Referat
Ishøj Byråd onsdag den 28. juni 2017 kl. 16.00
Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Tiltrådt.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Tiltrådt.
Beslutning
Alice Nicolajsen (medlem og koordinator) i Ældres netværk:
Gør opmærksom på problemet med befordring til og fra Torslunde.
Borgmesteren svarer, at vi undersøger muligeheder - bl.a flextrafik.
Spørger også til Kulturhuset i Østergården - ordning med cykelbud - der er kun en mand til at cykle med de ældre - kunne der evt. være flere.
Borgmesteren svarer, at spørgsmålet må tages op med dem, der beskæftiger sig med det område - men da der er tale om frivillige, så afhænger det af om der er flere frivillige der ønsker at hjælpe.
Borgeren foreslår, at der bliver mulighed for at synge på caféerne, og efterlyser sangbøger og evt. klaver. Borgmesteren henviser til, at forslaget evt. kan drøftes i Kultur- og Fritidsudvalget.
Resume
Borgerrådgiveren fremlægger sin midtvejsstatus for perioden 1. november 2016 - 30. april 2017. Herudover drøftes foreløbige erfaringer med delt borgerrådgiverfunktion med Hvidovre Kommune, herunder borgerrådgiverens ønske om vedtægtsændring således at der alene afgives en årlig afrapportering i form af en årsberetning til politisk behandling ligesom beretningsperioden for de to kommuner koordineres således, at det følger kalenderåret.
Sagsfremstilling
I henhold til den gældende vedtægt skal borgerrådgiveren afrapportere til Byrådet 2 gange årligt i form af en midtvejsstatus og en årsberetning.
Borgerrådgiveren ønsker at etablere en praksis for at koncernledelsen orienteres om det forventede indhold af afrapporteringerne forud for den politiske behandling.
Borgerrådgiveren har derfor deltaget på koncernledelsesmødet den 14. juni 2017 for at orientere om sin aktuelle midtvejsstatus for perioden 1. november 2016 - 30 april 2017.
Borgerrådgiverfunktionen er delt med Hvidovre Kommune med en foreløbig fordelingsnøgle på 2/3 til Hvidovre og 1/3 til Ishøj.
Sagsantallet i de to kommuner opgjort for 6 måneder viser, at der er ca. samme antal sager i de to kommuner. (tallene stammer fra midtvejsstatus i de to kommuner og er opgjort således Hvidovre Kommune 1. oktober 16 – 31. marts 17 og Ishøj Kommune 1. november 16 – 30 april 17.
Sager | Ishøj | Hvidovre |
Sager i alt | 93 | 91 |
Heraf klagesager | 68 | 67 |
Heraf andre henvendelser | 25 | 24 |
For at sikre mest mulig tid til kerneopgaven – borgerrådgivning og dialog med administration i forhold til organisationslæring – anbefaler borgerrådgiveren, at der fremadrettet alene gives 1 årlig afrapportering i form af en årsberetning. Dette begrundes i, at det administrative arbejde forbundet med udarbejdelse af afrapporteringer til politisk niveau er ganske omfattende, ligesom der skal afrapporteres til 2 kommuner ligesom 2 kommuners organisationer skal serviceres. Det anbefales ligeledes, at beretningsperioderne for de to kommuner koordineres således at de følger kalenderåret. Borgerrådgiveren vurderer, at formålet med afrapportering til politisk niveau kan tilgodeses med en årlig afrapportering.
Indstilling
Det indstilles, at byrådet tager midtvejsevalueringen til efterretning, og godkender vedtægtsændring således, at der fremadrettet sker en årlig afrapportering til byrådet ligesom beretningsperioden følger kalenderåret.
Beslutning
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Resume
Det fremgår af økonomiregulativet, at der skal foretages 2 budgetopfølgninger om året, som fremlægges politisk.
Sagsfremstilling
Der er foretaget 1. budgetopfølgning 2017, som overordnet for Ishøj Kommune viser en forventet mindreudgift på 3,5 mio.kr.
Der forventes mindreudgifter indenfor servicerammen på 0,3 mio.kr., mens der udenfor servicerammen forventes mindreudgifter på 4,1 mio.kr. På anlægssiden forventes der merudgifter på 2,5 mio.kr., mens der på finansieringssiden er forventning om mindreugifter på 1,6 mio.kr.
Under Økonomi- og Planudvalget alene er der forventning om et samlet mindreforbrug på 3,5 mio.kr.
Med nærværende sagsfremstilling fremlægges hele 1. budgetopfølgning for Økonomi- og Planudvalget under ét.
Der er udarbejdet notat af 6. juni 2017 (bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning. Bilag B viser den samlede oversigt i beløb over budgetopfølgningen pr. 6. juni 2017.
Budgetopfølgningen har været forelagt de enkelte fagudvalg - der vedlægges i bilag C referater fra møderne.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller,
at budgetopfølgningen tiltrædes,
at der gives bevilling indenfor fagudvalgets område i henhold til oversigtsskemaet.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Der orienteres om status på arbejdet med budget 2018, herunder om ændret pris- og lønskøn.
Sagsfremstilling
Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har den 1. juni 2017 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2018. Det fremgår bl.a. af aftalen, at:
- serviceudgifterne løftes med 300 mio. kr.
- kommunernes anlægsudgifter kan udgøre 17 mia. kr.
- der er afsat en tilskudspulje til skattenedsættelser på 450 mio. kr. (indkomstskat).
- det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. gives med samme fordelingsprincipper som sidste år. Det eksakte beløb i 2018 for Ishøj Kommune kendes endnu ikke. Beløbet for 2017 udgjorde 21 mio. kr.
- der er afsat lånepuljer til hhv. kommuner med lav likviditet, til effektiviseringer og til strukturinvesteringer.
De kommunefordelte tal vedr. indtægter fra tilskud og udligning, skatter mv. forventes udmeldt fra ministeriet ultimo juni. Administrationen vil indarbejde konsekvenserne heraf i budgetforslaget.
Den 13. juni 2017 har KL udsendt reviderede pris- og lønskøn. PL-skønnet for 2017-2018 er samlet set nu vurderet 0,7 procentpoint lavere end tidligere. På lønsiden er der tale om et markant fald i skønnet fra 2,5 % til 1,52 %. Det lavere PL-skøn vil være indregnet som en reduktion i bloktilskuddet, når dette udmeldes.
Administrationen foreslår derfor, at det ændrede lønskøn og de afledte effekter heraf - fx ændrede takster og øvrige indtægter og udgifter hensættes i budgetforslaget og fordeles i perioden mellem 1. og 2. behandling af budgettet.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at orienteringen om status på budget 2018 tages til efterretning, og godkender at det ændrede lønskøn og de afledte effekter heraf - fx ændrede takster og øvrige indtægter og udgifter hensættes i budgetforslaget og fordeles i perioden mellem 1. og 2. behandling af budgettet.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Regnskab 2015/16 for Østsjællands Beredskab fremlægges til godkendelse. Regnskabet blev godkendt af Beredskabskommissionen på mødet den 10. maj 2017, hvorefter det skal endeligt godkendes i de 8 ejerkommuner bag Østsjællands Beredskab.
Regnskabet viser et underskud på den ordinære drift på 8,2 mio. kroner. Underskuddet foreslås finansieret af kassebeholdningen i Østsjællands Beredskab.
Sagsfremstilling
Samarbejdet mellem de 8 kommuner har betydet, at kommunernes samlede udgifter til beredskab er reduceret med 8,4 mio. kr. fra regnskabsresultatet i 2014 til regnskabsresultatet 2016. Regnskabet viser dog også, at Østsjællands Beredskab i 2016 går ud af året med et underskud på 8,2 mio. kr. på den ordinære drift, akkumuleret over 5 kvartaler.
Underskuddet skyldes, at det ikke er lykkes at udmønte de forventede besparelser, samt at der det første år er afholdt en række ekstraordinære udgifter til arbejdet med effektiviseringer og implementering af den nye fælles beredskabsorganisation. Det foreslås, at underskuddet finansieres af kassebeholdningen. Underskud på driften indgår i opgørelse af egenkapitalen.
Der var i budgettet forudsat en likvid beholdning ultimo 2016 på 6,7 mio. kr. Regnskabet viser en likvid beholdning på 3,2 mio. kr. hvilket er 3,5 mio. kr. lavere end forventet. Forskellen skyldes det negative resultat af den ordinære drift på 8,2 mio. kr., der delvist modsvares af et positivt resultat på finansforskydninger på 4,7 mio. kr. Anlægsaktiver, herunder leasede aktiver, er i regnskabsåret 2015/2016 nedskrevet med 7,4 mio. kr. Den samlede leasinggæld er afviklet med i alt 2,2 mio.kr.
Regnskabet er påtegnet af Østsjællands Beredskabs revisionsselskab EY.
Underskuddet på 8,2 mio. kr. foreslås finansieret af kassebeholdningen. Det vil betyde, at opsparede midler til fremtidige investeringer reduceres med 8,2 mio. kr. Dette vil medføre, at der ved udgangen af 2016 er en negativ opsparing på 1,5 mio. kr. og ved udgangen af 2017 en positiv opsparing på 3,4 mio. kr.
Driftsunderskuddet samt øvrige bevægelser på aktiver og passiver betyder, at fællesskabets egenkapital ved udgangen af 2016 er 8,8 mio. kr. hvilket er 4,9 mio. kr. lavere end i åbningsbalancen.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Regnskab 2015/2016 for Østsjællands Beredskab godkendes og videresendes til endelig godkendelse i Byrådet.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
AAB har i brev af 1. juni 2017 ansøgt Ishøj Kommune om godkendelse til optagelse af yderligere lån på i alt 10 mio. kr., de kommende to år, til næste etape, da det har vist sig, at der har været stor efterspørgsel på nye køkkener. AAB oplyser, at gennemsnitsprisen for et nyt køkken i maj 2017 vurderes at ligge på kr. 65.000,- pr. lejlighed. Beløbet betales som forbedringstillæg til huslejen, indtil køkkenet er fuldt betalt. Betalingen for de nye køkkener følger lejemålet og ikke beboeren. Alle realkreditlån vil have en løbetid på 20 år.
Sagsfremstilling
Ishøj Byråd godkendte den 2. oktober 2012 AAB's anmodning om, at afdelingen årligt kunne opsætte højst 100 køkkener samt 25 køkkener i boliger der fraflyttes (ved fraflytningssynet vurderes, om køkkenet skal udskiftes).
Da interessen, blandt beboerne, for udskiftning af køkkener, var væsentlig større end AAB forventede, godkendte Ishøj Byråd den 4. november 2014, AAB's anmodning om, at afdelingen kunne optage et lån på kr. 14.936.000 - med mulighed for optagelse af yderligere lån for 8 mio. kr. de kommende år. Borgmesteren fik på mødet bemyndigelse til løbende at påtegne garantierklæringerne på de optagne lån. Af de 8 mio. kr. har AAB kun hjemtaget to lån på kr. 3.964.000 og kr. 2.176.000, i alt kr. 6.140.000. AAB har efterfølgende valgt, at restbeløb på kr. 1.860.000 (op til de 8 mio. kr.), som ikke kan dække en hel etape af køkkenudskiftninger, ikke hjemtages, da AAB de sidste par år har hjemtaget lånene i etaper for hvert år - dvs. ét lån til én etape.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at optagelse af realkreditlån på 10 mio. kr. de kommende to år godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.
Lovgrundlag
Almenboligloven § 37b.
Bilag
Resume
Social- og Sundhedsudvalget har besluttet at samlokalisere indsatser for udsatte borgere. Hertil skal der findes en egnet lokation. Økonomi- og Planudvalget skal derfor træffe beslutning om valg af lokation for samlokalisering af udsatte samt udgifter forbundet hermed.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 12. juni 2017 at samlokalisere indsatser på tværs af Center for Socialservices område. Derfor skal misbrugsbehandlingstilbuddet Pitstop, uddannelsestilbuddet Ung På Vej, MentorIshøj og dele af socialpsykiatrien forankres på samme matrikel i Ishøj Kommune. Baggrunden for, at man ønsker at samlokalisere nuværende mindre tilbud rundt om i kommunen ét sted, er bl.a., at der vil være større sammenhæng og kontinuitet i indsatserne, at der vil være faglig synergi medarbejderne imellem, samt at der vil være mulighed for borgerne at drage nytte af forskellige indsatser på samme beliggenhed.
Social- og Sundhedsudvalget besluttede endvidere, at der skal findes en egnet bygning/lokation, hvor de nævnte tilbud kan samlokaliseres.
Administrationen har på den baggrund undersøgt ledige bygninger i Ishøj Kommune med den nødvendige kapacitet. I den forbindelse er ”kufferten” på Ishøj Søvej 1 fundet egnet til formålet. ”Kufferten” er en bygning på 500 kvm. med mange rum, som vil være egnede til forskellige formål, herunder undervisning, behandling, møderum, kontorer m.m.
”Kufferten” har imidlertid stået ubrugt hen i flere år, hvorfor den trænger til renovering, førend den kan bruges til de ønskede formål. Center for Ejendomme og Byggesager har inspiceret bygningen og vurderet, at det vil koste 1.750.000 kr. at istandsætte bygningen (se bilag).
Det indstilles derfor, at Økonomi- og Planudvalget godkender, at ”kufferten” bruges til samlokalisering af indsatser for udsatte, samt at der afsættes 1.750.000 kr. til istandsættelse af bygningen.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at ”kufferten” bruges til samlokalisering af indsatser for udsatte borgere, samt at finansiering til istandsættelse på 1.750.000 kr. finansieres ved at udskyde nedrivning af pavilloner, Ishøj Søvej 5 og 7, med 300.000 kr., og udskydelse af udendørs svømmehalsprojekt med 900.000 kr., og at restbeløbet på 550.000 kr. finansieres via kassebeholdningen.
Lennart Hartmann Nielsen (V) kan ikke tilslutte sig indstillingen.
Beslutning
Tiltrådt.
Lennart Hartmann Nielsen (V) stemte imod.
Økonomi
Det koster 1.750.000 kr. at istandsætte bygningen.
Bilag
Resume
I forbindelse med anlæg af Letbanen i Ishøj Kommune vil der være merudgifter forbundet med etableringen af et fælles klimatiltag, som inkluderer en opgradering af kommunens eksisterende vejafvandingssystem på Ishøj Stationsvej.
Sagsfremstilling
Hovedstadens Letbane har anmodet Ishøj Kommune om en tilbagemelding om evt. tilkøb af en øget kapacitet i kommunens vejafvanding i Ishøj Stationsvej inden sommerferien 2017 således, at Hovedstadens Letbane kan forhandle den valgte afvandingsstrategi med tilbudsgiverne under konkurrencemæssige betingelser, hvilket formentlig vil resultere i den bedst mulige pris og begrænse påvirkningen af projektets samlede tidsplan.
Når kommunens tilbagemelding foreligger, vil Hovedstadens Letbane fremsende tilkøbsaftale til underskrift.
I Ishøj Kommune omfatter arbejdet ca. 300 m fælles opgraderet ledning i Ishøj Stationsvej, nye vejbrønde og stik samt afvanding af letbanen.
Tilkøbet af den øgede vejafvandingskapacitet i Ishøj Stationsvej sikrer letbanen mod oversvømmelse, som statistisk sker hvert 10. år mod hvert 5. år i dag. Det er kun strækningen på Ishøj Stationsvej, der sikres med dette tilkøb, og anlægget af de større regnvandsledninger gennemføres som en del af letbanens anlægsarbejder.
Ishøj Kommune kan gennem et tillæg til kommunens Spildevandsplan vedtage en generel sikring mod oversvømmelse til hvert 10. år i det regnvandsopland, der afvander området, som letbanen passerer. Dette sikringsniveau har Hovedstadens Letbane udtrykt ønske om, at alle berørte kommuner gennemfører. Ishøj Forsyning har estimeret, at omkostningen til et øget sikringsniveau vil være op til 10 mio. kr. samt omkostninger til retablering af veje.
Tidsforløbet for et nyt spildevandstillæg, som blandt andet indebærer forelæggelse for spildevandsforsyningens bestyrelse og offentlig høring, medfører, at dette ikke kan gennemføres inden Hovedstadens Letbane indleder forhandlinger med tilbudsgiverne. Derfor anbefaler administrationen, at der meddeles Hovedstadens Letbane accept af tilkøbet, selvom der endnu ikke er vedtaget et spildevandstillæg med et sikringsniveau på 10 år.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Ishøj Kommune beslutter at tilkøbe opgradering af vejafvandingssystemet og meddeler Hovedstadens Letbane dette.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalgets indstillinger følges, idet udgiften på kr. 247.500 finansieres af kassebeholdningen, og at de efterfølgende årlige udgifter indarbejdes i budgettet.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Hovedstadens Letbane har vurderet merprisen for dette tilkøb til at udgøre 1,5 mio. kr. i 2013 priser svarende til 1,65 mio. kr. i 2017 priser, som skal afholdes af Ishøj Kommune, da anlægget er en del af kommunens vejafvanding.
Tilkøb, der foretages af kommunen, kan finansieres efter samme principper som ved indskud til finansiering af anlæg. Det indebærer, at minimum 15 pct. af beløbet svarende til 247.500 kr. betales ved tilkøbsaftalens indgåelse, mens de resterende 85 pct. betales ved årlige indskud i perioden frem til 2056. Det præcise tidspunkt for betaling af indskuddet på minimum 15 pct. kan aftales nærmere under hensyntagen til den kommunale budgetlægningsproces.
Lovgrundlag
Spildevandsbekendtgørelsen.
Bilag
Resume
Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 18. april 2017 et forslag fra administrationen om retningslinjer for ind- og udmeldelse af sfo samt forslag om fordeling af sfo-taksten på 11 måneder.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende forslaget om retningslinjer for ind- og udmeldelse af sfo i høring i skolebestyrelserne frem til den 30. maj. I høringen indgår endvidere forslag om, at sfo-taksten bliver fordelt over 11 måneder, at juli er betalingsfri samt at tilmelding til sfo som minimum koster en måneds betaling, hvilket betyder, at man ikke kun kan være tilmeldt i den betalingsfri måned.
Sagsfremstilling
Administrationen er blevet opmærksom på, at der er behov for klarere retningslinjer for ind- og udmeldelse af sfo. I styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen er alene beskrevet, hvordan man bliver tilmeldt sfo1 i forbindelse med indskrivningen i børnehaveklasse, og at der sker automatisk udmeldelse af sfo2, når barnet stopper i 6. klasse. På den baggrund har administrationen foreslået, at der fastlægges klarere retningslinjer for udmeldelse, således at følgende afsnit bliver tilføjet i styrelsesvedtægtens afsnit 5.6 om indskrivning i sfo:
"Udmeldelse af sfo skal ske digitalt med mindst 1 måneds varsel, til den 1. eller 15. i en måned. Ved skoleskift til en anden folkeskole i Ishøj Kommune ses der bort for udmeldelsesvarslet. Barnet skal dog tilmeldes den nye skoles sfo digitalt".
For at undgå, at der kan spekuleres i kortvarige udmeldelser, fx. i sommerferien, har administrationen foreslået, at der ved en udmeldelse først kan ske tilmelding til samme sfo efter 3 måneder eller, at der indføres 11 måneders takst, hvor juli er betalingsfri. Som det fremgår af skemaet nedenfor, i 2017-takster er udgangspunktet for forslaget, at 11-månederstaksten vil være højere pr. måned. Den samlede årlige forældrebetalingstakst vil dog være den samme som ved 12 måneders betaling.
De indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der til styrelsesvedtægtens afsnit 5.6 om indskrivning i sfo tilføjes "Udmeldelse af sfo skal ske digitalt med mindst 1 måneds varsel, til den 1. eller 15. i en måned. Ved skoleskift til en anden folkeskole i Ishøj Kommune ses der bort for udmeldelsesvarslet. Barnet skal dog tilmeldes den nye skoles sfo digitalt".
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller,
- at sfo-taksten bliver fordelt over 11 måneder, at juli måned er betalingsfri samt at tilmelding til sfo som minimum koster en måneds betaling, hvilket betyder, at man ikke kun kan være tilmeldt i den betalingsfri måned.
- at ændringerne træder i kraft pr.1. januar 2018.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Ishøj Kommune har fået tilsagn fra Socialstyrelsen om medfinansiering til projekt TIPS (Tidlig Indsats for Psykisk Sårbare børn og unge). Økonomi- og Planudvalget i Ishøj Kommune besluttede den 27. marts 2017 at finansiere/medfinansiere projektet via investeringspuljen. Den endelige beslutning om finansiering skulle dog afvente svaret på, hvorvidt der blev meddelt afslag eller tilsagn om 50 % medfinansiering fra Socialstyrelsens ansøgningspulje til ”understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge”.
Direktionen indstillede i marts 2017 til Økonomi- og Planudvalget, at ansøgning 1 (TIPS) og ansøgning 2 (Ordblindekoordinator/Ordblinderessourcelærer) fik del i investeringspuljen for 2017. Udvalget traf følgende beslutning: ”At der afventes svar på ansøgningen til Socialstyrelsen, inden der træffes endelig afgørelse om ansøgningerne til Investeringspuljen. Modtages der afslag fra Socialstyrelsen, gives der alene tilsagn fra investeringspuljen til ansøgningen vedrørende TIPS”. Sagsfremstilling og beslutning fra mødet i Økonomi- og Planudvalget er vedhæftet.
Med tilsagnet fra Socialstyrelsen har TIPS-projektet brug for 1,46 mio. kr., hvilket betyder, at de resterende 0,54 mio. kr. fra Investeringspuljen kan overføres til delvis finansiering af projektet vedr. ordblinderessourcelærer.
Sagsfremstilling
Socialstyrelsen meddelte den 28. maj 2017, at Ishøj Kommune har fået tilsagn om 1,46 mio. kr. i medfinansiering af det 2-årige projekt TIPS i Center for Børn og Forebyggelse. Projektet har til formål at styrke indsatsen, og opfølgningen heraf, på forebyggende indsatser for børn og unge, som har psykiske vanskeligheder eller er på vej til at få det. I projektet ligger der både proaktive indsatser i forhold til målgruppen samt reaktive indsatser, hvis den unge har fået store psykiske vanskeligheder.
Projektets samlede beløb på 2,92 mio. kr. betragtes som en investering i omlægning af indsatsen for målgruppen, hvorved indsatsen forventes at være selvfinansierende inden for to år. Dette målresultat er især baseret på viden og erfaringer fra Herning Kommune.
En del af tilsagnet forudsætter rådgivning fra Socialstyrelsen om en mere generel omlægning af kommunens indsatser på børne- og ungeområdet til en mere forebyggende og effektiv indsats under overskriften ”Sveriges-modellen”. Center for Børn og Forebyggelse vil derfor indgå i et rådgivningsforløb med Socialstyrelsen om mulighederne for en bredere omlægning og indsats.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen om tilsagn fra Socialstyrelsen til efterretning og indstiller til Økonomi- og Planudvalget, at projekt TIPS finansieres med 1,46 mio. kr. fra Investeringspuljen i perioden 2017 - 2019, mens det resterende beløb på 0,54 mio. kr. bruges i perioden 2018 – 2020 til delvis finansiering af projektet vedr. ordblinderessourcelærer.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tiltrådt.
Byrådet ønsker i januar 2018 en status på antal konstaterede ordblinde.
Økonomi
Tilsagnet fra Socialstyrelsen betyder, at TIPS-projektet bruger 1,46 mio. kr. af de 2,0 mio. kr. fra investeringspuljen. Således er der 0,54 mio. kr. tilbage i investeringspuljen til delvis finansiering af ordblinderessourcelæreren. Til den fulde finansiering af ordblinderessourcelæreren mangler 370.683 kr. årligt frem til skoleåret 2020/2021, hvor ordblinderessourcelæreren finansierers ved nedlæggelse af en læseklasse.
Sagen sendes således videre til Økonomi- og Planudvalget til orientering, og for endelig beslutning om fordeling af midlerne i Investeringspuljen. Det foreslås, at resten af puljen anvendes til delvis finansiering af projekt vedr. ordblinderessourelærer, jf. beregning i vedhæftede bilag.
Bilag
Resume
Der søges frigivet 1.301.507 kr. til vejbidrag for 2017. Beløbet skal betales til Ishøj Forsyning A/S.
Sagsfremstilling
I henhold til gældende lovgivning skal Ishøj Kommune betale 4 % af færdige og igangværende arbejder i Ishøj Forsyning A/S i vejbidrag.
Vejbidraget dækker forsyningens udgifter til transport og eventuel rensning af det vejvand, som kommer i kloakkerne.
Beløbet er opgjort til 1.301.507 kr. ekskl. moms for 2017.
Midlerne søges frigivet i henhold til budgettet. Der er afsat 800.000 kr. i budgettet og det resterende beløb på 501.507 kr. afholdes over kassebeholdningen.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der gives anlægsbevilling på 1.301.507 kr. til vejbidrag for 2017. Der frigives 800.000 kr. fra budgettet. Økonomi- og Planudvalget tager stilling til finansiering af 501.507 kr.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges, idet 501.507 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Der frigives 1.301.507 kr. til vejbidrag, 800.000 kr. fra budgettet. Økonomi- og Planudvalget tager stilling til finansiering af 501.507 kr.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, nr. 534 af 7/6 2010.
Bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger, nr. 1212 af 14/10 2010.
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., nr. 633 af 7/6 2010.
Betalingsvedtægt for Ishøj Forsyning A/S.
Resume
Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 5 samt Lokalplan 1.83 – Hjemløseboliger ved Ishøj Søvej.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede den 15. marts 2017, at sende forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 samt Forslag til Lokalplan 1.83 i høring i 10 uger.
Kommuneplantillægget ændrer kommuneplanrammen for området fra, at området kun kan anvendes til offentlige formål i maks. 3 etager, til at give mulighed for både boliger og offentlige formål i maks. 2 etager.
I høringsperioden er der modtaget to indsigelser fra beboere i Vejleåparken. Den ene er positiv, og den anden er negativ overfor placeringen af hjemløseboligerne. Der er ikke uddybende kommentarer til deres indsigelser.
Administrationen foreslår, at Kommuneplantillæg 5 samt lokalplan vedtages uden ændringer.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Kommuneplantillæg nr. 5 samt Lokalplan 1.83 Hjemløseboliger ved Ishøj Søvej vedtages endeligt.
Særindstilling: Venstre tager forbehold for anvendelsesbestemmelsen: § 4.1." .. og offentlige formål i forbindelse med socialpsykiatrien".
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.
Venstre opretholder særindstilling.
Beslutning
Tiltrådt.
Venstre opretholder særindstilling.
Lovgrundlag
Planloven.
Bilag
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Den nye leverandør har været i drift i 22 dage, og der har været nogle udfordringer særligt med internettet. Der arbejdes fortsat på at udbedre de tekniske fejl og forbedre kundeservice. Kommunen holder jævnligt statusmøder med Kabelplus.
Sagsfremstilling
Driftsstatus
Kabelplus har været driftsansvarlig for Ishøj Fællesantenne i 22 dage. Godt 1.000 borgere har efter koncessionsoverdragelsen oplevet længerevarende udfald på både TV signal eller Internet – udfald som har vist sig som ustabilitet, pixeleringer i TV billeder og lave eller ingen båndbredder på nettet, herunder hyppige afkoblinger fra Internettet.
Kabelplus arbejder med at udbedre de fejl, som har påvirket det største antal brugere først, og bedømt ud fra Kabelplus’ log er antallet af kundehenvendelser stødt dalende.
Fejlene i nettet har primært skyldtes (se bilag A og B for uddybning):
- Tilretning af konfiguration af Kabelplus’ egen server (løst indenfor de første par døgn).
- Opmærkning af kabler, der ikke var i overensstemmelse med dokumentationen.
- Forstærkere der ikke var justeret korrekt i forhold til dokumentationen.
- Kundernes egne installationer – der ikke lever op til kravene i forbindelse med den nye signalforsyning (højere frekvens niveau).
Ishøj Kommune følger løbende Kabelplus’ arbejde med statusmøder mindst på ugebasis og efter behov.
Afstemninger vedr. udmeldelse af Ishøj Fællesantenne
Der har været afholdt urafstemning i Vildtbanegård afd. 1. Resultatet blev, at 154 stemte for at melde sig ud, og 127 stemte for at blive. Kommunen har ikke modtaget en opsigelse endnu.
Udvidet kundeservice
Torsdag den 15. juni kl.17-21 blev der afholdt et arrangement i Vejleåparken, hvor bestyrelsen, Kabelplus og Ishøj Kommune sammen havde lavet ”lokal butik” i deres kulturhus. 50 beboere mødte op, og alle fik løst deres konkrete problemer. Bestyrelsen var meget tilfreds med arrangementet.
Et tilsvarende arrangement afholdes i Vildtbanegård torsdag den 22. juni kl. 17-21.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at status på implementeringen tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Ishøj Kommune har i perioden december 2016 til april 2017 modtaget decisionsskrivelser (afgørelser/beslutning) fra forskellige styrelser og forvaltninger vedrørende disses gennemgang af kommunens revisionsberetningerne for regnskabsår 2015. I lighed med tidligere års praksis fremlægges decisionsskrivelserne i en samlet sag.
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune har modtaget decisionsskrivelser fra Statsforvaltningen, STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (tidligere Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet). I decisionsskrivelserne - som indeholder en opsummering af de enkelte styrelsers gennemgang af Ishøj Kommunes revisionsberetninger for regnskabsåret 2015 - refereres til revisionens bemærkning om mangelfuld dokumentation i forbindelse med udarbejdelse af refusionsopgørelse vedrørende boliglån. Kommunens revision Deloitte har fulgt op på dette forhold i revisionsberetningen for regnskabsår 2016, og har noteret sig, at forholdet er bragt i orden, og at punktet dermed anses for afsluttet.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Økonomi
Sagen har ingen direkte eller indirekte økonomiske konsekvenser.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskab, revision mv.
Lov om kommunernes styrelse.
Bilag
Resume
Efterspørgslen på en ledig almen lejebolig har været stigende de sidste par år, og som det fremgår af de årlige boligrapporter, har Boliganvisningen igennem de sidste 4 år fået færre ledige boliger til anvisning fra boligselskaberne i Ishøj Kommune.
Sagsfremstilling
Antallet af henvendelser til Ishøj Kommune - og byrådsmedlemmer direkte, fra borgere, der ønsker oplysning om muligheden for at opnå et boligtilbud, er stigende.
Selvom Ishøj Kommune igennem de sidste 4 år har fået opført flere lejeboliger, og stadig opfører boliger, kan Ishøj Kommune ikke dække den store efterspørgsel, der er efter en lejebolig. Dette gælder både borgere i Ishøj Kommune og udenfor kommunen. Da Ishøj Kommune har rigtig mange ansøgere registreret på opnoteringslisten, opfordrer Boliganvisningen derfor til, at man også samtidig søger bolig andre steder, da man ved opskrivning til bolig via kommunen ikke er garanteret et boligtilbud.
Boligselskaberne sender hver 4. ledige bolig direkte til anvisning i Ishøj Kommune. De øvrige ledige boliger tilbyder boligselskaberne først til personer på boligselskabernes interne venteliste - først herefter har kommunen anvisningsret over boligerne.
Formålet med 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune er at styrke beboersammensætningen i de enkelte boligafdelinger, hvorfor anvisningen sker efter en konkret individuel vurdering. Alle godkendte ansøgere, der opfylder de vejledende kriterier, som Ishøj Byråd har udstukket retningslinjer for, bliver registreret på en opnoteringsliste (kriterierne er vedhæftet). Opnoteringslisten er ikke en venteliste, hvorfor tildeling af boliger ikke foregår efter et traditionelt ventelisteprincip. Det er derfor ikke muligt at få oplyst fremtidsudsigterne for anvisning af en bolig, og ej heller få oplyst, hvorledes man er prioriteret til et boligtilbud blandt kommunens mange ansøgere.
Tildeling af ledige boliger foregår efter en konkret individuel vurdering af ansøgerens opskrivningstidspunkt, personlige forhold, økonomi o.a., set i forhold til de typer og størrelser af boliger, som kommunen får stillet til rådighed fra de almene boligselskaber.
I øjeblikket har Boliganvisningen i alt 1.779 ansøgere (1269 aktive og 510 i bero):
Borgere med adresse i Ishøj der er aktivt søgende, hvor borgeren aktivt venter på et boligtilbud inden for nær fremtid = 621.
Borgere med adresse i Ishøj der står i bero, hvor borgeren ikke ønsker et boligtilbud, før borgeren selv giver besked = 352.
Udenbys borgere der er aktivt søgende, hvor borgeren aktivt venter på et boligtilbud inden for nær fremtid = 648.
Udenbys borgere der står i bero, hvor borgeren ikke ønsker et boligtilbud, før borgeren selv giver besked = 158.
Tidligere modtog Boliganvisningen ca. 600 boliger hvert år til anvisning fra boligselskaberne. I 2016 anviste Boliganvisningen 318 boliger (herudover 47 nye boliger i Kirkehaven og 12 nye boliger i Musvitten). Af de 318 anviste boliger, var 19 boliger (6%) anvist via støtteskrivelser.
De ansøgere der har fået anvist en bolig igennem Boliganvisningen, fra den 1. januar 2017 til og med den 1. juni 2017, har været registreret på opnoteringslisten:
1-rums familieboliger: fra august 2014 - marts 2017.
2-rums familieboliger: fra marts 2009 - februar 2017.
3-rums familieboliger: fra april 2009 - februar 2017.
4-rums familieboliger: fra december 2010 - november 2016.
5-rums familieboliger: fra september 2010 - oktober 2015.
Ungdomsboliger: fra april 2014 - januar 2017.
Det skal bemærkes, at hvis en ansøger har fået anvist en bolig, og kun har været registreret på opnoteringslisten i kort tid, kan det blandt andet skyldes, at:
- den ledige bolig kan ligge i en opgang uden elevator
- den ledige bolig kan ligge på 4. sal (disse boliger kan ofte være svære at leje ud)
- den ledige bolig kan have været sendt i tilbud til flere ansøgere, der har været skrevet op i lang tid; men som har takket nej til tilbuddet - nogle gange fordi, boligen er til overtagelse op til f.eks. en ferieperiode (jul/sommerferie)
- den ledige bolig har kort tid til overtagelsesdatoen, hvilket flere ansøgere takker nej til, da de gerne vil have et par måneders frist inden overtagelse af boligen
- den ledige bolig er en af de store og dyre boliger, eller en bolig i en nyopført boligafdeling, hvor huslejen er høj i forhold til øvrige afdelinger, hvorfor flere ansøgere takker nej til tilbuddet.
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at status tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Nøgletal for beskæftigelsesområdet består dels af oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt notat, som viser udviklingen over en længere årrække. De to bilag supplerer hinanden, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet. Bilag 1 giver et overblik over udvikling i ledighedsprocenten for Ishøj Kommune fra januar 2007- april 2017. Ledighedsprocenten sammenholdes med ditto for Vallensbæk Kommune.
Bilag 2: Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk
Indstilling
Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Resume
Der er i henhold til Lov om Social Service § 18 afsat midler til foreninger og frivillige, der anmoder om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Midlerne kan søges to gange om året.
Sagsfremstilling
Der er i 2017 afsat kr. 341.280 til frivilligt socialt arbejde.
Ansøgningerne og en samlet oversigt over ansøgningerne er vedhæftet.
Indstilling
Social- og Sundhedsudvalget har besluttet at tildele:
- Næstehjælperne: kr. 9.900
- Brugerbestyrelsen Omsorgscentret Kærbo: kr. 40.000
- Legetøjskælderen: kr. 5.000
- Førtidspensionisterne i Ishøj: kr. 6.000
- Dansk Blindesamfund: kr. 5.000
- Dansecafé på Kærbo: kr. 10.000
- Ældre Sagen: kr. 24.537
- Frivilliggruppen Kærbo: kr. 10.000
Sagen sendes til byrådet.
Beslutning
Til efterretning.