Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 4. december 2024 kl. 18.00
Noren Catering, Baldersbækvej 2, Ishøj
Indstilling
Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Det blev besluttet at flytte idrætsrådsmødet den 3. december til den 10 december 2025.
Sagsfremstilling
- Tilbagemeldinger fra Folkeoplysningsudvalget FOLU den 22. oktober og 21. november 2024
Referater for møderne kan løbende ses på Ishøj kommunens hjemmeside
https://ishoj.dk/borger/demokrati/dagsordener-og-referater/
Evt. øvrige meddelelser meddeles på mødet:
2. Idrætsrådsmødet den 3. december ønskes flyttet til den 10. december 2025.
Indstilling
Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt
Sagsfremstilling
1. Center for Kultur og Fritid.
1A. Ishøj Kommune er i 2025 værtsby for RÅ Festival, som er en kulturfestival for unge mellem 13 og 25 år, hvor unge på tværs af kommuner deltager med workshops, musik, graffiti, teater, kunst og meget mere. Det er en én-dags festival for alle unge mellem 13 og 25 år i Kulturmetropolens kommuner, som i 2025 afholdes d. 2. februar i Kulturim.
RÅ Festival sætter fokus på ungekulturen og ungedrevet kultur- og kunstprojekter, hvor mangfoldighed, kreativitet, identitet og fællesskab er på dagsordenen. På festivalen mødes unge og udveksler erfaringer, viser hinanden deres projekter, deres værker og får inspiration til nye projekter fra hinanden og fra inviterede kulturskabere.
Kernen i RÅ Festival er kreative ungefællesskaber, og derfor er en gruppe unge med til at planlægge og udvikle festivalen. Ungegruppen søger aktører og foreninger, der kunne være interesseret i at afholde workshops, talks eller lignende aktiviteter i dagtimerne under RÅ Festivalen.
Informationsmateriale om festivalen og kontaktoplysninger fremgår af vedhæftede bilag.
Der kan læses mere om projektet på følgende link - RÅ Festival.
2. Ishøj Idræts & Fritidscenter, Ishøj Svømmehal, Bredekærgård og foreningshuse
2A. Forpagtning af Cafe i Ishøj Idræts & Fritidscenter sendes i udbud uge 50-2024 og ny forpagter forventes at starte 1. februar 2025 eller hurtigst muligt.
2B. Den nye børne skovbane v/Salling Group i Kondiskoven ved Ishøj Idræts & Fritidscenter er blevet indviet den 29. november 2024.
3. Evt. øvrige meddelser meddeles på mødet:
3A. Sagen om genplacering af aktiviteter ved nedluning af 11 forenings- og klubhuse er godkendt af Ishøj Byråd den 26. november 2024.
3B. Center for Kultur og Fritid og Ishøj Idræts & Fritidscenter har igangsat en undersøgelse af mulighederne for at udvikle idrætscenter med hensyn til wayfinding og bedre udnyttelse af bl.a. gangarealer. Her og nu indsatser med maling af indgangsparti og forhal, aktiviteter og bedre siddemuligheder i forhal og glasgang er igangsat.
Bilag
Sagsfremstilling
Kassereren fremlægger regnskab pr. den 30. november 2024.
Indstilling
Ishøj Idrætsråd indstiller at tage regnskabet til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt og det gennemgået regnskab er vedhæftet referatet.
Kassereren efterspørger rejsebudgetter for 2025. Foreningerne bedes sende deres bedste bud ud fra tidligere års historik.
Formanden appellerer til at rejseansøgninger fremsendes i korrekt form og korrekte bilag.
Mht. kørsel: Fyld tanken inden afrejse (kvittering skal IKKE fremsendes) - Fyld tanken ved tilbagekomst (denne kvittering skal medsendes).
Kassereren er ved at undersøge om det økonomisk hænger sammen, hvis vi går over til km-penge i stedet for benzin-afrening m.v.
Bilag
Sagsfremstilling
På idrætsrådsmødet den 9. oktober 2024 blev manglende kontingentbetalinger til trods for gentagne rykkere drøftet og det blev aftalt, at sagen skulle med på næste møde.
Det ønskes en drøftelse og en beslutning på retningslinjer for procedure for håndtering af manglende kontingentbetalinger.
Af vedtægterne §12 KONTINGENT fremgår følgende:
"Hver forening/klub betaler sit årlige kontingent til 2I senest d. 1. juni efter opkrævning. Såfremt en forening/klub ikke har betalt og ikke gør det til en af forretningsudvalget fastsat tid, er foreningen/klubben udelukket fra samarbejdet i 2I. Evt. genoptagelse i 2I er betinget af: 1. Betaling af restancen samt 2I’s evt. omkostninger for rykker. 2. Repræsentantskabets godkendelse".
Beslutning
den nuværende procedure og vedtægternes §12 fastholdes.
Det betyder aktuelt, at Ishøj Hockey Klub udelukkes fra 2i pga. manglende betaling af kontingent trods gentagne forsøg på kontakt. Foreningen kan genoptages ved betaling af restance, samt fornyet medlemsansøgning til repræsentantskabet.
Sagsfremstilling
Følgende punkter fremkom på mødet:
1. Der ønskes flere affaldstømninger og flere ordensskilte op ved multi- og padelbanerne.
2. Dansk Karate Forbund har besluttet, at Budo Sportskarate Ishøjs store og årlige karatestævne i Ishøj Idræts & Fritidscenter i uge 8-2025 også bliver udtagelsesstævne til EM og NM-truppen.
3. Ishøj Cricket Club planlagte indendørs DM i Ishøj Idræts & Fritidscenter i hal 1, 2 og 3 den 22. marts 2025 bliver muligvis flyttet af Dansk Cricket Forbund til en anden dato og sted.
Indstilling
Ishøj Idrætsråd indstiller at tage evt. meddelelser til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.