Ingen spørgetid.

I henhold til forretningsorden for spørgetid bortfalder spørgetiden i månederne august, september og oktober i år med kommunalvalg.

Ingen spørgetid.

Byrådet besluttede den 7. september 2021, at valg til seniorrådet sker som fremmødevalg og afholdes den samme dag som kommunal- og regionsrådsvalg.

Administrationen har i samarbejde med den nedsatte valgbestyrelse fra seniorrådet forberedt afholdelse af seniorrådsvalg den 18. november for perioden 2026 - 2029.

Ifølge seniorrådets vedtægter er antallet af medlemmer i seniorrådet fastsat til syv medlemmer og fire suppleanter.

Den 15. september 2025 var der frist for at stille op som kandidat til seniorrådet, og der er i alt indkommet ni kandidatanmeldelser.

På den baggrund finder seniorrådet det hensigtsmæssigt, at de opstillede kandidater vælges ved fredsvalg i stedet for at gennemføre det planlagte fremmødevalg.

Aflysning af valget
Ifølge den gældende lovgivning kan kommunalbestyrelsen fire uger før den planlagte valgdag, og i samråd med det siddende seniorråd, beslutte, at der ikke skal afholdes valg til seniorråd, hvis valgets resultat er givet på forhånd.
Aflysning af valget medfører, at alle de opstillede kandidater er valgt.

Det har ikke været muligt at få flere kandidater til at melde sig, på trods af at der er gjort en stor indsats. Der er blevet informeret om det forestående valg, herunder om at alle, som har fast bopæl i kommunen og er over 60 år, kan stille op. Dette er sket i lokalavisen, på Ishøj Kommunes hjemmeside, på kommunens Facebookside, og i form af foldere på biblioteket, i Brohuset og flere andre steder. Seniorrådets medlemmer har ligeledes oplyst om muligheden for at stille op til seniorrådet i forskellige forsamlinger og mødefora.

Seniorrådet anbefaler, at alle ni interesserede ishøjborgere får mulighed for at deltage aktivt i arbejdet i seniorrådet. Det anbefales derfor, at der i næste valgperiode kan sidde ni medlemmer i seniorrådet, som er valgt ved fredsvalg, og ingen suppleanter.

I forbindelse med byrådets behandling af sagen om organisering af byråds- og regionsrådsvalget den 24. juni 2025, blev det besluttet at flytte valgsted 1 fra Ishøj Forsamlingshus til Ishøj Skolehal, da der ikke er plads i Forsamlingshuset til at kunne rumme både valg til byråd, regionsråd og seniorråd.

Med aflysningen af seniorrådsvalget, skal byrådet tage stilling til, om Valgsted 1 ønskes flyttet tilbage til Ishøj Forsamlingshus.

Vejledning om Ældreråd (Vejledning 2011-05-11 nr. 40).

Gældende vedtægter for seniorrådet.

Ishøj Kommune betaler et engangsvederlag på 45.000 kr. til Netcompany for det IT-program, der understøtter afholdelse af seniorrådsvalget. I tilfælde af fredsvalg kan kommunen opsige aftalen med et skriftligt varsel mod, at leverandøren alene opkræver et beløb svarende til 30 % af leverandørens vederlag.

1. at seniorrådsvalget aflyses.
2. at der i perioden fra den 1. januar 2026 - 31. december 2029 dispenseres fra seniorrådets vedtægter, således at der er ni medlemmer og ingen suppleanter i seniorrådet.
3. at valgsted 1 flyttes tilbage til Ishøj Forsamlingshus.

Tiltrådt.

Byrådet.

Seniorrådet ønsker at aflyse det planlagte seniorrådsvalg 18. november 2025 på grund af for få opstillede kandidater og anmoder på den baggrund Byrådet om, at de ni opstillede kandidater vælges ved fredsvalg.

Ishøj Kommune har modtaget en tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen den 30. juni 2025 (bilag 1), da det er Ankestyrelsens opfattelse, at Ishøj Kommune stadig ikke lever op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 vedrørende offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister. Ankestyrelsen har i tilsynsudtalelsen anmodet Ishøj Byråd om at oplyse, hvad udtalelsen giver Ishøj Kommune anledning til. Udkast til svar til Ankestyrelsen er vedhæftet som bilag 2.

Tilsynsudtalelsen udspringer af et længere forløb, der startede i 2022, hvor Ishøj Kommune - og de fleste andre af landets kommuner – fik kritik for ikke at have offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer. Ishøj Kommune har ad flere omgange revideret oversigten over sagsbehandlingsfrister og været i dialog med Ankestyrelsen herom.

Det bemærkes, at Ankestyrelsen på nuværende tidspunkt kun har godkendt få kommuners oversigt over sagsbehandlingsfrister, og det er således generelt en vanskelig opgave for kommunerne at komme i mål med.

Ishøj Byråd har senest den 26. november 2024 sendt en udtalelse i sagen til Ankestyrelsen (sag nr. 158), og administrationen var af den overbevisning, at Ishøj Kommune nu levede op til reglerne. Dette er dog ikke Ankestyrelsens vurdering. Ankestyrelsen skriver således følgende i deres brev af den 30. juni 2025: "Ankestyrelsen vurderer, at Ishøj Kommune handler i strid med § 3, stk. 2, i retssikkerhedsloven ved ikke at have offentliggjort frister for behandling af ansøgninger på alle relevante sagsområder. Der mangler fx offentliggjorte sagsbehandlingsfrister for jobafklaringsforløb, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forebyggende indsatser og anmodning om at blive netværksplejefamilie efter barnets lov samt regler efter boligstøtteloven."

På baggrund af tilsynsudtalelen har de berørte fagområder endnu en gang gennemgået deres respektive sagsbehandlingsfrister, hvilket har afstedkommet at der er fastsat enkelte yderligere sagsbehandlingsfrister på beskæftigelses-, børne- og borgerserviceområdet, som er blevet godkendt af de relevante stående udvalg på septembermøderne. Ankestyrelsen havde bedt om svar indenfor to måneder, dvs. med udgangen af august, men da de opdaterede sagsbehandlingsfrister først skulle udvalgsbehandles, har administrationen bedt om udsættelse af svarfristen, hvilket Ankestyrelsen har imødekommet.

Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Sagen har ingen nævneværdige økonomiske konsekvenser.

at byrådet godkender udkastet til svar til Ankestyrelsen (bilag 2).

Tiltrådt.

Afvigende mening fra Annelise Madsen (ID):

ID kan ikke godkende udkastet til svar til Ankestyrelsen, da Ishøj Kommune på trods af Ankestyrelsens vurdering endnu ikke har fastsat og offentliggjort sagsbehandlingstider for de tidligere forebyggende indsatser i barnets lov paragraf 30.

Byrådet.

Byrådet skal godkende svaret til Ankestyrelsen på tilsynsudtalelsen af 30. juni 2025 vedr. offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på social- og beskæftigelsesområdet.

Folketinget vedtog den 11. juni 2025 ændring af regionsloven og en række andre love som følge af sundhedsreformen.

Med den nye lovgivning etableres 17 nye sundhedsråd, som med reformen får en nøglerolle med et væsentligt ansvar for omstilling og udvikling af det nære sundhedsvæsen, og opgaven med at vende sygehusene mere udad. De 17 nye sundhedsråd nedsættes som stående udvalg under de fire regionsråd. Sundhedsrådene har umiddelbart forvaltningsansvar og sammensættes med både regionale og kommunale medlemmer.

I overgangsåret 2026 er sundhedsrådene forberedende og fortsætter som permanente i perioden 2027-2029. I 2026 vil sundhedsrådene forberede sundhedsrådenes permanente opgaver og virke. Dertil kommer bl.a. forberedelse og implementering af flytningen af myndigheds- og finansieringsansvaret for en række sundhedsopgaver fra kommuner til regioner.

Alle kommuner skal senest den 1. november 2025 have fastsat bestemmelser i kommunens styrelsesvedtægt om kommunens repræsentation i sundhedsrådet.

De kommunale repræsentanter i sundhedsrådene er valgt for hele den kommunale funktionsperiode (2026 – 2029), og det nye byråd kan således ikke ændre beslutningen.

Kommuner med under 80.000 indbyggere har én repræsentant, som enten kan være borgmesteren eller en udvalgsformand for det stående udvalg, der varetager hovedparten af kommunens opgaver inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Byrådet skal herudover vælge en (eller flere) stedfortræder(e) for det kommunale medlem i sundhedsrådet. Stedfortræderen kan være borgmesteren (hvis denne ikke allerede er valgt som kommunens repræsentant i sundhedsrådet), en viceborgmester, en udvalgsformand eller en udvalgsnæstformand, men ikke et menigt medlem af byrådet.

Alle ændringer af kommunens styrelsesvedtægt kræver to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst seks dages mellemrum. Da der i øvrigt forestår en større revidering af styrelsesvedtægten i forbindelse med den nye valgperiode, er den foreslåede tilføjelse til styrelsesvedtægten vedrørende sundhedsråd blot sat ind næstbagerst som et nyt kapitel 9, og kapitel 10 er konsekvensrettet som følge heraf. Tilføjelserne/ændringerne er skrevet med rød skrift i udkastet til ny styrelsesvedtægt (bilag 1)

Regionsloven.

Kommunestyrelsesloven.

Selve ændringen af styrelsesvedtægten har ingen økonomiske konsekvenser.

1. at borgmesteren udpeges som Ishøj Kommunes repræsentant i sundhedsrådet,

2. at formanden for Social- og Sundhedsudvalget udpeges som 1. stedfortræder, og at 1. viceborgmesteren udpeges som 2. stedfortræder,

3. at byrådet ved 1. behandlingen beslutter at lade udkast til ny styrelsesvedtægt for Ishøj Kommune overgå til 2. behandling i byrådet.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. august 2025, pkt. 123:

Ændringsforslag Annelise Madsen (ID): Næstformand i Social- og Sundhedsudvalget udpeges som 2. stedfortræder i stedet for viceborgmesteren.

Ændringsforslag er enstemmigt vedtaget.

Tiltrådt.

Beslutning fra Ishøj Byråd, 26. august 2025, pkt. 115:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal beslutte, hvem der skal være Ishøj Kommunes repræsentant i sundhedsrådet, udpege en eller flere stedfortrædere samt godkende ændringen af kommunens styrelsesvedtægt som følge heraf.

Med udgangspunkt i antallet af forventede skolestartere til skoleåret 2026/2027, samt de vedtagne kriterier for fleksible skoledistrikter, har administrationen udarbejdet et notat (bilag 1), hvor behovet for regulering af skoledistrikterne til skoleåret 2026/2027 er analyseret.

Analysen af behovet for distriktsregulering for skoleåret 2026/2027 er udarbejdet med udgangspunkt i Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Ishøj Kommune, antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2026/2027 (308 elever), samt de vedtagne kriterier og forudsætninger, som fremgår af vedhæftede notat om kriterier og forudsætninger for fleksible skoledistrikter (bilag 2).

Der er udarbejdet tre modeller for skoledistrikter i skoleåret 2026/2027. Modellerne tager alle udgangspunkt i, at der dannes 11 børnehaveklasser, og at Vejlebroskolens distrikt skal gøres mindre for at undgå oprettelse af tre spor. Model 2 og 3 tager desuden udgangspunkt i at lægge distriktsgrænserne mere naturligt i forhold til store veje og et forsøg på at undgå at opdele boligkvarterer i forskellige distrikter. Disse modeller vil have den fordel, at der for beboerne vil være en større forudsigelighed i, hvilken skole deres børn hører til, og at legekammerater fra samme boligområde kommer på samme skole. En ulempe er, at disse modeller lægger op til større distriktsændringer, hvilket medfører, at flere søskendebørn vil overgå til skoledistrikter, som er forskellige fra deres ældre søskendes. Udvalget kan vælge ikke at beslutte en af modellerne. I så fald videreføres de nuværende skoledistrikter (bilag 7).

Af høringssvarene fremgår det, at skolebestyrelserne på Ishøj Skole og Vejlebroskolen ikke peger på én bestemt model. Skolebestyrelsen på Gildbroskolen og Strandgårdskolen peger på model 3 og det samme gør MED-udvalget på Strandgårdskolen. Skolebestyrelsen på Strandgårdskolen og Gildbroskolen mener at model 3 kan skabe et mere fremtidssikret skolesystem i Ishøj Kommune, hvor der bliver skabt en mere balanceret elevfordeling. Vibeholmskolen peger på model 2, hvor boligerne i Tjørnelunden igen bliver en del af Vibeholmskolens distrikt. På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 3 til godkendelse i Byrådet, da model 3 vurderes mere robust i forhold til behov for efterfølgende justeringer i skoledistrikterne.

Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser desuden, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end distriktsskolen. Bestemmelsen om et klasseloftet på 23 for indskrivning af elever uden for eget distrikt, vil dog medføre, at færre kommende skolestartere end hidtil får opfyldt deres ønske om andre skoler end distriktsskolen.

Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker fra forældre, som ønsker en anden skole end distriktskolen, vil optagelse i børnehaveklasse ske efter følgende prioriterede kriterier:

1. De elever, som har søskende på den ønskede skole.
2. De elever, der bor nærmest den ønskede skole.
3. De elever, der har gået i dagtilbud i det ønskede skoledistrikt.

Hvis der er flere ansøgere til en skole, end der er plads til, oprettes der venteliste på skolen.

Ifølge folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i Byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.
Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.4 og 5.6.

Der er i budget 2026 afsat økonomi til 9 børnehaveklasser i skoleåret 2026/2027. De fremlagte modeller indeholder alle 11 børnehaveklasser. Økonomien justeres i forbindelse med klassedannelsen for skoleåret 2026/2027 i februar 2026.

at model 3 indstilles til godkendelse i byrådet.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 18. september 2025, pkt. 105:

Ændringsforslag ved Kasper Bjering Søby Jensen (A):

• At indstille model 1 til beslutning i Byrådet

Ændringsforslaget blev tiltrådt af Ole Wedel Brandt (Ø) og Kasper Bjerring (A).

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt af Kalbiye Yüksel (F) og Milishia Moradi (L). Ændringsforslaget blev dermed ikke vedtaget.

Nyt ændringsforslag ved Kasper Bjering Søby Jensen (A):

• At der igangsættes forarbejdet til en principiel debat om skoledistrikter i Ishøj Kommune. Diskussionen rejses tidligt i 2026 i Børne- og Undervisningsudvalget, så byrådet har mulighed for at lave skoledistrikter for skoleåret 2027/28 ud fra diskussionen.

Ændringsforslaget blev tiltrådt af Kasper Bjerring (A), Ole Wedel Brandt (Ø), Kalbiye Yüksel (F) og Milishia Moradi (L). Ændringsforslaget blev vedtaget.

Administrationens indstilling om at indstille model 3 til byrådet tiltrædes.

Supplerende sagsfremstilling (under økonomifeltet) efter behandling i Børne- og Undervisningsudvalget:

Der er i budget 2026 afsat økonomi til 9 børnehaveklasser i skoleåret 2026/2027. De fremlagte modeller indeholder alle 11 børnehaveklasser. Hvis det ender med 11 børnehaveklasser, betyder det en merudgift i forhold til det budgetlagte på 5/12 af de to ekstra klasser svarende til 840.000 kr. i 2026.

Når den endelige klassedannelse er klar, vil der blive fremlagt en selvstændig politisk sag, hvis det fører til 11 børnehaveklasser.

Ændringsforslag:

Kasper Bjering (A) anbefalede byrådet at vælge model 1.

For stemte: 12 (A+V+C+Ø+Steen Skovhus (UP)).

Afvigende mening: 7 (L+SF+ID): ønsker model 3.

Ændringsforslag tiltrådt.

Byrådet.

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 10. juni 2025 oplæg til skoledistrikter for skoleåret 2026/2027. Udvalget besluttede at sende tre modeller til høring i skolebestyrelserne. På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 3 til godkendelse i byrådet.

Beskæftigelsesreformen medfører et finansieringsloft på beskæftigelsesindsatser og mentorstøtte. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt vil skulle reducere budgettet med 1,866 mio. kr. i 2026. Budgettet ligger uden for servicerammen. Se bilag 1-3.

Der tages økonomisk udgangspunkt i regnskabet for 2024. Det er det, som KL kalder baseline. Det er således i forhold til vores forbrug i 2024, at vi skal reducere budgettet med 1,866 mio. kr.

Vi er lidt "heldige" i den sammenhæng, hvilket skyldes, at vi i 2024 havde et merforbrug på 700.000 kr. i forhold til budgettet. Da vi i 2025 overholder budgettet, og da budgettet er udtryk for det vedtagne serviceniveau, så kan vi altså konstatere, at vi allerede kan finde de første 700.000 kr. i besparelse, uden at det påvirker serviceniveauet overfor borgerne og de beskæftigelsesindsatser, som vi kan igangsætte.

Derudover har vi, som også blev behandlet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i august, genforhandlet kontrakten med Code of Care. Den er forhandlet til en årlig besparelse på 220.000 kr., da vi har reduceret betalingen fra 300.000 kr. årligt til 80.000 kr. årligt. Code of Care konteres også på kontoen for beskæftigelsesindsatser, og dermed har vi sparet yderligere 220.000 kr., uden at det vil påvirke serviceniveauet overfor borgerne.

Endelig har vi også i 2025 haft et udbud af vores beskæftigelsesindsatser, og herigennem vil der årligt blive opnået en besparelse på 405.000 kr. Besparelsen opnås uden ændringer i serviceniveauet. De 270.000 kr. er allerede lagt ind i Budget 2026 som en gevinst ved udbuddet, men Center for Beskæftigelse og Erhverv kan i henhold til udbudspolitikken beholde 1/3 af gevinsten ved udbuddet, hvilket udgør 135.000 kr. Dette beløb kan også spares, uden at det vil påvirke serviceniveauet.

Vi skal reducere budgettet med 1.866.000 kr. i forhold til regnskab 2024. Vi har allerede reduceret med 270.000 kr. på baggrund af udbuddet, hvilket er indregnet i budget 2026. Derudover har vi som nævnt ovenfor fundet yderligere besparelser på 1.055.000 kr. (700.000 kr. + 220.000 kr. + 135.000 kr.), uden at det vil påvirke serviceniveauet overfor borgerne.

Tilbage står, at vi endnu mangler at finde 541.000 kr. i besparelser for at opfylde det samlede krav om en reduktion på 1.866.000 kr.

Administrationen kan anvise to måder at håndtere sparekravet, og Byrådet skal beslutte, hvilken af de to tilgange, der skal indarbejdes i budget 2026.

Alternativ 1: Byrådet ønsker, at borgerne skal hjælpes til beskæftigelse og vil dermed ikke sænke serviceniveauet.

Det vil betyde, at budgettet til beskæftigelsesindsatser reduceres med yderligere 1.055.000 kr., udover de 270.000 kr. der allerede er indregnet som besparelse fra udbuddet. Det er det beløb, der kan spares, uden at det påvirker serviceniveauet. Dermed fastholdes serviceniveauet uændret. Det giver et merforbrug udover, hvad kommunen egentlig må anvende på beskæftigelsesindsatser. Hvis andre kommuner til gengæld har et mindreforbrug, og alle kommuner samlet set dermed opfylder sparekravet, vil det ikke give anledning til yderligere. Hvis kommunerne under ét ikke opfylder sparekravet, vil det betyde, at kommunen ikke får finansieret udgifterne fuldt ud, og det vil i værste fald betyde et træk på kassebeholdningen på 541.000 kr.

Hvis indsatserne har god effekt, kan det betyde, at ledighedsperioderne bliver kortere, og der dermed til gengæld kan spares på ydelsesudgifterne. Det er derfor svært at vurdere, om merudgiften vil blive opvejet af mindre udgifter til ydelse.

Alternativ 2: Byrådet ønsker, at budgetreduktionen skal gennemføres, også selvom det betyder, at serviceniveauet sænkes.

Det vil betyde, at budgettet til beskæftigelsesindsatser reduceres med yderligere 1.596.000 kr., udover de 270.000 kr. som budgettet allerede er reduceret med på baggrund af udbuddet. Dermed opnås det fulde beløb på 1.866.000, som budgettet skal reduceres med i 2026 i forhold til regnskabet i 2024. Det vil få den konsekvens, at færre borgere kan få beskæftigelsesrettede tilbud, eller at tilbuddene gives mindre hyppigt end ellers.

Dermed overholder kommunen den økonomiske aftale, og er ikke afhængig af om andre kommuner har et mindreforbrug.

Til gengæld kan det risikere at betyde, at ydelsesudgifterne stiger, da konsekvensen kan være, at borgerne vil være længere tid på kontanthjælp eller anden ydelse, inden de kommer i arbejde.

Alternativ 1 vil reducere udgiften til beskæftigelsesindsatser med yderligere 1.055.000 kr. i forhold til regnskab 2024, udover de 270.000 kr. der allerede er indregnet i budget 2026 på baggrund af udbuddet. Altså en samlet reduktion på 1.325.000 i forhold til regnskab 2024. Det kan gøres uden, at det vil påvirke serviceniveauet overfor de ledige. Men der er samtidig en risiko for, at kommunerne samlet set overskrider finansieringsloftet, hvilket kan betyde, at Ishøj Kommune kan ende med en regning på op til 541.000 kr.

Alternativ 2 vil reducere udgiften til beskæftigelsesindsatser med 1.596.000 kr. i forhold til regnskab 2024, udover de 270.000 kr. der allerede er indregnet i budget 2026 på baggrund af udbuddet. Altså en samlet reduktion på 1.866.000 kr., som KL har udmeldt, vi skal. Det vil samtidig betyde lavere serviceniveau overfor de ledige. Hvis kommunerne samlet set overskrider finansieringsloftet, vil det ikke påvirke Ishøj Kommune, da vi overholder vores sparekrav. Der er dog en risiko for øgede udgifter til ydelser, såfremt færre beskæftigelsesindsatser vil medføre længere ledighedsperioder.

Såvel beskæftigelsesindsatser som ydelsesudgifter er uden for servicerammen.

at byrådet beslutter alternativ 1 med uændret serviceniveau.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 17. september 2025, pkt. 83:

Tiltrådt.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. september 2025, pkt. 154:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal beslutte, om der i 2026 skal arbejdes videre med et uændret serviceniveau på beskæftigelsesindsatser og mentorstøtte til de ledige, eller om det udmeldte niveau fra KL skal følges.

Fitness Ishøj har anmodet om at udvide fitnesslokalet i Ishøj Idræts & Fritidscenter ved at nedlægge en væg, idet de oplever et stor pres på deres faciliteter grundet høj medlemsaktivitet. Det er i indeværende budget ikke muligt for Ishøj Kommune at imødekomme ønsket, og Fitness Ishøj har på den baggrund fremsat ønske om at stille medfinansiering til rådighed, således at projektet med nedtagning af væg kan gennemføres.

Baggrund

I budgetaftalen for 2024 er det besluttet at nedlukke 11 klub- og foreningshuse som del af besparelsen på kultur- og fritidsområdet. Ishøj Byråd vedtog på møde den 26. nov. 2024 en anvisning af kommunale lokaler til foreningsaktiviteter, herunder for lokaler på 1. salen i Ishøj Idræts & Fritidscenter, som erstatning for de klub- og foreningshuse der nedlukkes. Der er samlet afsat 3,5 mio. kr. til flytning af foreningsaktiviteter til andre kommunale lokaler.

Der er i opgraderingen af 1. salen planlagt følgende, der vedrører fitnesslokalet. I fitnesslokalet nedlægges glaskontor, idet fitness kan benytte klublokale på lige fod med andre foreninger og dermed frigive den plads i fitnesslokalet. Der eksisterer et depot i tilknytning til fitnesslokalet, som benyttes af en anden forening. Det er prioriteret at samle depoter i stueplan, og dermed frigøres depotet. Administrationen vurderer, at det er oplagt at inddrage depotet til fitnesslokalet, idet der allerede er en dør mellem depot og fitnesslokale. Oplægget til Fitness Ishøj er, at lokalerne forbliver uændret med dør imellem, og at skillevæg i depot nedtages.

Fitness Ishøj har i processen fremsat ønske om at udvide fitnesslokalet. En stor udvidelse af fitnesslokalet ligger uden for projektets hovedformål, og er desuden heller ikke muligt at imødekomme i budgettet. Fitness Ishøj har på den baggrund foreslået, at væggen mellem depot og fitnesslokale nedtages, så det bliver ét sammenhængende rum, idet de giver bedre anvendelsesmuligheder. Illustration af fitnesslokalet er vedhæftet dagsordenen. Administrationen vurderer, at nedtagning af væggen tilfører værdi til lokalet og generelt øger mulighederne for brug af lokalet.

Administrationen har indhentet tilbud på opgaven med nedtagning af væg, som har vist sig at være udgiftstung. Idet nedtagning af væggen ikke er omfattet i projektet, har Fitness Ishøj fremsat ønske om at stille medfinansiering til rådighed. En praksis som også kendes fra andre kommuner. Medfinansieringen forudsætter en godkendelse på den ekstraordinære indkaldte generalforsamling i Fitness Ishøj, idet beslutninger om større investeringer vedtages af generalforsamlingen. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes efter udsendelse af dagsordenen til Kultur- og Fritidsudvalget, men inden behandling i Økonomi- og Planudvalget samt Byrådet.

Administrationen vil udforme et juridisk aftaledokument i form af et gavebrev fra Fitness Ishøj til kommunen, som vil ligge til grund for aftalen om medfinansiering.
Da finansieringen er fra en ekstern forening, skal kommunen efter gældende regler om fondsmoms, afregne 17,5 % moms af det modtagne beløb til Ministeriet.

Kommunalfuldmagten.

Nedtagning af væg mellem depot og fitnesslokale udgør i alt 244.150 kr. Hertil skal der afregnes fondsmoms på 17,5 % af 244.150 kr.: 42.726 kr.:

Rådgivningsydelser: 161.150 kr.

Håndværkerudgifter: 83.000 kr.

Fondsmoms (17,5 %): 42.726 kr.

Samlet udgør Fitness Ishøjs medfinansiering derfor: 286.876 kr.

Da Ishøj Kommune skal betale fondsmoms af medfinansieringen på 17,5 pct., svarende til 42.726 kr. for det konkrete projekt betyder det, at Fitness Ishøj skal medfinansiere med i alt 286.876 kr. til projektet.

1. at Fitness Ishøj medfinansierer 286.876 kr. via et gavebrev til Ishøj Kommune, til finansiering af nedtagning af væg mellem depot og fitnesslokale i Ishøj Idræts & Fritidscenter, samt afregning af fondsmoms.

2. at der meddeles tillægsbevilling (gavebrev) til indtægter på 286.876 kr. på Teknik og Bygningsudvalgets budgetområde, B20.80 Anlæg, projekt ”Ombygning i forbindelse med lukning af 11 klubhuse”.

3. at der meddeles en tillægsbevilling til udgifter ved afregning af fondsmoms vedrørende tilskuddet på 42.726 kr. på Teknik- og Bygningsudvalgets budgetområde, B20.80 Anlæg.

4. at der samtidig meddeles en indtægtsbevilling til finansiering af afregning af fondsmoms på – 42.726 kr. på Økonomi- og Planudvalgets budgetområde.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 16. september 2025, pkt. 56:

Tiltrådt.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 17. september 2025, pkt. 62:

Tiltrådt.

Supplerende sagsfremstilling:

Efter Teknik- og Bygningsudvalgets møde den 16. september og Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. september har Fitness Ishøj på generalforsamling den 18. september 2025 behandlet spørgsmålet om medfinansiering. Det blev besluttet på mødet at medfinansiere ombygningen jf. de betingelser, som beskrevet i ovenstående.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. september 2025, pkt. 157:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd

Byrådet skal tage stilling til indtægts- og tillægsbevillinger i forbindelse med Fitness Ishøjs anmodning om at medfinansiere opgradering af det kommunale fitnesslokale i Ishøj Idræts & Fritidscenter.

Byrådet besluttede 27. maj 2025 at sende forslag til Kommuneplan 2025-2037 i offentlig høring i 10 uger. Kommuneplanrevisionen er en delvis revision af eksisterende Kommuneplan med begrænsede ændringer i udpegninger. I høringsperioden er der modtaget 19 høringssvar, herunder 10 høringssvar fra borgere, et fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling og 8 fra statslige myndigheder. I hvidbogen (bilag 2) fremgår et resumé af høringssvarene samt administrationens svar herpå. Høringssvarene fremgår i deres helhed som bilag 3.

Høringssvar fra borgere og interesseforeninger
Af de 10 høringssvar fra borgerne er 6 af høringssvarene indsendt fra Tranegilde bylaug. Hovedparten af høringssvarene berører forhold, som ligger udenfor en kommuneplan. Således berører 3 høringssvar byrådets indspil til Fingerplanrevisionen og opfordrer til, at der ikke opføres flere boliger i Ishøj By. Forslag til kommuneplan indeholder imidlertid ikke de indspil, som Byrådet har givet til fingerplanrevisionen, fordi kommuneplanen skal være i overensstemmelse med den gældende fingerplan. Forslag til kommuneplan indeholder således ikke nye rammer for boligbebyggelse, end der allerede har fremgået af helhedsplanerne, og høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændringer.

2 høringssvar kritiserer helhedsplan for idrætsområdet og den nye letbanestation ift. risikoen for støjgener og trafikafviklingen i området. Netop støjgener og trafikafvikling er i fokus under arbejdet med udmøntning af helhedsplanen. 1 høringssvar ønsker, at kommuneplanen indeholder kommunale initiativer til støjbekæmpelse fra statens veje. Da staten har ansvaret for støjdæmpende foranstaltninger langs motorveje, foreslås høringssvaret ikke at give anledning til ændringer.

Ved Tranegilde Landsby indeholder forslag til kommuneplan en ny udpegning som potentiel natur. Samtidig er der i området fastholdt udpegningen "skov uønsket" - dels pga. transportkorridoren og dels pga. områdets landskabs- og kulturhistoriske værdier. Tranegilde Bylaug stiller spørgsmål ved udpegningen som potentiel natur - og ønsker at bevare Tranegilde som en "landbrugslandsby" og ønsker således også "skov uønsket" udpegningen fastholdt. Omvendt fremhæver et andet høringssvar ønsket om at få ophævet udpegningen ”skov uønsket” på to specifikke matrikler op mod Tranegilde mose af hensyn til klima, beskyttelse af grundvandet mv. Disse høringssvar udgør således et dilemma. Ønskes der fastholdt udpegningen "skov uønsket" af hensyn til at bevare områdets landskabs- og kulturhistoriske værdier - en udpegning som ligger tilbage fra amternes tids, eller ønskes "skov uønsket" fjernet på de to matrikler op mod mosen for at give mulighed for skovrejsning, som del af den grønne trepart. Hvis der er politisk ønske om sidstnævnte, vil det dog være nødvendigt at fastholde udpegningen "skov uønsket" indenfor transportkorridoren og inden for åbeskyttelseslinjen. Ishøj Kommune har ikke ud fra en landskabsfaglig vurdering grundlag for at fjerne udpegningen "skov uønsket", men omvendt kan hensynet til grøn trepart vælges at blive tillagt mere vægt.

1 høringssvar foreslår, at Pilgrimsruten igen indtegnes i stikortet, hvilket foreslås medtaget.

Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling kommenterer på kommuneplanens udpegninger af potentielle naturområder, stiforbindelser langs Ll. Vejleå og projektperioden i forbindelse med moderniseringen af Strandparken samt ønske om en større indsats for at undgå pesticider i drikkevandet. Relevante udpegninger afventer fingerplanrevisionen, og der vil ikke kunne udpeges skovrejsningsområder indenfor transportkorridoren, hvor en del af boringerne er beliggende, hvorfor høringssvaret ikke har givet anledning til ændringer.

Høringssvar fra statslige myndigheder
Indtil for nylig koordinerede Plan- og Landstriksstyrelsen høringssvar fra statslige myndigheder, og sørgede i den forbindelse også for kvalitetssikring ift. hvad hører til kommuneplan til – og hvad gør ikke. Denne koordinering er ophørt, og alle statslige myndigheder er nu forpligtet til hver især at indsende høringssvar. Administrationen har derfor modtaget høringssvar fra i alt 8 statslige myndigheder, hhv. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø (3 svar), Energistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet. Høringssvarene handler overordnet om specificering af nationale interesser indenfor hvert deres ansvarsområde, og kommuneplanen foreslås som følge heraf alene tilrettet en smule ift. bl.a. tekniske anlæg, redegørelsesafsnittene om natur mv., hvilket dog i praksis har mindre betydning.
Energinet har endvidere en række præciseringer, som bl.a. berører regelsæt, som ikke er relevant for kommuneplanlægningen. Høringssvaret er derfor ikke imødekommet fuldt. Energistyrelsen bemærker i deres høringssvar fejlagtigt, at der mangler en redegørelse for VE-anlæg, selvom forslag til kommuneplan netop indeholder en længere analyse af de manglende muligheder for opstilling af VE-anlæg i kommunen, og kommuneplanen foreslås derfor ikke ændret på den baggrund.

Administrationen forbeholder sig derudover ret til at foretage nogle mindre sproglige og redaktionelle ændringer.

Digital Kommuneplan

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 kan læses i den digitale udgave via https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=35

Forslag til Kommuneplan 2025-2037 kan desuden læses i en PDF-udgave (bilag 1).

Planloven kap. 4.

Den endelige Kommuneplan vil ikke have direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.

1. at byrådet vedtager forslag til Kommuneplan 2025-2037 endeligt med de foreslåede ændringer.

2. at der træffes beslutning om, at "skov uønsket" på to matrikler ved Tranegilde skal bibeholdes.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 16. september 2025, pkt. 55:

Tiltrådt.

Seyit Ahmet Özkan (L) afventer stillingtagen til sagen.

Henrik Olsen (A) var fraværende under punktets behandling.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. september 2025, pkt. 156:

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) afventer stillingtagen.

Ændringsforslag: Milishia Moradi (L): Kommuneplanen sendes i fornyet høring med husbåde i lystbådehavnen indarbejdet.

For stemte: 4 (L).

Imod stemte: 14 (A + V + C+ SF +Ø + Steen Skovhus (UP)).

Undlod af stemme: 1 (ID).

Ændringsforslag nedstemt.

Tiltrådt.

For stemte: 14 (A + V + C + SF +Ø + Steen Skovhus (UP)).

Imod stemte: 1 (ID).

Undlod af stemme: 4 (L).

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til vedtagelse af Kommuneplan 2025.

Ishøj Kommune køber ikke varer eller tjenesteydelser under udbudsgrænsen, som er produceret i ulovlige israelske bosættelser på palæstinensiske områder.”

Forslaget sker med henvisning til, at FN-domstolen har fastslået, at Israels besættelse af Gaza, Vestbredden og Østjerusalem er ulovlig.

Kommunalfuldmagten

Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner som altovervejende hovedregel ikke lovligt kan varetage udenrigspolitiske hensyn. Det skyldes, at udenrigspolitiske anliggender ikke er en kommunal, men en statslig opgave. Dette udgangspunkt kan dog fraviges i nogle helt særlige tilfælde.

Ankestyrelsen, der er kommunal tilsynsmyndighed, har i en tilsynsudtalelse fra juni 2024 forholdt sig til kommuners involvering i udenrigspolitiske anliggender. Ankestyrelsen vurderer bl.a., at det er inden for rammerne af kommunalfuldmagten, hvis kommuner begrunder tilrettelæggelsen af deres indkøbspolitik i overensstemmelse med en udenrigspolitisk tilkendegivelse vedtaget af Folketinget.

Folketinget har i 2014 (V 13) og 2021(V 100) vedtaget, at man ikke gennem offentlige aftaler bør give israelske bosættelser, forbedrede økonomiske muligheder eller legitimere besættelsen.

I forlængelse heraf har ministeriet i et svar til Indenrigsudvalget den 17. april 2024 gjort det klart, at det efter ministeriets opfattelse kan lægges til grund, at kommuner ikke er afskåret fra i deres indkøbspolitik at fastsætte, at de ikke indkøber varer fra besatte områder på Vestbredden.

Ministeren bemærkede i øvrigt, at kommunerne skal være opmærksomme på at overholde gældende lovgivning, herunder udbudsreglerne.

Initiativforslag vedtaget.

Uffe Andersen (C) stemte imod.

Initiativforslag fra Enhedslisten om at Ishøj Kommune ikke køber varer eller tjenesteydelser produceret i ulovlige israelske bosættelser på palæstinensiske områder.

Ingen efterretningssager.

Mødedeltagere: Merete Amdisen (A), Ole Beckmann (V), Kasper Bjering (A), Uffe Andersen (C), Betina H. Demir (L), Sami Deniz (SF), Murat Kütük (A), Annelise Madsen (ID), Milishia Moradi (L), Henrik Olsen (A) Thomas H. Rasmussen (A), Pia Skourup (V), Steen Skovhus (UP), Ole Wedel-Brandt (Ø), Erkan Yapici (A), Bayram Yüksel (A), Kalbiye Yüksel (SF), Selcuk M. Özcan (L), Seyit A. Özkan (L).

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.