administrationen indstiller på den baggrund, at kommunen opsiger aftalen om helårsbeboelse i havnen til ophør med udgangen af februar 2026.

Byggelovgivningen

De planmæssige forhold betyder, at kommunen ikke på lovlig vis kan tillade helårsbeboelse i havnen. Selve spørgsmålet om byggetilladelse af bådene er derfor ikke længere relevant. Da det imidlertid har fyldt en del i dialogen med helårsbeboerne, er der i bilag 3 redegjort for spørgsmålet om byggelovgivningen.

Videre proces

På mødet med husbådeejerne i november blev det aftalt, at administrationen ville vende tilbage til Havnebestyrelsen, når der lå en afklaring af de rejste spørgsmål. Administrationen har derfor afholdt møde med havnebestyrelsen den 15. januar 2025 og orienteret om ovenstående, som havnebestyrelsen tog til efterretning.

Administrationen har afsøgt muligheden for en fortsat tilladelse af helårsbeboelse i havnen på lovlig vis, men det er som beskrevet ikke en mulighed. For at give beboerne i havnen tilstrækkelig tid til at finde en ny bolig foreslås, at kontrakten opsiges 1. marts 2025 med henblik på ophør af helårsbeboelse med udgangen af februar 2026. Endvidere foreslås, at administrationen går i dialog med havnebestyrelsen om, hvordan det sikres, at de beboere, som i dag ikke har kontrakt med havnen, men alligevel bor fast i havnen, flytter fra deres både indenfor en kort tidshorisont.

Til orientering er der endvidere vedlagt henvendelse til udvalget af 15. januar 2025 om klage over husbåde beliggende ved to bådebroer i havnen (bilag 6).

Planloven

Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen)

Byggeloven

Bekendtgørelse nr. 1689 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer.

at opsige aftalen om helårsbeboelse i Ishøj Havn.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 20. januar 2025, pkt. 9:

Tiltrådt.

Ændringsforslag:

Annelise Madsen (ID): Sagen udskydes.

For stemte: ID + L: 4.

Imod stemte: A + V + Ø + SF: 13.

Tiltrådt.

ID + L kunne ikke tiltræde beslutningen.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til opsigelse af kontrakten mellem Ishøj Kommune og den selvejende institution Ishøj Havn om helårsbeboelse.

I tilfælde, hvor en elev har 15 % ulovligt fravær eller derover i et kvartal, er skolelederne forpligtet til at udarbejde underretning om fraværet til administrationen, som herefter træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Skolen skal endvidere sende en besked til forældrene, når eleven har 10 % fravær. Der er i de fleste tilfælde ganske få dage mellem eleven går fra 10 til 15 % fravær.

Skolerne foretager en række forebyggende tiltag og er i dialog med såvel forældre som elev, længe før eleven når de 10/15 % fravær. Her følger skolerne bl.a. tiltagene i de fælles retningslinjer for håndtering af elevfravær.

I perioden fra oktober 2024 til ultimo december 2024 er der behandlet en sag om ulovligt elevfravær på 15 % eller derover, hvor der er truffet afgørelse for 3. kvartal 2024.

Administrationen foreslår, at der fremadrettet gives en årlig status om ulovligt elevfravær til Børne- og Undervisningsudvalget, som ikke sendes til orientering i byrådet.

Folkeskoleloven § 39, stk. 3, bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen samt i barnets lov §§133 og 134

Folkeskoleloven § 32 vedr. undervisningspligt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orientering tages til efterretning

at der fremadrettet gives en årlig status om ulovligt elevfravær til Børne- og Undervisningsudvalget, som ikke sendes til orientering i byrådet.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 14. januar 2025, pkt. 11:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Orientering om ulovligt elevfravær over 15 % fremlægges hvert kvartal på møderne i januar, april, august og oktober. I denne sag orienteres der om behandlede sager vedr. ulovligt elevfravær over 15 % for perioden fra oktober 2024 til ultimo december 2024. Sagen sendes efterfølgende til orientering i Byrådet.

Der indstilles i sagen til, at der fremadrettet gives en årlig status om ulovligt elevfravær til Børne- og Undervisningsudvalget, som ikke sendes til orientering i byrådet.

Ishøj Kommunes affaldsplan gælder for en 12-årig periode fra 2019-2030, men som kommune er vi forpligtet til at revidere planen mindst hvert 6. år og dermed med udgangen af 2024.

Affaldsområdet er imidlertid under store forandringer, og fra statsligt hold er der bebudet en ny national affaldsplan inden 2026, som skal danne retning for de kommunale affaldsplaner. Dertil kommer, at der blandt ejerkommunerne i Vestforbrænding er et ønske om, at planperioden for de enkelte kommuners affaldsplaner kommer i takt, hvilket har været tilfældet tidligere. Vestforbrænding forventer, at det kommende fælles paradigme udarbejdes i 2025-2026.

For dels at sikre at målsætninger i den kommende nationale affaldsplan er kendte, inden der udarbejdes en ny plan, og dels at der arbejdes indenfor samme paradigme, foreslår administrationen, at den eksisterende affaldsplan forlænges til og med 2026, og der besluttes nogle supplerende aktiviteter for 2025-26.

Det foreslås, at de fire overordnede temaer i den eksisterende arbejdsplan fortsætter:

• Mere og bedre genanvendelse
• Smartere affaldsløsninger
• Sammen om affald
• Skadelige stoffer ud af affaldet

Under de enkelte temaer har der i den seneste 6-årige periode været iværksat en række aktiviteter. Særligt har der været fokus på at øge genanvendelsen af husholdningsaffald, fx i forbindelse med kravet om sortering og indsamling af ti affaldstyper. For en mere udførlig status se byrådssag fra maj 2024.

Foreslåede indsatser i 2025-26

I forhold til at fastlægge aktiviteter i 2025 og 2026 er Grønt Råd blevet inddraget. Der er således blevet afholdt en workshop med Grønt Råds affaldsgruppe den 23. oktober 2024 med fokus på idéer til de kommende aktiviteter. Arbejdsgruppens idéer var centreret om kommunikation i bred forstand, hvilket er i tråd med puljen til kommunikation om bedre sortering, der, efter byrådets ønske, er afsat på renovationsbudgettet for 2025. Dernæst er udvikling af storskraldsordningen et stort ønske. Vigtigheden af formidling til børn og unge blev også drøftet. Sammenfatningen fra workshoppen er vedlagt til orientering (bilag 2).

Ishøj Kommunes genanvendelse var i 2023 på 39,3 %, hvilket er den laveste blandt Vestforbrændings ejerkommuner. At forbedre sortering og øge genanvendelse foreslås derfor at være hovedfokus for 2025-26 med et overordnet mål om, at genanvendelsen i udgangen af 2026 er på niveau med sammenlignelige kommuner i Vestforbrændings ejerkreds. At øge genanvendelsen er også en vigtig vej mod at understøtte byrådets vision "Fælles om mulighedernes Ishøj.  

For at understøtte målet foreslår administrationen, at der i 2025 og 2026 gennemføres følgende aktiviteter:

• Sortering i fælles bebyggelser, herunder kortlægning og tjek af affaldsløsninger (2025)
• Udvikling af storskraldsordningen (2025)
• Formidlings- og nudgingaktiviteter (2025-26)
• Formidling og sortering med fokus på børn og unge, fx pilotprojekter i enkelte kommunale dagtilbud/skoler (2025-26)

Indsatserne er nærmere beskrevet i bilag 1.

I forhold til sortering i fælles bebyggelser er indsatsen begrundet i, at det ved indførsel af sortering i flere fraktioner i Ishøj Kommune var op til det enkelte boligområde selv at vælge affaldsløsninger.
Det betyder, at der i dag er mange forskellige løsninger rundt omkring i kommunen – og affaldsløsninger, som ikke nødvendigvis bidrager til mest mulig sortering. F.eks. er flere af sorteringsmulighederne i en vis afstand fra boligen, mens restaffald er helt tæt på. For at øge genanvendelsen er det nødvendigt at gøre det let for borgerne at sortere. Med indsatsen foreslås derfor at foretage en kortlægning af alle boligområders affaldsløsninger med henblik på, på sigt at sikre, at alle de enkelte affaldsløsninger lever op til Miljø- og Ligestillingsministeriets vejledning om indsamling af husholdningsaffald. Deri fremgår det, at beholdere så vidt muligt placeres sådan, at beholdere er tilgængelige i umiddelbar nærhed af boligen, dvs. kort gåafstand.

I forhold til formidlings- og nudgingaktiviteter vil muligheden for at arbejde med mere non-verbal kommunikation som piktogrammer blive undersøgt, ligesom kommunikation på flere sprog kan vise sig vigtigt for, at alle borgere forstår krav til sortering.

Udover de indsatser, som er specifikke for Ishøj, gennemføres to fællesaktiviteter årligt med Vestforbrænding og de øvrige ejerkommuner. Fællesaktiviteterne aftales på et temamøde med kommunernes affaldsplanlæggere. Aktiviteterne for 2025 og 2026 er:

·         Affaldsforebyggelse (2025)

·         Potentialer i de 10 fraktioner (2025)

·         Fremme god genanvendelse (2026)

·         Kommunikation 2.0 (2026)

Administrationen vurderer, at det ikke er nødvendigt at sende forlængelsen af affaldsplanen i høring, da aktiviteterne for 2025 og 2026 understøtter den eksisterende affaldsplan, som har været i høring, inden den blev vedtaget. Når den nye affaldsplan skal udarbejdes i 2026, vil den komme i høring.

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).
Vejledning om indsamling af husholdningsaffald.

I det vedtagne renovationsbudget for 2025 er afsat en pulje på 800.000 kr. til forbedring af sortering og genanvendelse i Ishøj Kommune.

at det godkendes, at affaldsplanen forlænges til og med 2026 med de foreslåede indsatser for 2025-26.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 14. januar 2025, pkt. 2:

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Özkan (L) afventer stillingtagen til sagen.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 20. januar 2025, pkt. 11:

Tiltrådt.

Steen Skovhus (L) afventer stillingtagen.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til forlængelse af den eksisterende affaldsplan til og med 2026 og de foreslåede indsatser for 2025-26.

Vestforbrændings låneramme for kalenderåret 2025 på 510 mio. kr. blev godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på møde den 18. september 2024 og er efterfølgende sendt til godkendelse i alle ejerkommuner.

Den endelige lånoptagelse for 2025 vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i bestyrelsen samt i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser/byråd.

Låneformål:

• Strategiske investeringer

De strategiske investeringer i budget 2025 på 2.015 mio. kr. til Varmeplan 2030 Etape 1 og Carbon Capture Storage er ikke indeholdt i denne låneramme for år 2025. Lånefinansiering af de to investeringer er vedtaget i en særskilt proces for dem.

• Driftsmæssige investeringer

Følgende driftsmæssige investeringer på 510 mio. kr. er godkendt i forbindelse med godkendelse af budget eller forventes indstillet til bestyrelsens godkendelse mhp. gennemførelse i år 2025:

Projekterne - kort gennemgået:

Affaldsforbrændingsanlæg

Forventede investeringer til udskiftning af konvektionspart og blæsere til Anlæg 5 samt forbedring og optimering af spildevandsanlægget. Der foretages gennemgang og optimering af turbine og sekundærluftsystem på Anlæg 5. Der er også miljømæssige forbedringer især reduktion af støv- og dieselpartikler på anlægget. Det hele er et led i optimering og levetidsforlængelse af affaldsforbrændingsanlægget.

Varmenet eksisterende fjernvarmenet

På det eksisterende fjernvarmenet udenfor Varmeplan 2030 er der tilslutning af nye kunder i nybyggerier med tilslutningspligt og konverteringer fra olie/gas til fjernvarme i eksisterende godkendte fjernvarmeområder. Derudover er der integration af aktiviteter ved overtagelse af aktiver fra Farum Fjernvarme og opgradering af ledning til Hillerød. Disse aktiviteter skal finansieres ved lånoptagelse for at kunne medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen og dermed opretholde den reelle varmepris.

Øvrige bygninger

Forventede indstillinger til forbedring af bygninger i de administrative funktioner, opgradering af ventilationsanlæg, nyt Showlab til formidlingsaktiviteter samt styrkelse af beredskabet i Glostrup.

IT - understøttelse af forretning og digitalisering

Forventede indstillinger til forbedring af infrastruktur og integration samt ny kundeportal og nyt system til afløsning af KURS. Herudover er der forberedelse til NIS2 og CER (The Critical Entities Resilience Directive) samt løbende forbedring af cybersikkerhed.

Sammenhæng til Vestforbrændings budget 2025 for lån og investering:

I budget 2025 er der et godkendt investeringsbudget på 2.547 mio. kr., og låneramme 2025 udgør 510 mio. kr. Forskellen på 2.037 mio. kr. er oplistet nedenfor:

• -1.815 mio. kr. vedrørende tidligere godkendt låneramme til Varmeplan 2030 Etape 1.
• -200 mio. kr. til fortsættelse med CO2-fangstprojektet. Det er ikke klarlagt, hvordan omkostningerne bliver endeligt finansieret.
• -22 mio. kr. ny elkedel og elforsyning i Glostrup er netop nu til godkendelse hos ejerkommunerne.

Bevilling og tillægsbevilling til Varmeplan 2030 Etape 1 til udbygning af fjernvarmenettet er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på møde den 4. oktober 2023 og er godkendt af ejerkommunerne.

Investeringer til etablering af ny elkedel og elforsyning i Glostrup blev godkendt af bestyrelsen på møde den 20. marts 2024 og er netop nu ude hos ejerkommunerne for deres godkendelse.

Lånevilkår

Der er siden 1990 kun optaget lån hos Kommunekredit med efterfølgende udbetaling.

Lån er primært i fast rente med 15-25 års løbetid, annuitetslån med kvartårlige ydelser.

Fra år 2024 kan der ikke længere optages lån hos Kommunekredit til investeringer, der vedrører affaldsforbrænding. Disse investeringer vil derfor fra 2024 skulle foretages hos kommercielle danske banker.

Investeringer til udbygning af fjernvarmenettet vil som udgangspunkt stadig blive foretaget hos Kommunekredit.

Lånebekendtgørelsen.

Vestforbrændings ejerkommuner hæfter for lånoptagelsen med pro rata-hæftelse. Ishøj Kommunes ejerandel af Vestforbrænding er 2,39 %, hvorfor kommunen hæfter for 2,39 % af lånet på 510 mio. kr. Dette svarer til 12,19 mio. kr.

at det godkendes, at Ishøj Kommune hæfter for 2,39 % af Vestforbrændings samlede låneramme på 510 mio. kr., svarende til 12,19 mio. kr.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 14. januar 2025, pkt. 3:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 20. januar 2025, pkt. 12:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Godkendelse af Vestforbrændings låneramme 2025 samt pro rata hæftelse for Ishøj Kommune. Lånerammen er godkendt i Vestforbrændings bestyrelse og skal nu godkendes i alle ejerkommuner.

ARKEN Museum for Samtidskunst søger Ishøj Kommune om tilskud på 5,0 mio. kr. til ombygning af en ny gæstemodtagelse. Anlægstilskuddet svarer til den fulde forventede anlægssum. Ansøgning fra ARKEN er vedlagt som bilag.

Baggrund

ARKEN har de seneste to år iværksat den største forandringsproces, museet har gennemgået siden åbningen i 1996. Museet har ændret navn til ”ARKEN – Museum for Samtidskunst” og er i gang med at skærpe sin profil både i det samlede danske og internationale museumslandskab. ARKEN har som vision at blive Nordens førende museum for samtidskunst og i endnu højere grad blive en attraktion og et kulturelt fyrtårn i Ishøj Kommune og på Københavns Vestegn. ARKEN har i sit program for de kommende år særligt fokus på at åbne museet op for flere brugergrupper, herunder at sikre god modtagelse for bl.a. førstegangsbesøgende, personer med funktionsnedsættelse og flere sproggrupper. Denne ambition ønskes udtrykt, allerede fra man træder indenfor på ARKEN, hvor gæstemodtagelsen skal sikre nem adgang for de besøgende og underbygge det varme værtskab i forhold til modtagelsen af den enkelte gæst.

ARKEN Museum for Samtidskunst mister med museumsreformen næsten 7,0 mio. kr. årligt i statstilskud. Reduktionen af statstilskuddet er medvirkende til, at museet har færre midler til at dække driftsudgifter, og derfor må effektivisere alle dele af driften. Museumsreformen stiller desuden flere krav til dokumentation og optælling af museets gæster, som et grundvilkår for at udløse statstilskuddet til museet. Det vil være en vanskelig og manuel arbejdsopgave at leve op til de nye dokumentations- og optællingskrav, sådan som museet er indrettet i dag.

Ny gæstemodtagelse
Butik, information og gæstemodtagelse er i dag placeret i to forskellige områder, hvilket kræver bemanding af tre medarbejdere i museets åbningstid. Indretningen nødvendiggør, at gæster skal have udleveret et billetmærkat, da udstillingsområdet ikke er lukket af. Dette skaber unødig kødannelse, især for gæster, der har købt billet online, og kræver et vagtpersonale, der løbende skal kontrollere billetmærkaterne. En ny gæstemodtagelse vil reducere behovet for personale med 1 årsværk i gæstemodtagelsen og reducere behovet for vagtopsyn.
Den nye gæstemodtagelse vil indeholde en digital billetaflæsning, hvor de besøgende nemt og enkelt kan købe billetter online og tilgå museets oplevelser med det samme de træder ind ad døren. At sikre et større køb af onlinebilletter og årskort vil, udover hurtigere billettering og en smidigere gæsterejse, være med til at sikre museet et bedre datasæt på de besøgende, som kan bruges til at udvikle og forbedre museumsoplevelsen og målrette museets kommunikation. Samtidig får gangbesværede, herunder kørestolsbrugere, bedre adgang igennem højdetilpasset scanning af billet, og tale- og hørehæmmede vil kunne tilgå museet uden at møde forhindringer. Således gives der samme lige adgangsvilkår for alle. Som noget nyt vil der også blive plads til hvilemuligheder for gangbesværede flere steder i den nye rumlige indretning, hvilket i dag efterspørges af museets gæster. I ansøgningen ses en overordnet visualisering og plantegning for den nye gæstemodtagelse.

For besøgende ishøjborgere vil ombygningen betyde en bedre brugeroplevelse samt bedre adgangsforhold for især ældre og/eller gangbesværede borgere. Besøgende ishøjborgere, som har købt billetter online på forhånd, vil få bedre adgang og få bedre opholdsmuligheder ved ankomst.

Samtidig vil støtten betyde, at ARKEN kan igangsætte en istandsættelse og modernisering af museets fysiske rammer, der skal gøre ARKEN i stand til også fremover at være en betydelig kulturinstitution i hovedstadsområdet med forankring på vestegnen. Med ombygningen vil Ishøj få et museum, der driftsmæssigt er mere bæredygtigt og bidrager til en robust økonomi, som imødekommer fremtidens krav og er mere tro mod de originale fysiske arkitektoniske rammer.

ARKEN har ikke på nuværende tidspunkt søgt fonde til ny gæstemodtagelse. Ombygningen af gæstemodtagelsen indtænkes i en større, gennemgribende renovering, som museet søger fondsmidler til. Kommunens positive støtte til første etape anses for afgørende for fundraisingen til anden etape, der vil beløbe sig til et betydeligt og flercifret millionbeløb. Anden etape af ARKENs ombygning vil bl.a. indtænke et nyt indgangsparti, således at den nuværende handikapindgang kan nedlægges, og alle gæster tilbydes indgang på samme vis. Hertil kommer en modernisering af gæsteområder og udstillingssale samt et ønske om at skabe en bedre sammenhæng mellem Søren Robert Lunds bygning fra 1988 og den omgivende natur.
Finansieringen af anden etape ansøges hos relevante fonde i løbet af 2025.

Processen forventes at tage fire måneder, så gæstemodtagelsen vil kunne stå færdig inden sommerperioden 2025, forudsat midlerne bevilges i begyndelsen af 2025.

Ishøj Kommune yder fra 2025 et årligt driftstilskud til Arken på 1,0 mio. kr.

Det påhviler ARKEN at overholde gældende lovgivning og regler ved byggeriet.

Administrationen anbefaler, at bevillingen optages i budget 2025 ved meddelelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr., til anlægstilskud - Arken på Kultur og Fritidsudvalgets budgetområde B50.80 Anlæg i 2025, finansieret af kassen.

Kommunalfuldmagtsreglerne, museumsloven, tilbudsloven.

ARKEN ansøger om en bevilling på 5,0 mio. kr. i anlægsstøtte til ombygning af ny gæstemodtagelse. Finansiering skal ske via kassebeholdningen.

Administrationen bemærker, at en bevilling til ARKEN på 5,0 mio. kr. vil øge Ishøj Kommunes samlede anlægsbudget og vil indgå i det korrigerede budget. Kommunens anlægsramme opgøres med udgangspunkt i det vedtagne budget. Regeringen og KL har dog givet håndslag på, at kommunerne under ét ikke overskrider anlægsrammen ved regnskabsaflæggelsen. Bevillingen indstilles finansieret ved kasseforbrug.

at der bevilges et anlægstilskud på 5,0 mio. kr. i 2025 til ombygning af ARKENS gæstemodtagelse.

at bevillingen optages i budget 2025 ved meddelelse af anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr., til anlægstilskud - Arken på Kultur og Fritidsudvalgets budgetområde B50.80 Anlæg i 2025, finansieret af kassen.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 15. januar 2025, pkt. 3:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 20. januar 2025, pkt. 13:

Tiltrådt.

Ole Wedel-Brandt (Ø) afventer stillingtagen.

Merete Amdisen (A) deltog ikke i behandlingen af punktet pga. inhabilitet.

Tiltrådt.

Ole Wedel-Brandt (Ø) har afvigende mening: Enhedslisten kan ikke tilslutte sig indstilllingen, da Arken ikke lever op til museumsaftalens krav til museerne om at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Merete Amdisen (A) deltog ikke i behandlingen af punktet pga. inhabilitet.

Byrådet.

Byrådet skal beslutte, om ARKEN Museum for Samtidskunst skal bevilges et anlægstilskud på 5,0 mio. kr. til ombygning af gæstemodtagelse.

Baggrund
Plejecentrene i Ishøj Kommune ligger takstmæssigt en del over de takster, som kommunen betaler for Ishøjborgere, der bor i plejebolig i andre kommuner. Gennemsnitsprisen ved køb af plejeboligpladser hos andre kommuner og private tilbud er væsentlig billigere end taksterne for Ishøj Kommunes egne plejecentre, hvilket er desuagtet af grundpriser og andre lokale forhold.

På den baggrund er det i forbindelse med budgettet besluttet at gennemføre en besparelse på plejehjemstaksten i perioden 2025-2027 ved at indføre nye arbejdsgange, bedre udnyttelse af personaleressourcer og ved at arbejde med en ny arbejdspladskultur. Der er et politisk ønske om, at besparelsen så vidt muligt baseres på effektiviseringer uden, der sker serviceforringelser. Effektiviseringerne skal ses som en forandringsproces, der skal være med til at realisere Byrådets vision og pejlemærket økonomisk robust kommune, så kommunen kan sikre en værdig ældrepleje i fremtiden. Derudover skal tiltagene være med til at indfri målsætningerne i strategierne på voksen- og velfærdsområderne, fx målet om at indføre flere velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen.

Status på indsatsen
Der er i forlængelse af vedtagelsen af budgetaftalen igangsat en proces med udarbejdelse af to handleplaner, der skal være med til at skabe et overblik over de tiltag, der skal bidrage til at indfri besparelsen på Kærbo og Torsbo (Bilag 1 og 2). Den ene handleplan omhandler den ledelsesmæssige del af processen, der skal understøtte forandringsprocessen. Den anden er udarbejdet i et samarbejde mellem ledelsen og MED-udvalget på Kærbo og Torsbo. MED-udvalget har afholdt stormøder på de to plejecentre, hvor medarbejderne har haft mulighed for at komme med deres input til, hvilke tiltag der kan sættes i værk. Disse input har sammen med MED-udvalgets høringssvar i forbindelse med høringen af budgetforslag til budget 2025 samt drøftelser på MED-mødet den 10. december 2024 dannet grundlag for udarbejdelse af handleplanen. Der er en tæt dialog mellem MED-udvalg og ledelse omkring, hvordan og hvornår de respektive tiltag igangsættes. Plejehjemsbestyrelsen er på deres møde i november blevet præsenteret for både høringssvaret i forbindelse med høringen af budgetforslagene til budget 2025 samt arbejdet med handleplanen.

Effektiviseringstiltag
For at indfri besparelsen arbejdes der med at skabe en kulturforandring på plejecentrene, hvor flere beslutninger lægges ud til medarbejderne, hvor der arbejdes mere på tværs, og hvor teamlederne får en mere understøttende rolle, så beslutninger tages tættere på praksis. Dette skal være med til at kvalificere beslutningerne samt skabe et større ansvar og ejerskab hos både medarbejdere og ledere. Dette kræver, at begge plejecentre gennemgår en omfattende forandringsproces, og at medarbejdere og ledere klædes på til at løse opgaver på nye måder. Derudover arbejdes der med at benytte flere velfærdsteknologiske løsninger, der skal være med til at understøtte medarbejdere og ledelse i optimering af arbejdsgange og understøttelse af arbejdsopgaver.

I handleplanerne beskrives de konkrete tiltag. Eksempler på disse er fx nedbringelse af personaleressourcer ved naturlig afgang, idet teamlederne sammen med deres medarbejdere ved alle vakante stillinger, skal foretage en vurdering af, om stillingen skal genbesættes, eller om opgaverne kan fordeles eller organiseres anderledes. Derudover er der tiltag indenfor kompetenceudvikling, hvor fx teamlederne via uddannelse og konsulentunderstøttelse skal rustes til at understøtte og fastholde kulturforandringen samt involvere medarbejderne på nye måder. Et tredje eksempel fra handleplanerne er, at der indkøbes et nyt vagtplanlægningsmodul, der skal være med til at effektivisere og understøtte vagtplanlægningen, så der fx undgås booking af dobbeltvagter, der er ekstra udgiftstunge.

For at indhente besparelsen uden at plejehjemsbeboerne vil opleve serviceforringelser må der arbejdes bredt. Eksempler på dette er samarbejdet med energiteamet om energibesparende belysning, og at der ses på mulighederne for at genforhandle lokalaftaler.

Den videre proces
For at Social- og Sundhedsudvalget kan følge forandringsprocessen tæt, vil udvalget blive forelagt tre opfølgninger i løbet af 2025 (maj, september og december). Disse opfølgninger skal dels give status på økonomidelen, og dels på forandringsprocessen. I forbindelse med hver opfølgning afholdes der lokale MED-møder forud for opfølgningen, så der i forbindelse med opfølgningen kommer en tilbagemelding fra lokal-MED. På det næstkommende MED-møde deltager centerchefen for Center for Voksne og Velfærd med henblik på at orientere om den politiske beslutning.

I budgetforliget blev der besluttet en besparelsen på 7,9 mio. kr. ved en reduktion på 75.000 kr. årligt per plejebolig. Besparelsen har en stigende profil, således at besparelsen udgør 4,1 mio. i 2025, stigende til 7,9 mio. kr. i 2026. Dertil kommer, at der i 2025 er bevilliget engangsudgifter på 0,4 mio. kr. til implementeringsstøtte til ledelsen og indkøb af velfærdsteknologi i form af Intelligent Care på Torsbo.

at iværksættelse af tiltagene i handleplanerne godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. januar 2025, pkt. 2:

Tiltrådt.
Annelise Madsen (ID) ønskede at benytte standsningsretten, og få sagen forelagt for byrådet.

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tiltræde beslutningen.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres i denne sag om det punkt i budgetaftalen 2025-2027, der vedrører nedsættelse af plejehjemstaksten på Omsorgscenteret Kærbo og Torsbo Plejecenter (SSU02). Sagen sendes til orientering i Seniorrådet og i Plejehjemsbestyrelsen.

Godkendt.

På byrådsmøde den 17. december 2024 (sag nr. 183) blev ændringsforslag til spørgetid behandlet.

Administrationen er i den forbindelse blevet opmærksom på, at indhold i en ny § 6 allerede var formuleret i § 4, bortset fra at fristen for indsendelse af spørgsmål var sat til 5 dage i stedet for de oprindelige besluttet 8 dage.

Fristen på de 8 dage hænger sammen med, at administrationen, som udgangspunkt, har 8 dage til at forberede og få godkendt en sagsfremstilling til politiske udvalg.

Administrationen har på den baggrund sammenskrevet og foretaget mindre redaktionelle rettelser i forretningsordenen.

Den sammenskrevne forretningsorden for spørgetid ved Ishøj Byråds ordinære offentlige møder vedhæftes.

at vedhæftede forretningsorden tages til efterretning.

Til efterretning.

Forelæggelse af sammenskrevet forretningsorden for spørgetid.

Social- og Boligministeriet offentliggjorde den 1. december 2024 listerne for udsatte boligområder, parallelsamfund, omdannelsesområder og forebyggelsesområder i 2025.

Boligområdet Vejleåparken i Ishøj Kommune er ikke længere på listen over udsatte boligområder, men er tilbage på listen over forebyggelsesområder.

Vedlagte brev fra Social og Boligstyrelsen vejleder om lovgivningen ift. Vejleåparkens placering på forebyggelseslisten.

Administrationen noterer sig, at offentliggørelsen af listerne på ministeriets hjemmeside, udsendelse af pressemeddelelse, presseevent med minister mv. ligger 1½ måned før brevet til kommunen. Det opleves ikke at være i tråd med "god forvaltningsskik".

Almenboligloven.

Et års ophold på parallelsamfundslisten påførte Ishøj Kommune merudgifter for 17. mio. kr.

at orienteringen tages til efterretning.

Til efterretning.

Byråd.

Orientering om brev fra Social- og Boligstyrelsen vedr. Vejleåparkens placering på forebyggelseslisten i 2025.

Likviditeten efter kassekreditreglen beregnes som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på likvide aktiver. Dette inkluderer også overskudslikviditet placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management samt eventuelle træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. er ubenyttet i år).

Kassekreditreglen er opfyldt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen udgør 302,0 mio. kr. pr. 31. december 2024.

Likviditeten inkluderer også porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, hvilket udgør 104,1 mio. kr.

Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen for perioden 2020 – 2024.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ved udgangen af hvert kvartal fra 2020 til 2024.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen 302,0 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 179,5 mio. kr. pr. 31. december 2024.

I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Cirkulære om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr., når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet, i overensstemmelse med Økonomisk Politik for Ishøj Kommune. 

Ingen.

at likviditetsopgørelse 4. kvartal 2024 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 20. januar 2025, pkt. 4:

Tiltrådt.

Til efterretning.

Ishøj Byråd.

Ifølge gældende regler skal kommunerne kvartalsvis rapportere likviditetsoplysninger i overensstemmelse med kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet. 

Europamesterskabet i kvindefodbold – Women’s EURO – afvikles over 26 dage i juni og juli i 2029. Women’s EURO er et event, der bliver mere og mere populært, med stor betydning for fodbold og lokalsamfund i de afviklende lande og indebærer besøg af landsholdsstjerner, aktivering af lokalsamfund og et forhåbentligt ekstra boost til den lokale fodbold i Ishøj Kommune.

DBU og Sveriges Fodboldforbund afgiver et fællesbud på at blive værtsnationer for Women’s EURO i 2029. Som kommune er det muligt at ansøge om at blive værtsby, hvor kommunes fodboldbane og faciliteter stilles til rådighed for en deltagende nation. Der skal i alt findes 16 værtsbyer – Team Basecamps, hvor der er 8 i Danmark og 8 i Sverige.

Administrationen har deltaget i et møde med DBU for at høre mere om muligheden for og kravene til at blive værtsby. Der stilles krav til banens beskaffenhed og omkringliggende faciliteter, såsom omklædningsfaciliteter, presserum, fitnessområde, opbevaring mv.

I 2029 forventes det, at der i henhold til planer om udvikling af Idrætsområdet, er etableret en ny hybrid-stadionbane med tilhørende tribune ved Ishøj Idræts & Fritidscenter. Derved vil kommunen kunne stille eftertragtende faciliteter til rådighed.

Idet perioden løber over juni og juli vurderer administrationen, at det kan afvikles uden de store gener for det lokale foreningsliv. Det vil forudsætte omlægning af enkelte foreningers aktiviteter, men det vurderes muligt at imødekomme dette i andre kommunale faciliteter. Med udvælgelsen som værtsby for turneringen må der som udgangspunkt forventes økonomiske investeringer forbundet med baneoptimering og -pleje samt ressourcer hertil.

Ishøj Kommune skal indsende ansøgning til DBU i januar 2025 og kan forvente svar fra DBU medio marts. UEFA vælger værter for WEURO2029 i december 2025.
Ansøgningen er ikke bindende for nuværende og kan trækkes tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt.

Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune ansøger om at blive værtsby, og stiller kommunens faciliteter til rådighed og dermed tager aktiv del i den store sportsbegivenhed et Women’s EURO er.

Der forventes et ressourceforbrug ved at være værtsby og afhænger blandt andet af fodboldbanens tilstand og behovet for optimering og pleje. Derudover vil der være et ressourceforbrug i forhold til den praktiske afvikling, men også til en lokal kommunikationsindsats.

at det godkendes, at Ishøj Kommune ansøger om at blive værtsby for en nation ved afvikling af Women's EURO 2029.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 15. januar 2025, pkt. 6:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 20. januar 2025, pkt. 14:

Tiltrådt.

Til efterretning.

Økonomi- og Planudvalget.

Ishøj Kommune har mulighed for at ansøge Dansk Boldspil-Union (DBU) om at blive værtsby for et landshold ved afviklingen af Europamesterskabet i fodbold for kvinder i 2029. Økonomi- og Planudvalget skal tage stilling til, om det kan godkendes, at Ishøj søger om at blive værtsby.

Godkendt.