Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 4. marts 2020 kl. 19.00
Ishøj Idræts & Fritidscenter
Resume
Ishøj Idrætsråds Fællespublikation.
Sagsfremstilling
På Ishøj Idrætsråds møde i februar fremlagde arbejdsgruppen forskellige forslag til, hvordan der kan arbejdes videre med Fællespublikationen, enten i fysisk eller elektronisk form.
Ishøj Idrætsråd skal drøfte de forskellige muligheder og tage stilling til, hvilken form det skal have fremadrettet.
Indstilling
Ishøj Idrætsråd vedtager, at fortsætte med Fællespublikationen i fysisk form, dog med en forbedring af layout. Foreninger som udfylder stamdata og køber annoncer skal prioriteres forrest i publikationen.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Lokalefordelingsudvalget fremlægger forslag til fordeling af faste træningstider i idrætslokaler for sæsonen 2020/2021.
Sagsfremstilling
Forslaget har været sendt i høring hos ansøgerne i februar måned med svarfrist den 1. marts 2020.
Der er indkommet to indsigelser fra ansøgerne, som efterfølgende har været behandlet i lokalefordelingsudvalget.
Oversigt over indsigelser kan ses i vedhæftet bilag.
Lokalefordelingsudvalgets forslag til fordeling af faste træningstider er vedhæftet dagsorden.
Lokalefordelingsudvalget anbefaler,
at indsigelsen fra Ishøj Gymnastikforening vedrørende onsdage i gymnastiksalen i Ishøj Idræts & Fritidscenter imødekommes, således at træningstiden om onsdagen bliver kl. 16:30-20:00.
at indsigelsen fra Ishøj Gymnastikforening vedrørende torsdage kl. 16:30-20:00 i gymnastiksalen i Ishøj Idræts & Fritidscenter afvises.
at indsigelsen fra Ishøj Volley & Beachvolleyklub vedrørende mandage i halllen på Gildbroskolen kl. 17:00-18:00 afvises. Dog kan Ishøj Volley & Beachvolleyklub benytte træningstiden, når Ishøj IF overgår til udendørstræning.
Indstilling
Ishøj Idrætsråd indstiller, at forslaget til lokalefordeling for idrætslokaler i sæson 2020/2021 godkendes med lokalefordelingsudvalgets anbefalinger i forhold til de indkommende indsigelser.
Beslutning
Tiltrådt.