Referat
Ishøj Idrætsråd torsdag den 2. marts 2017 kl. 18.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

Sagsfremstilling

Formanden bød velkommen, hvorefter Poul Erik Petersen blev valgt til dirigent.

Dirigenten konstaterede, at repræsentantskabsmødet var lovligt indkaldt. Antallet af stemmeberettigede blev kontrolleret. Der var i alt 25 stemmeberettigede deltagere (repræsenterende 18 foreninger). Af mødeindkaldelsen fremgår det, at det maksimale antal stemmer er 94.

 

Beslutning

TIL EFTERRETNING

Sagsfremstilling

Renoveringen af Ishøj Svømmehal nærmer sig sin afslutning. Der har været forsinkelser, og flere af 2I's klubber har været og er påvirket. Det gælder blandt ander: Nikon, Ishøj Svømmeklub og Ældre i Bevægelse. Svømmehallen åbner iflg. de seneste meldinger den 18. marts 2017.

Der blev vedtaget nye satser for vores ungdomsrejser. Det har betydet væsentlig bedre dækning af de aktuelle transportudgifter. En del af de fremsendte ansøgninger har færre dokumenterede transportudgifter endklubberne er berettiget til iflg. rejseregulativet. Det er jo rigtig godt.Nogle af de internationale stævner har dog så store omkostninger, at det på ingen måde kan imødekommens med en 100% dækning, selvom satserne er sat op.

Sidst i 2016 blev der igen gjort de indledende manøvrer til en fusion mellem de store fodboldklubber SB 50 Fodbold og Ishøj BK, som på nuværende tidspunkt tilsammen har ca. 900 medlemmer. De regner med et fald umiddelbart efter en fusion, men har en vision om 1000 medlemmer i 2019.

Ishøj Kommune har nu 4 eliteklubber, Volley, Cricket og 2 karateklubber. De har fået midler fra puljen på kr. 200.000,00 samt yderligere støtte fra 2I.

Bokseklubben nærmer sig endelig også en fast base. De blev tilbudt lokalerne, som tidligere husede Den Flyvende Kuffert, men takkede pænt nej. Nu arbejdes der på en løsning i varmecentralen i Vejleåparken. Jeg håber, der findes en løsning på dette i 2017.

Strandgårdskolens hal står foran renovering. Resten af skolen er renoveret, og nu kommer turen til hallens gulv, loft/tag, installationer, ydervægge (isoleres) og nyt fællesrum, som også vil blive tilgængeligt for 2I's klubber.

Der er endelig kommet ro på kassererposten, hvor Berit og jeg har fået stablet et godt samarbejde på benene, men næstformanden, Niels, har meddelt mig, at han trækker sig på dette repræsentantskabsmøde. Jeg vil gerne takke ham for mange års flot arbejde og ikke mindst samarbejde med undertegnede og den tidligere formand, Ebbe. Jeg ved, at Niels vil fortsætte i IRH, så han ryger ikke helt ud af vores regi. Tak til Niels.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd besluttede at godkende formandens beretning

Beslutning

TILTRÅDT

Sagsfremstilling

Næstformand Niels Østergaard gennemgik udvalgsberetninger fra.Sundheden og idrætsklinikkerne, Idrætten i skolereform, konferencen 2016, Den fælles kursusaktivitet, DIF regionsrepræsentant, luftmateriel m.v., ISU, TV Lorry og økonomi. Beretningerne er vedhæftet referatet.

Beslutning

TIL EFTERRETNING

Bilag

Sagsfremstilling

Kassereren  fremlagde det reviderede regnskab for 2016. Regnskabet er vedhæftet referatet.

 

Indstilling

Ishøj Idrætsråd besluttede at godkende regnskabet.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

Sagsfremstilling

Budget for 2017 blev omdelt, hvorefter kassereren gennemgik de enkelte poster. Kontingent blev uændret fastsat til kr. 1,00. Budgettet er vedhæftet referatet.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd besluttede at tage næste års budget til efterretning.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

Sagsfremstilling

  1. Formand og næstformand kommer med forslag til vedtægtsændringer samt adskillelse af regulativer, så der fremover bliver et rejseregulativ og et underskudsgaranti regulativ. Vedtægtsændringer, garantisumsregulativ og rejseregulativ m/ændringer er vedhæftet dagsorden.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd besluttede at godkende forslag til vedtægtsændringer, garantisumregulativ og rejseregulativ.

Beslutning

TILTRÅDT

Bilag

Indstilling

Formanden er ikke på valg

Beslutning

TIL EFTERRETNING

Sagsfremstilling

Næstformand Niels Østergaard modtog ikke genvalg. Poul Erik Petersen blev enstemmigt valgt som ny næstformand.

Beslutning

TILTRÅDT

Sagsfremstilling

Kasserer Berit Olsen blev enstemmigt genvalgt som kasserer.

Beslutning

TILTRÅDT

Sagsfremstilling

Günther Meincke blev enstemmigt genvalgt som revisor.

Beslutning

TILTRÅDT

Sagsfremstilling

Niels Østergaard og Kim Herskov blev valgt som revisorsuppleanter.

Beslutning

TILTRÅDT

Sagsfremstilling

  1. Niels Østergaard takkede for det gode samarbejde gennem årene.
  2.  Formanden takkede de fremmødte.

Beslutning

PKT. 1. - 2.

TIL EFTERRETNING